Tirdagstræt og lægebesøg

Det har været en lidt “tung” dag i dag. Den startede ikke sådan, men som dagen skred frem, blev den det.

Jeg startede i stalden i morges efter først at have måtte styrte ud af døren, fordi bilen holdt ulovligt parkeret. Jeg troede faktisk, jeg havde været rigtig god og læst det fordømte skilt, men nej. Nå, men flyttet blev den og jeg kørte i stalden. Det syn der mødte mig, var Monte Carlo på folden, og sød er han altså. Det plejer gerne at være Kickertutten, der går der, men jeg kan afsløre, at han bestemt ikke blev snydt, men kom derud senere og hyggede sig gevaldigt.

Egentlig plejer jeg ikke sådan at “gå i utide” når jeg først er kommet. Jeg plejer gerne at blive til den bitre ende. Ikke i dag. Jeg gik fuldstændig kold, og måtte tage hjem. Helt smadret var jeg, og jeg faldt da også i søvn. Men op igen skulle jeg, for jeg skulle til endnu et speciallægebesøg! Det fik jeg også klaret og blev lidt klogere.

Træt var jeg stadig og hovedpine fik jeg. Først fik jeg en email, der gav mig mere hovedpine og senere var der andre ting, der bestemt ikke hjalp. Enden på det blev, at jeg nu på trods, har fået skrevet lidt herovre om Monte Carlo’s sejr og nu vil jeg så gå i seng og prøve at sove. Det har knebet med, at få sovet ordentlig senest eller ihvertfald få hvilet nok. Og det går ikke, som ofte får jeg så en snert ondt i halsen, som et vink med en vognstang om, at jeg godt kan “skrue lidt ned”! Så det bliver jeg vist nødt til.

En sandhed med modifikationer

Man plejer at sige, at intet nyt er godt nyt. Ikke helt rigtigt. I flere tilfælde, jeg er stødt på, at intet nyt er langtfra, at være godt nyt. Min relative “tavshed” her, er heller ikke nødvendigvis udtryk, for godt nyt, eller nyt i det hele taget. Men der er masser af nyt, det er bare ikke alt, jeg skriver om her, og så er der også lidt dårligt nyt. Dog er det rimeligt sikkert, at er jeg stille, er det sjældent godt nyt.

Jeg har en ryg, der er gået “i smadder” som jeg også var inde på i mit seneste indlæg. Det gør ikke for den mest interessante læsning og slet ikke tilværelse, når man dårligt kan gå. Jeg havde besøg af min “helt egen” (desværre ikke helt) afrikanske massør forleden, og jeg skal da love for, at han er effektiv. Det vidste jeg nu godt, for jeg kender ham så udemærket fra hans arbejde med hestene. At han så også kan mennesker, er jeg kun glad for.

Han er den eneste, jeg betror min efterhånden noget hærgede krop. Jeg har været til mange fysioterapeuter, og det er de færreste, der har vidst, hvad de gjorde i forhold til mig og min skæve ryg, og de problemer det giver – helt udover, at jeg også er hypermobil – Wayne stoler jeg 300% på, og det har da også allerede hjulpet. Det har vist sig, at jeg har betændelse i en muskel der ligger ret dybt lige ovenpå min iskiasnerve, og hele min ryg og hele min muskulatur var som en flitsbue. Jer der har prøvet noget lignende ved, hvor ubehageligt og smertfuldt den slags kan være.

Jeg laver øvelser, jeg har fået, og så skal jeg se ham igen, formentlig i næste uge. Men lige nu er jeg så byldeøm, hvor han har haft fat, at det lige må vente lidt. For når han tager fat, gør han det grundigt. Jeg var helt udmattet ovenpå den omgang og sov det meste af dagen, efter han gik, men hvis det bare hjælper, så er det okay.

Ellers sker der ikke det vilde. Eftersom jeg næsten ikke har kunnet gå, har jeg koncentreret mig om at ordne ting her på computeren – ikke mindst fotos, som jeg har så mange og nye af, at jeg næsten er ved at brække mig. Det lyder ikke pænt, men jeg fik taget alt, alt for mange senest, så jeg betaler prisen. Jeg elsker resultatet, men det kræver ufattelige mængder arbejde at sortere, og uploade til diverse. Men det må komme, som det nu kan, jeg kan ikke mere end jeg kan, og døgnet har stadig kun 24 timer, selvom jeg godt kunne bruge meget mere. Jeg har jo så også det problem, at mit hoved indimellem står helt af, og så er det, ikke computeren, jeg skal sidde og rode med.

Ellers har dagene været fyldt med terror, bomber, dødsfald m.m. i medierne. Man bliver da noget træt og ked af det hele. I dag var det historien om et 2-årigt barn, der ulykkeligt var blevet dræbt på Vestre Kirkegård, der gjorde mig helt vildt ked af det. Hvordan hulen det kunne ske, forstår jeg ikke, men det har kun kunnet lade sig gøre ihvertfald, hvis forældrene har ladt barnet ude af syne. I mit hoved slipper man ikke et barn på 2 år løs, sådan et sted – ikke så meget som et minut. Skrækkeligt er det. Det lader til, at forældre nu om stunder falder i to grøfter, enten passer de slet ikke på dem, eller også forkrøbler de dem fuldstændig og overpylrer. Men at holde nøje øje med en 2-årig falder ikke ind under “overpylren”!

Der er ikke galop i weekenden, så der bliver plads til lidt andet og blandet andet skal jeg se min far og min søster til lidt hyggeligt samvær. Det er ved at være noget siden, så det glæder jeg mig til. Lige nu er vi ved at drukne i regn, men det er godt for banen – ja man er vel galoptosset!

En lorteryg – direkte citeret!

Nå, hvis ikke der er det ene, er der det andet. Det er lidt min egen skyld. Jeg ved godt, min ryg er svag og at jeg ikke skal løfte på noget. Til information, så løfter man og står i en meget, meget uheldig stilling, når man renser hove på hestene. Rykker de så i benet samtidig, så kan man godt regne ud, at ryggen kan (hvis man er uheldig, som jeg selvfølgelig skal være) få et knæk.

Et sådant knæk fik min for nogle uger siden. Og jeg troede egentlig, vi var ovre det “pjat”! Oh was I wrong! Fredag var jeg jo som det vides (ja fotos kommer) på følbesøg og gik rundt oppe på York i 4 timer. Så var der et hvil lørdag, hvorefter jeg tog til løb, hvor jeg jo også pisker rundt og står hele dagen. ¨

Lige pludselig gik ryggen og især min venstre hofte helt amok, og gjorde så ondt, at jeg dårligt kunne gå. Det var ikke lige tidspunktet – ikke at det nogensinde er, men …Nå jeg overlevede og var da også i stand til, at få en drink på banen og senere en i stalden, men godt havde jeg det ikke.

Til sådan helt almindelig oplysning, så er det lige tosset og den søde læge måtte spørges! Han sagde simpelthen, at jeg har en lorteryg! Det ved jeg så godt, for jeg har jo ondt i den hele tiden mere eller mindre, og nu er det så MERE kan jeg sige.

Han trykkede og undersøgte og jeg sad næsten oppe under loftet så ondt gjorde det. Og jeg er normalt ikke pivet. Han mener at en ryghvirvel måske har været hoppet ad led. Hele ryggen er en stor knude af spændinger. Så nu hedder den massive mængder af smertestillende og muskelafslappende, og så skal jeg til fys for at få løsnet op. Suk! Jeg har nu konkluderet: Ikke mere hovrenseri til mig! Det er simpelthen ikke det værd.

Foto er fra søndag, hvor jeg jo som bekendt var flittig. Det er en ny meget up-coming jockey Fredrik Janetzky, som er rigtig dygtig. Her på en favorithest – Einsteins Folly (IRE), der sluttede 3.

Et ekstra eftersyn og lidt underlig information

Så har jeg været på min første ekspedition i dag. Det var en tur til optikeren. I et forsøg på at få noget motion gik jeg derover og hjem igen, og det giver da 4 km. Bedre end ingenting tænker jeg.

Grunden til dette eftersyn var, at jeg da jeg var der sidst for nye linser, synes min optiker, jeg kunne prøve nogle stærkere linser. Ikke meget, men lidt stærkere, fordi jeg også selv synes, jeg ser lidt i underkanten af, hvad jeg burde, uden at kunne sætte fingeren helt på det.

Dem prøvede jeg så, og havde egentlig sagt, at hun godt måtte bestille dem hjem. Så blev jeg i tvivl og ringede til hende. Vi blev enige om, at jeg kiggede forbi i dag til et lille ekstra tjek, så vi kunne få hold på det med linserne. Det viste sig, at der ikke var nok at hente i forhold til de nye linser, så dem droppede vi igen, og fortsætter med gammel styrke. Så langt så godt.

Så spørger hun, om hun lige må kigge i mine øjne med sådan en “dims” (den har sikkert et korrekt navn af en slags), og selvfølgelig må hun det. Det gør hun så, og så fortæller hun mig, at der altså er en grund til, at jeg ikke ser optimalt.

Mit venstre øje har altid været det dårlige øje, der “hang efter” det højre om jeg så må sige. Det gør det stadig, men det føltes som om det hænger ekstra, og det gør det. Det er blevet dårligere og det er fordi, jeg simpelthen har begyndende grå stær på det. Ikke i hele synsfeltet, men i underste kant af øjet. Således er der på det øje nu er 90% syn, vi ikke kan regulere bedre. Det skal være meget værre før man griber til drastiske metoder (operation, som er meget rutine), men det var da en noget underlig melding at få. Jeg troede så også, det var noget, man først fik når man var ældre, men hvornår har jeg nogensinde været normal, hvad helbred angår…..Det er umuligt at sige, hvordan det udvikler sig, men foreløbig skal vi bare holde øje (ha, ha) med det. Og det gør vi så…..

Heldigvis ser jeg ikke dårligere, end jeg kunne se de mange smukke blomster på vej derover. Her syrener som jeg elsker. De varer desværre så kort, så nyd dem, mens de er her.

Syg, “hjemløs” og genopstået

Hold nu op, det er ikke frivilligt, at jeg holder så lang en blogpause. Nu er jeg med hjælp og et genfundet helbred tilbage igen.

Først var jeg jo syg i henved 3 uger. Jeg plejer dog, at have så meget energi, at jeg lige kan give et “pip” engang imellem. Jeg har været monsterdårlig. Jeg tændte ikke engang min computer. Nada, nix orkede jeg. Jeg sov og så fjernsyn. Det var essensen af mine syge uger.

Så da jeg endelig nåede så langt, at jeg orkede lidt, så skulle jeg opdatere WordPress, og hele siden gik i coma og så var jeg “hjemløs” indtil den kom op at køre igen. Heldigvis har jeg en rigtig flink hjælper den vej rundt, og det lykkedes ham, at få siden op igen i går. Jeg var lykkelig. Så nu er jeg kørende igen. Gudskelov. Det er skrækkeligt, når man har noget at sige, og man ikke kan komme af med det *S*

Af ovennævnte grunde er det jo så begrænset, hvad der har været sket. Jeg gik lige glip af min nevøs fødselsdagsmiddag og staldrundgang. Jeg satsede på, at være frisk til sæssonstart på Galopbanen som var i lørdags, og det kom lige akkurat til at holde stik. Jeg var første gang oppe onsdag og så var jeg forbi stalden og hilse på om torsdagen. Ovennævnte foto, er et fra dagen, jeg er rigtig glad for. Det var en god dag, men det kan du læse mere om her, hvis du har lyst.

Det er sjovt, som man glemmer, hvor hårdt, det sådan er at piske rundt nede på banen, jeg var mere end færdig i går, og lå brak meget af dagen. Men det er dejligt, at være både oppe og “på” igen.

Ved ikke helt…..

Jeg er ikke helt med på, hvad der foregår, men sløj er jeg. Helt underdrejet. Jeg har piller, creme, øjendråber og næsespray og lige fedt hjælper det. Min hals klør, snottet er jeg, mine øjne løber dog mindre i vand, og eksemen på øjenlåg og under øjne, er bedre, men jeg har hovedpine, og er bare helt smadret og har sovet hele dagen.

Kan ikke finde ud af, om det vitterligen er allergi, eller hvad det er. Hoster gør jeg også. Jeg var et smut forbi lægen i går. Det var ligesom planlagt, i forbindelse med den operation, jeg nævnte på et tidspunkt. Som tingene står, skal jeg nu til en anden specialist, og jeg er ikke en dyt klogere faktisk, så det er dejligt. Lige nu generer det her allergihalløj mig nu mere, vil jeg nok sige. Lægen mente, at det jo lige er tid for det, og det kan jo svinge, hvordan man reagerer. Jeg skal også prøve nogle andre piller, som jeg skal hente i morgen, ligesom jeg skal hente min cykel fra forårseftersyn.

Lige nu vil jeg bare gerne have det tåleligt, så jeg kan komme i stalden igen og få ordnet en masse ting, der venter. Både her online, og i det hele taget. Men som det er, har jeg sovet hele eftermiddagen og lige nu er der ikke noget, der tyder på bedring.

En forklaring og en travl formiddag

Jeg har været dårlig! Hele Påsken og efter også, for ikke at tale om før. Det er sjovt, som man fortrænger og glemmer. Hvem gider også gå og huske på, hvornår man var dårlig? Ja, jeg gør så ikke, for det sker som det vil fremgå her, alt for ofte.

Ligeledes er det imponerende, som jeg kan fortrænge tingene, og bortforklare. Nå, men jeg kom jo til at se baglæns forleden og kan se, at jeg på nøjatigt samme tid sidste år var dårlig. Ligeledes ved jeg godt, at allergi giver mig feber, så jeg var ligesom nået frem til, at det var der, den hang, og jeg ville forbi Apoteket for allergipiller i dag. Jeg har fået før, men troede naivt nok, jeg kunne klare den uden. Wrong! Da jeg nu var på Apoteket talte jeg med dem om mine øjne, som er gået helt amok senest, og også det tilskrives allergien.

Ikke nok med de klør helt vildt, de “hænger også i laser”. Dermed ment at huden simplthen falder af i flager og de svider og gør rigtig ondt. Damen på apoteket havde prøvet noget lignende (det har jeg så ikke før nu), og jeg kunne ikke gøre andet, end hvad jeg gør nu, og så tale med lægen ved næste besøg (det er lige straks). Suk! Det skal ikke være let, men jeg tænker endnu en allergitest for det lader til, at det enten er meget værre eller også er der dukket noget nyt op.

Nå, men da jeg vågnede i morges var der dog lidt positivt, for jeg havde det godt og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte skynde mig at udnytte det. Så et smut i stalden blev det til. Og jeg har haft travlt. Men jeg har nydt det og det håber jeg også hestene har. Jeg nåede da at have med en del at gøre i dag,og jeg nød dem allesammen.

Nu må jeg vist gerne få et bad, og så får I lige at par skud fra sidste år, som ikke har været vist før af smukke Stinger (og Carlos Lopez) i en græsgalop 12. september. Han var en af dem, jeg nussede om i dag. Jeg må snart have noge græsgalop og i det hele taget fotos fra banen.

Og vi gentager…..Påskedårlig!

Gentagelser og genudsendelser, kan være mere end træls, når vi taler fjernsyn. Jeg skal hilse og sige, at når vi taler helbred, så er det ikke mindre. Nu da jeg skulle finde fotoet ovenfor (i mangel af et andet), fandt jeg ud af, at det jo desværre langt fra første gang, jeg har lagt mig på samme tidspunkt, og bliver sikkert ikke det sidste.

Hvad har jeg så lavet i Påsken. Tjah, jeg har sådan set været smådårlig nu i ihvertfald en uges tid med hovedpine og den der fornemmelse af, at man er lige ved at blive syg. Allerede lørdag var jeg mega-sløj fra morgenen af, men det var min fars fødselsdag, og den skulle jo fejres. Heldgivs havde min søster tilbudt at tage det hverv, som jeg ellers havde lagt op til, at jeg ville. Det er frustrerende gang på gang, at måtte enten melde afbud eller overlade ting til andre på grund af det sk.. helbred. Når jeg siger, jeg er glad for, at det ikke er værre, skal der ingen tvivl herske om, at det er jeg selvfølgelig i den grad, men ikke desto mindre, er det træls.

Så både i går og i dag har jeg bare ligget her og set TV og sovet. I går sov jeg hele eftermiddagen, men det er ofte den bedste medicin, når man har feber. Dagen i dag skulle have stået på Kickerkys og staldhygge, men sådan bliver det altså ikke desværre.

Nu håber jeg bare, jeg snart har det bedre og så håber jeg, at jeres Påske har været god, og uden sygdom.

TV-træt og feberhed

Så kom montøren. Akkurat som jeg skulle til at ringe og høre, om han havde glemt mig, ringede han, at han var på vej. Han forsikrede mig om, at jeg ikke ville blive glemt. De var 2 mand høj om at bære op og hjælpes ad med det meste og så kom vi til det spændende! Tror I det virkede? Tjah, med mit held, så nej, det gjorde det ikke. Med alt YouSee synes de skal lave om, så er det så slemt, at montøren dårligt kunne følge med, og måtte have fat i Yousee. De talte sammen og han havde gjort alt, hvad han kunne var konklusionen! Nu er meningen så, at “aben” hænger hos YouSee, som skal kontakte mig. Jeg troede så evt., det blev i dag, og det kan det i teorien også godt nå endnu, men …..

TV’et er lækkert og meget bedre end det, det erstatter ifølge montøren, så den vej godt nok, men jeg fatter ikke, at det ikke kan fungere. Men han sagde, jeg ikke er alene p.t, og intet under, at jeg ikke kunne få det til noget som helst, når han heller ikke kan nu. Guderne må vide, hvornår det her kommer til at virke. Det ender jo nok med, at jeg skal have en montør ud fra YouSee og hvor længe kan det så tage….?

Oveni har jeg fået en snert af feber – mon det “bare” er stress over det her “gedemarked” – tjah det kunne det vel godt være, men jeg tror det nu ikke. Jeg har jo gået og været “under isen” her senest og det bliver ikke meget værre, men altså heller ikke bedre. Nu har det så taget en lille tak til det værre med feber her i dag – suk! Det skal ikke være let.

Montøren var her i en time, uden vi kom nogen vegne udover, at selvfølgelig hænge TV’et op på væggen og nogle kanaler virker (som på det andet TV), mens andre slet ikke gør. Håbløst! Internetdelen virker dog, så den kan jeg så også godt bruge, skulle jeg få lyst. Han bad mig lade det stå på en kanal fra han gik, for han regnede vist også med, at YouSee ville ringe i dag. Som for at understrege min dårlige teknikkarma, så er mit kamera også gået i udu. Blitzen har sat sig fast og vil ikke rokke sig ud af stedet, så det kan jeg også bøvle med nu. Det går godt.

At TV-gutten kom så sent ville egentlig have været irriterende, havde jeg været frisk. Vejret var godt og jeg havde egentlig tænkt, jeg ville ud og have noget gratis vegansk mad på Christianshavn, hvor de skulle have fotoshoot af al deres mad. Deraf det gratis. Det kom jeg så ikke. Det kunne ellers have været rart, men sådan er der så meget…

Fik en sød besked fra en af pigerne i stalden, der spurgte om jeg kom forbi i morgen. Og det havde jeg egentlig også tænkt, jeg måske ville. Men med feber og værende rigtig sløj, så må jeg hellere blive her og nusse rundt. Jeg er jo som bekendt heller ikke færdig her, så jeg kan passende bruge det lidt kræfter jeg har her, selvom jeg savner både pigerne og Kickertutten og co. Rigtig god weekend til jer!

Lige “lidt” for spændende!

Jeg ryster næsten over det hele endnu! Men lad mig starte med begyndelsen. Først var til frisøren og således en del mere korthåret. Bagefter skulle jeg over med foden til det berømte fjernsyn og blev for en gangs skyld ekspederet af en mindre venlig ekspedient, eller skal vi bare sige, en der bestemt ikke havde til sinds, at veksle to ord mere med kunden end højst nødvendigt! Måske bare mig, men så synes jeg måske, han skulle finde sig et andet job. Det grænsede til det uhøflige i min bog – he was not a people person! Nå, men skidt nu med det. Han fik det han skulle have, OG jeg fik min telefon retur, som var kommet. Glæden vil ingen ende tage. Den har de så også næsten skifte alt på. Så den burde virke endnu bedre end før. Nu forestår der så bare lige et arbejde med at installere alt igen, men det er så det.

Så over med bilen og hjemad. Og så skulle jeg et smut forbi posthuset. Der lå sedler i min postkasse. Nå, men så var det da ikke andet end, jeg først kunne hente pakken i morgen. Klovn! Note to self:

Læs lige inden, du mosler afsted.

Nå, men så kunne jeg da trille hjem igen. Et stop med toget, er til at klare. Jeg kommer lige op på perronen, og dernæst ser jeg denneher blinde mand incl. stok og det hele styre direkte mod skinnerne (modsat køreretning af mig – ad under tunnel op ad trappe etc.) Jeg når at tænke, at han da har alt for meget fart på, til at kunne nå at stoppe og ganske rigtigt, han går lige ud og falder ned på skinnerne!! At sige jeg næsten fik et hjertetilfælde forslår ikke, og man er magtesløs.

Jeg stod og vidste slet ikke, hvad jeg skulle og endte med at løbe ned ad trappen, i min magtesløshed. Der mødte jeg en dame, der godt kunne se, den var helt gal og spurgte, hvad der var galt og jeg måtte jo sige. Hun kunne jo kun bekræfte, at der var intet vi kunne nå at gøre. Heldigvis er det en rimelig befærdet station (Charlottenlund), så der var nogen, der havde hjulpet ham, men jeg var dybt rystet.

Den søde dame gav en krammer (hvis du ved et mirakel læser med – tusind tak!) og kunne konstatere at jeg rystede som et espeløb og forstod godt, jeg var helt fra den. Puha! Hun mødte ham så i tunnellen under skinnerne, og råbte til mig, at han var okay. Det var jeg glad for. Så gik det ikke hverken værre eller bedre, end han skulle med mit tog, som han akkurat ikke nåede. Han virkede ikke til at have taget skade af sin skinnetur. Måske tog jeg i virkeligheden mere skade. Puh! Jeg tænker, et opfølgende blindestokkursus måske var på sin plads! Det var lige lidt for spændende.

Jeg sidder her og skulle egentlig over til en veninde her senere, men jeg har det ikke godt. Der ligger noget forkølelse/influenza lige under overfladen, og jeg tænker de andre helst er fri for mine bacciller, bortset fra jeg altså er dårlig.