Sommervejr

Jeg tænker de fleste har det lidt, som jeg har. De er møghamrende trætte af vejret. Jeg er normalt ikke den, der klager og mener jo sådan i store træk ikke, der findes dårligt vejr. Men selv jeg har min grænse, og den er ved at være nået nu da. Vi har ingen sommer haft. Dagen startede som øverst, men sidst på dagen klarede det op, og endte med solnedgangen. Det skal siges at kort efter, jeg tog regnvejret, holdt det op og holdt tørt for resten, men var gråt og trist – hele dagen.

Min krop synes, den skulle følge takterne og har været i dvale hele dagen. Jeg har sovet meget af dagen og ellers har jeg rodet fotos og computer og set TV. Jeg har blandt andet set galop fra Øvrevoll, og igen i morgen kan jeg se løb. Der har vores stald så også heste til start på Göteborg, så det bliver sjovt at se. Jeg prøver at komme lidt med rundt omkring, men det er godt nok ikke let, men jeg kan kun forsøge. Men når hovedet så “står af” midt i det hele, så er det jo noget af en hindring. Jeg gør mit bedste, mere kan man ikke. Jeg håber, I trods vejret har en god weekend.

Dagens glæder

Det er mandag, og det er pr. deffinition hestedag og græsgalopdag. I dag kom jeg sent op og jeg havde slet ikke lyst til at fotografere græsgalops. Vejret var ellers fint til det, men jeg har ligesom nok fotos, jeg skal have ordnet, så det blev ikke. Jeg var træt og ret udkørt.

Lørdag var jeg til galop, og det var som det ses på forrige indlæg en god oplevelse. Som jeg har været inde på synes jeg, tingene er lidt op ad bakke i øjeblikket, så det gælder i den grad om at hænge sig i de små sejre. Lørdag endte med at blive en delvis, og i dag var jeg så i stalden også. Det plejer også, at være en god ting på humørkontoen og ikke mindst ovensiddende. Som jeg nævnte tidligere blev seneste gåtur ikke nogen forkromet succes, eller rettere den blev slet ikke.

I dag ville jeg så ud og gå med ham. Det var til gengæld en stor succes og vi var ude i 3/4 time og råhyggede os. Så dejligt og vi havde Dyrehaven stort set for os selv. Dertil kommer, at trafikken på omliggende veje også er nedsat væsentlig på grund af ferietid, så der var SÅ stille. Ponyen, synes som altid, ikke der var nogen grund til at forhaste os med at komme hjem. Jeg kan ikke fortælle, hvor mange gange, vi stoppede, når han gik i strejke. Men jeg kender ham jo, så jeg ved, hvornår jeg skal vende næsen hjem, så vi ikke skulle gå derude hele dagen, selvom det kunne passe ham fint.

Da jeg kom hjem, havde jeg et lille problem i forhold til en speciellæge jeg har været hos. Jeg skulle have konklusion på hans undersøgelser, og det har jeg ikke fået, så jeg skulle bestille en tid efter hans ferie. Det fik jeg så gjort. Han har afsluttet mig pr. email, hvilket jeg bestemt ikke finder rimeligt, og hvad heller ikke var aftalen, så nu venter jeg så på at få mail om, hvornår jeg kan komme ned og få hans koklusion personligt, som aftalen var. Det krævede en del snak frem og tilbage med en sekretær, der et sted godt kunne se min pointe, men ikke kunne give mig et tidspunkt. Det var også fint nok, jeg venter bare, men jeg vil dælme ikke spises af med en email. Det er mit helbred, og det tager om ikke andre, så jeg ihvertfald alvorligt.

Således gik mandagen også, og jeg havde faktisk megatravlt i stalden i dag og havde da fat i en del heste. Jeg nyder det, men igen i dag kunne der godt være brug for at være 10-armet blæksprutte. Det er jeg så ikke, men jeg nåede da meget synes jeg.

Da jeg kom hjem lykkedes det mig at finde mundstykket til min støvsuger, som uvist af hvilken årsag, bliver ved at gemme sig for mig. Jeg må simpelthen lade være at tage det af, medmindre jeg sætter det på igen eller ligger det et meget, meget åbenlyst sted. Helt til grin følte jeg mig, da det igen var væk. Så nu kan jeg igen få støvsuget og det trænger jeg også til. Det bliver i morgen. Dagens middag var Chili Sin Carne – vejret var lige til det og det er en yndlingsret, og på vej hjem købte jeg vegansk Creme Fraiche (Oatly) og avocado til også. Uhm!

Så der kom da afklaring på lidt i dag, og humøret har været okay. Jeg har faktisk ikke haft tid til at tænke over de ting, der ikke er faldet på plads og det er nok den bedste kur, så jeg sørger for at holde mig beskæftiget. Smertemæssigt går det også bedre, og det kunne så dårligt andet vil jeg sige. Det er opnået ved at skrue på medicinen, for der var ikke rigtig andet at gøre.

Nu må vi se, hvad morgendagen bringer, men om ikke andet, så tager jeg nok ned med gulerødder og æbler til en vis forkælet pony. Og hvis det går vildt for sig, går vi endnu en tur. Som sagt er han den bedste kur for det meste. Fotoet af ham er ikke taget i dag, men den 15. juli.

En af den slags sejre

Ejer/træner Jeanette Sjørup-Johnsen, jockey Fanny Olsson, og ejer/trækker Cecilie Sjørup-Johnsen efter sejr med Pour Toi igår

Jeg tog til løb i går. Dels fordi jeg havde lovet at komme, men også fordi, det plejer at hjælpe på humøret, at komme derned. Og det gik jo hverken værre eller bedre, end at vejret var fantastisk fint, og det var nogle rigtig dejlige væddeløb med tætte opløbskampe, som det er allerbedst.

Alle sejre er skønne for ejere og alle omkring hesten, men nogle er lidt mere end andre og nogen mere længe ventet end andre. Denne sejr var en af den slags, vi alle elsker. Pour Toi er 5 år, hvilket er en anseelig alder at aflægge sin Maiden-titel (det hedder det, når man aldrig vundet et løb). Det gjorde den så igår til stor, stor jubel.

Jublen skyldes selvfølgelig at det er glædeligt, men os som er i sporten ved, hvor mange timers arbejde og hvor mange tanker og følelser, der lå bag lige denne sejr. Pour Toi er en hest, der har været igennem flere hænder, og så endte den hos familien Johnsen, som elsker den og kan give den lige det, den har brug for. Og så blomstrede den og vandt i går.

Desværre forsvinder mange af de her heste i mængden fordi de ikke kan leve op til de store løb, og så ruller de bare videre i bedste fald. Ikke altid til det bedre, men for Pour Toi, så har hun fundet sin “hylde” og belønnede indsatsen i går. Det er uhørt skønt at se og da især for så to dejlige mennesker. Stort tillykke!

Således var de og Pour Toi også med til at gøre min dag god, for jeg fik taget flere dejlige fotos af den skønne hest, da den strøg over mål og af de glade ejere og ikke mindst en lige så glad jockey. Fanny var taget over fra Sverige for kun at ride denne ene hest, fordi de svinger så godt. Flot!!

Nu har jeg som vanligt en mill. fotos, der skal ordnes, for vejret var perfekt fotovejr. Men jeg er også helt mast, så det kommer som det kommer. God søndag til alle.

Elendigheder med indlagt besøg

Jeg vågnede og var allerede i dårligt humør, og det blev desværre kun værre som dagen skred frem. Kender du det, man får sagt det forkerte, på den sikkert helt forkerte måde, på det helt forkerte tidspunkt? Og begge sider er præget af nogle misforståelser, og så går det helt i hårdknude, og begge sidder tilbage og er kede af det. Det var også i dag.

En sød og gammel veninde kom til frokost og det var ikke ligefrem en sprudlende mig, hun mødte! Tværtimod – så har jeg ikke sagt for meget. Vi spiste frokost. Den bestod af basmatiris og falafel med en rå chilisauce og salat og det smagte dejligt. Til fik vi faktisk et glas rosé. Den er vildt god og er fra Netto og har en fod på etiketten. Det er den bedste, jeg har smagt.

Efter maden gik vi en tur i Dyrehaven og gik på min anbefaling rundt om Fuglesangssøen, hvor alle fotos er fra. Men ikke engang dette opløftende element kunne løfte humøret. Det blev kun værre, da jeg efter at have ventet hele dagen på en opringning vedrørende min rygscanning lige mistede doktoren fordi jeg gik på toilettet!! Man kan ikke ringe retur og jeg fik så en intetsigende email, med besked om, at intet der kunne forklare de symptomer, jeg kom for, men der er udtalte slidgigtforandringer!! Det er jo rigtig skidt, for det bliver jo kun værre. Og eftersom jeg p.t. dårligt kan kravle, så ved jeg sgu ikke lige. Jeg tænker, jeg vil bede om, at få scannet hofterne også, for det kan ikke passe, at jeg har så ondt uden grund. Men som I alle ved, står alt stille lige nu. Jeg tænker ikke det hjælper at ringe lægen imorgen for den læge der henviste mig og som åbenbart skal drage konklusionen alligevel, stadig er på ferie. Men jeg synes godt nok, det er for dårligt!

Jeg ville gerne som altid sige, at humøret kommer igen og i morgen er endnu en dag og være mit positive selv. Det synes jeg falder meget, meget tungt for tiden. Meningen er stalden og jeg har købt æbler og gulerødder med top til en vis forkælet pony. Dagens mest opløftende element, var at jeg hentede min el-kedel – den er vildt flot i virkeligheden og selvfølgelig besøget fra min veninde.

Fra elendig til rigtig god

Dagen startede med, at jeg vågnede og var alt andet end frisk. Dels var jeg møghamrende træt, og dertil kom et elendigt humør og smerter i stor stil. Ikke ligefrem befordrende for noget som helst. Jeg kunne slet ikke overskue, hvad jeg vidste, ville blive en lang dag.

Først skulle jeg have hentet nogle krydderurter til en salat, jeg skulle lave til vores grillparty i stalden efter løb, og så skulle salaten jo laves, og så var der banen. Nå, men jeg prøvede at tage en ting ad gangen. Først et bad, som hjalp lidt på det og så ned og hente krydderurter. Det gik også okay, omend smerterne jo selvfølgelig stadig var der. Salaten blev lavet og så var jeg jo klar til at køre. Det gjorde jeg.

Som altid er banen, hestene og menneskene der bare kuren. Jeg havde voldsomt ondt, men når man er blandt gode venner, så hjælper det jo på det. Vejret var godt nok en blandet landhandel og der kom nogle gevaldige byger. De var så voldsomme, at det var nødvendigt at søge læ for dem.

Dagen var dog i det store hele rigtig god, og den blev endnu bedre, end jeg kunne have håbet – også fordi dagen på banen sluttede med en dejlig græsgalop med en favorithest, og så bliver det ikke meget bedre for mig. Hestene er Oliver Wilson på Eyes Wide Shut og Per-Anders Gråberg på Karmastrikesback.

Efter en dejlig løbsdag og græsgalops var det tid til stalden og grillparty. Det var superhyggeligt, men ja min ryg plagede mig meget. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal klare mig til lægen kommer fra ferie! Men alt i alt en dag, der udviklede sig langt bedre, end jeg overhovedet kunne have drømt om. Tak til alle der var med til at gøre den god! Og tak til alle i stalden for en dejlig aften oveni. Som den perfekte afslutning på det hele, var solnedgangen, hvad der åbenbarede sig, da jeg landede herhjemme! Imorgen? Der skal jeg på nær et lille indkøb bare slappe helt af og hygge mig med computeren og hvad jeg lige har lyst til. Rigtig god weekend til jer.

Næsten weekend

Det har været det mest fantastiske vejr i dag. Og selvfølgelig har jeg nydt det. Jeg har også været i stalden, men jeg er stadig frygteligt plaget af min ryg og hofter. Forstår ikke, hvorfor det er så slemt. Men faktum est. Uagtet det, så er det da lykkedes mig at gå 5,8 km i dag, men jeg har ondt, ondt.
Nu har jeg råbt om hjælp til min private massør, som forhåbentlig kommer forbi i morgen og så må vi se, hvad han siger. Udover det, så er humøret meget skidt p.t. Det af flere grunde, som jeg ikke kan komme ind på her, men det hjælper selvfølgelig ikke heller.

Det er det gode ved at være i stalden, så glemmer jeg mine trængsler noget – om ikke andet det dårlige humør. Ryggen gør så ondt, så den er der ingen risiko for, at jeg glemmer. Kickerkys og gåtur og hestene i det hele taget er den bedste kur. I morgen står den så forhåbentlig på besøg af min massør og hvad jeg kan overskue her og lidt indkøb. Lørdag er der løb, men om jeg tager derned har jeg endnu ikke bestemt. Det kommer helt an på, hvordan jeg har det.

Jeg tog mig sammen og spiste min aftensmad på altanen, hvilket var rigtig rart faktisk. Ad altanen, falder der murbrokker ned ovenfra, hvilket ikke er det smarteste, men der var en flink mand og kigge på den i dag. Han mener ikke, der falder mere ned og at jeg roligt kan opholde mig derude, men selvfølgelig skal det laves. Men nu er sagen jo, at vi skal have nye altaner, og så kan det lige så godt vente til der. Nu er det sovetid, så må vi se, hvordan dagen i morgen spænder af.

Tid til roser

Det har ikke været en dans på roser senest. Jeg har være skidt og er sådan set stadig i forhold til smerter. Mine hofter er gået i selvsving. Ryggen er nogenlunde igen heldigvis. Desværre skal man bruge sine hofter, når man går, og det er altså knap så morsomt, når de smerter i den grad, de vælger p.t.

Til trods for smerterne, så har jeg faktisk været omgivet af roser senest, for det er højtid for dem, og de vælter frem alle steder. Dem der har læst med her et stykke tid ved, at jeg elsker roser. Og det er mig stadig lidt en sorg, at jeg ingen have har. Men jeg suger til mig med kameraet. Både her og på Instagram.
Uagtet, så besluttede jeg mig for at gå en tur i dag. Dels fordi, jeg er overbevist om, at hvis jeg ikke gør, så kan jeg da slet ikke og så trængte jeg for at “tømme hovedet” for nogle tanker og bekymringer. Så afsted med mig. Som ofte, gik turen mod banen. Da jeg gik var det tørvejr, men da jeg næsten var ved banen, begyndte det at dryppe. En af hesteveninderne kom lige kørende ud fra banen i det samme, og så tænkte jeg, at et lift til stalden var på sin plads, for at undgå at blive gennemblødt. Det fik jeg så, og fik lige lavet lidt dernede også, selvom det faktisk slet ikke var meningen. Men det kan som regel pifte humøret lidt op, at komme derned. Således også i dag, ligesom roserne ihvertfald heller ikke gør det værre.

Egentlig havde jeg masser af planer for ting, der skulle laves i dag, men da jeg kom hjem havde jeg alligevel fået gået 5 km, og jeg var helt smadret og måtte sove. Så det gjorde jeg til 15.30, og så var dagen ligesom gået. Men så har jeg fået lavet noget her i stedet. Og sålænge jeg bare får noget fra hånden, er det okay. Nu vil jeg lægge mig til at sove igen med “De Uheldige Helte kørende” – de er simpelthen så hyggelige at se, synes jeg. Og omend det er krimi, så ikke så voldlige som meget, af det nyere. Jeg vil ønske jer en god weekend og så håber jeg, at jeg og stalden ikke mindst, får en god dag på banen i morgen.

Årets længste og mors dag

Fotoet var egentlig ment at skulle været postet i går aftes, men min udbyder havde åbenbart hovedrengøring, for alt var nede af den årsag. Så var det svært! Og det er første her for en times tid siden, de kom op igen. Jeg fangede lige lyset gennem de her dramatiske skyer udenfor mit vindue i går aftes. Og jeg ved, der skal handles hurtigt, for de forsvinder lige så hurtigt igen. Og også her, men jeg nåede det.

Gad vide, om det flotte lys var en hilsen fra mor. Det er hendes fødselsdag i dag. Hun ville være blevet 82 år, og hun er savnet lige så meget, som da hun pludselig tog videre for 13 år siden. Selvfølgelig gør det ikke ondt på samme måde mere, men savnet er der altid. Især når tingene ikke lige går helt, som man gerne vil. Mor var der altid til at trøste, og selvom det ikke lige var noget, hun kunne “fixe”, så hjalp det altid at tale med hende om det. Selvfølgelige har jeg gode veninder, der udfylder den plads nu og selvfølgelig også dengang, og de gør det fantastisk, og jeg ville ikke undvære en eneste, men ens mor er noget særligt. Det ved vi vist alle.

Humøret er ikke det bedste for tiden. Mine ryg- og hoftesmerter er gået helt amok, efter jeg i min stræben efter at ville se, hvor langt formen rakte trak Kicker til løb for 1½ uge siden. det har så nu efterfølgende vist sig at være en yderst dårlig ide. Ikke til at vide, men sådan er det altså. Jeg har smerter, der vil noget kan jeg sige og derudover er humøret bare ikke godt, men voldsomme smerter oveni, gør det da ingenlunde bedre. Smerter har jeg stort set hele tiden, men heldigvis da ikke i dette omfang, så det bliver da forhåbentlig bedre igen. Humøret plejer også at komme på plads igen, så det satser jeg så på, det også gør dennegang.

For nu holder jeg mig i ro, og så må vi se, om det bliver stalden i morgen som planen er, eller hvordan. Heldigvis er der adspredelse nok, selvom jeg ikke skal i stalden eller ud. Jeg har fotos nok til et helt liv, ligesom jeg har et nyt projekt i gang, som bare skal ud “af skuffen” nu, for det har taget alt for længe. Derudover er der masser af dejligt TV, lydbog og malebøgerne som jeg også har forsømt senest. Kede mig? Aner ikke, hvordan man gør – Gudskelov! Men jeg gad nu godt, der var visse ting, der ville gå min vej alligevel. Ifølge kalenderen er det årets længste dag, så jeg har god tid til det den vej rundt.

Lidt generel update

Som beskrevet tidligere har jeg faktisk haft lidt travlt senest og det fortsætter sådan lidt endnu. Ikke så meget i form af pasninger (jo en enkelt her på torsdag/fredag), men fordi jeg skal rende til lægen i et væk.

Mandag som jo var i går, skulle jeg til egen læge for resultat af lungefunktionstest. Kort fortalt, er mine lunger fine, og jeg puster faktisk over 100%. Med andre ord, jeg er i dårlig form til trods for, at jeg har kæmpet som en gal for at komme i bedre form. Jeg kan kun konstatere, at jeg så åbenbart ikke har gjort nok. Det talte vi lidt om, og jeg forklarede, hvordan tingene fungerer, eller nærmere ikke. Lægen mente at jeg skal blive ved at prøve så meget jeg kan, men også være realistisk omkring, at jeg altså har en helt tosset ryg, og den giver problemer hele vejen rundt. Hvis jeg gør så meget, jeg overhovedet kan, og ikke lader stå til og bliver ved at prøve at tabe i vægt, så er det fint. Så jeg knokler på, så meget jeg kan med de begrænsninger jeg nu har. Og til oplysning går vægten nedad og det skal den blive ved med. Derudover skal jeg så rende til tests onsdag og torsdag.

I dag er totalt slappe af dag. Som illustration af hvor dårlig min krop er, prøvede jeg i lørdags at trække Kicker fra stalden ned på banen og i paddocken. Susie min staldveninde, skulle trække ham, men var sød at lade mig tage en test på, om det kunne lade sig gøre. Det kunne det delsvist. Men de sidste runder måtte Susie tage. Ikke fordi jeg ikke kunne gå, men jeg kunne bare ikke gå stærkt nok. Mine hofter låser fuldstændig, og det gør det helt umuligt, at gå hurtigere. Ned bagom på vej ned på banen gik det endnu stærkere og det gik da slet ikke. Jeg er ked af, jeg ikke kan, men jeg er ikke den eneste. Måske når der er røget mere vægt og jeg er kommet i endnu bedre form. Men for nu er den plan altså skrinlagt, foreløbig for jeg har følt, jeg har været revet midt over de sidste dage. Men Kicker var en engel.

Som vides, havde jeg lige lidt tekniske problemer her på siden for kort tid siden. Min blogengel og tekniske vidunderhjælper fik lynhurtigt styr på det og jeg kom op og køre igen. I oprydningen af mindre heldige elementer, jeg have installeret fik han slettet et plugin, jeg havde installeret for at få sidebar på alle sider. Sådan er dette tema nemlig ikke indrettet. Hvis man har installeret et oversættelsesplugin så skal man ligesom have det hele med over. Det har han så også fixet for mig, så nu kan der oversættes til lige hvilket sprog, der måtte ønskes. Det er selvfølgelig især super i forhold til udenlandske venner og selvfølgelig ikke mindst min familie i USA.

I dag hygger jeg med computer og TV og prøver at få styr på fotos, så meget det er muligt. Jeg kunne sagtens tage på fotoekspedition eller foretage mig noget, og der er også ting, jeg gerne ville, men min krop gør, ondt ondt, så jeg må hellere bare slappe af i dag. Og helt generelt er jeg træt. Så formentlig bliver jeg bare her, medmindre, jeg oplever et helt usædvanligt boost af energi.

Hunde- og kattepasningsdage

Emma verdens sødeste og mest velopdragne hund. Der skulle også have været et foto af Rose, den anden søde hund, men jeg kunne ikke både holde hende og fotografere

Geels Skov – der er dejligt

Tæt på min venindes hus ligger dette dejlige grønne område med en lille sø i midten – oplagt til de mindre hundeture og forbi var vi stort set hver dag, lange eller korte ture

Dronningebusk

Denne Clematis var bare fantastisk som det ses

Gule valmuer som bien også syntes om

Klartrehortensia

Dronningebusk close-up

Det har været et par “travle” uger. Ikke sådan at jeg ikke har kunnet nå det jeg skulle, men jeg har været mange steder og ikke hjemme i den sidste del. Det føles vel altid lige lidt stressende, at være hjemmefra. Jeg fortalte allerede her, om at jeg var hos hestene nogle dage. Det var superhyggeligt og også første gang, jeg så årets føl. Der er ikke noget bedre end sådan nogle tutter. De var meget forskellige, den ene kravlede nærmest ned i lommen på en, hvorimod den anden og yngste, var mere reserveret.

Her i ugen har jeg passet hus, bil, hunde og katte for en anden veninde. Kattene passer jo nærmest sig selv, og gør lejlighedsvise besøg som katte nu gør. Men en af dem beærede mig dog med sit selskab i sofaen. Hundene var supersøde og nemme og en sand fornøjelse. Især er Emma nok den mest velopdragne hund, jeg nogensinde har oplevet. Hun går løs, og man kan styre hende næsten uden at gøre det. Hun stopper selv, når hun skal og er bare så fantastisk og så kunne hun vise mig vej på veje, jeg ikke kendte.

Den dag vi var i Geels Skov lykkedes det selvfølgelig klovnen her, at fare vild. Emma havde faktisk vist mig, hvilken vej, jeg skulle, men jeg lyttede ikke – my mistake! Min telefon var selvføglelig løbet tør for strøm, så nu var gode råde dyre. Heldigvis mødte vi Matilde. Hun gik med os og fik os på rette vej og vi fik en hyggelig sludder. Hvis du læser med Matilde – Tusind tak. Det var både hyggeligt og supersødt af dig.

Fredag var det så store hjemdag for min veninde og hendes unger og jeg skulle hente dem i lufthavnen. Eftersom bilen indgik i aftalen, havde jeg jo den at suse rundt i. Og den var jeg godt nok fristet til at beholde – en dejlig Suzuki Vitara, som jeg nød i fulde drag. Egentlig en pæn stor bil, men supernem at køre, men ikke benzinøkonomisk! Automatgearet hjælper så heller ikke i den sammenhæng.

I går var løbsdag, hvor jeg for første gang skulle prøve at trække Kicker til løb. Det var en testrun for at se, hvor meget min stakkels krop kunne klare og om, det ville være noget, jeg kunne fremover evt. Det var fra starten klart at Kicker aldrig ville være et problem, hvorfor han også er den eneste jeg overhovedet ville forsøge med. Han kunne ikke være sødere og ganske som når vi ellers går tur, kunne jeg styre tempoet. Jeg havde dog følgeskab, og de synes ikke, at vi gik stærkt nok. Så kom vi ned på banen, og skulle gå i paddock og igen – Kicker er en engel.

Igen blev min nemesis andre mennesker i paddocken. Hesten der gik bag mig var lige ca. ½ så stor som Kicker og var tillige ikke til sinds at tage det så roligt som vi kunne og gjorde, selvom jeg gik så hurtigt, jeg kunne. Så da der var et par omgange tilbage overtog min veninde Susie for mig, hvilket var planen. Det var ikke, at jeg ikke kunne gå, for det kunne jeg, men jeg kunne ikke gå hurtigere. Det underlige er, at jeg stivner i mine hofter, og så kan jeg simplethen ikke gå hurtigere. Og det er ikke til at vide, hvornår det sker, og det er faktisk meget ubehageligt. Jeg forstår det ikke helt for faktisk er jeg jo hybermobil, så burde kunne “strække ud”, men sådan er det ikke i praksis.

Da hestene gik bagom, gik jeg så med, og der går de endnu hurtigere, når de har fået jockeyen på. Her gik Kicker endda sidst, men det var ingen hjælp for mig, der sakkede håbløst bagud til trods for mine bedste anstrengelser. Så der blev det ihvertfald klart, at det med at trække hest, bare ikke er for mig. Så skal jeg ihvertfald i endnu bedre for, end tilfældet er. Det prøver jeg også på, så vi må se. Men i forhold til, hvor ondt jeg har i dag i hofter og ben og ryg, så er jeg det åbenbart ikke endnu. Men jeg trak ham hjem, så Susie kunne hjælpe en anden af pigerne, som trak for første gang, og hvis hest fik en 2. plads.

Jeg prøver ikke at føle mig for ked af det, men selv den anden pige, der trak og som er ½ min alder og i god form, kunne mærke det (også hendes første gang). Så jeg behøver ikke føle mig helt så håbløs og i det mindste prøver jeg. Susie synes, jeg gjorde det godt. Kicker? Han endte desværre helt udenfor præmierækken, hvilket er usædvanligt for ham.