Syg, “hjemløs” og genopstået

Hold nu op, det er ikke frivilligt, at jeg holder så lang en blogpause. Nu er jeg med hjælp og et genfundet helbred tilbage igen.

Først var jeg jo syg i henved 3 uger. Jeg plejer dog, at have så meget energi, at jeg lige kan give et “pip” engang imellem. Jeg har været monsterdårlig. Jeg tændte ikke engang min computer. Nada, nix orkede jeg. Jeg sov og så fjernsyn. Det var essensen af mine syge uger.

Så da jeg endelig nåede så langt, at jeg orkede lidt, så skulle jeg opdatere WordPress, og hele siden gik i coma og så var jeg “hjemløs” indtil den kom op at køre igen. Heldigvis har jeg en rigtig flink hjælper den vej rundt, og det lykkedes ham, at få siden op igen i går. Jeg var lykkelig. Så nu er jeg kørende igen. Gudskelov. Det er skrækkeligt, når man har noget at sige, og man ikke kan komme af med det *S*

Af ovennævnte grunde er det jo så begrænset, hvad der har været sket. Jeg gik lige glip af min nevøs fødselsdagsmiddag og staldrundgang. Jeg satsede på, at være frisk til sæssonstart på Galopbanen som var i lørdags, og det kom lige akkurat til at holde stik. Jeg var første gang oppe onsdag og så var jeg forbi stalden og hilse på om torsdagen. Ovennævnte foto, er et fra dagen, jeg er rigtig glad for. Det var en god dag, men det kan du læse mere om her, hvis du har lyst.

Det er sjovt, som man glemmer, hvor hårdt, det sådan er at piske rundt nede på banen, jeg var mere end færdig i går, og lå brak meget af dagen. Men det er dejligt, at være både oppe og “på” igen.

Ved ikke helt…..

Jeg er ikke helt med på, hvad der foregår, men sløj er jeg. Helt underdrejet. Jeg har piller, creme, øjendråber og næsespray og lige fedt hjælper det. Min hals klør, snottet er jeg, mine øjne løber dog mindre i vand, og eksemen på øjenlåg og under øjne, er bedre, men jeg har hovedpine, og er bare helt smadret og har sovet hele dagen.

Kan ikke finde ud af, om det vitterligen er allergi, eller hvad det er. Hoster gør jeg også. Jeg var et smut forbi lægen i går. Det var ligesom planlagt, i forbindelse med den operation, jeg nævnte på et tidspunkt. Som tingene står, skal jeg nu til en anden specialist, og jeg er ikke en dyt klogere faktisk, så det er dejligt. Lige nu generer det her allergihalløj mig nu mere, vil jeg nok sige. Lægen mente, at det jo lige er tid for det, og det kan jo svinge, hvordan man reagerer. Jeg skal også prøve nogle andre piller, som jeg skal hente i morgen, ligesom jeg skal hente min cykel fra forårseftersyn.

Lige nu vil jeg bare gerne have det tåleligt, så jeg kan komme i stalden igen og få ordnet en masse ting, der venter. Både her online, og i det hele taget. Men som det er, har jeg sovet hele eftermiddagen og lige nu er der ikke noget, der tyder på bedring.

En forklaring og en travl formiddag

Jeg har været dårlig! Hele Påsken og efter også, for ikke at tale om før. Det er sjovt, som man fortrænger og glemmer. Hvem gider også gå og huske på, hvornår man var dårlig? Ja, jeg gør så ikke, for det sker som det vil fremgå her, alt for ofte.

Ligeledes er det imponerende, som jeg kan fortrænge tingene, og bortforklare. Nå, men jeg kom jo til at se baglæns forleden og kan se, at jeg på nøjatigt samme tid sidste år var dårlig. Ligeledes ved jeg godt, at allergi giver mig feber, så jeg var ligesom nået frem til, at det var der, den hang, og jeg ville forbi Apoteket for allergipiller i dag. Jeg har fået før, men troede naivt nok, jeg kunne klare den uden. Wrong! Da jeg nu var på Apoteket talte jeg med dem om mine øjne, som er gået helt amok senest, og også det tilskrives allergien.

Ikke nok med de klør helt vildt, de “hænger også i laser”. Dermed ment at huden simplthen falder af i flager og de svider og gør rigtig ondt. Damen på apoteket havde prøvet noget lignende (det har jeg så ikke før nu), og jeg kunne ikke gøre andet, end hvad jeg gør nu, og så tale med lægen ved næste besøg (det er lige straks). Suk! Det skal ikke være let, men jeg tænker endnu en allergitest for det lader til, at det enten er meget værre eller også er der dukket noget nyt op.

Nå, men da jeg vågnede i morges var der dog lidt positivt, for jeg havde det godt og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte skynde mig at udnytte det. Så et smut i stalden blev det til. Og jeg har haft travlt. Men jeg har nydt det og det håber jeg også hestene har. Jeg nåede da at have med en del at gøre i dag,og jeg nød dem allesammen.

Nu må jeg vist gerne få et bad, og så får I lige at par skud fra sidste år, som ikke har været vist før af smukke Stinger (og Carlos Lopez) i en græsgalop 12. september. Han var en af dem, jeg nussede om i dag. Jeg må snart have noge græsgalop og i det hele taget fotos fra banen.

Og vi gentager…..Påskedårlig!

Gentagelser og genudsendelser, kan være mere end træls, når vi taler fjernsyn. Jeg skal hilse og sige, at når vi taler helbred, så er det ikke mindre. Nu da jeg skulle finde fotoet ovenfor (i mangel af et andet), fandt jeg ud af, at det jo desværre langt fra første gang, jeg har lagt mig på samme tidspunkt, og bliver sikkert ikke det sidste.

Hvad har jeg så lavet i Påsken. Tjah, jeg har sådan set været smådårlig nu i ihvertfald en uges tid med hovedpine og den der fornemmelse af, at man er lige ved at blive syg. Allerede lørdag var jeg mega-sløj fra morgenen af, men det var min fars fødselsdag, og den skulle jo fejres. Heldgivs havde min søster tilbudt at tage det hverv, som jeg ellers havde lagt op til, at jeg ville. Det er frustrerende gang på gang, at måtte enten melde afbud eller overlade ting til andre på grund af det sk.. helbred. Når jeg siger, jeg er glad for, at det ikke er værre, skal der ingen tvivl herske om, at det er jeg selvfølgelig i den grad, men ikke desto mindre, er det træls.

Så både i går og i dag har jeg bare ligget her og set TV og sovet. I går sov jeg hele eftermiddagen, men det er ofte den bedste medicin, når man har feber. Dagen i dag skulle have stået på Kickerkys og staldhygge, men sådan bliver det altså ikke desværre.

Nu håber jeg bare, jeg snart har det bedre og så håber jeg, at jeres Påske har været god, og uden sygdom.

TV-træt og feberhed

Så kom montøren. Akkurat som jeg skulle til at ringe og høre, om han havde glemt mig, ringede han, at han var på vej. Han forsikrede mig om, at jeg ikke ville blive glemt. De var 2 mand høj om at bære op og hjælpes ad med det meste og så kom vi til det spændende! Tror I det virkede? Tjah, med mit held, så nej, det gjorde det ikke. Med alt YouSee synes de skal lave om, så er det så slemt, at montøren dårligt kunne følge med, og måtte have fat i Yousee. De talte sammen og han havde gjort alt, hvad han kunne var konklusionen! Nu er meningen så, at “aben” hænger hos YouSee, som skal kontakte mig. Jeg troede så evt., det blev i dag, og det kan det i teorien også godt nå endnu, men …..

TV’et er lækkert og meget bedre end det, det erstatter ifølge montøren, så den vej godt nok, men jeg fatter ikke, at det ikke kan fungere. Men han sagde, jeg ikke er alene p.t, og intet under, at jeg ikke kunne få det til noget som helst, når han heller ikke kan nu. Guderne må vide, hvornår det her kommer til at virke. Det ender jo nok med, at jeg skal have en montør ud fra YouSee og hvor længe kan det så tage….?

Oveni har jeg fået en snert af feber – mon det “bare” er stress over det her “gedemarked” – tjah det kunne det vel godt være, men jeg tror det nu ikke. Jeg har jo gået og været “under isen” her senest og det bliver ikke meget værre, men altså heller ikke bedre. Nu har det så taget en lille tak til det værre med feber her i dag – suk! Det skal ikke være let.

Montøren var her i en time, uden vi kom nogen vegne udover, at selvfølgelig hænge TV’et op på væggen og nogle kanaler virker (som på det andet TV), mens andre slet ikke gør. Håbløst! Internetdelen virker dog, så den kan jeg så også godt bruge, skulle jeg få lyst. Han bad mig lade det stå på en kanal fra han gik, for han regnede vist også med, at YouSee ville ringe i dag. Som for at understrege min dårlige teknikkarma, så er mit kamera også gået i udu. Blitzen har sat sig fast og vil ikke rokke sig ud af stedet, så det kan jeg også bøvle med nu. Det går godt.

At TV-gutten kom så sent ville egentlig have været irriterende, havde jeg været frisk. Vejret var godt og jeg havde egentlig tænkt, jeg ville ud og have noget gratis vegansk mad på Christianshavn, hvor de skulle have fotoshoot af al deres mad. Deraf det gratis. Det kom jeg så ikke. Det kunne ellers have været rart, men sådan er der så meget…

Fik en sød besked fra en af pigerne i stalden, der spurgte om jeg kom forbi i morgen. Og det havde jeg egentlig også tænkt, jeg måske ville. Men med feber og værende rigtig sløj, så må jeg hellere blive her og nusse rundt. Jeg er jo som bekendt heller ikke færdig her, så jeg kan passende bruge det lidt kræfter jeg har her, selvom jeg savner både pigerne og Kickertutten og co. Rigtig god weekend til jer!

Lige “lidt” for spændende!

Jeg ryster næsten over det hele endnu! Men lad mig starte med begyndelsen. Først var til frisøren og således en del mere korthåret. Bagefter skulle jeg over med foden til det berømte fjernsyn og blev for en gangs skyld ekspederet af en mindre venlig ekspedient, eller skal vi bare sige, en der bestemt ikke havde til sinds, at veksle to ord mere med kunden end højst nødvendigt! Måske bare mig, men så synes jeg måske, han skulle finde sig et andet job. Det grænsede til det uhøflige i min bog – he was not a people person! Nå, men skidt nu med det. Han fik det han skulle have, OG jeg fik min telefon retur, som var kommet. Glæden vil ingen ende tage. Den har de så også næsten skifte alt på. Så den burde virke endnu bedre end før. Nu forestår der så bare lige et arbejde med at installere alt igen, men det er så det.

Så over med bilen og hjemad. Og så skulle jeg et smut forbi posthuset. Der lå sedler i min postkasse. Nå, men så var det da ikke andet end, jeg først kunne hente pakken i morgen. Klovn! Note to self:

Læs lige inden, du mosler afsted.

Nå, men så kunne jeg da trille hjem igen. Et stop med toget, er til at klare. Jeg kommer lige op på perronen, og dernæst ser jeg denneher blinde mand incl. stok og det hele styre direkte mod skinnerne (modsat køreretning af mig – ad under tunnel op ad trappe etc.) Jeg når at tænke, at han da har alt for meget fart på, til at kunne nå at stoppe og ganske rigtigt, han går lige ud og falder ned på skinnerne!! At sige jeg næsten fik et hjertetilfælde forslår ikke, og man er magtesløs.

Jeg stod og vidste slet ikke, hvad jeg skulle og endte med at løbe ned ad trappen, i min magtesløshed. Der mødte jeg en dame, der godt kunne se, den var helt gal og spurgte, hvad der var galt og jeg måtte jo sige. Hun kunne jo kun bekræfte, at der var intet vi kunne nå at gøre. Heldigvis er det en rimelig befærdet station (Charlottenlund), så der var nogen, der havde hjulpet ham, men jeg var dybt rystet.

Den søde dame gav en krammer (hvis du ved et mirakel læser med – tusind tak!) og kunne konstatere at jeg rystede som et espeløb og forstod godt, jeg var helt fra den. Puha! Hun mødte ham så i tunnellen under skinnerne, og råbte til mig, at han var okay. Det var jeg glad for. Så gik det ikke hverken værre eller bedre, end han skulle med mit tog, som han akkurat ikke nåede. Han virkede ikke til at have taget skade af sin skinnetur. Måske tog jeg i virkeligheden mere skade. Puh! Jeg tænker, et opfølgende blindestokkursus måske var på sin plads! Det var lige lidt for spændende.

Jeg sidder her og skulle egentlig over til en veninde her senere, men jeg har det ikke godt. Der ligger noget forkølelse/influenza lige under overfladen, og jeg tænker de andre helst er fri for mine bacciller, bortset fra jeg altså er dårlig.

Juleupdate og for mange kokke

IMG_8595_600_Juleaften

Så blev det også Jul. Og som ofte, formede den sig langt fra, som planen var. Første hurdle var, at jeg måtte sige fra til at fodre de firbenede, som jeg ellers plejer Juleaften. Den tjans er jeg ellers meget stolt af, men helbredet spørger ikke om den slags.

Ganske som frygtet, blev det en renden til lægen inden Jul og jeg var igennem først en antibiotikakur, der overhovedet ikke hjalp. Så lod vi se, om infektionstal faldt – det gjorde det ikke, endnu en kur, dennegang en hestekur på 3 dage. Resultatet var lige nedslående. Så var jeg til lægen (en erstatnings en af slagsen), der var fortravlet og vist ikke tog mig særlig alvorligt – det skulle bare ses an. Hvis ikke bedre, skulle jeg ringe, det gjorde jeg så, og talte med sekretæren. “Blev du podet?”, nej det kunne jeg jo ikke prale med og må indrømme, at jeg ikke lige selv tænkte på at foreslå. Så siger hun Gudhjælpemig “Jamen, læge X. er da ellers halsspecialist, det skulle du da have sagt”! For det første, har jeg aldrig været hos den læge før. Som er endnu en tilføjelse, til en snart længere række nu, og for det andet, hvordan hulen skulle jeg vide, at hun var halsspecialist. Det havde måske været smart at fortælle mig det, og uagtet, så ville det måske have været smart, hvis hun havde sat sig lidt ind i tingene og selv foreslået.

Jeg er ked af at sige det, men det er blevet nøjatigtig “for mange kokke fordærver maden”, som jeg frygtede. Ingen ved, hvad den anden laver. Når man som jeg og formentlig også mange andre, har et bøvlet helbred, duer det altså ikke at komme ind til 10 forskellige hele tiden. Det betyder, der er alt for megen baggrundsviden, der går tabt, og man skal forklare helt forfra. I mit tilfælde, ville det tage det meste af en dag, og fortælle alt det, der kræves i nogen tilfælde. Nu er beslutningen, at kan jeg ikke ikke komme til “min egen” læge, så venter jeg. Jeg gider simpelthen ikke blive hevet rundt i manegen på den her måde (endsige føle mig til grin).

Jeg ved ikke, om lægen i sin tid hele tiden havde det her scenarie i tankerne, da han overdrog sin praksis til den nye læge. Det håber jeg ikke! Mit bedste bud må være, at også han tager sig til hovedet, som det har udviklet sig. Bare så lille en ting, som der er sat 10 minutter af til hver patient. Hvad hulen kan man nå på 10 minutter??? Jeg bliver stresset på forhånd, når der er så travlt og stresset og glemmer ofte, hvad jeg også kom for, og jeg føler ikke, der er tid til mig. Sidst jeg var hos min læge følte jeg nu, at han tog sig tiden til mig, men det var så også i hans frokostpause, som han undværede. Det er ikke meningen, at man skal føle sig til besvær meget af tiden, når man som jeg trækker den og trækker den og aldrig render unødigt. Det er bare ikke godt nok, og jeg tænker, det her system er Frankensteins monster og skruen uden ende. Flere og flere patienter og flere og flere læger, sygeplejersker og sekretærer – hvorfor ikke bare sige stop?? Hvornår slutter det, og hvem har noget ud af det her? Ikke paienterne ihvertfald, og personalet virker stresset og har slet ikke det overskud de havde. Det er trist, meget trist! Var det virkelig det, der var målet?

Nå det var et lille “opstød”, men det plager mig virkelig, at det skal være sådan, for det kunne være så godt, som det var i starten. Men for nu at vende tilbage til Julen, så var jeg den 23. lige nede og hilse på i stalden og spise morgenmad med pigerne. Og selvfølgelig hilse på Kickertutten og alle de andre. Dejligt at se dem, men frisk var jeg jo ikke. Få dage efter steg min feber igen og bedst som jeg tror, den falder, kommer den igen. Den læge jeg så var til, som jo var specialist, fortalte mig, at det var lægevagten, hvis jeg fik feber igen o.s.v. Jeg har ikke ringet til lægevagten, det kunne jeg ikke drømme om (medmindre, jeg fik meget høj feber), for de gør lige nøjatigt ingenting, og jeg gider altså ikke skulle forklare og gøre ved til dem. Det er mere besvær end det er værd. Jeg foreslog jo, at jeg evt. fik en antibiotikakur, så jeg havde den liggende til nødstilfælde, men det ville sekretæren ikke. Sjovt nok har lægen gjort det før, for han ved godt, jeg er ansvarlig. Nej det havde ikke hjulpet, men kunne måske have gjort, jeg kunne have haft en bedre Jul end tilfældet har været. Som det er, er jeg stadig op og ned af skalaen og ikke frisk. Lige i skrivende stund, har jeg ingen feber, men jeg tør ikke tro på noget, da det hurtigt kan gå den anden vej og jeg heller ikke har det godt, under alle omstændigheder. Jeg tog også febernedsættende i forgårs, for at få det bedre, så det er ikke til at regne med endnu. Selvsagt, skal jeg have en tid efter Nytår, hvis tingene ikke er normaliseret, og infektionstallet skal uanset tjekkes.

Ellers er Julen gået med masser af fjernsyn, og der er på den konto ingen ende på alt det, jeg har fået set og stadig får set. Det er hyggeligt nok, men al ting med måde, og jeg har for længst nået grænsen for, at jeg synes, det er hyggeligt bare at være her, men det spørges der desværre ikke om.

Der er masser at skrive om, og i det hele taget at gøre, men sålænge det ikke er bedre, må det bare blive som det kan. Juleaften fik jeg dog Julemaden, der som sidste år var den dejlige nøddesteg, men den så væsentlig pænere ud i år, og blev flettet smukt. Jeg tænker, øvelse gør mester, og nu var jeg jo sløj, men som første forsøg under givne omstændigheder, var jeg godt tilfreds. Tilbehøret var lidt anderledes i går, med brune kartofler, rødkål og rødkålssalat. Klik på foto nedenfor, hvis du også vil prøve nøddestegen, der jo altså også kan spises ellers med lige det til, du har lyst til.

IMG_8594opt2_Juleaften2015

Glædelig Jul og godt Nytår 2015

Der er mange dejlige oplevelser i året der gik, og jeg er taknemmelig for hver og en. Jeg skulle vel nævne et par stykker, og det vil jeg så gøre, men understrege, at det kun er en håndfuld. Som altid er der masser af dejlige dage i stalden og på banen, og mens jeg ligger syg her, er det alle de gode oplevelser, der holder humøret oppe og alle mine dejlige venner. I hestesammenhæng var en af årets højdepunkter endelig at komme til Øvrevoll og se to af mine favoritter (Indigo og The Kicker) løbe, og så på Derbydag. Helt fantastisk dejligt sted. Hvis jeg skulle klage på noget, var det varmen!!!

Derudover var turen til London selvfølgelig et stort stort højdepunkt, og jeg fik bekræftet, at intet slår London af pinden for mig, eller England som sådan. Jeg er min brogede baggrund så rigeligt kulturforvirret skulle man tro, men jeg er engelsk af hjerte. Også på den konto er jeg bagud og mangler desværre stadig at poste meget fra den tur, men jeg kan ikke mere, end jeg kan.

Udover disse to store rejser for mig, har der været en del små udflugter. Ting som jeg ikke har gjort før eller ikke i mange år. Af de to kan jeg nævne de fantastiske biler på Toldboden, som jeg var inde og fotografere den sidste aften, og så var vejret endda helt fantastisk. Heldige mig. Og af sidste 2 udflugter til Frederiksborg Slot. En for at se slottet og en for at se efterårsfarver og parken. Der har været meget mere, og læser du med, kan du sikkert selv huske nogle. Det er faktisk utroligt, hvad man har bedrevet på sådant et år, og som regel bliver jeg selv lidt overrasket, selvom der med vanlig omhu, er meget, jeg ikke har nået. Jeg når det jeg skal nå, tænker jeg, og er taknemmelig for, at jeg i det mindste har oplevet alt det, jeg har.

Taknemmelighed skal også lyde til alle mine dejlige venner, der husker mig i mine dårlige perioder, skriver og spørger, hvordan det går, giver mig updates og i det hele taget, er verdens bedste. I morgen bliver jeg hentet og tager et kort smut i stalden og spiser morgenmad med pigerne og hilser på hestebørn og giver en gulerod. Jeg savner dem jo. I dag har jeg modtaget flere Julehilsener og det er jo også dejligt. Og så har jeg selv sendt lidt også. Men kun elektronisk. Som I måske husker, har jeg ellers været meget stædig med hensyn til de fysiske Julekort, men når ingen andre er med på legen, så dør det lige så stille. Dertil kommer, at det er blevet horriblet dyrt at sende med Postmand Per, så nu er det altså de elektroniske hilsener med ganske meget få undtagelser.

Nu vil jeg slutte og hent og hvile mig. Det har været en lidt stresset dag med lægebesøg (som jeg ikke fik meget ud af) og de sidste indkøb. Af helbredsmæssige årsager bliver Julen således meget stille og rolig for mig, bare lige så stille her med mig, og mig. Det har jeg prøvet før, og når man ikke er frisk, er de langt det bedste.

I ønskes alle en rigtig glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår med tak for året der er gået.

Ganske som frygtet…..

IMG_2878opt2_Sne

blev jeg lige færdig med en hestkur af rang af antibiotika, i går, og der var der en kortvarrig bedring, som så er næsten forsvundet igen i dag. Ganske som jeg havde set i ånden. Der er noget helt i skudder-mudder i systemet, og ikke engang den stærkeste antibiotika, kan få bugt med det. Jeg ved skisme snart ikke lige, hvad jeg stiller op, eller lægen for den sags skyld.

Desværre er det nok som frygtet, at jeg bare må ligge mig (som jeg nu har gjort i Guderne må vide, hvor længe) og vente på, det bare går over. Hvis jeg kunne, ville jeg selvfølgelig til den her halsspecialist, men han har ikke tid før i januar (jeg har en tid), og nu er det Jul lige om et sekund, så uanset, sker der jo intet alligevel nu.

Det betyder, at Julen (igen for jeg ved ikke, hvilken gang) er stort set aflyst, udover hvad jeg kan gå her og sysle med selv. Det har jeg prøvet tonsvis af gange, så det er såmænd ikke det, der piner mig voldsomt, mere at jeg simpelthen er SLØJ og har feber. Jeg håber, I har det væsentlig bedre og nyder den sidste søndag i advent.

En køkkentjans

Der er ikke sket noget som helst her den sidste måned. Det være sig rengøring og iøvrigt. Som vides, har jeg flere projekter, der står og venter, end jeg orker at tænke på. Når jeg ikke har været ved at brække mig, så svimmel og dårlig har jeg været, så har jeg prøvet at gøre lidt, sådan bare for at holde det værste væk. Og det kunne da bestemt være meget værre.

Men når det er sagt, så trænger der selvklart for en del nu. I dag lykkedes det mig, at få skuret komfuret og køkkenbordet meget, meget grundigt, ligesom jeg har fået ryddet op, og så har jeg hvilet indimellem. Det føles godt at få lavet bare lidt.

Mad skal jeg dog trods alt også have, og jeg arbejder p.t. også på at få ryddet ud i gemmerne i fryseren. Så det blev sådan en lidt blandet middag til aften, men faktisk den slags jeg rigtig godt kan lide. En rest salat fra i går, en tomattærte fra fryseren og mine specielle ris, som jeg elsker – idag uden linser. Det smagte dejligt.

Som nævnt før, er der flere ting, jeg skulle have haft gjort og hjulpet med, her i weekenden, og jeg har det skidt med, at måtte svigte, men det er altså ikke godvilligt. Hvordan går det så? Tjah, det går lige, sålænge jeg bare skal klare mig her, men mere end det, er ikke realistisk endnu. Halsen gør ondt med svingende styrke og svimmelheden og feber er stort set lige så uforudsigelig, så….. you do the mats! Jeg håber, I har haft en god lørdag om ikke andet.