Som ofte – 2 skridt frem og 3 tilbage



Et foto mere fra min dejlige tur til Cambridge 7. september

Det er ved at være lidt træls det her, frem og tilbage og lige langt er jeg. I dag var jeg igen til tjek hos lægen, og igen var mit infektionstal steget. Ikke meget, men dog nok til, at jeg igen på fredag skal til tjek. Jeg skal åbenbart virkelig have den nemesis smækket i hovedet igen og igen – de kan godt stoppe nu, jeg har fattet den!

Af samme årsag sker der ikke meget her. Antibiotikaen lader mig fuldstændig lige så flad som en våd karklud, og jeg sover, og sover. Kan slet ikke hænge sammen. Helt normalt ifølge sagkundskaben, men det bliver det ikke sjovere af. Det får jeg også sympati for hos lægen, men bare det nu ville gå over, for jeg gider altså ikke mere nu.

I dag øser det ned i stride strømme og på sådan en dag, er det sådan set okay med sofaehygge og fjernsyn. Men jeg savner mine både to- og firbenede venner i stalden. Det skal huskes, at jeg kun nåede derned en dag, inden jeg blev syg, så tager man min ferie i Newmarket med, så begynder det altså, at give “abstinenser” efterhånden i svær grad efter selskabet dernede ikke mindst Kickerkys- og gåture. Men jeg må prøve at lade være at stresse over det, for det bliver det jo ikke bedre af og tage en dag ad gangen.

Så gik jeg lige glip af…..


Fra Åringsauktionen 2012

Man skulle tro, jeg vænnede mig til det. Det med at gå glip af alverdens ting på grund af det *BIB* helbred. Det gør jeg ikke, kan jeg så fortælle. Ikke at det lige i dag er en katastrofe, for der er jo auktion igen næste år, men det er jo stadig forskelligt fra år til år, og det er altid hyggeligt at samles med ligesindede hestetossede mennesker. Og se på smukke heste, kan jeg altid. Sidste år gik jeg også glip af, mest fordi det blev holdt i Sverige.

Nu har helbredet så igen “trukket stikket” for mig. Lungebetændelsen vil ikke give sig, udover at der også er noget på lungehinden, og der er stadig noget lyd på lungen og noget at se på røntgenbillede, så nu er jeg på en anden slags antibiotika i 10 dage! Prøv og spørg om jeg er træt af det? Det er så lungehinden, der kræver en anden slags. Jamen for hulen! Nok nu sagde damen! Men det kan jeg så gøre til jeg er blå i hovedet åbenbart, ligesom jeg også går glip af løb i morgen. Hvis ellers jeg var frisk nok, kunne jeg til nøds liste ned og sidde indenfor, men eftersom jeg rent faktisk er temmelig sløj, har jeg slet ikke lyst, helt bortset fra, det uagtet er klogest at blive her og tage mig af helbredet. Suk!

Nå, men jeg kan da ønske alle mine dejlige venner deroppe en god åringsauktion og så håbe, at salget bliver godt og alle får det med hjem, de ønskede sig. Kataloget til auktionen ligger her, hvis du er interesseret.

Søndagsstemning med update


Der findes også andre hestekræfter end de rigtige heste i Newmarket. Her i form af en Harley Davidson forhandler

Dagen er gået langsomt. Jeg synes måske det endelig begynder at snerpe henefter en bedring så småt nu, hvilket kun er dejligt. Men jeg kender også mig selv godt nok til at glæde mig for hurtigt, og hoste gør jeg som en sindssyg endnu.

Jeg var til lægen fredag og mit infektionstal var faldet til normalen (mellem 9-10) fra hele 32!! Så det var positivt. Men jeg var stadig mere end en hængt kat. Kroppen skal også kunne følge med, og det skal den have tid til, var beskeden. Så jeg har holdt mig her siden og jeg har som bekendt heller ikke været frisk. Men rask var jeg så heller ikke, for der var stadig noget på lungen. Vi tjekker igen onsdag.

I dag har jeg siddet her og set løb fra Göteborg igen, hvor vi havde hest til start. Hun gjorde det som altid godt.

Foto ovenfor er endnu et fra turen til Newmarket. Jeg havde lovet at købe noget med hjem fra en hesteudstyrsforretning, så der trillede jeg op mandag, efter jeg havde været oppe på Warren Hill og hjemme forbi B&B og få morgenmad.. Lige ved siden af ligger Harleyforhandleren.

Lige netop en Harley Davidson var årsag til hestenes hoppen rundt om morgenen, for som bekendt, larmer den slags en del. Og kører man ikke meget forsigtigt, men synes man skal larme mest muligt, så er mandagsfriske galopheste en dårlig ide. Men netop den kombination fik vi oppe ved Warren Hill på vejen der skiller de to baner ad. Puha! Det gik, men mere end en gang stod man med hjertet oppe i halsen.

Nu er det aftensmadstid, så jeg må hellere. Jeg er bagud tidsmæssigt og har igen siddet her for længe. God søndag aften.

En lille update fra sygesengen


Endnu et skud fra University Botanic Garden, Cambridge 7. september 2014

Hm, jeg ved ikke, om jeg synes, det her antibiotica virker efter hensigten. Ihvertfald føler jeg mig ikke så meget bedre, som jeg havde håbet på det her tidspunkt. Måske jeg er urealistisk, men eftersom jeg jo altid tager mig god tid med den slags, nok ikke overraskende. Tjek hos lægen i morgen vil vise, om jeg er bedre, eller hvordan. Hoster gør jeg ihvertfald stadig til den store forkromede medalje. Heldigvis er der masser af ting, jeg kan lure på i TV, når jeg ikke sover.

Skulle det kede mig er der altid nettet, som jeg jo også elsker, jeg kan bare ikke holde til at sidde her for længe lige nu. Men lidt når jeg. To ting, som jeg faldt over, vil jeg lige dele med jer. Dels en historie om en ung gut, der blev træt af det hele og “forlod verden” for snart længe siden. Nu er han fængslet for tyveri (engelsk).

Det andet er lidt mere glædeligt. Et indlæg på en blog, jeg fandt her i dag, som er skrevet af en dame, som med sin familie er emigreret først fra England hertil, og nu er på vej til Canbera, Australien. Det er et meget velskrevet indlæg, og jeg glæder mig til at læse lidt baglæns og følge med fremover (engelsk).

Nemesis for hulen…!


Endnu et skud, fra den dejlige tur til Cambridge 7. september 2014, bygninger/arkitekturen er helt fantastiske

Ja, ja man skal passe på, hvad man siger. Hovmod står for fald og alt det her… uha, jeg måtte spise “humble pie”, da klokken nåede henad 16.30 i går.

Og hvorfor så det? Jamen det skal jeg så fortælle. Som det vides, er jeg syg og i min altvidende tilstand troede jeg jo, at jeg havde helt styr på, at det bare var noget virus. I lyset af det skal ses, at jeg jo har rendt mange, mange ture til lægen for at blive lyttet på, kun for at få at vide, at der intet var, men jeg kunne gå hjem og drikke mere te. Jeg har også haft lungebetændelse, og synes, jeg plejer, at kunne mærke, når det var sådan fat.

Nu var det sådan, at jeg hostede som en gal, og allerede havde mistet 2 nætters søvn på den konto. Så jeg mente at noget af den stærke hostesaft (Pectyl), måtte være på sin plads. Det plejer ikke at være noget problem overhovedet, så jeg ringede bare.

I modsætning til ellers insisterede den gode doktor på, at jeg kom og blev lyttet på. Som I ved, har jeg KUN roser til ham og synes, han er jordens skønneste! Det synes jeg så ikke lige der, og jeg var faktisk noget knotten over at blive jaget ud, når jeg nu rettelig var ret så dårlig. Men netop, når jeg så for en gangs skyld tillod mig at være temmelig utilfreds med det, og endda sige det, så ramte nemesis mig lige i nakken. For jeg kan åbenbart ikke mærke, når jeg har lungebetændelse. Jo, det havde jeg kunnet i sidste ende, men på det her tidspunkt nej!

Jeg fik det lille prik i fingeren og ind og sidde og så ind til den gode doktor, der kunne fortælle, at han altså havde ret, for jeg har lungebetændelse. Så jeg måtte undskylde mange, mange gange både til ham og sekretæren. Jeg beklager, men jeg var simpelthen dårlig (med god grund), udover at jeg også havde nogen andre (private) bekymringer, der gjorde at min tærskel var noget lav. Heldigvis er jeg ikke for fin til at undskylde, og det blev vel modtaget. Så kan jeg lære det – doktoren har altid ret!

Så for nu, hedder den antibiotika (Surlid) i 7 dage. Det er en tablet daglig, så lige til at overskue, og min nervøsitet omrking om jeg kunne tåle, er også blevet lagt i graven, for det går fint.

Vejret er fantastisk, så det er mere end surt at ligge her, men der er ikke at gøre ved det. Til gengæld er folk da “helt væk fra vinduet” – skyderi/drab i en dansk retssal. Tjah, det måtte vel komme…..sørgeligt!

Med vanlig omhu…


University Botanic Garden, Cambridge i søndags, hvor jeg tilbragte hele dagen i den skønne by

er jeg selvfølgelig gået hen og blevet syg. Før jeg tog på min lille ferie, havde en af staldveninderne det og var ret så dårlig. Jeg gruede, og tænkte, det lige kunne passe, jeg blev smittet til min tur! Gudskelov, det først kom efter. Men for sådan et “skravl” som jeg, ville det sgu være dejligt, om folk ville blive hjemme, når de er syge, men sådan er det altså ikke.

Så nu kan jeg bruge de næste x-antal dage på at snøfte, drikke te og være elendig! Heldigvis kan jeg jo sagten underholde mig og indtil nu, har jeg sovet det meste af tiden væk. Jeg mener også, at andre i blogland, har været underdrejet af samme. Okay, det er ved at være længe siden sidst, jeg har haft den slags, så jeg tænker, det var min tur! Pyt skidt, jeg har ikke tralvt, og prøver at få det bedste ud af det og så glæder jeg mit over min dejlige tur.

En anden ting, jeg glæder mig over, er at min favoritblogger over dem alle og den blog som var skyld i, at jeg selv startede kommer igen. Endnu ikke med nye indlæg, men dog oppe! Hvor er jeg glad for at se dig tilbage Anita!

Her i weekenden er der nok at holde øje på, vi har løbsdage på Fyn i dag, hvor stalden har to heste med og ligeledes til storløbsdag på Täby i morgen, er der to. Så er jeg da underholdt med det meget af tiden. For nu er det tid til lidt “brunch” og så skal jeg vist have noget varmt at drikke. God weekend til jer.

En af de dage…..


Til venstre ses Carlos Lopez på Sazerac og til højre Kevin Stott på Lillebror i Larch Ærespræmie, som vindes af Kevin Stott og Lillebror

Hvor jeg slet, slet ikke har nået noget særligt. Egentlig var planen, at jeg skulle nå at gøre hele huset rent, men sådan gik det ikke. Som nævnt før, er der dage, som bare må rives ud af kalenderen, og dagen i dag har været sådan en. På trods, har jeg dog fået lagt en masse rent vasketøj på plads og generelt ryddet op og vasket op har jeg også. Fik også lavet risotto til aften for første gang. Det smager faktisk godt, men dagens version skal justeres en smule, men det lader sig let gøre, når jeg ved, hvor “fejlen” ligger, men bestemt ikke sidste gang.

Det er vist bare at konstatere, at skidtet ikke løber nogen steder, og hvis jeg i det mindst får styr på det til rejsen, må det være godt nok, og lige nu kan jeg vist ikke håbe på meget mere. Rammerne er i hus, så det er bare at sætte sig på flyveren, når tid kommer sådan set.

Nu sidder jeg spændt og venter på, at The Seducer, Sazerac og The Kicker skal starte i Stockholm, lige om straks er det de to første i samme løb. Og i aftens sidste løb Kicker. Nu er det blevet så sent, at alle heste har løbet. To ud af Tre fik penge med hjem og Kicker, gjorde det som oftest fantastisk og var 3. i mål.

Det hjalp ikke…..


Skyerne hang tungt over byen, da jeg forlod den


Et lille smut til Lyngby og Body Shop blandt andet – her hovedgaden længere oppe


På vejen hjem ville jeg forbi mor med en blomst og på C. V. E. Knuths Vej 4 A, 2900 Hellerup, ligger dette smukke hus, som iøvrigt er til salg for den nette sum af 7,4 mill. Det er lige min slags hus og minder iøvrigt meget om mit barndomshjem


Dette hus ligger nær ved, men er dog ikke til salg, bare rigtig smukt


Englen har jeg fotograferet før, men den bliver ikke mindre smuk med årene, synes jeg. Tænk hvad den har kostet engang. Det er nogen, der har villet ære deres forældre, der har rejst den, og jeg synes, den er fantastisk, selv bagfra


En buket fine Dahliaer til mor

Det er åbenbart 2 skridt frem og 3 baglæns igen, jeg vågnede med hamrende hovedpine. Havde besluttet, at jeg ville et smut til Lyngby og få min fødseldagsgave hos Body Shop, og det gjorde jeg så. Tænkte at luften havde godt af mig og det måske kunne hjælpe på hovedet med frisk luft og fototerapi. Det gjorde det ikke! Men skade har det forhåbentlig heller ikke gjort. Til gengæld var det en dårlig ide, for udover hovedet, brokkede hofterne sig voldsomt i dag, så jeg slæbte mig rundt, men jeg gjorde det dog.

Det var nok at presse den at tage på Kirkegården, men nu havde jeg jo købt blomsterne, men det holdt hårdt at komme hjem igen, men det kom jeg, som det ses. Sofaen kalder….

Træls og træt


Carlos Lopez første sejr af 3 på dagen – Monte Carlo (Pistachio-Miss Moet), en skimmel vallak ejet (m.fl.) og opdrættet af Bechmann Racing, vinder sit første løb i overlegen stil

Jeg vitterligen slæbte mig til løb i dag. Så er det altså begrænset hvor sjovt det er, og det blev ikke bedre. Hovedet har en af sine ture og jeg kan intet gøre, andet end tage det med ro. Vejret indbød heller ikke til det vilde, og så truende ud, langt det meste af tiden og der kom også et par dryb, men det blev heldigvis ikke til mere.

Vi havde hest til start, og endda for første gang, og det ville jeg da gerne se. Vores anden start, The Kicker var slettet (ikke noget alvorligt, men nok til, at han ikke skulle løbe). Som det ses ovenfor gik den debut over al forventning og bragte Carlos så meget held, at han vandt hele 3 løb på dagen. Slet ikke så ringe endda, som man siger.

Til gengæld er det ringe og irriterende, at jeg må melde pas til Göteborg i morgen. Det kunne have været hyggeligt, at komme på tur med tøserne, men den forfatning jeg er i, tillader det ganske enkelt ikke. Det er kroppens måde at melde, at jeg har presset buen for hårdt, og der skal “hives i nødbremsen”. Et sted vidste jeg det jo godt, og sjovt nok kan man blive ved at tro “det går måske nok” – Det gør det bare ikke. Kan jeg nu for hulen ikke snart lære det? Anyway, morgendagen bliver sofa, og indehygge med lidt galopløb, når vores to madammer skal løbe i det svenske.

Jeg har som altid mange flere ting liggende, men det må komme som det bedst kan. Foreløbig vil jeg glæde mig over vores smukke grås fine sejr, og trille ind på min sofa.

VARM Derbyglæde


Derbyvinderen 2014 Davicii (GB) med meget glade træner Niels Petersen, jockey Rafael Schistl og trækker Christel Peuthun

Dagen startede med, at jeg vågnede tidligt. Det var slet ikke planen, men ikke desto mindre. Det regnede og var mørkt som graven. Jeg så Derbyfotos, -stemning m.m.ryge ad pommeren til. Lettere deprim prøvede jeg at sove lidt mere, og heldigvis klarede det op. Selv var jeg i elendig forfatning. Jeg har et knæ, der i den gad gør knuder og jeg kunne dårligt gå. I det hele taget synes jeg, at jeg havde det mindre end godt og ondt af sig selv, kan man jo altid få. Jeg spiste morgenmad og fik selvfølgelig et bad, og som tiden gik, gik det da bedre – ikke mindst med vejret. Når jeg siger, det gik bedre med vejret var det derhen, at det lysnede og holdt op med at regne. Til gengæld var det så varmt og fugtigt, at jeg ikke fatter, vi næsten overlevede det.

Når det er sagt, så forløb dagen godt, og der var mange mennesker, hvilket er godt for den gamle bane og vores sport, så ingen klager den vej. Staldens heste løb rigtig fint, og alle var glade. Vores Derbydeltager sluttede på en 5. plads, hvilket var rigtig fint. Efter en lang dag, var det super, at kunne mødes til lidt lækkert i stalden og få en sludder. Men til sidst, trængte alle til at komme hjem og ikke mindst til et bad efter en lang og meget, meget varm dag. Ovenfor ses den fine Derbyvinder – den og nogen af de andre vindere kommer der mere om herovre.

Det har været lidt for meget her op til Derby for mig og jeg trænger for noget ro, så resten er ugen er helliget dels det dumme knæ, men også projekter og ting, jeg skal have orden på her. I dag var jeg nede og gå tur med “racerponyen” efter han havde arbejdet – i øsregnvejr, og til trods for det, var det som altid hyggeligt. Jeg nåede ikke ret meget mere, for jeg skal godt indrømme, jeg har møgondt i det *bib* knæ. Until later, så har jeg lige ca. 1000 fotos, der skal ordnes!!