Tid til roser

Det har ikke været en dans på roser senest. Jeg har være skidt og er sådan set stadig i forhold til smerter. Mine hofter er gået i selvsving. Ryggen er nogenlunde igen heldigvis. Desværre skal man bruge sine hofter, når man går, og det er altså knap så morsomt, når de smerter i den grad, de vælger p.t.

Til trods for smerterne, så har jeg faktisk været omgivet af roser senest, for det er højtid for dem, og de vælter frem alle steder. Dem der har læst med her et stykke tid ved, at jeg elsker roser. Og det er mig stadig lidt en sorg, at jeg ingen have har. Men jeg suger til mig med kameraet. Både her og på Instagram.
Uagtet, så besluttede jeg mig for at gå en tur i dag. Dels fordi, jeg er overbevist om, at hvis jeg ikke gør, så kan jeg da slet ikke og så trængte jeg for at “tømme hovedet” for nogle tanker og bekymringer. Så afsted med mig. Som ofte, gik turen mod banen. Da jeg gik var det tørvejr, men da jeg næsten var ved banen, begyndte det at dryppe. En af hesteveninderne kom lige kørende ud fra banen i det samme, og så tænkte jeg, at et lift til stalden var på sin plads, for at undgå at blive gennemblødt. Det fik jeg så, og fik lige lavet lidt dernede også, selvom det faktisk slet ikke var meningen. Men det kan som regel pifte humøret lidt op, at komme derned. Således også i dag, ligesom roserne ihvertfald heller ikke gør det værre.

Egentlig havde jeg masser af planer for ting, der skulle laves i dag, men da jeg kom hjem havde jeg alligevel fået gået 5 km, og jeg var helt smadret og måtte sove. Så det gjorde jeg til 15.30, og så var dagen ligesom gået. Men så har jeg fået lavet noget her i stedet. Og sålænge jeg bare får noget fra hånden, er det okay. Nu vil jeg lægge mig til at sove igen med “De Uheldige Helte kørende” – de er simpelthen så hyggelige at se, synes jeg. Og omend det er krimi, så ikke så voldlige som meget, af det nyere. Jeg vil ønske jer en god weekend og så håber jeg, at jeg og stalden ikke mindst, får en god dag på banen i morgen.

Årets længste og mors dag

Fotoet var egentlig ment at skulle været postet i går aftes, men min udbyder havde åbenbart hovedrengøring, for alt var nede af den årsag. Så var det svært! Og det er første her for en times tid siden, de kom op igen. Jeg fangede lige lyset gennem de her dramatiske skyer udenfor mit vindue i går aftes. Og jeg ved, der skal handles hurtigt, for de forsvinder lige så hurtigt igen. Og også her, men jeg nåede det.

Gad vide, om det flotte lys var en hilsen fra mor. Det er hendes fødselsdag i dag. Hun ville være blevet 82 år, og hun er savnet lige så meget, som da hun pludselig tog videre for 13 år siden. Selvfølgelig gør det ikke ondt på samme måde mere, men savnet er der altid. Især når tingene ikke lige går helt, som man gerne vil. Mor var der altid til at trøste, og selvom det ikke lige var noget, hun kunne “fixe”, så hjalp det altid at tale med hende om det. Selvfølgelige har jeg gode veninder, der udfylder den plads nu og selvfølgelig også dengang, og de gør det fantastisk, og jeg ville ikke undvære en eneste, men ens mor er noget særligt. Det ved vi vist alle.

Humøret er ikke det bedste for tiden. Mine ryg- og hoftesmerter er gået helt amok, efter jeg i min stræben efter at ville se, hvor langt formen rakte trak Kicker til løb for 1½ uge siden. det har så nu efterfølgende vist sig at være en yderst dårlig ide. Ikke til at vide, men sådan er det altså. Jeg har smerter, der vil noget kan jeg sige og derudover er humøret bare ikke godt, men voldsomme smerter oveni, gør det da ingenlunde bedre. Smerter har jeg stort set hele tiden, men heldigvis da ikke i dette omfang, så det bliver da forhåbentlig bedre igen. Humøret plejer også at komme på plads igen, så det satser jeg så på, det også gør dennegang.

For nu holder jeg mig i ro, og så må vi se, om det bliver stalden i morgen som planen er, eller hvordan. Heldigvis er der adspredelse nok, selvom jeg ikke skal i stalden eller ud. Jeg har fotos nok til et helt liv, ligesom jeg har et nyt projekt i gang, som bare skal ud “af skuffen” nu, for det har taget alt for længe. Derudover er der masser af dejligt TV, lydbog og malebøgerne som jeg også har forsømt senest. Kede mig? Aner ikke, hvordan man gør – Gudskelov! Men jeg gad nu godt, der var visse ting, der ville gå min vej alligevel. Ifølge kalenderen er det årets længste dag, så jeg har god tid til det den vej rundt.

Lidt generel update

Som beskrevet tidligere har jeg faktisk haft lidt travlt senest og det fortsætter sådan lidt endnu. Ikke så meget i form af pasninger (jo en enkelt her på torsdag/fredag), men fordi jeg skal rende til lægen i et væk.

Mandag som jo var i går, skulle jeg til egen læge for resultat af lungefunktionstest. Kort fortalt, er mine lunger fine, og jeg puster faktisk over 100%. Med andre ord, jeg er i dårlig form til trods for, at jeg har kæmpet som en gal for at komme i bedre form. Jeg kan kun konstatere, at jeg så åbenbart ikke har gjort nok. Det talte vi lidt om, og jeg forklarede, hvordan tingene fungerer, eller nærmere ikke. Lægen mente at jeg skal blive ved at prøve så meget jeg kan, men også være realistisk omkring, at jeg altså har en helt tosset ryg, og den giver problemer hele vejen rundt. Hvis jeg gør så meget, jeg overhovedet kan, og ikke lader stå til og bliver ved at prøve at tabe i vægt, så er det fint. Så jeg knokler på, så meget jeg kan med de begrænsninger jeg nu har. Og til oplysning går vægten nedad og det skal den blive ved med. Derudover skal jeg så rende til tests onsdag og torsdag.

I dag er totalt slappe af dag. Som illustration af hvor dårlig min krop er, prøvede jeg i lørdags at trække Kicker fra stalden ned på banen og i paddocken. Susie min staldveninde, skulle trække ham, men var sød at lade mig tage en test på, om det kunne lade sig gøre. Det kunne det delsvist. Men de sidste runder måtte Susie tage. Ikke fordi jeg ikke kunne gå, men jeg kunne bare ikke gå stærkt nok. Mine hofter låser fuldstændig, og det gør det helt umuligt, at gå hurtigere. Ned bagom på vej ned på banen gik det endnu stærkere og det gik da slet ikke. Jeg er ked af, jeg ikke kan, men jeg er ikke den eneste. Måske når der er røget mere vægt og jeg er kommet i endnu bedre form. Men for nu er den plan altså skrinlagt, foreløbig for jeg har følt, jeg har været revet midt over de sidste dage. Men Kicker var en engel.

Som vides, havde jeg lige lidt tekniske problemer her på siden for kort tid siden. Min blogengel og tekniske vidunderhjælper fik lynhurtigt styr på det og jeg kom op og køre igen. I oprydningen af mindre heldige elementer, jeg have installeret fik han slettet et plugin, jeg havde installeret for at få sidebar på alle sider. Sådan er dette tema nemlig ikke indrettet. Hvis man har installeret et oversættelsesplugin så skal man ligesom have det hele med over. Det har han så også fixet for mig, så nu kan der oversættes til lige hvilket sprog, der måtte ønskes. Det er selvfølgelig især super i forhold til udenlandske venner og selvfølgelig ikke mindst min familie i USA.

I dag hygger jeg med computer og TV og prøver at få styr på fotos, så meget det er muligt. Jeg kunne sagtens tage på fotoekspedition eller foretage mig noget, og der er også ting, jeg gerne ville, men min krop gør, ondt ondt, så jeg må hellere bare slappe af i dag. Og helt generelt er jeg træt. Så formentlig bliver jeg bare her, medmindre, jeg oplever et helt usædvanligt boost af energi.

Hunde- og kattepasningsdage

Emma verdens sødeste og mest velopdragne hund. Der skulle også have været et foto af Rose, den anden søde hund, men jeg kunne ikke både holde hende og fotografere

Geels Skov – der er dejligt

Tæt på min venindes hus ligger dette dejlige grønne område med en lille sø i midten – oplagt til de mindre hundeture og forbi var vi stort set hver dag, lange eller korte ture

Dronningebusk

Denne Clematis var bare fantastisk som det ses

Gule valmuer som bien også syntes om

Klartrehortensia

Dronningebusk close-up

Det har været et par “travle” uger. Ikke sådan at jeg ikke har kunnet nå det jeg skulle, men jeg har været mange steder og ikke hjemme i den sidste del. Det føles vel altid lige lidt stressende, at være hjemmefra. Jeg fortalte allerede her, om at jeg var hos hestene nogle dage. Det var superhyggeligt og også første gang, jeg så årets føl. Der er ikke noget bedre end sådan nogle tutter. De var meget forskellige, den ene kravlede nærmest ned i lommen på en, hvorimod den anden og yngste, var mere reserveret.

Her i ugen har jeg passet hus, bil, hunde og katte for en anden veninde. Kattene passer jo nærmest sig selv, og gør lejlighedsvise besøg som katte nu gør. Men en af dem beærede mig dog med sit selskab i sofaen. Hundene var supersøde og nemme og en sand fornøjelse. Især er Emma nok den mest velopdragne hund, jeg nogensinde har oplevet. Hun går løs, og man kan styre hende næsten uden at gøre det. Hun stopper selv, når hun skal og er bare så fantastisk og så kunne hun vise mig vej på veje, jeg ikke kendte.

Den dag vi var i Geels Skov lykkedes det selvfølgelig klovnen her, at fare vild. Emma havde faktisk vist mig, hvilken vej, jeg skulle, men jeg lyttede ikke – my mistake! Min telefon var selvføglelig løbet tør for strøm, så nu var gode råde dyre. Heldigvis mødte vi Matilde. Hun gik med os og fik os på rette vej og vi fik en hyggelig sludder. Hvis du læser med Matilde – Tusind tak. Det var både hyggeligt og supersødt af dig.

Fredag var det så store hjemdag for min veninde og hendes unger og jeg skulle hente dem i lufthavnen. Eftersom bilen indgik i aftalen, havde jeg jo den at suse rundt i. Og den var jeg godt nok fristet til at beholde – en dejlig Suzuki Vitara, som jeg nød i fulde drag. Egentlig en pæn stor bil, men supernem at køre, men ikke benzinøkonomisk! Automatgearet hjælper så heller ikke i den sammenhæng.

I går var løbsdag, hvor jeg for første gang skulle prøve at trække Kicker til løb. Det var en testrun for at se, hvor meget min stakkels krop kunne klare og om, det ville være noget, jeg kunne fremover evt. Det var fra starten klart at Kicker aldrig ville være et problem, hvorfor han også er den eneste jeg overhovedet ville forsøge med. Han kunne ikke være sødere og ganske som når vi ellers går tur, kunne jeg styre tempoet. Jeg havde dog følgeskab, og de synes ikke, at vi gik stærkt nok. Så kom vi ned på banen, og skulle gå i paddock og igen – Kicker er en engel.

Igen blev min nemesis andre mennesker i paddocken. Hesten der gik bag mig var lige ca. ½ så stor som Kicker og var tillige ikke til sinds at tage det så roligt som vi kunne og gjorde, selvom jeg gik så hurtigt, jeg kunne. Så da der var et par omgange tilbage overtog min veninde Susie for mig, hvilket var planen. Det var ikke, at jeg ikke kunne gå, for det kunne jeg, men jeg kunne ikke gå hurtigere. Det underlige er, at jeg stivner i mine hofter, og så kan jeg simplethen ikke gå hurtigere. Og det er ikke til at vide, hvornår det sker, og det er faktisk meget ubehageligt. Jeg forstår det ikke helt for faktisk er jeg jo hybermobil, så burde kunne “strække ud”, men sådan er det ikke i praksis.

Da hestene gik bagom, gik jeg så med, og der går de endnu hurtigere, når de har fået jockeyen på. Her gik Kicker endda sidst, men det var ingen hjælp for mig, der sakkede håbløst bagud til trods for mine bedste anstrengelser. Så der blev det ihvertfald klart, at det med at trække hest, bare ikke er for mig. Så skal jeg ihvertfald i endnu bedre for, end tilfældet er. Det prøver jeg også på, så vi må se. Men i forhold til, hvor ondt jeg har i dag i hofter og ben og ryg, så er jeg det åbenbart ikke endnu. Men jeg trak ham hjem, så Susie kunne hjælpe en anden af pigerne, som trak for første gang, og hvis hest fik en 2. plads.

Jeg prøver ikke at føle mig for ked af det, men selv den anden pige, der trak og som er ½ min alder og i god form, kunne mærke det (også hendes første gang). Så jeg behøver ikke føle mig helt så håbløs og i det mindste prøver jeg. Susie synes, jeg gjorde det godt. Kicker? Han endte desværre helt udenfor præmierækken, hvilket er usædvanligt for ham.

Bedre end forventet

Dagen startede skidt. Jeg vågnede og var langt fra frisk. Ikke syg som i syg, men bare udmattet og drænet. Dertil kommer at jeg har følt, at jeg pressede mig selv lidt rigeligt senest og var på vej til at blive stresset. Det sidder lidt i mig endnu, kan jeg mærke, men jeg kan forhåbentlig nå at tage det i opløbet til en vis grad. På et punkt kan jeg ikke – jeg vågnede nemlig også med noget, jeg ikke har haft i evigheder – et forkølelsessår. Et sikkert tegn på, at det er på høje tid og skrue ned for aktiviteten. Så det gør jeg så. Sådan er det nødt til at være.

Det er meget godt, at andre på mine vegne synes, det er åh så godt, at jeg presser mig selv. Var jeg som alle andre, så ville jeg sige, at det er det. Og til en vis grad, skal jeg selvfølgelig også prøve at rykke grænserne. Jeg ved dog også, at jeg skal passe på, for lige pludselig så siger mit system fra, og jeg bliver syg. Det har folk stadig svært ved at forstå og respektere og vil gerne give mig fornemmelsen af, at jeg ikke gør det godt nok. Jeg har været inde på det før, og jeg bliver træt og ked af det!

Bare som eksempel, var jeg i stalden lørdag. Det er rigeligt med aktivitet til mig på en dag og især så travlt, som der er i øjeblikket. Jeg føler virkelig, jeg burde være 12-armet blæksprutte. Det er jeg jo så ikke, men det gør at jeg styrter rundt p.t., når jeg er der. Anyway, så havde jeg læst om det her arrangement på Facebook, jeg gerne ville til (indlæg her), så til trods for, at jeg næsten ikke kunne stå på benene, så tog jeg afsted. Jeg var der ikke så længe og det var super at se det. Men jeg betaler så også prisen nu i forhold til at være helt drænet, forkølelsessår og hovedpine konstant. Jeg synes, jeg har bevist, at jeg prøver mit bedste, og jeg ved godt, jeg ikke skal stå til regnskab, men visse personers holdning og manglende forståelse, går mig altså på engang imellem og især lige p.t, hvor jeg virkelig føler jeg anstrenger mig til det yderste. Det er værd at huske, at der er en grund til, at jeg er på pension. Det er langt fra at være for sjov.

Jeg synes således også, jeg har været god i dag, for jeg har fået lavet lidt online, vasket sengetøj, dyne og puder og puttet sommerdynen på sengen og støvsuget. Det lyder måske ikke af meget, men jeg er godt tilfreds, selvom jeg som altid gerne ville have nået mere. Nu skal jeg sove, for den står på stald i morgen. Dagen sluttede med hyggelige beskeder og galop fra Bro Park, hvor vi havde 4 heste til start. Skal vi ikke bare sige, at det mest hyggelige element var de beskeder jeg udvekslede!!

Fotos er fra netop i lørdags, og hesten hedder Magnum. Han er den dejligste hest, som vi alle holder meget af. Han synes da lige, han kunne lægge sig og få en lur på folden. På den note: Sov godt!

Regnvejr og gode beskeder

Her til morgen skulle jeg ned på banen. Der var en græsgalop. Jeg var der i god tid. Det vil sige 6.35 og den skulle have været kl. 07.00. Der kom ingen heste og den var et godt stykke over 7, før de bevægede sig ned på banen. Jeg var ærligt talt noget muggen. Hvis det hedder sig, de kommer kl. 7, så skal det dælme være kl. 7! Ikke så meget kun for min skyld, men for banepersonale og alle andre, der skal arbejde rundt om det. Det var hundekoldt, men var holdt op med at regne og ligeledes var det så mørkt, at chancen for gode billeder var minimal. Så jeg endte med at gå i protest. Men det var gratis motion, men betød, at jeg var oppe monstertidligt og så var møgtræt.

Vel hjemme igen tog jeg et bad, og så slappede jeg af indtil jeg susede over og tog toget til lægen senere på formiddagen. Det var for at få resultat af blodprøver og få en snak om blodtryk. Blodtrykket havde jeg selv målt hjemme over 3 dage og grunden til, at det blev sat i værk var, at jeg var til lægen, da jeg var i USA, og hun synes det var højt. Nu skal det siges at det altid har ligget sådan borderline og det vidste hun jo ikke, men jeg tænkte, at jeg lige ville få det tjekket. Så det har vi så gjort.

Først talte vi om trykket, som er i den høje ende og lægen målte det så også i dag, og det var faktisk næsten normalt. Jeg plejer ellers at drille ham med, at han får det til at stige. Han synes ikke, at jeg skal på medicin, for så højt er det slet ikke. Det er jeg utroligt glad for og jeg fortsætter min gode stil med gåture og så meget motion, jeg kan presse ind og vægttab. Og ja, jeg det går den rigtige vej, men det går alt, alt for langsomt (sådan er det vist altid), men han siger, jeg ikke skal stresse over det. Men at vi tjekker igen om ½ år.

Alle blodprøver var helt normale og meget fine, så intet at komme efter og min iltoptagelse fejler heller ikke noget. Skal have taget en pusteprøve næste gang og så sludre med ham om den bagefter. Dette fordi jeg ikke kan forstå, jeg bliver så forpustet, til trods for al min cyklen og alle de gåture. Så nu må vi se. Det var dejligt at møde en afslappet og ikke så stresset læge idag. Jeg venter hellere end kommer til nogen anden, det er slået fast.

Jeg er især glad for, at mit blodsukker og blodtrykket er i orden. Selvfølgelig også alt resten. Nu skal jeg så til lægen igen i morgen. Der er beskeden desværre nok knap så positiv, men hvis det ikke er noget, der har alvorlige konsekvenser, så får det være. Det er desværre nok ikke noget, der kan gøres noget ved. So far so good. I morgen tidlig står den på stalden og Kickerkys. Senere på dagen er det så speciallægen.

Tirsdagstræls

Det har været fantastisk flot vejr i dag. Egentlig var planen, at tage en tur nordpå, men sådan blev det ikke. Jeg vågnede ved 7.30 tiden og var ganske smadret. Hovedpine og ekstremt meget larm i mit hoved (Tinitus). Jeg var også bare sådan generelt bombet i hovedet, så efter et par timer, lagde jeg mig for at sove lidt mere og sov til klokken var 13.

Så var den dag ligesom gået. Jeg var ikke mere frisk faktisk, så selvom jeg kunne have nået en tur ud, så blev det ikke, og jeg har bare ligger her. Til gengæld har jeg fået ryddet op på computeren og på telefonen. Derudover fik jeg lavet mig en sund frokost og middagsmad og vasket op. Det er ekstenden af min aktivitet i dag. Og så en god sludder med en veninde.

Udover de helt fysisk ting, har jeg bare været i dårligt humør i dag, og det er sådan set fortsat. Det er der flere grunde til, jeg ikke har lyst til at komme ind på, men det er heldigvis sjældent, at jeg har det sådan. Og det plejer også at gå over relativt hurtigt. Vi får se. Men vejret var fantastisk flot, som det også ses på fotos, som er taget her i dag.

Vi får se, hvordan dagen i morgen bliver. Stalden er ikke før torsdag og som jeg har det p.t. er det godt det samme. Der er rigeligt at tage fat på her, så jeg keder mig bestemt ikke, skulle jeg mod forventning få det store inspirationelle boost af energi.

Engang imellem spekulerer man på……

Hvad hulen, man egentlig laver, når man står nede på banen i kulde, regn og blæst klokken, Guderne må vide, hvad tid, om morgenen. For som vi talte om i dag, så kunne man da finde på noget hyggeligere end at tage ud og ride (ikke undertegnede) eller ordne heste og blive våd, kold og klam for ikke at tale om lettere kold sådan en morgen. Det havde ihvertfald været sjovere at blive indenfor, så meget kan jeg roligt afsløre. Ikke desto mindre, så gør man det jo, fordi vi er vant til ikke at lade os kue af vejret, og så elsker vi jo hestene. De var klart også det bærende element sådan en morgen, og så fik vi dejlig morgenmad, og det hjalp jo også på det. Og for undertegnede selvfølgelig ikke at forglemme Kickerkys, som kan redde hvad som helst.

Jeg fik set græsgalops, og jeg har også forsøgt at fotografere, men der var simpelthen næsten intet lys oveni det regnede. Så resultatet er begrænset, lad mig sige det sådan. Men så har jeg forsøgt og jeg får forhåbentlig point for indsatsen om ikke andet. Der kommer andre græsgalops i bedre vejr, og om ikke andet, er der allerede løb igen på lørdag, så jeg skal nok få mine lyster styret. Men der kom da, et par stykker ud af det.

Ligesåvel som jeg har spekuleret på, hvad jeg egentlig lavede på banen i det vejr, ligeledes, har jeg spekuleret på, hvad jeg dog har lavet med min ene hånd. Jeg har slået min kno ved langemand på venstre hånd. Der er et mærke på den og et blåt mærke nu, og den var hævet og er ret øm. Nå, men sker der ikke noget værre så går det da, men jeg undrer mig.

Det regnede, og regnede og holdt lige en pause mens jeg kørte hjem, hvor ovenstående er taget på vej hjem. Så har det ellers fortsat med at regne og er lige klaret op, og solen er kommet. Det er så lige en postgang for sent til sådan rigtig at få glæde af.

Nu har jeg fået et bad og om lidt står den på lidt aftensmad og så hygger jeg med fotos og computeren og fjernsyn. Til gengæld kan jeg ikke få varmen, og må vist have termostrømperne på igen.

Helt bogstaveligt en lang fredag

Det var faktisk planen, at jeg skulle have været i stalden i dag. Det kom jeg så ikke. Da jeg vågnede i morges var jeg bare dårlig igen. Så irriterende. Hovedpine, kvalme og utilpas. Det var den plan ud af vinduet. Istedet har jeg sovet det meste af dagen.

Det var altså ikke lige sådan her, jeg havde planlagt min Påske skulel foregå. Imorgen har jeg lige et ærinde, men deter ikke langt væk, og skal galt være, kan jeg bare mutte hjem og smide mig igen. Suk!

Solnedgangen er ikke fra i dag, menfor en uges tid siden,men det bliver de jo ikke dårligere af.

God Påske!

Så blev det også Påske. Det er en højtid, som altid har været printet i min bevidsthed som en rigtig familiehøjtid. Ikke at Julen f.eks. ikke også er, men i mange, mange år, var Påsken en, hvor vi ikke rigtig havde mulighed for at hygge, men var på arbejde. Min far havde en stor kunde, som fik gjort hovedrent (min far havde et rengøringselskab) hvert år til Påske. Når jeg siger stor, var det en hel delegation, der drog afsted. I starten hadede vi det, men jeg kom nu til at sætte pris på den Påskerengøring. Og så tjente man også lidt på det.

Senere prøvede jeg at arrangere noget med mor og far, hvis de kunne og til sidst prøvede jeg altid at invitere far. Det kunne faktisk være helt svært, for mens han kunne, havde han næsten mere travlt end jeg ofte.

Som jeg nævnte forleden, da jeg var til min nevøs fødselsdag, så er det underligt, at far ikke er med længere. Men det er jo den vej, det går og det var tid. Men det betyder jo ikke, at man ikke mangler ham.

Nu har jeg så lige set min søster, som også får travlt her i Påsken. Min bror er jo som bekendt i USA, så det er lidt svært, lige at suse derover. Men de skal også have noget hygge, for min yngste niece har fødselsdag. Jeg ville rigtig gerne være med.

Men som det er, så ligger jeg her og er smådårlig. Hver gang, jeg tror, at nu må det da være bedre, så starter det lidt forfra. Og helt frisk, er jeg stadig ikke blevet. Så det er kun et at gøre, det er at afvente bedring. Jeg skulle ellers have været i stalden i dag, men i det vejr, var det da snart ligemeget. Det har regnet her, indtil for kort tid siden.

Nu står den på at slappe helt af og krimi på TV, og hvis jeg ikke kan finde noget der, har jeg film at kaste mig over. Kede mig gør jeg heldigvis aldrig.

Så hermed God Påske fra mig. Forhåbentlig får jeg lidt at fortælle senere på helligdagene, men som det går p.t., bliver jeg bare her.

Fotos er taget på vej hjem i lørdags. Huset er et yndlingshus, som de fleste andre ville male hvidt og ødelægge til udkendelighed. Det er mystisk og garanteret superhyggeligt og det fede ved det er netop, at der er masser af træer, buske og krat rundtom, og finurlige vinduer. Jeg er vild med det hus, men får aldrig mulighed for at købe, selvom det så var til salg. Jeg håber bare, det forbliver sådan i min tid, for jeg ville hade at køre forbi det, hvis det blev “ødelagt”.