Motorsavsmasakre og Kirkegårdsgåtur

I dag var planen at sove længe, hvilket jeg også gjorde. Men vejret var godt, og jeg skulle i byen efter noget, jeg havde glemt i går, så jeg ville gå en tur. Jeg skal jo have skruet op for det motion, så meget som muligt. Efter at have hentet det jeg skulle gik jeg en tur på Ordrup Kirkegård, som desværre som mange andre kirkegårde, er ved at blive ødelagt af det faktum at mange gamle gravsteder bliver sløjftet og store dele af kirkegården ikke bliver holdt og flere grave er groet helt til. Det er skammeligt. Specifikt, ledte jeg efter en venindes far, men jeg tror ikke gravstedet er der mere, for jeg ledte grundigt. Kirkegården er et dejligt sted at fotografere blomster, planter etc. Men i dag blev det også tydeligt, hvis ikke man iøvrigt har bemærket det. Efteråret er på vej.

Inden jeg gik kunne jeg “glæde mig” over lyden af en motorsav, og jeg spang ud på altanen for at se, hvad der var i gære. Det var fældning af 2 træer ud mod banen hos naboen. Hvad jeg ikke vidste var, at det blev min tur herinde senere. Det træ, der længe har blokeret min udsigt over tagene, blev fældet i dag. Jeg hader, når folk fælder træer, men jeg kan godt forstå, at stuelejligheden gerne vil have mere lys ind, for der er meget mørkt. Det medgiver jeg. Men på minussiden kan der nu fra stationen kigges lige ind alle steder. Så meget mere pres på mig for at få mine persienner eller hvad det nu bliver.

Ellers har jeg fået ordnet en masse planter i dag og forsøgt mig med at hænge noget op i loftet, hvilket ikke lod sige gøre. Tror det er ren mursten hvis ikke det er en stålbjælke. Og nu husker jeg godt, at det vist ikke lader sig gøre, så jeg skrotter bare det projekt igen. Men har dog fået lavet en del i dag. Nu skal jeg sove, for det er galopbanen i morgen.

Elendigheder med indlagt besøg

Jeg vågnede og var allerede i dårligt humør, og det blev desværre kun værre som dagen skred frem. Kender du det, man får sagt det forkerte, på den sikkert helt forkerte måde, på det helt forkerte tidspunkt? Og begge sider er præget af nogle misforståelser, og så går det helt i hårdknude, og begge sidder tilbage og er kede af det. Det var også i dag.

En sød og gammel veninde kom til frokost og det var ikke ligefrem en sprudlende mig, hun mødte! Tværtimod – så har jeg ikke sagt for meget. Vi spiste frokost. Den bestod af basmatiris og falafel med en rå chilisauce og salat og det smagte dejligt. Til fik vi faktisk et glas rosé. Den er vildt god og er fra Netto og har en fod på etiketten. Det er den bedste, jeg har smagt.

Efter maden gik vi en tur i Dyrehaven og gik på min anbefaling rundt om Fuglesangssøen, hvor alle fotos er fra. Men ikke engang dette opløftende element kunne løfte humøret. Det blev kun værre, da jeg efter at have ventet hele dagen på en opringning vedrørende min rygscanning lige mistede doktoren fordi jeg gik på toilettet!! Man kan ikke ringe retur og jeg fik så en intetsigende email, med besked om, at intet der kunne forklare de symptomer, jeg kom for, men der er udtalte slidgigtforandringer!! Det er jo rigtig skidt, for det bliver jo kun værre. Og eftersom jeg p.t. dårligt kan kravle, så ved jeg sgu ikke lige. Jeg tænker, jeg vil bede om, at få scannet hofterne også, for det kan ikke passe, at jeg har så ondt uden grund. Men som I alle ved, står alt stille lige nu. Jeg tænker ikke det hjælper at ringe lægen imorgen for den læge der henviste mig og som åbenbart skal drage konklusionen alligevel, stadig er på ferie. Men jeg synes godt nok, det er for dårligt!

Jeg ville gerne som altid sige, at humøret kommer igen og i morgen er endnu en dag og være mit positive selv. Det synes jeg falder meget, meget tungt for tiden. Meningen er stalden og jeg har købt æbler og gulerødder med top til en vis forkælet pony. Dagens mest opløftende element, var at jeg hentede min el-kedel – den er vildt flot i virkeligheden og selvfølgelig besøget fra min veninde.

Tid til roser

Det har ikke været en dans på roser senest. Jeg har være skidt og er sådan set stadig i forhold til smerter. Mine hofter er gået i selvsving. Ryggen er nogenlunde igen heldigvis. Desværre skal man bruge sine hofter, når man går, og det er altså knap så morsomt, når de smerter i den grad, de vælger p.t.

Til trods for smerterne, så har jeg faktisk været omgivet af roser senest, for det er højtid for dem, og de vælter frem alle steder. Dem der har læst med her et stykke tid ved, at jeg elsker roser. Og det er mig stadig lidt en sorg, at jeg ingen have har. Men jeg suger til mig med kameraet. Både her og på Instagram.
Uagtet, så besluttede jeg mig for at gå en tur i dag. Dels fordi, jeg er overbevist om, at hvis jeg ikke gør, så kan jeg da slet ikke og så trængte jeg for at “tømme hovedet” for nogle tanker og bekymringer. Så afsted med mig. Som ofte, gik turen mod banen. Da jeg gik var det tørvejr, men da jeg næsten var ved banen, begyndte det at dryppe. En af hesteveninderne kom lige kørende ud fra banen i det samme, og så tænkte jeg, at et lift til stalden var på sin plads, for at undgå at blive gennemblødt. Det fik jeg så, og fik lige lavet lidt dernede også, selvom det faktisk slet ikke var meningen. Men det kan som regel pifte humøret lidt op, at komme derned. Således også i dag, ligesom roserne ihvertfald heller ikke gør det værre.

Egentlig havde jeg masser af planer for ting, der skulle laves i dag, men da jeg kom hjem havde jeg alligevel fået gået 5 km, og jeg var helt smadret og måtte sove. Så det gjorde jeg til 15.30, og så var dagen ligesom gået. Men så har jeg fået lavet noget her i stedet. Og sålænge jeg bare får noget fra hånden, er det okay. Nu vil jeg lægge mig til at sove igen med “De Uheldige Helte kørende” – de er simpelthen så hyggelige at se, synes jeg. Og omend det er krimi, så ikke så voldlige som meget, af det nyere. Jeg vil ønske jer en god weekend og så håber jeg, at jeg og stalden ikke mindst, får en god dag på banen i morgen.

Forårsfarver og Ermelunden

Det er nu 10 dage siden, jeg fik den ide, at jeg skulle ud og have nogle kilometer i fødderne. Det skal jeg helst så ofte som muligt, så jeg tog mig sammen og begav mig afsted. Selvfølgelig kunne jeg ikke holde mig fra stalden og gik der forbi. Så fulgtes jeg med en af pigerne, som alligevel skulle ud og gå med sine hunde, og vi gik over mod i Ermelunden og jeg ville så fortsætte den vej op alene og op til søen jeg tidligere har fotograferet i Efterårsdragten.

Det var i princippet også en god nok plan, bortset fra, at jeg for vild! Hvordan det lykkedes mig ved jeg ikke. Men det resulterede ihvertfald i, at jeg kom til at gå en mega-omvej. Den rute jeg troede jeg var direkte til søen viste sig at være længere væk så jeg endte på Ermelundsvej. Ikke at der er noget galt med den, men når det nu ikke var meningen, så ….Anyway, jeg kunne jo bare have været vendt om, og været gået retur (der var ikke mulighed for at dreje af). Det ville jeg så ikke, for nu havde jeg besluttet at jeg ville op til den sø, og så skulle jeg også. Sådan kan jeg være så stædig når det tager mig.

Efter at have konstateret, hvor jeg var endt, var det direkte op til Klampenborgvej, så jeg dog vidste nøjagtigt, hvor jeg var, for så er der en sti der fører lige ind til søen. Som sagt så gjort, og jeg fik min sø og mine fotos. Dog ikke så mange og helt fra de vinkler, der var meningen, men den ligger der jo forhåbentlig også en anden dag. Til gengæld fik jeg set både galopbanen, Ermelunden og Ermelundsvej og Ordrup kirkegård og fik gået 14.628 skridt eller 10,86 km. Det var godt nok også i overkanten, og der var en der kravlede det sidste stykke næsten. Men en dejlig tur på trods, hvor jeg som det ses fik fanget forårets farver.

Regnvejr og gode beskeder

Her til morgen skulle jeg ned på banen. Der var en græsgalop. Jeg var der i god tid. Det vil sige 6.35 og den skulle have været kl. 07.00. Der kom ingen heste og den var et godt stykke over 7, før de bevægede sig ned på banen. Jeg var ærligt talt noget muggen. Hvis det hedder sig, de kommer kl. 7, så skal det dælme være kl. 7! Ikke så meget kun for min skyld, men for banepersonale og alle andre, der skal arbejde rundt om det. Det var hundekoldt, men var holdt op med at regne og ligeledes var det så mørkt, at chancen for gode billeder var minimal. Så jeg endte med at gå i protest. Men det var gratis motion, men betød, at jeg var oppe monstertidligt og så var møgtræt.

Vel hjemme igen tog jeg et bad, og så slappede jeg af indtil jeg susede over og tog toget til lægen senere på formiddagen. Det var for at få resultat af blodprøver og få en snak om blodtryk. Blodtrykket havde jeg selv målt hjemme over 3 dage og grunden til, at det blev sat i værk var, at jeg var til lægen, da jeg var i USA, og hun synes det var højt. Nu skal det siges at det altid har ligget sådan borderline og det vidste hun jo ikke, men jeg tænkte, at jeg lige ville få det tjekket. Så det har vi så gjort.

Først talte vi om trykket, som er i den høje ende og lægen målte det så også i dag, og det var faktisk næsten normalt. Jeg plejer ellers at drille ham med, at han får det til at stige. Han synes ikke, at jeg skal på medicin, for så højt er det slet ikke. Det er jeg utroligt glad for og jeg fortsætter min gode stil med gåture og så meget motion, jeg kan presse ind og vægttab. Og ja, jeg det går den rigtige vej, men det går alt, alt for langsomt (sådan er det vist altid), men han siger, jeg ikke skal stresse over det. Men at vi tjekker igen om ½ år.

Alle blodprøver var helt normale og meget fine, så intet at komme efter og min iltoptagelse fejler heller ikke noget. Skal have taget en pusteprøve næste gang og så sludre med ham om den bagefter. Dette fordi jeg ikke kan forstå, jeg bliver så forpustet, til trods for al min cyklen og alle de gåture. Så nu må vi se. Det var dejligt at møde en afslappet og ikke så stresset læge idag. Jeg venter hellere end kommer til nogen anden, det er slået fast.

Jeg er især glad for, at mit blodsukker og blodtrykket er i orden. Selvfølgelig også alt resten. Nu skal jeg så til lægen igen i morgen. Der er beskeden desværre nok knap så positiv, men hvis det ikke er noget, der har alvorlige konsekvenser, så får det være. Det er desværre nok ikke noget, der kan gøres noget ved. So far so good. I morgen tidlig står den på stalden og Kickerkys. Senere på dagen er det så speciallægen.

Forårskulisser

Jeg prøver desperat at få styr på projekterne her i øjeblikket. Det hober sig op synes jeg. Det har haltet siden før, jeg tog til USA, og jo længere der går, jo mere er jeg bagud. Det begynder at ligne lidt, men der er stadig ting der hænger, og nogen har gjort så længe, at jeg slet ikke vil ind på, hvor længe.

Det er sgu ikke altid “bedre sent end aldrig” holder. Nå, men jeg kan ikke mere, end jeg kan. Der er bunker, der skal smides ud/sorteres, der er andre ting, der skal hænges op, der skal måles op til nye gardiner/persienner etc. og sådan kunne jeg godt blive ved og jeg har et skrivebord, der næsten skal graves fri for papir også.

Problemet er kræfter. For jeg kan ikke det hele, og jeg prøver desperat også at prioritere motion og frisk luft for tiden. Jeg vil jo gerne ud og gå hver dag, men når jeg så kommer hjem og har gået i en time overni indkøb, så er jeg altså helt smadret. Det blev til 4,4 km i dag og 1½ time på benene, og som det ses fejlede kulisserne ikke noget.

Men jeg har dog fået lavet lidt, efter jeg kom hjem, men som vanligt langt fra nok. Jeg fik prøvet denne opskrift, dog ikke med “Soy Curls”, men nogen andre soyadimser, og det blev rigtig godt i en sandwich til frokost. De kan bruges på mange måder, og imorgen bliver de på alternativ vis. Hvis jeg får overskud, kan det være, I er så heldige at få lidt om det.

Nu skal jeg finde ud af, om jeg skal i stalden i morgen eller fredag. Egentlig var planen fredag. Lige nu tror jeg, det falder og står med, hvor træt jeg er i morgen tidlig. Sover ikke vildt godt lige for tiden, så selvom jeg sover, så føler jeg mig ikke top udhvilet. Må hellere prøve at lægge mig om ikke andet og hvile uanset, jeg ikke kan sove endnu. To be continued…..

10.303 skridt i fra høj sol til sne

Som jeg har været inde på, så prøver jeg at få gået så meget som overhovedet muligt. Helst hver dag. Kan det ikke lige stemmes overens med min krop og hvad den fortæller mig, så må det være sådan. Og det er ikke altid, at jeg lytter, men jeg er blevet meget god til at vide, hvornår jeg skal lytte, og hvornår jeg kan overhøre. Meningen var hver dag, at jeg skulle ud og gå, men jeg var ude til te og kage i går, og jeg var dødsenstræt. Så jeg var godt klar over, at jeg skulle hvile i dag, og lave så lidt som muligt. Så selvom vejret var til det, så blev jeg her og hyggede på computeren og lavede mig noget mad.

Weekenden bliver også krævende ihvertfald lørdag, hvor jeg skal til løb, så jeg er nødt til lige at spare lidt på kræfterne. Og i morgen stalden.

Som det ses, kom jeg forbi disse smukke træer og det gør sig jo på en knaldblå himmel. Men tage ikke fejl, det var koldt. Jeg havde både ulden undetrøjse og termostrømer på, uden at have det, det mindste for varmt. Og det bliver samme cirkus i morgen.

På vejen hjem var jeg forbi Brandts Have, og mens jeg var der begyndte det at sne. Ikke længe, men det sneede helt tydeligt. Da jeg så kom hjem kom der “en skylle” mere, som det ses nedenfor. Varede også kun ca. 10 minutter, men alligevel.

Tur tilbage til fortiden

Det var en af de allerførste rigtig forårsdage, og vejret var mere end smukt. Så smukt, at det var umuligt, at blive indenfor. Jeg havde egentlig ikke lyst til at gå min tur, men da jeg først kom ud, kunne jeg nærmest ikke stoppe igen. Det er ofte ikke så godt, for så er jeg helt smadret, når jeg skal hjem. Jeg var træt, men det kunne have været meget værre. Så alle de gåture betaler sig heldigvis.

Jeg havde ingen decideret plan for, hvor jeg ville gå hen. Jeg tænkte, jeg ville prøve at gå nogen steder, jeg ikke havde været før. Der er ikke mange steder lige herude, hvor jeg ikke har været, men jeg fik da bevis for, at de findes. Og jeg fik også taget mange fotos.

Det var ikke tilsigtet, men jeg endte med, at gå til Ordrupdal Rideskole, hvor jeg ikke har været, siden der holdt op med at være galopstald for mange, mange år siden. Der var også almindelig rideskole dengang, sammen med galophestene, og jeg var sådan set en del af begge i forskelllige perioder. Havde part på en tidligere galophest, der stod der. Og senere begyndte jeg at ride galopheste for Gert Jensen, der havde træningsstald der dengang. Det var en dejlig tid, jeg aldrig glemmer.

Nu er der kun Islændere og intet andet, og de er allevegne. Der ser anderledes ud nogen steder, men det var ikke uigenkendeligt. Talte med en sød dame, der fortalte, at Galopstalden fra dengang stadig hedder sådan. Den synes jeg iøvrigt så meget mindre ud, end jeg huskede den. Men det er vist meget normalt. Der kommer mere fra den ret lange gåtur, men dette var højdepunktet på turen og derfra gik det retur ad snoede omveje, hvor jeg ikke havde været før. To be continued.

Fotos fra oven:
1. Det første syn, der møder en, når man kommer ind.
2. Mellem, hvad der før var ridehestestald og galopstald og udebokse for ridehestene.
3. Ridehuset ligner sig selv, og det var det, jeg engang tog i tre bukspring på tværs medmine rideveninder kiggende måbende på. En af mange gange, jeg var glad for mine lange ben.
4. Den sorte stald på det her foto, tror jeg ikke var der dengang, ligesom flere af foldende.
5. Galopstalden, som virkede meget mindre.
6. Villaen, der hører til Ordrupdal. Lige min stil. Det ville passe mig strålende at bo der.
7. Samme stald som ovenfor (den hvide til højre i fotoet)
8. Postkassen som var det sidste jeg så, inden jeg gik.

Så blev det forår

Dagen i dag blev helt fantastisk. Noget man ikke skulle have troet, da man kiggede ud tidligt i morges. Hold nu op, den der knaldblå himmel, der er ikke noget, der er meget bedre for sjælen.

Jeg var træt. Lørdag var jeg til fødselsdag og selvom det var monsterhyggeligt, så trætter det voldsomt. Har ikke sovet nok de seneste dage, og humøret har været sådan lidt svingende. Men med en lille helbredsadvarsel i lørdags, da jeg kom hjem fra fest, var der ingen vej udenom, at holde ved min plan om en god gåtur hver dag. Og jeg kom jo så ikke ud i weekenden, så der måtte strammes op. Altså tog jeg mig sammen og fik noget at spise, og så begav jeg mig afsted. Første stop var Meny, hvor jeg afleverede en anseelig mængde flasker. Noget jeg har svært ved at tage mig sammen til, efter jeg ikke har adgang til bilen længere.

Dernæst gik jeg videre. Var i tvivl om, hvor jeg ville gå hen. Jeg har dog boet her længe, så der er ikke mange kroge, jeg ikke har været i snart, men det lykkedes mig faktisk at finde nogle i dag. Når jeg først kommer igang, er det fint at gå, og i det her vejr, var det helt fantastisk. Det blev også lidt af et nostalgitrip, men det kommer der mere om senere. Jeg kigger ikke sådan på uret når jeg går. I dag lod jeg mig bare inspirere af, hvor jeg ville gå hen og endte helt ovre ved Vilvordevej af mange snørklede omveje og så skulle jeg jo retur igen også, og endte med at gå lige knap 6,5 km og jeg var væk i 2½ time. Det var langt og i skridt, var det næsten målet som er de 10.000 skridt, 9.100 skridt ca. Jeg var da helt stolt af mig selv.

Så var det et bad og så har jeg ligget brak her lige siden, bortset fra noget aftensmad, som var en snitzel og grønsager (også maden bliver der strammet op på). Og nu skal jeg sove, for det er planen, jeg skal i stalden i morgen, så jeg forlader jeg nu. Og så må I have resten tilgode.

Koldt med høj himmel

De sidste dage har vejret været fantastisk flot. Blå, blå himmel og bare så flot, men også koldt, især om natten. Med det flotte vejr, er fulgt de sikre tegn på forår er der helt sikkert, og der kommer hele tiden flere. På min gåtur i forgårs, stødte jeg på de her krokus. Det er smukke blomster og farverne er fantastiske. Men disse var ekstra fine og jeg og kameraet kastede os over dem. Det blev helt vellykket. Det var jo egentlig ikke dem, jeg var taget ud for at fotografere. Faktisk var målet mere at gå en tur end noget som helst andet (et forsøg på mere motion). Men i og med, at jeg tager kamaraet med, har jeg jo muligheden for at skyde løs, hvis jeg finder noget, der egner sig.

Når jeg nu skulle gå tur, kunne jeg jo lige så godt gå en tur på banen. Så det gjorde jeg. Fik sludret med mange søde mennesker derned, og også taget fotos. Altid så dejligt.

Det var også dagen, hvor jeg fik besøg af en veninde, jeg ikke har set i ca. 15 år. Det var skønt at ses, og vi havde alt for lidt tid. Heldigvis lavede vi hurtigt planer for, hvornår vi skal ses igen, så der går ikke så længe igen.