En anden solskinsdag

Det var helt fantastisk vejr idag. Og nej, jeg var ikke ude i det, selvom det burde jeg nok have været. Men det er ikke altid, det går som man lige synes, det skal altid. Hvis jeg ikke er på toppen styrter jeg ikke ud og går tur altid. Nogen gange gør jeg, for det kan også hjælpe, men det afhænger helt af, hvordan og hvorledes. I dag var det så ikke sådan Alligevel har jeg nydt solen og så har jeg fået ordnet de her fotos, som har hængt efter.

De er fra en anden solskinsdag, hvor der også var kommet lidt sne for 10 dage siden og jeg synes, de er rigtig dejlige og der kom også godt med kilometer på den dag. Det bragte mig blandt andet til et kvarter, hvor en ungdomsven boede, og da jeg gik forbi, kunne jeg se, at hans familie stadig bor der. Dette var iøvrigt samme dag, jeg var forbi min fars gamle underbo og hilse på. Hun gav kaffe. Det var dejligt at se hende. En skøn dame.

Ellers var det også dagen, hvor vi vågnedet op til nyhedne om Prins Henrik’s bortgang. Jeg skal ikke gør meget udi ., bortset fra, selvfølgelig at sende min medfølelse til familien. For uagtet alting, har de mistet en mand, far, svigerfar og farfar, tillige med hans familie i Frankrig også. Hvad jeg så mente iøvrigt om ham, kan være ligemeget nu. Jeg håber, han hviler i fred.

Der har været meget spekuleren i hans helbred, og hvordan det kunne gå så stærkt etc. Jeg så jo det samme i forhold til min far, som var på samme alder og det er er en alder, hvor det kan gå sådan lige pludselig, og jo også en relativt høj alder. Men umiddelbart, kan jeg da også undre mig lidt, men tænker vi muligvis ikke har fået hele historien. Men når det er vores tid, så er det tid.

At føle sig overvældet

Jeg er ikke i topform for tiden. Ikke så meget fysisk, men mere mentalt, hvor jeg hænger i bremsen. Det er der mange grunde til, som jeg ikke vil komme ind på her, og det gør nok også, at jeg fra morgenen af, bankede mig selv oveni hovedet og blev helt overvældet over, alt det, jeg har at lave. Fik mange søde kommentarer desangående på Facebook. Jeg synes ikke, det plejer at gå mig sådan på, men som sagt, det er nok humøret generelt.

Det endte faktisk med, at jeg nåede mere end beregnet. Jeg fik ordnet en hel mappe af hesterelaterede fotos (det tog så også hele dagen, selvom der egentlig ikke var så mange igen) og så fik jeg gået en tur på 4,3 km, hvor disse fotos stammer fra. Det var rigtig fint vejr, og som det ses, var lyset fantastisk flot.

Jeg nåede lige hjem inden det blev mørkt, og var glad for, at have fået noget luft. Nu vil jeg sove og så håbe, at jeg er i bedre humør i morgen.

Solen kom og gik igen

Det var egentlig meningen, at jeg ville blive hjemme i går og få ordnet projekter her. Men da jeg stod op, var vejret så dejligt, at jeg tænkte, luften havde godt af mig. Samtidig var det noget nær 100 år siden, jeg havde været nede på banen og fotografere lidt, så det synes jeg også, jeg skulle. Det er også en okay gåtur, og så ville jeg forbi stalden lige og sige hej også, og så ender det på mit mindstmål som er 5 km eller mere.

Jeg nåede banen, og det kan ses på foto ovenfor, hvor flot vejret var, og mosekonen bryggede. Det gør hun ofte, for banen er jo en mose. Den første jeg så i aktion var Nicolaj Stott på Little Lily (GB). De så fine ud, og det er lidt sjovt, for hoppens mor Lady Lily (IRE) var jeg helt vild med. Senere sludrede jeg med flere andre, og så blandt andet noget af min træners opdræt også.

Da jeg havde stået der lidt og tænkt på, om nogen af vores kom, og klokken efterhånden mange, og så jeg trillede ned mod stalden. Det viste sig at være godt, jeg gjorde, for jeg var eftersøgt. Det er er længere forklaring, men kort fortalt, noget med en hest, der skulle “til frisøren” og jeg er frisørmester. Det blev ordnet og inden jeg fik set mig om, var klokken igen mange. Sådan er det i godt selskab og jeg havde jo egentlig ikke noget at stresse over.

Som det også ses på fotos nedenfor, så ændrede vejret sig fra det fine til overskyet og en ret dramatisk himmel over banen, da jeg gik hjemover. Og for at det ikke skulle være løgn mødte jeg to hesteveninder på vej hjem, der var fordybet i sludder og inden jeg fik set mig om, så gik der også lidt tid der.

Men det betød jo så, at da jeg endelig landede herhjemme, var klokken blevet henad 14, og jeg havde ingen energi til projekter her. Det må blive i ugen så, for i dag har jeg heller ikke været meget værd, men har dog ordnet fotos.

Jeg håber, jeres weekend har været god, og så må vi se, hvad den nye uge bringer. For weekendens vedkommende, er jeg glad for, at jeg kom ud i det gode vejr, mens det var der og fik gået 5,5 km.

Weekend med indlagt hygge

Lørdag besluttede jeg, at jeg skulle ud og gå en tur. Selvom det var gråt, så er det min erfaring, at det ofte giver gode fotos. Noget, jeg er begyndt at værdsætte mere. Og jeg har jo den her målsætning om, at jeg skal prøve at komme ud, så meget som muligt. Som sagt, så gjort. Jeg havde en ide om Charlottenlund Fort, fordi det var noget siden, jeg havde gået derned, og kilometermæssigt ville en tur derned og retur gøre status rigtig fin. Sådan gik det så ikke. Hvorfor skal jeg fortælle senere. Før jeg nåede så langt, gik jeg igennem Travbanen, og først mødte jeg Mads. Han arbejder også på Galopbanen og vi hilste lige med vink (han kørte traktor). Så kom der to heste på banen, og sjovt nok var det en træner, jeg som ganske, ganske ung lærte at kende, da jeg var i praktisk hos Travtræner Per Hansen – nemlig Axel Jacobsen. Allerede dengang var Axel på vej op, og er siden blevet hvis ikke den bedste Travkusk/træner i Danmark, så ihvertfald helt i toppen af disse. Han var en utroligt sød mand dengang, og det tænker jeg, at han stadig er. Hvem hans kvindelige medkører er, ved jeg så ikke, men det var da lidt sjovt, at det lige var ham, nu jeg skulle møde nogen. Det gør jeg meget sjældent. Og som om det ikke var nok, mødte jeg lidt efter en af vores jockeyer fra banen, der var ude og løbe en tur, og så var jeg ved Charlottenlund Fort.

Så kommer vi til, hvorfor jeg aldrig fik gået hele turen. Jeg har en fætter, der nyeligen er flyttet til Strandlund, som ligger umiddelbart ved siden af Fortet. Så nu jeg var der, ville jeg se, hvor hans bolig var, så jeg vidste det, når jeg skulle besøge ham (det havde vi talt om, at jeg skulle). Så jeg gik hen og kiggede, og jeg gik bagom, så jeg gik en runde, så jeg så begge sider af hans ejendom. Det viste sig, at være heldigt, at jeg gjorde det, for ellers havde jeg ikke mødt ham. I det samme, jeg er drejet om hjørnet kommer min fætter kørende. Han insisterede på, at jeg gik med op og fik en drink, og det gjorde jeg så. Sådan gik det til, at det meste af eftermiddagen gik med hyggelig snak og at drikke dejlig vin. Det var så hyggeligt og han har fået en dejlig bolig, som lige passer til ham. Det glæder mig for ham. Bagefter kørte han mig retur, så jeg fik ikke gået den tur.

Jeg har nævnt det før. Jeg elsker at møde nogen, jeg kender, når jeg er ude og gå tur. De år, hvor jeg boede på Lolland-Falster, mødte jeg jo aldrig nogen jeg kendte. Af den simple årsag, at der ikke var nogen. Jo, jeg havde et par veninder, men slet ikke som herinde. Og det var også min største motivation for at flytte retur og jeg er så glad for alle dem, jeg nu kender og kan hilse på. Som for at understrege dette, mødte jeg i går på vej hjem fra stalden, en af pigerne fra banen og vi fik en lang sludder. Tak for det også.

Søndag var det fødselsdag hos min veninde, som har gjort det til en vane efterhånden, at holde sin fødselsdag på Restaurant Charlottenlund Fort, og det blev søndagen brugt på. Rigtig hyggeligt, for jeg kender flere af hendes venner og veninder rigtig godt, så det blev Charlottenlund Fort x2.

Jeg var som sagt i stalden i går, og jeg havde rigtig travlt. Maner blev rykket og heste blev børstet i en lind strøm, og det var dejligt. Min kickermus fik særlig TLC og jeg hyggede mig meget med ham. Senere kom min veninde med hundene, og de er her endnu og bliver hentet senere i dag. I morgen står den på stald igen. Grunden til mit efterslæb her er, at jeg var uden net over weekenden og først fik nyt modem tirsdag.

Husk, jeg altid gerne modtager en hilsen herinde, og er du ikke på Facebook, kan du synes om opslaget på det lille hjerte under indlægget.

Fotos: fra oven – Træner Axel Jacobsen (nærmest) med følge, En dejlig villa og et smukt træ på Travbanevej, de to næste Charlottenlund Fort, Strandlund, Direkte op til Strandlund ligger disse fantastiske rækkehuse på Sundvænget, som jeg elsker.

Efterslæb

Jeg kæmper stadig for at få ryddet op og få styr på alle mine projekter. Hvordan kan du dog stadig have gang i det? Tjah, det kan jeg, fordi nu har jeg altså været syg i over en måned her fornyelig, og jeg har jo selv, når jeg har det optimalt, mine dårlige dage og ikke så megen energi som andre. Og på dårlige dage, får jeg altså ikke bedrevet meget. Der er mange, der ikke forstår det. Det skal de heller ikke. Men jeg ved, hvordan jeg har det, og i forhold til, hvordan jeg har det, så er jeg som regel godt tilfreds med, hvad jeg får lavet. Og sådan er det. Det er mig, der skal leve med det. Og så er der jo mange, der glemmer, at der jo er en grund til, at jeg ikke arbejder.

I dag ville jeg over og hente en pakke, og valgte at gå derover og nu jeg var derovre var jeg forbi verdens bedste optiker og få mine kontaktlinser til de næste 3 mdr. og et tjek. Altid dejligt at se dem derovre. Da jeg gik over, var vejret tvivlsomt, og det havde lige regnet. Jeg fik lov at gå i tørvejr og da jeg var færdig i butikken, var det klaret op, og var rigtig flot. Så jeg gik hjem også, og fik således 6,4 km. Slet ikke så ringe endda.

Og så fik jeg noget nyt i dag. Det var velllykket, hvis jeg selv må sige det – du kan også prøve.

Jeg sover ad pommeren til for øjeblikket og har fået en megadårlig vane med at ligge vågen til klokken sent, og sover derfor også sent, og …. en dårlig cirkel. Så nu skal jeg have det vendt. Ad det må jeg hellere komme til at sove, så jeg kan lave bare en smule i morgen. Troldearmbåndet, er nyeste sammensætning og en helt ny en.

Sidegevinst fra forleden

På min tur til Klampenborg forleden, fik jeg en sidegevinst med hjem. Udover frisk luft og smukke kig til vand og villaer og en enkelt hest, så fandt jeg den her plante. Det er en Fingerphiledenron, som stod udenfor og var smidt ud og tydeligt stort set død. Eftersom den tydeligt var forladt besluttede jeg mig for at se, om der var noget af den, der mod forventning var i live. Det var der som det ses.

Det store blad var fuldstændig slattent (jeg mistænker, den har stået der noget tid), men jeg ved det ikke. Hele denne gren var dog i live og da den kom i vand, blev bladet fint og spændstig, hvilket giver håb om overlevelse. Dette var let at se, for den var grøn og saftig, da jeg brækkede den af. De fine kødfulde “knopper” du kan se på close-up foto, er, hvad der nu, hvor den står i vand, bliver til nye rødder og en ny plante forhåbentlig. Jeg har altid ønsket m ig sådan en, og nu får jeg så en helt gratis. Det har jeg slet ikke noget i mod, og de der gratis planter er ofte de bedste. Ihvertfald aflæggere. Og så elsker, jeg når sådan et projekt lykkes. Jeg laver også aflæggere af de planter jeg har og starter nye til at give væk af. Jeg har også overvejet og sælge nogle på Mellem Haver.

Til gengæld har jeg her over Julen smidt 3 orkideer ud, og må konstaere, at uanset hvor meget jeg anstrenger mig, er dem og jeg ikke gode venner. Jeg har stadig en tilbage, og en jeg er usikker på, om overlever. Men jeg køber ikke nye. Det cirkus orker jeg ikke, men jeg vil stadig forsøge, at holde liv i den ene.

Jeg skal lade jer vide, hvordan det går med Fingerphilidenronen.

Dagen i dag er brugt godt på mere oprydning og rengøring og bæren Julepyntskasser i kælderen og vaske. Derudover har jeg fået lavet sund mad også. Jeg er træt nu, meget træt, men jeg kan så også slappe helt af med god samvittighed, efter de sidste kasser er nede og den sidste vask hængt op. Jeg håber jeres dag også har været effektiv.

Knitrende klart

Det knitrende klare startede i går. Og som det plejer at gå ved man aldrig, hvornår det slutter. Så jeg greb dagen og kastede mig udenfor. Jeg skal jo også have genoptaget det med at gå, og i det hele taget stramme op på den konto. Så en tur ud i går, var mere end passende. jeg endte med at gå til Bellevue/Mattssons Rideskole og så snød jeg godt nok og tog toget retur. Det var egentlig ikke meningen, men jeg ved jo aldrig, hvor ondt jeg får, og jeg kunne mærke, at nu var det ligesom nok, så jeg hoppede på toget. Jeg fik også taget et par fotos af det dejlige vejr. Efterfølgende var det bare afslapning og en sludder med min bror i USA. Så dejligt, at få en sludder med ham. Jeg savner dem derovre og ville ønske, jeg var derovre som sidste år i varmen ikke mindst. Men det kommer igen. Det talte vi også om.

Jeg har gennem længere tid haft problemer med min telefon og opladning og nu måtte jeg gøre noget. Det eneste sted, jeg sådan lige kunne se, der havde reparation fra gaden var MyTrendyPhone. Der ligger en i indre by og så ligger der blandt andet også en i Hillerød. Jeg kan rigtig godt lide Hillerød og køreturen med toget er næsten den samme, så det blev den. Jeg skulle dog lige finde den, og det var ikke helt så let, men med hjælp fra søde borgere deroppe, lykedes det.

Konkulsionen er, at det er kablet. Så formedlest 49,- kr. fik jeg et sådan, og håber så, at problemet er løst. Jeg ventede meget længe, og der var megatravlt, så har du brug for deres assistance, og er helt sikker på, hvad problemet er, så book tid online. Det kan man nemlig. Efter den omgang gik jeg retur mod stationen. En tur på 1,5 km, så jeg fik da gået noget i dag også. Klog af skade, har jeg lært at tanke op med smertestillende (det havde jeg så ikke gjort i går), for det med at spille helt og næsten ikke kunne gå, når jeg skal retur, holder ikke.

Jeg fandt en “Dollar-Store” på vejen, og der fandt jeg et par ting, der også passende kunne kommemed hjem. Og så spiste jeg en Panino (Ciabatta) sandwich, uden mozarella fra Piccola Italia. Den smagte dejligt. Jeg tilstræber jo en vegansk kost nu, men det var først bagefter, at det slog mig, at der formentlig jo også er ost i pestoen. Oh well, det er der ikke at gøre ved, så må jeg huske det næste gang. Egentlig ville jeg vente med at spise noget til jeg kom hjem, men klokken var efterhånden mange og jeg var helt dårlig af sult, så der var ingen vej udenom. Jeg havde kun fået en af de gode Alpro To Go Yoghurt i morges, og det kan altså ikke holde en gående hele dagen.

Jeg var her retur ved 14-tiden og nu slapper jeg af igen. I morgen står den igen på oprydning og rengøring. Fotos foroven er fra i dag fra Hillerød og nederst er fra i går på min tur til Klampenborg. Som det ses, var det begge dage knitrende klart og de stakkels fugle i Hillerød frøs om numsen vil jeg tro, men der var frostfrit i et lille område nær kysten. Om det er slået fri, eller bare ikke var frosset ved jeg ikke. Men ellers var Slotssøen frossen.

Skrækindjagende – Så fik jeg også prøvet det

Tjah, jeg er ikke helt sikker på, hvad der er mest skrækindjagende mig eller den oplevelse, jeg havde idag. Det må I vurdere. Jeg ved ihvertfald, at jeg blev gal, men lad mig nu starte med begyndelsen.

Jeg har, som I ved ligget syg, og gør til dels stadig. I dag var vejret så godt og ikke mindst tørt, at jeg tænkte at en lille gåtur var okay. Ikke mindst fordi, jeg nu havde resultat af blodprøverne, som alle var normale. Ikke at jeg får det bedre af det, men stadig. Virus som nu har stået på i 3 uger. Så langt så godt, planen var at gå over til min veninde og aflevere et Julekort, og det gjorde jeg, og medbragte kameraet. Min veninde, var som ventet ikke hjemme, så jeg afleverede bare kortet og gik hjemover igen. Jeg gik dog en lidt anden rute for variationens skyld.

Det var så her på hjemvejen det her lille optrin skete. Og set i lyset af den historie, jeg postede på Facebook tidligere, var det ironisk. Og jeg skal sige, noget lignende så vid jeg husker aldrig er sket før.

Jeg en middelaldrende dame (omend jeg godt ved, jeg til nøds kan gå for at være yngre, så dog voksen), kommer gående helt fredeligt og krydser gaden. Samtidig med, at jeg gør det stiger en ældre dame ud af sin bil og begynder at gå mod en gangsti, hvor jeg også går over mod. Hun er ældre og slæber på en nogle poser. Da hun ser, jeg stiler mod samme sti som hende, standser hun brat op og kunne hun have løbet, havde hun formentlig gjort det. Nu var hun som sagt ældre og havde poser på slæb.

Grunden til, at jeg ser, at hun rædselslagen stopper op og vender om og går, er at jeg stopper for at tage foto nedenfor. Og nu kunne det jo være, hun havde glemt noget, men nej det havde hun ikke, og derudover så jeg udtrykket i hendes ansigt. Først lader jeg som ingenting og går bare videre. Men netop for at bekræfte, hvad jeg allerede vidste, så stopper jeg op og vender mig, og igen får hun det her skrækslagne udtryk i ansigtet. Så kunne jeg ikke dy mig og råbte af hende

Jeg bider altså ikke!

Jeg ved ikke, hvad hun havde forestillet sig, men eftersom jeg er en, hvad mamn normalt ville kalde en helt almindelig pæn dame, så kan det kun tilskrives min anderledes hudfarve, at hun åbenbart troede, jeg ville springe på hende. Havde jeg været yngre, kunne det have været et spørgsmål om alder alene, men helt ærlig. Uanset, var det da en overreaktion udover, hvad jeg nogensinde har været ude for. Har jeg oplevet ubehageligheder før. Ja det har jeg, men det er heldigvis år siden nu, og det var faktisk på Galopbanen, men fra en person, jeg ikke forventer bedre fra. Men man bliver sgu noget sær ved det. Hvad den her dame ellers har oplevet og hvorfor hun reagerede som hun gjorde, ved jeg ikke. Og jeg burde måske have spurgt hende, men det gjorde jeg så ikke. Hun forsvandt ind i sin opgang, som var ligev ed, hvor foto er taget.

Men jeg synes historien var oplagt til bloggen og derfor kommer den her sammen med fotoet, der udløste det, og et par andre. Foreløbig vil jeg ønske jer god weekend.

Østerbro’s skønheder

på vej til Sortedam Dossering

Lige en ejendom efter mit hoved. Kig detaljer! Der er intet nyt byggeri, der står mål med sådan noget som det her

Ejendommen ovenfor close-up

En ganske anden stil, men stadig en utroligt smuk ejendom

Igen en anden stil, men knap så spændende som de to første

Udsigt til den anden bred. Jeg havde lige set et opslag på Facebook om boliger med tårne og se lige her

Den her ejendom var rigtig interessant, og vi havde lige gået og sludret om ornamenter på bygningen – de kan ikke ses her på nær to, men der de er på hele fronten af ejendommen – de 12 kvindelige dyder. Vi mødte en flink mand, der kunne se og høre os tale om, og han vidste at ejendommen er Soldenfeldts Stiftelse. Megasmuk ejendom, og en man stadig kan om bolig i, er man enlig og bosiddende i København

De ligger som perler på en snor, den ene smukke ejendom efter den anden. Ulempen dennegang var de sk.. valgplakater, som ingen steder pynter. Jeg mener tiden langt er løbet fra dem, og de skulle forbydes – er det bare mig?

Sortedamslund er en Andelsforening har det vist sig ved research efterfølgende. Endnu en meget smuk ejendom

En helt fantastisk ejendom som ved hjælp af Google blev fundet frem til at være Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises Stiftelse

Udsigt over søerne

Denne gade ligger så godt nok ikke på Østerbro, men i centrum lige ved Nørreport. Men de smukke ejendomme skulle lige med

For noget tid siden lovede jeg jer, at jeg ville vise de smukke huse, vi mødte på vores tur til Østerbro. Som jeg sagde, så fortjener de deres eget indlæg. Der var flere rigtig flotte og især to som var særligt interessante, men det kan I læse om ovenfor under fotos.

Jeg har fortalt om vores tur til Østre Anlæg og bagefter gik vi så hen langs søerne og ned ad Sortedam Dossering og der ligger godt nok nogle smukke ejendomme, som det ses ovenfor.

Ingen hemmelighed, at jeg elsker gamle ejendomme/huse/villaer, og de her herskabelige ejendomme, er lige mig. Skulle jeg bo i København, skulle det være deromkring med udsigt over søerne, men det ved vi så også godt, nok koster derefter. Og så er jeg iøvrigt mere end tilfreds, hvor jeg er. Kan I have en rigtig god weekend.

En ny oplevelse – Ellemosen

Jeg havde fint besøg i weekenden som sagt, og vi skulle selvfølgelig ud og gå tur. Vi gik mod centrum af Ordrup og endte ved stien bagved Ordrupdal, hvor jeg i sin tid startede mit liv med galophestene. Og ved siden af ridestien går en gangsti. Den besluttede vi at tage, for at se, hvor den endte.

Der var meget vådt, og jeg var lidt spændt på, om det gik med mine fine Shechers sko, men det gik lige med lidt springen rundt. Hundene er jo ligeglade. De var dog i snor her, af hensyn til eventuelle heste ved siden af. Dem mødte vi også nogen af, men først lige til sidst på turen ned mod Ordrupdal. Så gik vi videre og det viste sig, at der her ligger noget, der hedder Ellemosen, og er et rigtig fint område.

P.t. måske ikke det meste spændende og så alligevel. Som sagt før, så elsker jeg jo efterårsfarverne, og vand giver altid spændende fotos. Og vand var der masser af. Der var nærmest ikke andet. Hele vejen rundt næsten er der ophøjede gangstier (helt ligesom i Nymosen), og det er altså også nødvendigt, for ellers ville man synke i. Jeg skal helt sikkert derned igen til forår/sommer. Tænk jeg ikke har vidst det område lå der til trods for, at jeg har boet her det meste af mit liv. Men det er da skønt, at få sådan et område forærende lige pludselig. Og hundene og jeg havde det stort set for os selv. Og det her var weekend endda. Først lige på vej ud så vi tegn på andet liv.

Jeg kan læse mig til, at området har heddet Ordrup Sø, og så blev omdøbt til Ellemosen! Guderne må vide hvorfor. Ellemosen giver assosiationer til den helt anden ende af kommunen, og slet ikke Ordrup. Det her er hjertet af Ordrup og af den grund burde det hedde noget med Ordrup. Gerne Ordrup Sø. Sjældent har et navn været så misvisende. Men uagtet, havde vi en god tur og var afsted i 1½ time.