Fredag igen og ud af tågerne

Så sidder jeg her igen, og det er fredag. Bare det faktum at jeg sidder og ikke ligger i en morfindøs i min seng, er store fremskridt. For meget andet har der ikke været sket her i ugen. At sige, den der tand eller mangel på samme har gjort ondt, forslår ikke.

I går ringede jeg så til tandlægen for lige at høre, om det virkelig kunne have sin rigtighed, at jeg skulle have ondt. Han ville gerne se mig, og det gjorde jeg så. Han sagde, at det heler fint, og faktisk hurtigere end man kunne forvente (det har min krop altid været god til) og såret så fint ud (han mistænkte, at det ikke gjorde). Så langt så godt.

Han sagde, han ville stoppe noget ned i såret som skulle tage smerterne, men som også sinker heling, hvorfor man ikke putter i til en start. Men eftersom det var helet så fint, så var det en mulig løsning og det eneste, han lige kunne gøre. Jeg kunne næste med det samme mærke, at det hjalp, og jeg har ikke taget smertestillende for tanden siden og da slet ikke morfin. Der er det ved morfin, at det helt sikkert tager dine smerter, men du er altså også så dopet, at du hverken ved, hvad der er oppe eller nede til sidst. Så bare, at blive nogenlunde klar i hovedet igen, er en stor ting og ingen smerter.

Normalt er jeg jo ret positiv, men selvsagt har jeg også mine dårlige dage, og på trods af mindre smerter og alting, endte dagen ikke ret godt. Der var ting, der plagede mig meget, men heldigvis havde jeg min gode veninde fra Holland på Skype til at støtte mig, og min bror og søster sendte søde beskeder. Så det endte da med, at jeg var nogenlunde. En anden positiv ting i går var ankomst af mit nye pas incl. fingeraftryk og hele baduljen, så nu kan resten af planlægningen af USA-tur begynde! At sige det er spændende, forslår slet, slet ikke.

Til morgen så alt heldigvis også lysere ud. Stadig ingen smerter, masser af søde beskeder hist og pist og jeg har det i dag så godt, at jeg har fået lyst til lidt aktiviteter rundt omkring. At gøre rent i øjeblikket er næsten håbløs gerning. Vi har jo de her håndværkere p.t. (nyt tag og vinduer) og at sige det støver, er en underdrivelse. Men man må jo forsøge, og nu har det jo ligget brak et godt stykke tid, fordi jeg har været sløj, så her trænger. Så jeg vil forsøge at lave lidt og online.

Senere på dagen er der løb fra Stockholm, hvor stalden har to heste med – Stinger og Monte Carlo. Meget spændende. For nu vil jeg ønske god weekend og så må vi se, hvad jeg har formået, når den er ovre.

En tand fattigere og roden til alt ondet

Jeg havde det, som jeg fortalte, faktisk fint i går, mens jeg var på banen. Men allerede, da jeg kom hjem kunne jeg godt mærke, at nu begyndte turen baglæns igen. En aftale jeg havde her til morgen, blev aflyst, for jeg var usikker på, hvordan jeg ville have det i dag.

Lige først synes jeg det gik okay, men det ændrede sig hurtigt. Inden det gik så galt nåede jeg at vaske to køkkenskabe og sætte på plads efter mit håndvaskecirkus. I går aftes, kom jeg til at mærke efter på den tand, hvor jeg synes, der var ballade ved tandkødet. Og hele det set-up med det tandkød forstod jeg heller ikke. Det føltes som om, der var knækket noget af tanden af. Så jeg tænkte at nu måtte jeg altså ringe til tandlægen, så jeg kunne få det tjekket om ikke andet. Så havde jeg da gjort noget.

Jeg render altså ikke tandlægen på døren, og det har mest sin rod i økonomi, men jeg kan godt mærke, at jeg vist skal til at være mere “på” i den sammenhæng. Heldigvis har jeg da haft nogen okay tænder, men nu var den altså gal. I mellemtiden var min gamle tandlæge holdt op og havde overdraget patienter til en anden tandlæge. Jeg havde tænkt, jeg skulle have en ny tandlæge, men nu fik jeg en helt automatisk, og jeg tænkte, jeg lige så godt kunne tjekke ham ud, nu jeg skulle til tandlægen. Som sagt så gjort.

Første gode overraskelse var sekretæren/klinikassistenten. Supersød og venlig og det siger rigtig meget. Jeg har jo før oplevet sekretærer, der var langt fra netop det. Nå, men så kom jeg derned og det var helt i tråd med telefonen. Så søde var de.

Så kom den flotte tandlæge ud og hentede mig i venteværelset. Dem der læser med her, ved jeg har den dejligste læge i miles omkreds. Nu er jeg sørme så heldig, at jeg har en ditto tandlæge – og jeg lyver ikke “Tall, dark and handsome” og så har jeg ikke overdrevet. Udover det, utrolig sød og behagelig og dygtig til det han gør. Den søde klinikassistent var også bare helt fantastisk og udover det også utroligt smuk.

Nå, men jeg kom ind og forklarede, hvordan det her var forløbet. Den her tand har gjort ondt on/of længe. Men nu gik den ikke længere. Han kiggede på den og fotograferede den og dommen var helt klar, den var flækket midt over, så ikke noget at sige til, at jeg havde ondt og været dårlig. Derudover var der betændelse. Han forstod slet ikke, hvordan jeg havde kunnet tygge med den!!

Der er var ingen anden kur mulig end at hive skidtet ud. Og det gjorde han så. Det var ikke bare lige, for det var en rodbehandlet tand, og når de har været rodbehandlet, går de nemt i stykker, og denne var ikke anderledes. Derudover måtte vi lige igennem lidt ekstra bedøvelse, for også der er jeg vanskelig. Min gamle tandlæge har været ude i, at h*n nær aldrig troede, h*n fik mig bedøvet. Så jeg advarede ham. Og jeg måtte have en halv dosis oveni, før vi kunne komme igang. Så var der gang i “hammer og mejsel” og jeg var bange for, at hele kæben røg med. Men nej kun tanden. Så det var noget af en ilddåb at starte ud med, men på trods det, var det meget positivt. De roste mig for min måde at tackle det på, så jeg var åbenbart også en dygtig patient. Win-win! Vi talte også om, at jeg måske ville ønske den re-etableret med et implantat, for det er en vigtig tand, der er røget. Den næstsidste i rækken. Men det kommer an på, hvor meget, jeg føler, jeg mangler den og ikke mindst, hvad det kommer til at koste. Lige nu skal der uagtet gå et pænt stykke tid før det må gøres efter dagens strabadser.

Hvad der så ikke har været win-win, har været smerter etc. bagefter. Jeg har haft ONDT, som i meget, meget ondt, men heldigvis har jeg smertestillende i huset, så jeg kan smertedække mig selv ganske fint. Men så bliver man modsat noget tummelumsk. Så jeg har siddet op i min seng (jeg måtte ikke ligge fordi det stadig bløder) og halvslumre, da det smertestillende endelig virkede.

Da jeg kom hjem ville jeg rigtig gerne se TV for at distrahere mig fra smerterne, men det kunne jeg ikke, for både mit TV-signal og internettet var gået, ligesom det varme vand. Det viste sig efter noget tid, at de kære håndværkere, havde pillet ved ting, de ikke skulle pille ved, så her for tre kvarter siden kom det retur, efter min underbo havde ringet til chefen og brokket sig og han selv troppede op herude. Min underbo var sød og ordne det og ringede til mig, at nu var det i orden.

Så det har været noget af den dag. Spise kan jeg dårligt og må næsten heller ikke – jo i modsat side, men man har heller ikke meget lyst. Det lykkedes mig at få en sandwich ned og en skål suppe.

Nu må det meget gerne gå den rigtige vej. Jeg savner min tid i stalden og ikke mindst selvfølgelig Kickermusen. Det er surt at gå glip af det sidste af den gode tid af sæssonen. Men det spørger flækkede tænder ikke om. Fotoet er fra min dejlige udflugt til Nykøbing Falster nyeligen og er på Falstersiden af Storstrømsbroen.

Against the odds

Jeg kom til løb i dag. Guderne må vide, hvordan det egentlig gik til, for i går var jeg da så dårlig som nogen. Her til morgen var hovedpine væk, og jeg havde det sådan set rimeligt omend jeg var træt. Og dagen gik langt bedre, end jeg havde foreventet. Jeg skruede voldsomt ned på mængden af fotos eller rettere løb. For på trods fik jeg da taget lidt over 600 fotos.

Det der ikke gik godt i dag, var vejret. Hold nu op, det regnede. Men det var intet imod, hvad det begyndte på lige da løbene var overstået. Der stod det klart, at vi skulle være mere end glade for, at vi ikke havde fået de mængder på løbsdagen. Men synd var det, for det lægger uvilkårligt en dæmper på alting, når det bliver sølet ind i regn. Fine arrangementer var stillet på benene, for Oaks er trods alt hoppernes Derby, så alle sejl var sat til. Men når det sådan regner er det altså kun os garvede tosser, der bliver tilbage.

Efter løb var jeg en tur i stalden og hilse på, og ikke mindst lige tjekke med min bedste ven Kicker. Han virkede noget fornærmet over, at jeg har haft svigtet ham, eller også var han bare ikke i humør. Jeg håber sørme han er mere imødekommende, når jeg ser ham næste gang.

Egentlig havde jeg en aftale i morgen, men den droppede jeg, da jeg følte mig på tilbagetog her efter jeg kom hjem. Så blev vi enige om, at jeg nok havde bedst af at blive her, så det gør jeg så. Og jeg har nok at tage fat på. Nu hvor jeg har været syg, er der mange hængepartier, og som altid er der fotos, hvis intet andet. Men vi må se, hvordan status er i morgen. Fotoet er fra i dag fra dagens hovedløb Dansk Oaks, og viser feltet på ind i svinget.

En lille update

Som nogen måske har bemærket, har jeg været lidt stille. Eller ihvertfald mere end jeg plejer. Det er ikke fordi, jeg overhovedet behøver kede mig udi fotos og slige ting, men helbredet satte en grundig stopper for al aktivitet i nævneværdig grad for en uges penge siden. Og så har jeg ligget her og blomstret lige siden.

Ondt i halsen og feber og så en tur udi den udmattende træthed, der rammer mig med mellemrum, og den er næsten det værste. Ingenting kan jeg, andet en at ligge og så sove indimellem. Så derfor er her stille. Derudover har jeg været så “heldig” at redde mig en irritation af tandkødet ved en bestemt tand, og det gør ondt ad pommeren til. Så det skal jeg også forholde mig til. Ikke at jeg gider, men jeg får ikke meget valg. Nu har jeg købt klorhexidin til at skylle med, og så må vi se, hvordan.

Jeg smuttede forbi den gode læge – nu var det så sygeplejerske i dette tilfælde, for at få taget infektionstal, så jeg vidste, hvad jeg var oppe imod. Og det var normalt, så jeg må bare væbne mig med tålmodighed, hvilket som altid begynder at knibe nu.

Weekendens aktiviteter stod på storløb på søndag i form af Dansk Oaks, men nu må jeg se, hvordan jeg har det. Jeg har lyst til at sige grimme ting, for det irriterer mig, men sålænge intet værre overgår mig, må jeg faktisk ikke klage.

Men jeg håber stadig at blive frisk nok til fotos (det herover er sidste års vinder Mai Pen Rai og jockey Elione Chaves på vej i mål) og en masse dejlige venner på banen. Fingers crossed – please! Og så håber jeg, at I får en god weekend, både hvis I skal på banen og ellers selvfølgelig også. Indtil videre har jeg da et par dage endnu at løbe på, og lad os håbe, det gør udslaget.

Turbulente tider og total træthed

Jeg hænger i nødbremsen i øjeblikket. Mellem fundet af en biologisk familie og kommunikation med min biologiske bror, både på skriv og tale, en fantastisk flot, og en hård, men dejlig Derbyweekend, er jeg fuldstændig smadret. Som i fuldstændig brugt op.

Nyheden om, at jeg nu har familie i USA og endda har fantastisk kontakt til min bror derovre er overvældende i sig selv, omend på den gode måde, så tager det altså energi. Derbyweekenden som jeg selvsagt også elsker, var også hård ved mig og ville være uanset. Der er ca. 1 tons fotos, der skal ordnes, men det får altså være lige nu – jeg kan ikke! Dertil kommer, at der generelt er ting, der lige slider rigeligt på systemet, så dermed bliver det altså ikke til så meget med noget som helst.

I går fik jeg gjort lidt rent og ryddet op her. I dag har jeg været i stalden, og har nydt det, men til sidst var jeg så træt, at jeg ikke kunne hænge sammen, og jeg har også sovet i eftermiddag. Da jeg vågnede var det allerede aftensmadstid, men så var der lige kommunikation på chat med dels min veninde, som også har fået sit DNA-resultat samtidig med mig og lidt andet og så skulle der laves noget mad. Det blev der også. Nu har jeg sludret færdig, spist og vasket op og sidder her. Godt brugt op igen.

Nogen ville måske sige, at jeg kunne undlade, at tage i stalden! Og ja det kunne jeg, men det er noget af det, der giver mig størst glæde her i dagligdagen og jeg elsker at komme derned. Men i de her dage, burde jeg ret beset nok være blevet hjemme. Til gengæld har jeg nydt hestetutterne i dag og på trods af træthed været til god nytte. Og det er ikke at foragte.

Foto er fra min tur til Inderhavnsbroen, hvor jeg jo kom forbi nogle gader i centrum på vejen. Her er det Herluf Trollesgade. Der er noget helt særligt over sådanne nogle gamle ejendomme. Jeg og nye ejendomme bliver aldrig rigtig gode venner – sådan er det. Gammeldags er jeg!

Nu vil jeg gå i seng, og så må vi se, hvornår jeg får noget energi. Meningen var, at jeg skulle have haft lidt gæster her i weekenden, men det kommer nok til at vente også. Som en medblogger og god veninde, var inde på – det er ikke alt, der skinner, der er guld og ikke alt der bliver fortalt på bloggen her. Omend mine reaktioner ikke er helt så voldsomme som hendes, så kan I roligt regne med, at hver eneste aktivitet koster! Bare lige til orientering, uden iøvrigt at gå i detaljer. Jeg prøver ikke at lade mit helbred deffinere mig, men jeg har det, eller mangel på samme og det mærker jeg hver eneste time, hver dag.

Tirdagstræt og lægebesøg

Det har været en lidt “tung” dag i dag. Den startede ikke sådan, men som dagen skred frem, blev den det.

Jeg startede i stalden i morges efter først at have måtte styrte ud af døren, fordi bilen holdt ulovligt parkeret. Jeg troede faktisk, jeg havde været rigtig god og læst det fordømte skilt, men nej. Nå, men flyttet blev den og jeg kørte i stalden. Det syn der mødte mig, var Monte Carlo på folden, og sød er han altså. Det plejer gerne at være Kickertutten, der går der, men jeg kan afsløre, at han bestemt ikke blev snydt, men kom derud senere og hyggede sig gevaldigt.

Egentlig plejer jeg ikke sådan at “gå i utide” når jeg først er kommet. Jeg plejer gerne at blive til den bitre ende. Ikke i dag. Jeg gik fuldstændig kold, og måtte tage hjem. Helt smadret var jeg, og jeg faldt da også i søvn. Men op igen skulle jeg, for jeg skulle til endnu et speciallægebesøg! Det fik jeg også klaret og blev lidt klogere.

Træt var jeg stadig og hovedpine fik jeg. Først fik jeg en email, der gav mig mere hovedpine og senere var der andre ting, der bestemt ikke hjalp. Enden på det blev, at jeg nu på trods, har fået skrevet lidt herovre om Monte Carlo’s sejr og nu vil jeg så gå i seng og prøve at sove. Det har knebet med, at få sovet ordentlig senest eller ihvertfald få hvilet nok. Og det går ikke, som ofte får jeg så en snert ondt i halsen, som et vink med en vognstang om, at jeg godt kan “skrue lidt ned”! Så det bliver jeg vist nødt til.

En sandhed med modifikationer

Man plejer at sige, at intet nyt er godt nyt. Ikke helt rigtigt. I flere tilfælde, jeg er stødt på, at intet nyt er langtfra, at være godt nyt. Min relative “tavshed” her, er heller ikke nødvendigvis udtryk, for godt nyt, eller nyt i det hele taget. Men der er masser af nyt, det er bare ikke alt, jeg skriver om her, og så er der også lidt dårligt nyt. Dog er det rimeligt sikkert, at er jeg stille, er det sjældent godt nyt.

Jeg har en ryg, der er gået “i smadder” som jeg også var inde på i mit seneste indlæg. Det gør ikke for den mest interessante læsning og slet ikke tilværelse, når man dårligt kan gå. Jeg havde besøg af min “helt egen” (desværre ikke helt) afrikanske massør forleden, og jeg skal da love for, at han er effektiv. Det vidste jeg nu godt, for jeg kender ham så udemærket fra hans arbejde med hestene. At han så også kan mennesker, er jeg kun glad for.

Han er den eneste, jeg betror min efterhånden noget hærgede krop. Jeg har været til mange fysioterapeuter, og det er de færreste, der har vidst, hvad de gjorde i forhold til mig og min skæve ryg, og de problemer det giver – helt udover, at jeg også er hypermobil – Wayne stoler jeg 300% på, og det har da også allerede hjulpet. Det har vist sig, at jeg har betændelse i en muskel der ligger ret dybt lige ovenpå min iskiasnerve, og hele min ryg og hele min muskulatur var som en flitsbue. Jer der har prøvet noget lignende ved, hvor ubehageligt og smertfuldt den slags kan være.

Jeg laver øvelser, jeg har fået, og så skal jeg se ham igen, formentlig i næste uge. Men lige nu er jeg så byldeøm, hvor han har haft fat, at det lige må vente lidt. For når han tager fat, gør han det grundigt. Jeg var helt udmattet ovenpå den omgang og sov det meste af dagen, efter han gik, men hvis det bare hjælper, så er det okay.

Ellers sker der ikke det vilde. Eftersom jeg næsten ikke har kunnet gå, har jeg koncentreret mig om at ordne ting her på computeren – ikke mindst fotos, som jeg har så mange og nye af, at jeg næsten er ved at brække mig. Det lyder ikke pænt, men jeg fik taget alt, alt for mange senest, så jeg betaler prisen. Jeg elsker resultatet, men det kræver ufattelige mængder arbejde at sortere, og uploade til diverse. Men det må komme, som det nu kan, jeg kan ikke mere end jeg kan, og døgnet har stadig kun 24 timer, selvom jeg godt kunne bruge meget mere. Jeg har jo så også det problem, at mit hoved indimellem står helt af, og så er det, ikke computeren, jeg skal sidde og rode med.

Ellers har dagene været fyldt med terror, bomber, dødsfald m.m. i medierne. Man bliver da noget træt og ked af det hele. I dag var det historien om et 2-årigt barn, der ulykkeligt var blevet dræbt på Vestre Kirkegård, der gjorde mig helt vildt ked af det. Hvordan hulen det kunne ske, forstår jeg ikke, men det har kun kunnet lade sig gøre ihvertfald, hvis forældrene har ladt barnet ude af syne. I mit hoved slipper man ikke et barn på 2 år løs, sådan et sted – ikke så meget som et minut. Skrækkeligt er det. Det lader til, at forældre nu om stunder falder i to grøfter, enten passer de slet ikke på dem, eller også forkrøbler de dem fuldstændig og overpylrer. Men at holde nøje øje med en 2-årig falder ikke ind under “overpylren”!

Der er ikke galop i weekenden, så der bliver plads til lidt andet og blandet andet skal jeg se min far og min søster til lidt hyggeligt samvær. Det er ved at være noget siden, så det glæder jeg mig til. Lige nu er vi ved at drukne i regn, men det er godt for banen – ja man er vel galoptosset!

En lorteryg – direkte citeret!

Nå, hvis ikke der er det ene, er der det andet. Det er lidt min egen skyld. Jeg ved godt, min ryg er svag og at jeg ikke skal løfte på noget. Til information, så løfter man og står i en meget, meget uheldig stilling, når man renser hove på hestene. Rykker de så i benet samtidig, så kan man godt regne ud, at ryggen kan (hvis man er uheldig, som jeg selvfølgelig skal være) få et knæk.

Et sådant knæk fik min for nogle uger siden. Og jeg troede egentlig, vi var ovre det “pjat”! Oh was I wrong! Fredag var jeg jo som det vides (ja fotos kommer) på følbesøg og gik rundt oppe på York i 4 timer. Så var der et hvil lørdag, hvorefter jeg tog til løb, hvor jeg jo også pisker rundt og står hele dagen. ¨

Lige pludselig gik ryggen og især min venstre hofte helt amok, og gjorde så ondt, at jeg dårligt kunne gå. Det var ikke lige tidspunktet – ikke at det nogensinde er, men …Nå jeg overlevede og var da også i stand til, at få en drink på banen og senere en i stalden, men godt havde jeg det ikke.

Til sådan helt almindelig oplysning, så er det lige tosset og den søde læge måtte spørges! Han sagde simpelthen, at jeg har en lorteryg! Det ved jeg så godt, for jeg har jo ondt i den hele tiden mere eller mindre, og nu er det så MERE kan jeg sige.

Han trykkede og undersøgte og jeg sad næsten oppe under loftet så ondt gjorde det. Og jeg er normalt ikke pivet. Han mener at en ryghvirvel måske har været hoppet ad led. Hele ryggen er en stor knude af spændinger. Så nu hedder den massive mængder af smertestillende og muskelafslappende, og så skal jeg til fys for at få løsnet op. Suk! Jeg har nu konkluderet: Ikke mere hovrenseri til mig! Det er simpelthen ikke det værd.

Foto er fra søndag, hvor jeg jo som bekendt var flittig. Det er en ny meget up-coming jockey Fredrik Janetzky, som er rigtig dygtig. Her på en favorithest – Einsteins Folly (IRE), der sluttede 3.

Et ekstra eftersyn og lidt underlig information

Så har jeg været på min første ekspedition i dag. Det var en tur til optikeren. I et forsøg på at få noget motion gik jeg derover og hjem igen, og det giver da 4 km. Bedre end ingenting tænker jeg.

Grunden til dette eftersyn var, at jeg da jeg var der sidst for nye linser, synes min optiker, jeg kunne prøve nogle stærkere linser. Ikke meget, men lidt stærkere, fordi jeg også selv synes, jeg ser lidt i underkanten af, hvad jeg burde, uden at kunne sætte fingeren helt på det.

Dem prøvede jeg så, og havde egentlig sagt, at hun godt måtte bestille dem hjem. Så blev jeg i tvivl og ringede til hende. Vi blev enige om, at jeg kiggede forbi i dag til et lille ekstra tjek, så vi kunne få hold på det med linserne. Det viste sig, at der ikke var nok at hente i forhold til de nye linser, så dem droppede vi igen, og fortsætter med gammel styrke. Så langt så godt.

Så spørger hun, om hun lige må kigge i mine øjne med sådan en “dims” (den har sikkert et korrekt navn af en slags), og selvfølgelig må hun det. Det gør hun så, og så fortæller hun mig, at der altså er en grund til, at jeg ikke ser optimalt.

Mit venstre øje har altid været det dårlige øje, der “hang efter” det højre om jeg så må sige. Det gør det stadig, men det føltes som om det hænger ekstra, og det gør det. Det er blevet dårligere og det er fordi, jeg simpelthen har begyndende grå stær på det. Ikke i hele synsfeltet, men i underste kant af øjet. Således er der på det øje nu er 90% syn, vi ikke kan regulere bedre. Det skal være meget værre før man griber til drastiske metoder (operation, som er meget rutine), men det var da en noget underlig melding at få. Jeg troede så også, det var noget, man først fik når man var ældre, men hvornår har jeg nogensinde været normal, hvad helbred angår…..Det er umuligt at sige, hvordan det udvikler sig, men foreløbig skal vi bare holde øje (ha, ha) med det. Og det gør vi så…..

Heldigvis ser jeg ikke dårligere, end jeg kunne se de mange smukke blomster på vej derover. Her syrener som jeg elsker. De varer desværre så kort, så nyd dem, mens de er her.

Syg, “hjemløs” og genopstået

Hold nu op, det er ikke frivilligt, at jeg holder så lang en blogpause. Nu er jeg med hjælp og et genfundet helbred tilbage igen.

Først var jeg jo syg i henved 3 uger. Jeg plejer dog, at have så meget energi, at jeg lige kan give et “pip” engang imellem. Jeg har været monsterdårlig. Jeg tændte ikke engang min computer. Nada, nix orkede jeg. Jeg sov og så fjernsyn. Det var essensen af mine syge uger.

Så da jeg endelig nåede så langt, at jeg orkede lidt, så skulle jeg opdatere WordPress, og hele siden gik i coma og så var jeg “hjemløs” indtil den kom op at køre igen. Heldigvis har jeg en rigtig flink hjælper den vej rundt, og det lykkedes ham, at få siden op igen i går. Jeg var lykkelig. Så nu er jeg kørende igen. Gudskelov. Det er skrækkeligt, når man har noget at sige, og man ikke kan komme af med det *S*

Af ovennævnte grunde er det jo så begrænset, hvad der har været sket. Jeg gik lige glip af min nevøs fødselsdagsmiddag og staldrundgang. Jeg satsede på, at være frisk til sæssonstart på Galopbanen som var i lørdags, og det kom lige akkurat til at holde stik. Jeg var første gang oppe onsdag og så var jeg forbi stalden og hilse på om torsdagen. Ovennævnte foto, er et fra dagen, jeg er rigtig glad for. Det var en god dag, men det kan du læse mere om her, hvis du har lyst.

Det er sjovt, som man glemmer, hvor hårdt, det sådan er at piske rundt nede på banen, jeg var mere end færdig i går, og lå brak meget af dagen. Men det er dejligt, at være både oppe og “på” igen.