Bare ikke min dag

Det var ligesom denne her dag bare startede skidt. Jeg vågnede klokken 3 i nat og kunne selvfølgelig ikke bare lige falde i søvn igen. Jeg skulle tidligt op igen idag i et forsøg på at fotografere arbejdende heste. Jeg faldt i søvn, men så sent, at det føltes rigtig skidt, da jeg endelig skulle op. Op kom jeg, og jeg fik slæbt mig ned på banen, kun for at solen bragte lige så meget “ged” i den som i går. Jeg gik over til indgangen for at hilse på og selvfølgelig når alt var overstået, så gik solen bag en sky. Så blev jeg heldigvis børnefornærmet og gad ikke mere og tog ned i stalden.

Indrømmet, jeg var så træt, at jeg intet fornuftigt foretog mig udover at smide et par dækkener på og kysse på Kicker stort set. Jeg var med træneren på banen og det var som altid hyggeligt. Vejret fortsatte sin deroute for nedadgående og med udsigt til regn og en mig, der frøs noget så Gudsjammerligt, så valgte jeg at tage ret tidligt hjem igen.

Efter at have fået bilen var jeg lige ude og handle og så hjem og få lidt at spise og så faldt jeg i søvn på sofaen til klokken 16. Jeg skulle her klokken 19 have været til speciallæge for et mindre indgreb men der var ingen. Jeg sad og ventede tre kvarter, uden der dukkede nogen op. Så skal vi ikke bare sige, det ikke har været min dag i dag…..

Et af lyspunkterne ved dagen var vores staldkat Face, som gav en god krammer i dag og også stillede op som fotomodel. Jeg elsker den lille mis! Og selvfølgelig var selskabet som altid det opløftende element, men jeg var kold og dødtræt, og så er der ikke ret meget sjov ved noget. Vi laver “en ommer” senere på ugen.

En test af formen

Jeg havde besluttet, at hvis jeg kunne stå på banene, så var det tid til at teste formen og tage en tur i stalden. Det kunne jeg, omend jeg var noget slingrende og død i sværen til at starte med. Det gik okay og med Kickerkys og det iøvrigt gode selskab kommer man rigtig langt. Jeg formåede så galt at gøre mig lidt nyttig, omend jeg faktisk i min meget trætte tilstand til sidst, kom til at glemme noget, jeg havde sagt, jeg ville. Det gik alligevel.

På vejen hjem skulle jeg lige handle fornødenheder, og opdagede så til min rædsel, at vi har mistet vores Mr. Irma. Det er gået fuldstændig henover hovedet på mig, og skal helt sikkert tilskrives, at jeg har ligget syg.

Som for at råde lidt bod på det, traf jeg en af mine yndlingspersoner også på vejen og fik en god snak, så sådan blev der en slags ballance i det.

Nu føler jeg mig overbevist om, at jeg ihvertfald kan komme til Staldrundgang på lørdag, men om jeg skal tage ned og tage fotos i morgen, må lige overvejes. Jeg skal nok ikke overdrive, for jeg er godt nok træt og mine arme er geleklatter efter at have striglet en af vores dejlige heste grundigt. Hestene fælder lige nu, så det kræver lidt knofedt. Nu har jeg dælme også ondt i den anden skulder. Jeg falder vist snart fra hinanden…..Fotoet er fra banen sidste år en kende længere fremme på måneden. Der ser ligedan ud, bortset fra, at vognen og det store træ er væk.

Dagens vejr var fantastisk langt henad vejen – blå himmel og sol. Dog gik solen og der kom skyer senere, men det viste dog takter i den bestemt rigtige retning. Lørdag skulle det blive rigtig flot og op til 17 grader, og det klager vi ikke over.

Påske-sove-mode

Det går heldigvis bedre her med hensyn til helbredet. Jeg kan dårligt påstås, at have været mega-syg på noget tidspunkt, men mindre kan jo bestemt også gøre det og være slemt nok. Lige nu er det værste, at jeg er så træt, at jeg formeligt falder i søvn, bare jeg sætter mig ned og så en tinitus, der i den grad er gået amok. Dem der selv lider af det, ved hvor belastende det kan være og det er måske også det, der trætter. Hvad ved jeg?

Det er en sidste Påskedag, og som sådan er det vel okay bare at slappe af og nyde det (sove og sove og se TV), men egentlig var der jo 100 ting, som I ved. Blandt andet rengøring, der desværre ikke gør sig selv (hvor er den hushjælp, jeg så gerne ville have). Nå, men indtil der dukker sådan en op (not likely), så må jeg jo selv, men i dag bliver det vist ikke, kan jeg lige så godt indse. Jeg er lige vågnet efter at have sovet i, hvad vist er et par timer eller tæt på. Påskeæggene – jo de er kommet frem lige akkurat og er hyggelige at kigge på. Fotoet er genbrug, og hvorfor tage et nyt, når det jeg har virker.

Dog har jeg begået lidt på bloggen(e), og fandt lige noget ny musik i dag, der slet ikke er tosset. Det er altid godt. Og så vil jeg anbefale jer, at I ser videoen om Espen’s vej tilbage. Rigtig god sidste Påske til jer alle.

Påskestatus

Så blev det også påske. Her i huset inklusiv dårligdom og minus varmt vand. Det sidste er dog en sandhed med modifikationer. Vi har varmt vandt, hvis ellers vi lader det løbe i ca. ½ time først. Når vi så får det, skal vi påregne, at det er væsentlig mindre varmt og med mindre tryk end vanligt. Hvorfor så det? Tjah, underboen har fået lavet nyt badeværelse, og i den forbindelser er der selvfølgelig pillet ved mangt og meget, og vandet har været lukket. Det er et gammelt hus, og et sted, er noget ihvertfald gået galt. Hvad værre er, at sådan noget sker op til en Påske, hvor man da om ikke ellers skal have et rensende bad, for slet ikke at tale om, at vaske op. Dårlig timing siger jeg.

Som om det ikke er nok, så er jeg stadig syg og slatten. Som en ringe trøst, kan jeg se rundtomkring, at jeg langt fra er den eneste der er syg. Jeg var forbi den sødeste læge forleden, og hvis bare synet af ham, gjorde lige så meget ved mit helbred, som jeg altid er glad for at se ham, så var meget vundet. Indtil nu går det ihvertfald ikke værre, så jeg håber på, at synet af ham, gør, at jeg kommer i bedring!! Der var intet på lungerne, men jeg fik recept og hentede antibiotika, for hvis ikke jeg er bedre i morgen, så skulle jeg begynde på det. Men lad os nu se – jeg (og lægen) vil helst undgå.

Jeg behøver vel dårligt at fortælle om alle de projekter, jeg ikke får lavet og alle de hyggelige frokoster etc. jeg går glip af, fordi jeg ligger her. Det giver sig selv. At brokke sig, hjælper ikke, så jeg prøver at være positiv og hygge mig på trods – jeg er jo ligesom i skarp træning eller noget! Dagen i dag er gået med at sove. Fortsat god Påske til jer derude.

Søndagsoverlevelse incl. bonus

Så blev det søndag, og jeg har det ikke en dyt bedre. Jeg tænkte dog, at det var i dag, jeg skulle prøve at slæbe mig ned og handle lidt, hvis det skulle forsøges. Det viste sig selvfølgelig, at da jeg først kom afsted, var jeg meget dårligere end jeg troede. Men handlet fik jeg og fik mig slæbt hjem med varer (i den situation, er en bil altså savnet!!) – Nå, men jeg kunne jo også bare have handlet online, som jeg havde truet til.

Lidt forsødende var der ved turen. Jeg havde selvfølgelig pakket mig ind i regntøj etc., for da jeg kiggede ud, regnede det. Da jeg kom ned, var det selvfølgelig lige holdt op, og solen kom endda for en kort bemærkning, som det ses ovenfor. Den er så gået helt igen og regnen er vendt tilbage, så godt nok, at jeg gik da jeg gjorde. Der var dejligt stille i butikkerne, hvilket jeg elsker.

Hjemme igen har jeg fået ordnet en masse i min e-Boks. Jeg tør næsten ikke fortælle, at jeg aldrig har brugt den før, hvorfor der lå meget post, der skulle sorteres, men intet vigtigt. Dog foranledigede det mig til, at gå på min SKAT, og se hvad de sagde om tilbage eller betale, og jeg får sørme retur. Tænk jeg har været så længe om det, for det var faktisk ikke hverken svært eller særlig besværligt – hverken den ene eller den anden. Nå, men nu har jeg da fået sorteret en masse omend jeg ikke er helt færdig, og skrevet en mail til min bankdame om lidt praktiske ting. Jeg håber mailen går igennem, for hele bankens side er nede, så jeg kunne ikke logge ind den vej. Så jeg har bedt om konfirmation på, at hun modtager.

Nu vil jeg gå ind på min sofa og blive der. Send lige lidt gode vibes denne vej, for nu gider jeg ikke det her syg mere. Rigtig god søndag til jer.

Håbet er lysegrønt

Der er stadig sygdom, pudsen næse og soven til den store guldmedalje her i huset. Ikke noget nyt under solen der endnu. Det ser ikke ud til at lette endnu, men med mig er det jo gerne sådan, at jeg ca. er syg dobbelt så længe som alle andre.

Der sker ikke det vilde, men lidt sker der dog. Jeg finder energi til lidt på computeren, og her til morgen fik jeg befriet mine chiliplanter fra spirekassen og sået en omgang mere. Så må vi se, hvad det ender med. Jeg fik også lige klipppet lidt vissent af de vækster, der har overlevet vinteren på altanen. Der er bestemt forår i luften, hvis man spørger planterne. Tulipantræet herude, har store fine knopper, og hvert år er det et mirakel, når det springer ud, som med alle vækster, der beriger os.

Jeg har svunget støvsugerne en anelse, for jeg var ærlig talt ved at om ikke, gå til i skidt, så var det ihvertfald kriminelt. Det er det sådan set stadig, så jeg vil lige tage mig sammen og tage det sidste stykke, så et bad, og ind og slappe af igen. Måske jeg også lige finder lidt Påskepynt frem – den har jeg heldigvis hentet fra kælderen inden, jeg blev syg.

Men chili’erne er lysegrønne, som håbet om snarlig bedring. Dejlige veninder talte jeg med i går og en tilbød endda at handle for mig. Men jeg har mad til weekenden og efter der må jeg så handle online, hvis jeg stadig er lige sløj. Men jeg værdsætter tanke helt enormt, det var meget sødt. Tak – du ved, hvem du er.

Fødselsdage og elendighed


Susie og The Kicker sidste år 22. april

Idag er det Kickers fødselsdag! Han bliver hele 6 år gammel. Og “katastrofe”, jeg er der ikke til at give ham æbler og kysse ham halvt fordærvet *S* Jeg er sikker på, de andre forkæler ham lidt, men jeg ville jo gerne have været der. Hvad værre er den pose æbler, jeg har købt. Men om galt skal være, kan jeg spise dem selv.

Med vanlig omhu, er jeg blevet smittet til en omgang et eller andet, og er snottet, har feber og bare rigtig sløj. Jeg kunne selvfølgelig være blevet syg alligevel, men risikoen stiger jo altså temmelig meget, når folk insisterer på, at komme på arbejde møgsyge. Det sætter jeg personligt ikke ret stor pris på, og ville ønske folk ville blive hjemme.

I morgen går jeg formentlig glip af endnu en fødselsdag, og det er min fars. Han ville give morgenmad, men eftersom han ihvertfald ikke har behov for at blive smittet og jeg heller ikke tænker, min søster har, så bliver jeg hjemme. Det er så helt bortset fra, at jeg er for sløj til at tage afsted.

Nu har jeg da bedrevet en smule her i det mindste, og vil gå ind under dynen på min sofa.

Endelig fredag ovenpå en mindre god uge

Som jeg var inde på forleden, har jeg det ikke været den bedste uge. Det har sin rod i dels nogle private ting (jeg ikke kan skrive om) og så det, jeg har skrevet om herovre. Blandt andet har vi i stalden mistet en af vores heste.

I går var jeg til bisættelse. Det er aldrig rart, og slet ikke, når det var, hvad føles alt for tidligt, at tage afsked. Men vænner vi os nogensinde til at sige farvel? – jeg tror det ikke. Det kan være mere eller mindre svært, men nej aldrig rart. En dejlig mand måtte tage afsked og en kær veninde mistede sin far og fortrolige, derudover kommer resten af familiens tab. Men når galt skulle være, forløb alt fantastisk fint og var på trods en god oplevelse. Og jeg tror ikke, man kunne have mast flere ind i kirken som var stoppet til sidste bænk.

Alligevel sidder jeg her i slutningen af ugen og føler mig lidt “vingeskudt”. Ugen har også budt på lægebesøg, og en skulder, der stadig gør gevaldige knuder, omend det er blevet bedre. Får jeg ikke snart væsentlig bedring ved de ting, jeg allerede prøver nu, må jeg have de grovere midler i brug, såsom fysioterapi. Lægen mente, at den kan jeg have glæde af længe – hvilket jeg bestemt ikke har lyst til. Det er sgu træls, at man hele tiden skal slås med et eller andet. Man skulle tro, jeg havde vænnet mig, men det har jeg så ikke.

Inden bisættelse i går var jeg i stalden og det kan altid hjælpe lidt på humøret. Som altid hyggede jeg med hestene. Igår var det Kicker, Lariyda og Good One, udover alt det løse. Og sidst men ikke mindst, lykkedes det at få Monte Carlo til frisøren, så han kom til at se “civiliceret” ud.

I dag bliver en stille dag, omend jeg kunne kaste mig over 1000 ting, så må jeg have hvil indimellem. Så jeg tager det helt roligt og prøver at hvile lidt i dag og så tager jeg i stalden i morgen. Hvad jeg ellers får gjort i weekenden ved jeg ikke, men der er stadig rigeligt at tage fat på. Fotos er fra min tur forleden.

De taler om solformørkelse i dag, men her har det været “formørket” hele dagen, så ikke den store forskel for mig. Typisk, når det kun sker en gang Guderne skal vide, hvor sjældent og det så skal være overskyet, når vi har haft sol og blå himmel de seneste dage. Måske vi får igen i weekenden, men uanset, nyd jeres.

På tur i det gode vejr

Helt forsvundet er jeg ikke, men jeg har haft en på nogle måder stille uge, og på andre en knap så hyggelig uge – noget af det kommer jeg tilbage til. Den er ikke slut endnu og de lidt trælse takter ser ud til at fortsætte, men at “gemme” mig hjælper jo ikke.

I går skulle jeg til forkonsultation hos en plastikkirurg. Nej intet dramatisk, men en lille dims i ansigtet, der skal fjernes. Ikke noget, jeg regner for noget vildt. Turen kunne såmænd også have været i dag, men i dag havde jeg ikke kameraet med, men tog fotos med mobilen. I dag gik turen så bare til min egen længe. Igen helt fantastisk vejr, så jeg gik hele vejen hjem. Ingen skal sige, jeg ikke prøver at presse så meget motion ind i min dag, som jeg kan. Det tager mig ½ times tid, og i det her vejr, var det jo ingen sag, og faktisk gik jeg så ned til Irma på Ordrupvej også, så det blev en pæn tur.

Turen var som det ses ad Hyldegårdsvej, op ad Kirkevej, som går langs Ordrup Gymnasium og ender i Fredensvej. Som det ses, har jeg fotograferet den nye tilbygning. Jeg synes, den er ganske rædselsfuld og det er en ren skandale at bygge sådan en, foran så smuk en gammel bygning. Den ville passe flot til det nye bibliotek, som er mindst lige så grimt og iøvrigt også grønt. Det er så grimt, at jeg ikke har kunnet få mig til at fotografere det overhovedet. Nej, jeg kan ikke lide moderne kunst og arkitektur – slet ikke, eller ihvertfald meget sjældent. Så er det sagt, hvis nogen skulle være i tvivl.

Jeg har ikke været i stalden i denne uge endnu, men regner med, at jeg skal derned i morgen. Senere har jeg en ikke så rar tur, jeg skal til bisættelse.

På den positive note fik jeg pudset vinduer i går. Som jeg har nævnt fandt min tidligere pludselig ud af han ikke ville komme, men dog uden at fortælle mig det. Jeg rider sjældent samme dag, som jeg sadler, så det tog mig længe at finde på noget andet. Underligt nok, for jeg har haft sedlen fra MEM Polering liggende længe. De satte sedler op hist og pist for snart længe siden. Du ved sådan nogle små lapper, som man kan rive af. At den sad her på computeren og gloede på mig, fik jeg jo ikke pudset af, så nu måtte jeg gøre noget. Jeg fandt dem på nettet, og de havde kun gode, gode anmeldelser og jeg skrev for en pris. Du kan selv regne din pris ud, hvis du har vinduer, der kan findes på deres hjemmeside. Mine vinduer var der ikke, så jeg skrev til dem, og de vendte tilbage med en yderst rimelig pris. Der kom en meget, meget sød ung man og pudsede for mig, hurtigt og rigtig flot pudset. Alle pengene værd. Jeg glæder mig over mine nypudsede vinduer, og at jeg har fundet en brugbar fremtidssikret løsning. Så skal du have fundet dig en pudser, så har de min varmeste anbefaling. De pudser i hele storkøbenhavn.

Iøvrigt synes jeg også, det er overordentligt positivt, at jeg har fået meget styr på det herhjemme, nu jeg ikke har brugt så meget tid i stalden. Ikke at jeg er færdig, men det begynder at nærme sig, og ikke mindst, jeg har overblik nu, hvilket er mere end længe. Hvis du kører musen over fotos, kommer der en lille forklaring til hvert foto.

Onsdagsstatus

Ja jeg ved det, en lidt kedelig overskrift, men hvad hulen skal jeg snart finde på…..Det går lidt stærkt her i øjeblikket. Og dog ikke stærkt, der foregår bare så meget om ørerne på mig, at jeg bliver helt rundtosset. Ikke noget, jeg som sådan kan skrive om, fordi det er privat, men I kender det sikkert det med at føle sig helt overvældet. Imdrømmet der skal ikke så meget til her, som der sikkert skal for andre, men sådan er det altså.

Oveni alt det udefra kommende, har jeg alle mine projekter, jeg desperat forsøger at få “i land” og jeg må sige, jeg har overgået mig selv lidt, hvilket føles rart. Ikke at andre nødvendigvis synes det er noget særligt, men når det indimellem føles som en kamp, at få noget som helst fra hånden, så er det dejligt. Og af erfaring ved jeg jo, at jeg skal nyde det, sålænge jeg har energi til det. Det kan tids nok gå modsat.

Jeg har handlet ind, og handlet ind her på det sidste. Det gør man hele tiden, men nu var jeg ved at løbe tør for nogen basisvarer, og så kræver det lige en større omgang. I ALDI fandt jeg en pande med keramisk overflad (se ovenfor). Sådan en har jeg haft kig på også noget tid. Til 129,- kr. gik det nok an. Det var med lidt bævende hjerte, for almindelige slip-letpander, er jeg helt færdig med – det l…! Men jeg skal melde, at den her pande er superfantastisk, og jeg er meget glad for den. Jeg kiggede på nettet og der var en eller anden kok, der skrev, at de var super til grønsager, men ikke til kød. Eftersom jeg ikke spiser kød, er det jo let nok. Så om han har ret skal jeg så ikke udtale mig om. Går du amok i grønt så kan jeg ihvertfald skrive under på, at den er super. Aldi har heldigvis varerne igen med jævne mellemrum, så med lidt held, kan jeg få en til, og du kan få en, hvis du ønsker.

På panden har jeg blandt andet stegt masser af grønsager til mine fastedage. Som ofte fik jeg inspiration hos Klidfaster, og blomkålsbøffen var et stort hit. Sådan en har jeg spist 2 gange lige efter hinanden – blomkål er bare godt. Min version var så bare vegansk (jo, jo osten er skam vegansk – Wilmersburger), og så brugte jeg peberfrugt, portobellosvamp, løg og aubergine. I bedste genbrugsstil brugte jeg en rest tomatsuppe, som blev blendet som sauce. I dag lavede jeg samme nummer, men bare med en skive selleri, jeg kogte og stegte let senere. Det var også godt, men jeg må sige blomkålen vinder det race. Jeg tror sellerien kræver mere fedtstof for at blive, som jeg husker den med bløde løg smager det nemlig rigtig godt. Men det kan blive en anden dag, jeg har stadig masser af selleri tilbage. Sellerien var uden ost, og sådan kan man jo variere over samme tema.

En af projekterne var at få fundet og bestilt en vinduespudser. Jeg kan slet, slet ikke huske, hvornår de er blevet pudset sidst. På et tidspunkt havde jeg en udemærket pudser, men han holdt bare op med at komme, uden at give besked eller noget som helst. Jeg gik der og ventede på at høre, hvornår han havde tænkt at komme. Må indrømme, jeg blev sur. En ting er man ikke vil komme mere, men man kan skisme give besked. Og så har jeg en gang forsøgt mig udi at prøve lidt pudsning selv. Skal vi ikke bare sige, at jeg var meget langt fra at være imponeret over resultatet. Faktisk er det meget længe siden, jeg fandt et ophæng et sted, hvor jeg tog en lap med detaljer på den her vinduespudser. Men med vanlig omhu og sneglefart og tågehjerne, har jeg intet fået gjort ved det. Nu slog jeg dem op på nettet, og de har supergode anmeldelser og jeg fik en fin pris, og nu er de bestilt til på tirsdag. Glæder rmig tilat nypudsede vinduer. Og så kan man tegne abb. og med klippekortordning får man så på et tidspunkt en gratis pudsning. Det gider jeg da godt, forudsat jeg altså er tilfreds, men det kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle være.

Desværre slås jeg stadig med min venstre skulder som stadig er mindre end funktionsdygtig. Det gør også, at lysten til stalden er mindre end ingenting lige nu. Helt almindelige ting herhjemme kniber, fordi selv ordinære bevægelser dårligt lader sig gøre. Godt nok er det den venstre, men stadig bruger man jo begge hænder i stalden også. Jeg vil dog prøve at tage derned lørdag, men lige nu har jeg det rigtig godt med, at tingene herhjemme skrider fremad. Det var ikke ret længe før, sæssonen starter og så får jeg slet ikke tid eller kræfter til det herhjemme. Om jeg så sender alle mine hjerneceller i sving, kan jeg ikke forstå, hvorfor den skulder er gået sådan i selvsving. Det eneste jeg kan forestille mig er, at den har fået sådan en på hatten, da jeg jeg i sin tid også fik min store hjernerystelse. Det er jo noget siden, men måske der er noget, der er gået i udu, for det føles som om, hængslerne ikke er som de skal være, hvis jeg skal prøve at forklare det.

Nu skal jeg til lægen næsten onsdag for resultater af de prøver, jeg fik taget i dag, og så må jeg tage den med lægen der og få en henvisning til en røntgen/scanning, bare for at udelukke. Ellers ved jeg ikke, hvad jeg lige stiller op, for jeg gør selvfølgelig alt, hvad jeg selv kan.

Jeg skal også have eksperimenteret lidt mere i køkkenet, som jeg jo også holder meget af. Lige nu har jeg dej over til nogle lækre boller. Eneste forskel er, at jeg bruger tørgær, så det bliver spændende, om det virker. Det burde det. Imorgen vil jeg også sætte en surdej over. En af planerne er også, at jeg skal bage mere, for faktisk synes jeg, det er rigtig sjovt og tilfredsstillende. Vi får se, man har et standpunkt til man tager et nyt – men ingen skal sige, jeg ikke forsøger.