En sandhed med modifikationer

Man plejer at sige, at intet nyt er godt nyt. Ikke helt rigtigt. I flere tilfælde, jeg er stødt på, at intet nyt er langtfra, at være godt nyt. Min relative “tavshed” her, er heller ikke nødvendigvis udtryk, for godt nyt, eller nyt i det hele taget. Men der er masser af nyt, det er bare ikke alt, jeg skriver om her, og så er der også lidt dårligt nyt. Dog er det rimeligt sikkert, at er jeg stille, er det sjældent godt nyt.

Jeg har en ryg, der er gået “i smadder” som jeg også var inde på i mit seneste indlæg. Det gør ikke for den mest interessante læsning og slet ikke tilværelse, når man dårligt kan gå. Jeg havde besøg af min “helt egen” (desværre ikke helt) afrikanske massør forleden, og jeg skal da love for, at han er effektiv. Det vidste jeg nu godt, for jeg kender ham så udemærket fra hans arbejde med hestene. At han så også kan mennesker, er jeg kun glad for.

Han er den eneste, jeg betror min efterhånden noget hærgede krop. Jeg har været til mange fysioterapeuter, og det er de færreste, der har vidst, hvad de gjorde i forhold til mig og min skæve ryg, og de problemer det giver – helt udover, at jeg også er hypermobil – Wayne stoler jeg 300% på, og det har da også allerede hjulpet. Det har vist sig, at jeg har betændelse i en muskel der ligger ret dybt lige ovenpå min iskiasnerve, og hele min ryg og hele min muskulatur var som en flitsbue. Jer der har prøvet noget lignende ved, hvor ubehageligt og smertfuldt den slags kan være.

Jeg laver øvelser, jeg har fået, og så skal jeg se ham igen, formentlig i næste uge. Men lige nu er jeg så byldeøm, hvor han har haft fat, at det lige må vente lidt. For når han tager fat, gør han det grundigt. Jeg var helt udmattet ovenpå den omgang og sov det meste af dagen, efter han gik, men hvis det bare hjælper, så er det okay.

Ellers sker der ikke det vilde. Eftersom jeg næsten ikke har kunnet gå, har jeg koncentreret mig om at ordne ting her på computeren – ikke mindst fotos, som jeg har så mange og nye af, at jeg næsten er ved at brække mig. Det lyder ikke pænt, men jeg fik taget alt, alt for mange senest, så jeg betaler prisen. Jeg elsker resultatet, men det kræver ufattelige mængder arbejde at sortere, og uploade til diverse. Men det må komme, som det nu kan, jeg kan ikke mere end jeg kan, og døgnet har stadig kun 24 timer, selvom jeg godt kunne bruge meget mere. Jeg har jo så også det problem, at mit hoved indimellem står helt af, og så er det, ikke computeren, jeg skal sidde og rode med.

Ellers har dagene været fyldt med terror, bomber, dødsfald m.m. i medierne. Man bliver da noget træt og ked af det hele. I dag var det historien om et 2-årigt barn, der ulykkeligt var blevet dræbt på Vestre Kirkegård, der gjorde mig helt vildt ked af det. Hvordan hulen det kunne ske, forstår jeg ikke, men det har kun kunnet lade sig gøre ihvertfald, hvis forældrene har ladt barnet ude af syne. I mit hoved slipper man ikke et barn på 2 år løs, sådan et sted – ikke så meget som et minut. Skrækkeligt er det. Det lader til, at forældre nu om stunder falder i to grøfter, enten passer de slet ikke på dem, eller også forkrøbler de dem fuldstændig og overpylrer. Men at holde nøje øje med en 2-årig falder ikke ind under “overpylren”!

Der er ikke galop i weekenden, så der bliver plads til lidt andet og blandet andet skal jeg se min far og min søster til lidt hyggeligt samvær. Det er ved at være noget siden, så det glæder jeg mig til. Lige nu er vi ved at drukne i regn, men det er godt for banen – ja man er vel galoptosset!

Altanglæder

Midt i al elendigheden, er der bestemt glæder. I dag var det en samtale med min veninde i Holland, som jeg nyder at tale med via Skype. Vi kan vitterligen sludre. Desværre var det med tekniske vanskeligheder i dag, for forbindelsen ville ikke give lyd i hendes ende, så hun talte og jeg skrev og sådan gik det alligevel.

En anden glæde er altanerne, hvor jeg i år ville prøve noget spiseligt. Som med så meget andet, nåede jeg ikke helt, hvad der var målsætningen. Men det jeg har fået gjort, er også fint. To forskellige tomatplanter – godt nok ikke vist her, ligesom chili (flere slags), peberfrugt og ærter og salat og græskar. Lidt har vel også ret. Synes godt nok mine græskarfrø er noget længe om det, man lad os nu se, ellers prøver jeg bare igen næste år. Derudover masser af krydderurter: Timian, citrontimian esdragon, oregano og purløg, ramsløg og persille. Så jeg klarer mig da. Det værste er at få det vandet, men så får jeg da lidt motion den vej rundt. Det skulle gerne blive til mere, men når man dårligt kan gå, så er det altså svært at svinge sig op til. Er der iøvrigt nogen der ved, hvad den den lyserøde (nummer 2 fra og næstsidste i rækken) blomst hedder?

Desværre skete der det uheldige forleden, at jeg ikke lige havde tænkt på, at mit plasticdrivhus jo i sagens natur er meget let, hvorfor det blæste omkuld forleden. Det betød at alle mine chili og peberfrugt, landede på gulvet i en vild forvirring, så nu aner jeg ikke, hvad der er hvad. Men så bliver det så meget mere spændende, tænker jeg.

I morgen skal jeg til løb, men det bliver den stillesiddende udgave, lige bortset fra at fotografere min store brune bisse, som skal løbe i morgen med Oliver Wilson i sadlen. Det er iøvrig Irish Day, så hvis du ingen planer har, og gerne vil se Galopbanen fra en meget festlig kant, så læg vejen forbi. Så ses vi formentlig, hvis jeg ellers kan slæbe mig afsted. Uanset ønsker jeg jer en rigtig god weekend.

Istid


Eftersom jeg ikke har prøvet at lave is selv – endnu, har jeg selvsagt heller ingen fotos af noget. Til gengæld, har jeg foto af noget vejr, der var is-vejr. Dette fra i lørdags på Klampenborg Galopbane – om jeg fik en is? Nej, det var køerne alt, alt for lange til, at jeg orkede, men det er også bedre at lave selv og spise, når man er vel hjemme igen

Jeg har faktisk ikke talt meget om det, at jeg for snart noget siden nu, købte mig en lille is-maskine. Den var billig, men jeg håber, den kan bruges til mit ringe behov. Jeg har faktisk glædet mig til at skulle igang med at lave veganske is, og der er tonsvis af opskrifter på nettet. Og for nu, at hjælpe jer kære læsere, så I også kan lave hjemmelavet sund og lækker is, så kommer der her, dem jeg er faldet over og selv gerne vil prøve. Med det nærmest sommeragtige vejr, bliver trangen til den slags fornøjelser jo helt klart større. Udover ismaskinen har jeg også købt en is-ske, som jeg håber er god, så alle rammer er på plads.

Jeg beklager at mange af mine opskriftslinks er på engelsk, men har du problemer, er du altid velkommen til at smide en mail, så skal jeg svare dig. Nogle af opskrifterne vil jeg potentielt spørge, om jeg må oversætte og bringe, men igen et spørgsmål om tid og kræfter. Jeg har allerede en del kladder liggende, der skal udgives først.

Raspberry ‘N’ Port Vegan Ice Cream

Vegan Vanilla Bean Coconut Milk Ice Cream

Fig, Coconut & Blackberry Ice Cream

Salted Caramel Pretzel Ice Cream

Rhubarb Ice Cream & Rhubarb Syrup

Avocado-Coconut Ice Cream
(This recipe calls for a little heavy cream, but you can replace it with more (full-fat) coconut milk to make it vegan)

Chocolate Coconut Ice Cream

Vegan Butter Pecan Ice Cream

Jasmine Lavender Ice Cream

Vegan Cherry Garcia Ice Cream

Pistachio Ice Cream

Solbeskinnet søndag

Det var det mest fantastiske vejr her til morgen, og eftersom det var evigheder siden, jeg havde været ude og motionere kameraet lidt, så greb jeg det, og kastede mig ned i bilen. Jeg kunne have taget cyklen, for vejret var så fint, men nu blev det altså bilen, nu jeg endelig havde den. Turen gik til Galopbanen. Hvorfor nu det? Tjah, simpelthen fordi, banen har fået ny ejer/investorer, og der er den helt store ombygning igang. Det måtte jo foreviges, og det blev det så. Egentlig ville jeg jo også gerne have fanget lidt heste, nu jeg var der, men lige i første omgang var der ikke en hest i miles omkreds. Så susede jeg i stalden og det viste sig, at 2 af vores var på vej, og så kørte jeg retur, og fik også fotos af dem, men dem må I vente med til i morgen for nu er det sengetid her. Efter turen til banen var jeg lige forbi og give “min” baby (Good One) en gulerod og så gik det hjemad. Kickermusen? Han gik ude på walkeren så han må vente med at få opmærksomhed til i morgen.

Derudover har jeg bagt i dag. Fastelavnsboller for første gang nogensinde – veganske med creme, remonce og chokolade. Hele svineriet. De ser gode ud, men jeg faster i dag (ad 5:2 faste), så jeg smager dem først i morgen. Jeg må sige, at det ikke er helt så let, at holde dem tæt, som troet. Jeg synes ellers jeg var meget omhyggelig, men det kræver mere, end jeg lagde i det, så nogen var utætte, men jeg tror de smager alligevel. Opskrift og update på det kommer.

Nu er jeg træt, og vil hvile hovedet. Det driller stadig gevaldigt og hovedpinerne er ikke langt væk, ligesom øresusen er ret udtalt også. Det trætter og irriterer, men jeg prøver at få det bedste ud af det, andet er der ikke at gøre. Svimmelheden er stort set væk, så nu nærmer vi os noget fornuftigt heldigvis.

Lige inden afgang….


Lene med vores smukke Derbyvinder Tigess Eleven, her i paddocken før Derby’et

Jeg sidder her med maske i håret, og i ansigtet, og er ret beset ikke noget kønt syn lige nu. Det bliver jeg så forhåbentlig. Om ikke andet, så prøver jeg da 🙂

Sovet har jeg, men ikke så længe eller helt så godt som ønsket. Sådan er det altid lige inden jeg skal ud og rejse. Er nervøs lige indtil jeg kommer afsted. Så er det bare spændende.

Men inden, jeg tager helt afsted, skal jeg have en dag på Galopbanen – Dobbelt Guineassdag og mødes med alle de dejlige heste og mennesker dernede. Bedre kan den sidste dag på dansk jord ikke tilbringes. Meget spændende bliver det også, for vi har også flere heste til start. Blandt andet sæssondebuterer vores Derbyvinder Tigress Eleven, som ses ovenfor. Uha, det er næsten ikke til at bære. Der hviler jo en vis forventning, nu hvor hun vandt Derby sidste år. Jeg er sikker på, hun nok skal gøre det godt.

Hvis du ingen planer har, så kunne det da være hyggeligt at se dig dernede. Ellers bliver det, når jeg kommer hjem igen fra det store udland. Pas på jer sålænge!

1. plads og den bedste udsigt

Igår var en dejlig dag. Vejret var i et kort glimt fantastisk. Med sol og klar himmel, men hundekoldt! Det viser fotos ovenfor også. Der var is på vandpytterne. Jeg var i stalden, og lavede lidt forskelligt. Fik også taget lidt fotos, både der og så da vi for sidste gang var på banen. Efter der, gik jeg hjemover. Det kunne jeg lige så godt, og så få lidt motion, da jeg ikke var inde og træne der. Og en gåtur med kameraet i solskin, er bestemt bare en fornøjelse.

Et sted, jeg personligt holder meget af på Klampenborg Galopbane er faktisk bagvejen ind, og området lige omkring 1. plads, som den gamle tribune hedder. Nu er det om at nyde den, og vores udsigtspost lige deromkring. Der er flere trænere, der også har den og området lige der som faste plads, hvor de følger deres heste og ryttere. Således også os, når vi kører derned. Nu er der planer i overvejelse for, at lave den smukke gamle tribune til stalde. Så vidt vides skal strukturen beholdes så vidt muligt, men det bliver jo aldrig det samme. Dem der kender mig ved, hvor stok-konservativ jeg er! Det skal være lige som det plejer.

Jeg ser også potentielt, at vi kommer til at mangle denne plads (når det er sagt, ved jeg godt, at vi også mangler bokse), og ikke mindst det grønne område omkring der, hvor mange opholder sig på løbsdage, og da især på storløbsdage. Nu ved jeg så ikke, hvordan det er tænkt med de her planer. Og hvad med stien bag ved for at komme ned til banen. Den kan jo ikke fjernes. Hm, det må vi se, men også som fotomulighed, er den dejlig. Jeg har ofte brugt den som netop det, og det kommer jeg også til at savne. Men okay, det kan være staldene giver en ny. Indtil da, suger jeg så meget ud af tribunen som jeg kan, og heldigvis er de vigtigste aktører jo stadig de samme. Nemlig alle de dejlige mennesker og hestene.

Det bedste


Sannie på Karakorun (GB)


Lene på Una Vita, trukket af Hanne Bechmann


Hestekræfter og hestekræfter (maskinerne i baggrunden) – Lene på Una Vita og Fie på Neptune Joly (FR)


Fie Toubro på Neptune Joly (FR)


På vejen hjem, var jeg dælme så heldig at rende på de her to “Lester” og Quick Release (IRE) – han er bare en flot fyr ham QR, men idag også en meget frisk en af slagsen

Jeg var ude i det gode vejr i formiddags. På forhånd havde jeg en aftale med Fie om, at hun skrev, når hun var igang med at sadle op, så jeg kunne nå derned. Ville gerne se Neppe gå og forhåbentlig tage nogle fotos af min yndling. Igår var jeg ikke særlig optimistisk med hensyn til vejret, men det rettede sig. Og jeg kom i tanke om, at vaskemaskinemanden ville ringe en halv time før han kom. Så var der jo god mulighed for at gå en tur ned på banen og fotografere, for så kunne jeg bare gå hjem igen, og nå ham også.

Jeg var meget imponeret. Lene havde sin hest Una Vita, som er helt ny og lige tilredet med på banen. De dræner banen i øjeblikket, og der kører store, store maskiner dernede. Hun sagde intet som helst, men gik lige så pænt. Inden de kom, fangede jeg Sannie på Karakorun – lækker hest, der gik meget stærkt i dag. Men jeg fangede hende. Godt jeg har et hurtigt kamera. Det er noget nær det bedste jeg ved, at stå dernede og fotografere heste, og få en sludder med rytterne.

Og på vejen hjem mødte jeg den lækreste hest også – Quick Release, sammen med Lester. “Kan du ikke se hvem det er?”, spurgte hun. Det var lidt svært lige først, for han var noget frisk, men da hun sagde kunne jeg selvfølgelig godt se, at det var ham. Imorgen skal jeg ned og være hands-on med Neppe og de andre heste.

Solskin og sådan en tur og endda en vaskemaskine, der igen virker. Så kan jeg vist ikke forlange meget mere.

Weekendens glæder

Der var lagt i kakkelovnen til en dejlig weekend. Lørdag aften blev jeg inviteret ud og spise. Det kom sig af, at min gode veninde havde brug for en hjælpende hånd til at underholde nogen gæster, mens hun futtede i lufthavnen og hentede flere gæster. De var her i anledning af et løb arrangeret for udenlandske amatørryttere – en forening, der hedder FEGENTRI. Du kan læse mere om det hele her.

Det korte af det lange er, at ikke ret meget, er sjovere end at være i selskab med mennesker, man deler en passion med. Og den delte vi jo alle. Rikke, som stod for, at få hele det her arrangement på benene, kender jeg i forvejen, og hun er en dejlig veninde.

Alle de andre, var nye bekendtskaber, men rigtig dejlige at være sammen med, og vi havde en hyggelig aften, der dog ikke sluttede sent. Næste morgen skulle de op og gå banen, som de senere, skulle ride løb på. Alt det gik fint også, og det kan du læse mere om her, hvis du har lyst. Jeg var behjælpelig både om lørdagen, som Tourguide, og om søndagen var jeg der som fotograf. Desværre er det gode kamera jo ikke tilgængeligt, men jeg har jo IXUS, som så måtte holde for, så godt, det nu formår. Jeg kan dårligt udtrykke, hvor meget, jeg savner mit kamera!


Udsigten fra Racing Club, hvor vi fik et lille glas, og der blev uddelt gaver og souvenirs


Me with the President of Fegentri – Susanna Santesson

Himmelsk

Jeg tror ikke, jeg har været med i Himmelsk før – måske en enkelt gang. Anyway, nu fik jeg lyst, for jeg havde lige et foto, der passer. Det er taget i går morges på Klampenborg Galopbane, lidt senere på morgenen efter, jeg havde studeret solopgang her. Og viser himlen lige før den lukkede helt med skyer.

Bare for sød

Galopløb handler selvfølgelig om heste, løb og for nogen spil på hestene. For mig handler det om de to første, og alle de gode venner dernede. En af dem, har fået den her søde lille ting. En fransk buldog. Simpelthen noget af de sødeste, jeg har set. Jeg kunne godt finde på, at ønske mig en sådan, hvis jeg skulle have en hund. Det skal jeg så ikke.

Længe var Jack Russel dominerende i hesteverdenen, og de er der selvfølgelig stadig, men disse søde rynkefjæsede søde hunde, vinder terræn. Og det ikke kun i hesteverdenen. Jeg har set flere af dem rundt i byen. Den ene sødere end den anden. Ham her, har jeg så glæden af, næsten hver uge.

Min første hund var en bokser – tigerstribet. Han hed Sniffe. Vi var uadskillige, da jeg var barn. Måske det et er derfra, min svaghed for typen stammer. .