Et af mine favorithuse fanget på vej til banen i går. Det er decideret smukt med sine gamle vinduer og helt uspoleret (ihvertfald udefra) og meget velholdt. Desværre ligger det knap så godt, men det er jo som bekendt svært at få alt
I morgen har jeg en svær dag. Det lyder lidt drastisk og for de fleste er det sikkert, ikke noget de som sådan ville tænke voldsomt meget over. Når man kender mig, ved man at forandring ikke er noget, der spænder voldsomt godt i tråd med mig. Jeg kan godt lide, at tingene er stabile og “som de altid har været”. Realistisk set, er jeg jo så også klog nok til at vide, at sådan hænger verden ikke sammen. Folk bliver ældre og går på pension, og nye kræfter må tage over.
At jeg med min forstand ved, at det er sådan betyder ikke, at jeg følelsesmæssigt, synes det er “fedt” – langt fra. Kom nu til sagen kvinde, hvad er det dog, der er så slemt? Jamen det skal jeg sige jer, min dejlige læge holder op i en alder af 70 år. Så ret beset, er otium ham velundt, derom ingen tvivl. At han langt fra er udtjent mentalt og fysisk er jo bare fantastisk, men han skal også have tid og nyde livet og det har jeg bestemt den største respekt for. Dertil kommer, at han “faldt over” den perfekte afløser til os patienter, en som er nøje udvalgt efter flere blev kasseret med et “duer ikke”. Og når man så falder over så god en løsning, lader man den ikke fare.
Altså skal jeg i morgen gå den tunge gang, for at sige farvel til min læge. Han holder reception og eftersom jeg mistede en anden festligholdelse, så skal det være imorgen uanset, hvordan jeg har det. Jeg har en gave til ham, jeg skal have pakket ind, og et kort jeg skal have skrevet. Det er første og vigtigeste ting på min “to-do-liste” for dagen. Det og så vande blomster. Alt derudover bliver bonus, tror jeg.
Udfra alt at dømme, er jeg sikker på den nye doktor er en fin fyr, for ellers var han ikke blevet valgt, men det betyder ikke, at jeg ikke kommer til at savner min gode læge. Når man som mig ser meget til dem, er det rart, når tingene “svinger” og man forstår hinanden. Men indrømmet nye tider, ny læge og nye lokaler ikke mindst, er lige vel meget for sådan en som mig 
Gudskelov forbliver en ting som det altid har været – den søde sekretær, som jeg også holder utroligt meget af følger med. Det hjælper meget på det.
For nu må jeg prøve at vågne og få gjort bare lidt. Hvis jeg orker, skal jeg give jer en opdatering og flere fotos senere, men love noget tør jeg ikke. Nyd solen og søndagen!
