Weekend og update


Jeg så film i går. Det var helt en tilfældighed faktisk. Det viste sig at være den sidste rigtig film Sean Connery deltog i, og alene af den årsag var den interessant for mig, da jeg som mange andre altid har været helt tosset med ham.

Filmen er en sjov konstellation, der har personer fra flere klassiske værker blandet sammen i en (nogen mener uskøn) forvirring med scenen sat i det victorianske England og Venedig. Det er som jeg kan forstå det en filmatisering af en bog, og som ofte skal man ikke læse bogen først åbenbart, da man så let bliver skuffet (det glæder stort set altid), men jeg kendte ikke hverken film eller bog og jeg lå og småslumrede lidt til den.

Det er langt fra at være stor kunst, men der er tydeligt brugt mange penge på sceneri m.m., men som Connery selv siger (ad IMDB):

“It was a nightmare. The director should never have been given $185 million”

“The time came for me to retire because of my rather unfortunate last movie . . . The cost to me in terms of frustration and avoiding going to jail for murder cannot have continued”

Så tydeligt ikke en film, han selv har været meget begrejstret for. Jeg vil sige, at falder du over den og kan du sagtens bruge tid på Sean Connery, så er den okay underholdning, men heller ikke meget mere. Ikke engang han, som ellers er godt selskab, næsten uanset kan bære denne film igennem, og uden ham…..need I say more? Har du set den, så lad mig høre, hvad du synes.

Helbredet og mig iøvrigt. Det går fremad – langsomt. Jeg tror bare, jeg var for utålmodig efter at komme igang igen, og jeg fik lige “et vink med en vognstang”, om at jeg godt kunne “skrue ned” og tage det helt roligt. Jeg er smadret ovenpå den her omgang og jeg sover et par timer eller 3 om eftermiddagen udover, at sove 7-8 timer om natten, så kroppen kommer sig. Dertil kommer en snert af svimmelhed, jeg jo gerne bliver “velsignet” med, ovenpå en omgang.

Udover helbredet synes jeg, der foregår mange ting (private ting) omkring mig, jeg ikke kan skrive om, og som giver spekulationer i en vis grad, og det ved alle også trætter.

Sidste uge blev løbene i Klampenborg aflyst på grund af oversvømmelse, i morgen skulle de gerne prøve igen, men vi får se. Om jeg selv deltager (KUN som tilskuer indendørs), ved jeg ikke, det kommer an på dagsformen, vejret og i det hele taget er det en dag ad gangen i øjeblikket. Nu er det en weekend først, og så må vi se, og jeg ønsker, du får en dejlig en, uanset, hvad du har planlagt.

Tjah…


Søs og Lariyda 24. maj i år

Jeg ved snart ikke lige, hvad jeg skal sige til det. Besøget hos “lægen” (jeg så igen ikke lægen), gik sådan set okay. Måske det bare er mig, der efterhånden er sart, men jeg føler mig lidt rendt over ende af “systemet” og det går alt for stærkt et sted. Indrømmet, jeg er ikke fan af det nye system, og vil gerne bare have lægen. Bliver forvirret af alle de forskellige beskeder, jeg får.

Nå, men dagens positive var da, at infektionstallet var faldet lidt. Det er garanteret kun fordi jeg har ligget på langs hele weekenden, og det ændrer altså ikke på, at jeg er sløj. Nå, men for nu at dække os ind skulle jeg så sende en slimprøve til hospitalet, og så må vi se, om den siger noget. Dog har de også gjort mig opmærksom på, at det kan tage lang tid (selv for “normale” mennesker) at komme sig over sådan en omgang. Så på den konto, kan jeg jo forvente, det tager evigheder. Hm!

Nå, men nu må vi se, foreløbig må jeg bare tage det stille og holde mig nogenlunde i ro, og så skal jeg derop for svar om en uge. Selvfølgelig skal jeg komme, hvis jeg får det værre.

Dagens terapi var noget musik og en stak fotos, jeg fik ordnet. De var fra maj måned, så masser af sol og sommer over dem. Det kan man sgu godt trænge for i den her monsunregn. Vores kælder lider også igen. Et af dem var det ovenfor, som er af en af pigerne fra stalden og en af vores franske madammer Lariyda, som jeg rigtig godt kan lide også. Nu vil jeg gå ud og få noget aftensmad og ønske jer en god aften med mit favoritband – intet svinger som det, og kan gøre mig i dansehumør og generelt løfte det på et splitsekund.

Nedgang og aflysning


Newmarket 2014

Det eneste nogenlunde opløftende i dag er vejret, som dog holder tørt. Det er mørkt og blæsende, men sålænge man bare skal være inde og under dynen, er det jo ligemeget.

Helbredet er for jævnt nedadgående, så jeg forventer, at tal er for stigende mandag, men vi får se. Godt er det ihvertfald ikke. Ganske som jeg forventede, blev løbene aflyst på Klampenborg Galopbane i dag. Men hellere det, end sikkerheden er i fare. Det løb vores hest skulle have løbet, bliver indsat i løbsdagen næste lørdag. Så får vi se, om jeg er frisk nok til at deltage. Lige nu er det en dag ad gangen.

Den flotte frøstand på foto, kunne jeg ikke stå for og de smukke blomster selvfølgelig. Frøstandende var der masser af, så jeg tog en stak med hjem. De skal i posten til en haveejer.

Jeg håber, jeres weekend forløber som I ønsker, og uden sygdom!

Vejret eller helbredet?

Jeg ved snart ikke, hvad der er mest deprimerende her i dag – vejret eller mit helbred. Som det måske vides, har jeg lige været syg i en længere periode med lungebetændelse og lungehindebetændelse. Det kniber at komme mig. Sidste tjek hos lægen var ikke helt godt, og infektionstallet var stadig for højt. Jeg havde det væsentlig bedre der, men siden er det sådan gået la-la og lidt ned af bakke faktisk. Det gik i morges tilpas skidt til, at jeg følte for et tjek hos lægen så jeg ringede, og fik en tid.

Indrømmet, jeg ville hellere have haft ret, da jeg troede, jeg ikke var syg i første omgang. Det fik jeg så ikke. Desværre fik jeg ret i dag, da jeg frekventerede ikke min egen læge, men hans “partner in crime”. Han var, ganske som jeg, ikke tilfreds, og mener bestemt, de vil holde nøje øje med mig. Ganske som sidst var mit infektionstal steget. Det kan være lungehindebetændelsen, der er på spil stadig, og den kan man ikke lytte sig til (der var ikke noget at høre), men jeg har også nu, en snert af feber og har det egentlig bare skidt. Jeg er fristet til at sige nogle meget grimme ord efter hinanden, men dem vil jeg så, lade jer tænke jer til og vælge jeres egne favoritter. Den førnævnte hovedpine og dårligdom på den konto, er da heldigvis væk.

Grunden vejret er lørdagens løb på Klampenborg Galopbane truet. De håber på tørvejr fra nu af, og så måske, kan løbene gennemføres. Eftersom jeg kun bor 10 min. fra banen ca. og det her hos mig øser ned i stride strømme stadig (da jeg startede dette indlæg), så bliver det vist ikke. Så går jeg da ikke glip af den oplevelse. Det havde jeg så heller ikke gjort, for jeg havde set online, men det jo sjovere at være der.

Som det ser ud, vil jeg putte på min sofa og prøve at hygge med masser af film, te, kaffe og hvad jeg iøvrigt kan finde på. God weekend til jer!

En humørbombe

IMG_2189opt2_NielsOvergaardmemorial

Jeg behøver dårligt at introducere herren ovenfor – det er solstrålen Kicker som vanligt. jo, jeg tager fotos af andre end ham, hvilket I godt ved. Men han er en stor favorit, og en som altid kan få smilet frem. Han gik på folden og hyggede sig, mens vi fik en tår bobler i lørdags, og det er der, det er taget.

I dag kom han ud og gå en lille tur og fik græs sammen med en anden “pony”, Sazerac! De ture er skønne og hestene og vi (staldveninde Susie og jeg) nyder meget.

Til gengæld nyder jeg ikke den vedvarende hovedpine, jeg har haft siden i torsdags, hvor en af staldens heste synes, den skulle banke mig en oveni hovedet. Selv synes jeg langtfra det var nok til en hjernerystelse, men helt godt er det ikke, så jeg tager det roligt. Nu vil jeg gå ud og lave lidt mad, og så glæde mig over, at jeg kom afsted i dag, selvom jeg stadig har hovedpine, og hovedpinepiller ikke hjælper.

Den dejligste debut


Stinger og Carlos Lopez på vej til start


De vinder 2-års Maidenserien A foran Saint George/Oliver Wilson og Sir Edward/Franco Gonzalez

Det var debut på flere planer i dag. Det var min debut på banen efter sygdom, men det var også Stingers første start. Da han var i prøveløb gjorde han det også fantastisk, og jeg (og flere andre) havde en formodning om, at han formentlig kunne gøre det igen. Der er heste, der har en hel speciel form for kvalitet over sig og Stinger er en af den slags heste. Bare helt rigtig så at sige. Et er, at han bare ser helt rigtig ud og har den rigtige afstamning, han kan rent faktisk også løbe op til det på overbevisende måde. Stor lækker hest er han. Det er altid spændende med en hest man har puslet og plejet og prøvet at gøre alt det rigtige for, og så se hvordan det arter sig. Og når det så går så fint, så bliver man jo superglad. Så tak for bobler til Stinger og Carlos :-)

Udover at være til løb og glæde mig over Stinger (og Kicker og Imaginenowar senere), var jeg først i stalden. Det var nok lige at presse den, og jeg plejer faktisk ikke at gøre det af samme grund, og skulle sådan set heller ikke have gjort i dag. Vi har heste til start i Stockholm i morgen og jeg ville gerne ned og sende dem afsted, og iøvrigt nyde at være igang igen. Tjah, klogere bliver jeg nok næppe….Men jeg kan mærke, at jeg skal slappe af nu et par dage, så må vi se om ikke det går an. Fandens at være sådan et skravl for nu at sige det mildt.

Det var bare så dejligt at se alle nede på banen og jeg takker for alle de dejlige velkommen-tilbage-kram og forespørgsler til mit helbred. You’re the best!!

Rigtig god weekend til alle!


Glad træner Hanne Bechmann, Stinger og Carlos og ejer Jens Lauritzen

Fra en pille til den næste


Cambridge 7. september 2014

Igen i dag var jeg til tjek hos lægen. Faktisk var jeg rent faktisk hos lægen i dag, hvor jeg de seneste mange gange har været hos sygeplejersken. Værende vant til en læge, der havde en mindre praksis og det altid var ham, man så, skal jeg vænne mig til nye arbejdsgange. Dette reflekterer på ingen måde på, at sygeplejersken er både sød og omhyggelig, men jeg er jo vant til, at når jeg går til lægen, så ser jeg også lægen. Lægen som jo altid er sød, forklarede at hele systemet er “gearet” til, at sygeplejersken tager sig af “småting”, når der iøvrigt er lagt en overordnet plan for patienten. Så jeg må nok vænne mig og være glad, når jeg får lov at se den populære, men også meget travle doktor.

Konklusionen i dag var ikke helt opløftende. Mit infektionstal er status que, og det skal gerne nedad. Det er ikke alarmerende, men ned skal det altså. Det tjekkes igen om 14 dage. Værre var det, at det viser sig, at jeg har både B12- og D-vitaminmangel. Det er noget skidt, og kan også have en stor del af skylden for nogle underlige symptomer, jeg har haft, men altså ikke har tænkt over.

Nu er jeg så mere rolig, for det kan jeg jo så spise mig ud af. Så turen gik igen til Apoteket for piller, men dog vitaminer dennegang. B-vitaminer havde jeg (Note to self:De hjælper fedt, når jeg ikke tager dem – skal tages dagligt fremover) og så D-vitaminer med kalk (minder mig om, jeg skal have aftenration, nu jeg sidder her og skriver). Og så skal der tages prøver igen om 3 mdr. Sikke et cirkus.

Det kan heldigvis også forklare den svimmelhed, der opstod her de seneste dage. Ikke slemt, slemt, men nok til, at jeg føler mig noget usikker. I morgen prøver jeg at gå en tur ned i stalden, og hilse på uden at lave det vilde. Måske lidt græs med verdens sødeste, men nu må vi se, hvordan dagsformen er, for helt på toppen er jeg ikke endnu. Men man får jo kuller af ingen heste :-)

Fristelser og fremgang

Jeg må indrømme, jeg har en svaghed! Den hedder sodavand. Jeg prøver at holde det nede, men i perioder, hvor jeg er syg og ligger her og glor, har jeg en tendens til at synes, jeg skal have. Det er ikke sundt med for meget, hverken sukker eller alt det kunstige. Hvad skal man snart stille op? Er jeg den eneste, der nogengange kan rende mere end sur i, at tænke så meget over det?

Nå, men forleden i Irma fandt jeg noget, der skulle prøves Ribe Sodavand. De er selvfølgelig også lidt dyrere (9 kr.) end dem, jeg plejer at købe, men garanteret også sundere – hvis man kan tale om sund i den forbindelse. Oveni er de også økologiske. Den der i første omgang fangede min opmærksomhed var hyldeblomsten. Nogen ved måske at man engang imellem kan få en i Netto, der smager uhørt godt, men som sikkert også er fyldt med kemikalier, uden jeg dog ved det. Jeg købte en af dem (den havde jeg smagt og vidste den var god) og en lemon forleden. Normalt er jeg glad for ting, der er syrlige, det være sig æbler, appelsiner og så galt også sodavand, når det er passende. Det må man sige, det er i forhold til en lemon sodavand. Men den her, var selv for mig, for sur. Den gled ned, men jeg holder mig til hyldeblomsten, hvis det er skal være det her mærke. Appelsinen har jeg så ikke smagt endnu – har du?

Ellers går det endelig fremad med helbredet. Det er ret beset også mere end på tide. Jeg er ikke helt 100% endnu, og jeg ved, jeg skal passe på, ikke at gå for tidligt i sving, så jeg tager det meget stille og nusser rundt her. Bare at slippe for den dødlige træthed antibiotikaen gav, er en stor lettelse. I morgen skal jeg til lægen og tjekkes, så må vi se, hvad han siger.

For at tale om noget helt andet – Frankel!


Den magiske morgen på Long – og Warren Hill 7. september

Eftersom helbredet ikke er noget at tale om, så tænker jeg, at jeg vil flytte fokus ihvertfald bare lige sådan kort, for at prøve at lyde lidt positiv. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg efterhånden er mere end anstrengt i mit ansigt, så jeg har brug for alle de midler, jeg kan finde.

En af dem, er at tænke på den dejlige tur til Newmarket. Nu har jeg efterhånden vist en del fotos fra turen, og der kommer også et helt indlæg om det (jeg er så småt igang, men sjovt nok er jeg jo igen blevet forsinket). Men nu synes jeg lige, I skulle se, hvad hele turen faktisk handlede om, Frankel. Det var en stor oplevelse at se ham, og det var i det hele taget en dejlig tur, som jeg er glad for, at jeg har “på kontoen” over de gode ting. Den magiske morgen øverst, er også en, jeg aldrig glemmer.

For nu at tage det negative, så var jeg igen til lægen og mit infektionstal er steget IGEN! At sige, jeg er træt af det, beskriver det ikke. Nu tog de så blodprøver til den store Olympiske medalje, og så skal jeg derop igen onsdag. Søndag stopper jeg med medicinen, og om ikke andet, slipper jeg så forhåbentlig hurtigt for den dødlige træthed, der er fulgt med den. Jeg er sgu træt nok ellers, uden jeg behøver at få ekstra oveni. Så jeg er helt smadret. Send lige gode vibes, for nok er nok nu! God weekend til jer!


Frankel med sin oppasser på Banstead Manor 9. september

Som ofte – 2 skridt frem og 3 tilbage


Et foto mere fra min dejlige tur til Cambridge 7. september

Det er ved at være lidt træls det her, frem og tilbage og lige langt er jeg. I dag var jeg igen til tjek hos lægen, og igen var mit infektionstal steget. Ikke meget, men dog nok til, at jeg igen på fredag skal til tjek. Jeg skal åbenbart virkelig have den nemesis smækket i hovedet igen og igen – de kan godt stoppe nu, jeg har fattet den!

Af samme årsag sker der ikke meget her. Antibiotikaen lader mig fuldstændig lige så flad som en våd karklud, og jeg sover, og sover. Kan slet ikke hænge sammen. Helt normalt ifølge sagkundskaben, men det bliver det ikke sjovere af. Det får jeg også sympati for hos lægen, men bare det nu ville gå over, for jeg gider altså ikke mere nu.

I dag øser det ned i stride strømme og på sådan en dag, er det sådan set okay med sofaehygge og fjernsyn. Men jeg savner mine både to- og firbenede venner i stalden. Det skal huskes, at jeg kun nåede derned en dag, inden jeg blev syg, så tager man min ferie i Newmarket med, så begynder det altså, at give “abstinenser” efterhånden i svær grad efter selskabet dernede ikke mindst Kickerkys- og gåture. Men jeg må prøve at lade være at stresse over det, for det bliver det jo ikke bedre af og tage en dag ad gangen.