Min mandagslykke

I dag var lykkedag. Enhver der læser med, ved at hestene, er min store glæde. Og jeg elsker at komme i stalden og nusse hestene dernede. Intet om det og det bliver jeg selvfølgelig ved med. Men den nye mandagslykke, er mine rideture på Dustin. Han er jordens sødeste hest. Det kan jeg selvfølgelig ikke være 100% sikker på, at han er, men jeg har svært ved at se, hvordan det skulle være meget bedre, ihvertfald ridemæssigt.

Dagen startede med en af de lidt “kedeligere” aftaler. Og når jeg skriver “kedeligere”, så er det fordi, er der noget min Ortopædkirurg ikke er, så er det kedelig, og superflink er han også. Så var det ikke fordi, at jeg ikke unødigt vil eller skal tage lægens tid, så kom jeg såmænd gerne bare for at sludre med ham. Nå, men eftersom mine hofter stadig bare driller og driller, så måtte vi udi lidt stikkeri igen, igen. Og så havde han forslag til et andet tiltag, som jeg skal prøve.

Efter lægen og et smut i Fakta efter gulerødder gik turen ned til min helt særlige mandagsven Dustin. I dag havde jeg mulighed for at komme ekstraordinært tidligt ud, hvilket jeg var glad for på grund af efterårsferien. Ikke at Dustin bekymre sig meget om store menneskemængder, kapervogne m.m., men jeg er ærligt talt helst fri og vil gerne være i fred, så vidt muligt. Det er selvfølgelig otopi på sådan en smuk dag og så i efterårsferien. Vi havde en dejlig, dejlig tur. Det føles det udover formen som om, jeg aldrig har været fra det. Og jeg kan dårligt finde ord for, hvor fantastisk det er og hvor lykkelig jeg er for det. Især når der er meget andet, der er knap så fedt for tiden, så luner det ekstra, at komme ned til det her smukke fjæs og så er efterårsfarverne og Dyrehaven balsam for sjælen.

Det bliver en travl uge, men det hører I mere om. Jeg havde oprindelig en aftale i morgen, men den omdirigerede vi. Og det passer faktisk os begge meget bedre. Så det er helt fint. Det løber ingen steder. I morgen skal jeg i stalden og så lade op til resten af ugens aktiviteter.

Efterår

Det er rigtig blevet efterår. Jeg forbereder mig på rideture i stiv kuling m.m., men indtil nu, har jeg været rigtig heldig med vejret, og det har været superfint. Men jeg tænker ikke, jeg kan blive ved, at være så heldig. Vi får se. Det bringer mig alt den glæde, jeg ikke ellers kan finde for tiden og jeg er som nævnt, mere end taknemmelig for den mulighed.

Igår fik jeg så glæden, som jeg ikke får mandag. Min veninde, skulle ride en sløjfedressur på ham. En dressurkonkurrence, bare for at øve sig og prøve det (her for hesten’s skyld, men selvfølgelig en kombination). Det gik rigtig flot. Bagefter skulle min veninde skynde sig, så jeg greb Dustin og vi skridtede i 3/4 time i Dyrehaven. Så dejligt. Der var en trillion mennesker, især i forhold, til hvad der normalt er, når vi er ude om mandagen. Men det var en god øvelse i forskellige situationer, jeg ikke har prøvet med ham før. Kapervogne i begge retninger, masser af børn, hunde, klapvogne og cykler. Det gik rigtig fint, og han er fantastisk, men han løber ikke fra sine fuldblodsgener. Det er sjovt, for så flot han havde taget alt det andet, lige så fjollet var han, da han så en stor vandpyt midt på stien. Han gør ikke noget andet lige at stivne og kigge, men helt ærligt, en vandpyt. Men det er typisk fuldblod og en af grundene til, at jeg elsker dem.

I dag har jeg været træt som 10 alderdomshjem og sovet længe og så har jeg set løb fra Norge og nusset rundt her. Det er også derfor, fotos kun er min udsigt, og de tiltagende efterårsfarver herude. I går, da jeg kom hjem mødte jeg min underbo, og vi fik lige en sludder. Så hendes lejlighed og hun så min. Vi blev enige om, at vi snart skal have os en flaske vin og en god sludder. Det er vi nemlig gode til, at sludre. Skønt med sådan en dejlig underbo.

I morgen må jeg dog undvære rideturen, for jeg skal på heldagsudflugt til Glostrup Hospital. Nej jeg ved ikke, om det bliver hele dagen, men det bliver da meget af den. Afhængig af, hvor lang tid det tager, skal jeg formentlig forbi Lyngby på vej hjem og hente nogle bukser i Magasin og så en tur i centret også. Nu må vi se, om jeg orker det. Men jeg kan sådan set lige så godt tage den vej hjem, som så meget andet. Jeg håber, I får en god uge og har haft en god weekend.

En tur til Lyngby

Efter at have ligget brak siden sidste fredag, lysner det endelig noget. Ryggen gik fuldstændig i selvsving, og oveni var jeg bare sløj, fik forkølelsessår og var fuldstændig flad. Jeg tror selv, det er udtryk for stress, og det tåler jeg bare slet ikke. Så kan man spørge, hvad jeg har at være stresset over, når jeg ikke arbejder…Det kan man, men får ikke noget entydigt svar, men jeg kan sige så meget, at der er mange beslastninger/omvæltninger, der kan give symptomer, udover noget arbejdsrelateret. Og dem har jeg rigeligt af i øjeblikket. Det har jeg været inde på før, men som sagt før, det meste er privat og andet kan jeg måske komme ind på senere. Uanset, føler jeg mig meget presset i øjeblikket på alle fronter. Så jeg har prøvet at passe på mig selv her, fordi jeg kan mærke, at det er det, jeg skal lige nu.

I dag bevægede jeg mig udenfor, for første gang. Jeg “kom til” at købe noget tøj på udsalg på Magasin’s hjemmeside og kunne så hente i butikken. Derudover købte jeg en ny læbestift. Egentlig ville jeg have en magen til den, jeg i sin tid købte i USA, men den er dels ved at være tom, og dels kan jeg ikke finde den. Hvad værre er, så er den åbenbart i restordre, for den er ikke til at få på deres hjemmeside. Så nu købte jeg en IsaDora istedet. Tøjindkøb var et par cowboybukser til 149,- kr. og en meget smuk jakke til 239,- kr., så det var da rørende.

I modsætning til de foregående dage, var det som det ses fantastisk vejr i dag. Det var dejligt at komme ud og få lidt luft og se noget andet. Den smukke Mercedes, stod faktisk henslængt midt på Hovedgaden. Hvorfor ved jeg ikke, men nu var kameraet jo med, og fin var den.

Nu skal jeg i samme ånd have noget søvn, så der er energi til lidt mere oplevese forhåbentlig, men det hører I om. Men jeg kan godt mærke, det skal være i afmålte doser. Foreløbig vil jeg ønske jer en god fredag.

Nedlagt på mere end en måde

Det er søndag, og jeg ligger i min seng. Alt hvad der på nogen måde kan gå galt for tiden, går galt. Så et eller andet sted, har jeg det sådan, at sålænge jeg ligger her, så sker der forhåbentlig ikke mere dårligt. Der er grænser for, hvor meget man kan tage. Jeg må sige, jeg har nået min grænse. Det sætter sig også i min krop. Ikke noget nyt der heller, så først gav min ryg op, uden jeg helt ved hvorfor. Jeg har mistanke til en ting, men uanset, så har jeg “kravlet” siden med en ryg, der er langt fra til pænt brug. Den er lidt bedre nu, men godt er det ikke. Oveni fik jeg så fredag et forkølelsessår og feber, og presto, her ligger jeg! Det betød, den planlagte tur til Fyn og Starck Fynsløbsdag, ikke blev til noget for mit vedkommende. Vores to heste i løbet gjorde det godt især Monte Carlo, der fik en 2. plads, kun slået med mindst muligt, nærmest på stregen.

Fotos er fra de seneste dage. Øverst Ermelundskkoven, da vi kom hjem fra besøg hos Kicker & Co., Daurehøj Carlras, som er blevet lidt en Instagramstjerne for mig og som er en af de få ting, der kan få smilet frem i øjeblikket. Når han sætter sit tiggefjæs op, kan jeg kun smile og i det hele taget, er han bare skøn og giver mig faktisk lidt den samme fornemmelse som Kicker gjorde – det er et STORT kompliment.

Jeg håber snart, der sker et eller andet positivt eller bare at ulykkerne ville stoppe med at hagle ned over hovedet på mig. Men det ser sort ud, må jeg sige….På positivsiden er stadig masser af søde venner og forleden fik jeg en flaske champagne – bare fordi nogen synes, jeg altid er sød. Som jeg skrev, så må jeg jo gøre noget rigtigt. Jeg håber, I har en dejlig weekend.

Temperaturen op og humøret ned

Jeg var i stalden i dag, omend jeg var træt dels ovenpå søndag og mandags selskab,og dels sov jeg ikke henad klokken 02.00. Det var dels på grund af varmen, og så det faktum, at jeg har nogle personlige/private ting, jeg slås med i øjeblikket. Humøret er på absolut nulpunktet og det er kun med opbydelsen af alle mine kræfter, at jeg får hevet mig selv nogenlunde op ved rode.

Lørdag var jeg på banen, og egentlig var det ikke heller der den store lyst, der prægede mig. Dog er jeg jo ikke dummere, end jeg godt ved, at intet kan få mig op af “hullet” i højere grad end vennerne dernede. Ikke at problemerne forsvinder -langtfra, men det bliver da noget mere til at bære, når man har gode mennesker omkring sig, der gør alt, hvad der er muligt for at hjælpe. Blandt andet stor tak til en veninde, der kørte mig og cykel hjem efter vi havde sludret i ihvertfald nok en halv time, mens folk forsvandt omkring os. Det var meningen vi skulle have regn, men det var nu meget behersket, hvad der kom her.

Grundet den manglende søvn og iøvrigt træthed, overvejede jeg helt at undlade stalden i dag. Men jeg blev enig med mig selv om, at jeg kunne sove, når jeg kom hjem. Det har jeg så ikke gjort endnu, men til gengæld har jeg fået vasket, lavet mad og selvfølgelig fået et bad. Jeg nød hestene som altid, og de er det eneste, der sådan kan få smilet frem lige nu. Ham her på foto er en af dem, der i særdeleshed kan få smilet frem. Daurehøj Carlras hedder han, og vi er slemt gode venner, selvom han faktisk står hos naboen. Men der hjælper jeg jo også, hvis behov. Han fik et bad i dag og så stod vi udenfor og hyggede os i solen og jeg lokkede Thea til at tage fotos af os. Det gjorde hun godt. Tusind tak for det!

Med andre ord, jeg hænger gevaldigt i humør og håndbremsen, men jeg prøver. Faktisk hygger jeg mig godt med at ordne fotos og i det hele taget bare hygge mig her. Jeg prøver at gøre gode ting for mig selv, og tage en dag ad gangen og indimellem en time. Sådan er det lige nu, og nok et godt stykke tid, og så må jeg bare forholde mig til det, så godt jeg kan og sige tak til dem, der er der for mig. I ved selv, hvem I er. Men det er hårdt, når man begynder at betvivle sin egen eksistens, og sådan har jeg det lige nu. Så godt nok smiler jeg på fotoet, men det var en kortvarig affære afledt af den skønne, skønne hest. Og nej, jeg hverken vil eller kan gå mere ind i de nærmere omstændigheder.

Dagen har været godt brugt med hestene og vennerne dernede. Masser af vasken hest og et par ture på banen og jeg fik rykket man på Sunny. Han blev flot, men at forvente taknemmelighed fra hans side, er vist at strække den. Vi gispede os igennem morgenen og formiddagen og også for hestene er det ulideligt varmt, hvorfor vandslangen er flittigt i brug. Jeg kan kun sige at jeg på ingen måde har misundt dem, der har været ude og ride i dag. Nu vil jeg prøve at få sovet i nogenlunde ordentlig tid og så må vi se, hvornår jeg synes, der er lidt at fortælle igen….Jeg håber, I nyder sommeren, hvor end I er, men varmt er der sikkert….

Fotos: Thea Raarup

Weekendtanker

Så blev det weekend. Jeg hænger nogeti håndbremsen, og ikke mindst siden mit dejlige besøg hos Sandie, hvor fotoet også er fra. Jeg var noget flad i forvejen og så tager sådan en tur noget ud af mig. Det er svært for mange at forstå, men det behøver de sådan set heller ikke. Bare kan jeg konstatere, at nu har jeg ondt i halsen. Det startede i går, og er så fortsat i dag. Nu håber jeg, det ikke bliver meget værre end det er lige nu. Jeg tror, den med te med Strohrom skal prøves her til aften, men det er ikke lige noget skoldhedt, man har lyst til p.t., men det må vist til.

Jeg håber, jeg kan sove mig fra det, men det prøvede jeg jo så også i går. Så det føles og ser lidt sort ud. Om ikke andet, har jeg fundet nogle persienner nu, så dem skal jeg have fundet ud af, om jeg kan få til at passe her på en eller anden måde. Jeg havde en fyr ude og måle op, og det ville koste spidsen af en jetjager og kunne fragte mig 2x til USA, så nej, det kommer ikke til at ske. Så nu håber jeg, at jeg kan få det til at hænge sammen i morgen. Noget skal der ske, for p.t. lever jeg for nedrullede gardiner, og det er lige voldsomt nok. Jeg skal holde jer opdaterede. Noget skal jeg nok få lavet, for som altid er der fotos nok at gå igang med at sortere og redigere.

På altanen gror mine squash helt vild og mine pelargonier har det også godt. Blomster der er af anden beskaffenhed har svært ved at tage varmen. Det nye Oliventræ trives heldigvis.

Planer har jeg som altid nok af, blandt andet vll jeg gerne have sat system i mine yogaøvelser, som jeg skal igang med at lave hver dag og ligeledes fodøvelser. Jeg vil også gerne have malet meget mere i mine malebøger, men der stjæler fotos al tiden, så der skal igen ompriorieteres meget hårdt, eller ihvertfald er jeg nødt til at planlægge tiden til at male, for ellers bliver det ikke.

Der er heldigvis ikke galop, nu hvor jeg ikke er frisk, så planen er først og fremmest at få målt op til de persienner og hvad der så bliver gjort udover det er bonus som jeg har det lige nu. Men vi må se. Jeg håber, I har en god weekend og ikke skal slås med dårligdom.

Ude af sammenhæng og telefonproblemer

I sidste uge, var jeg en tur omkring Herlev hospital, og mens jeg sad og ventede, var der kun 2 andre, der også sad og ventede. Den ene af de to damer virkede bekendt på mig, men hvorfra havde jeg ingen ide om. Vi springer frem til i går, med lynets hast. Der møder jeg nede på gaden her en dame, jeg har mødt først på Galopbane, og så faldt i snak med og fandt ud af, at hun bor i ejendommen ved siden af min.

Hende mødte jeg i går, og det første, hun siger til mig er “var du ikke på Herlev i sidste uge?” og det måtte jeg sige ja til, og kunne så godt se, at det da var den ene af de damer, jeg havde set på Herlev. Hun var så ikke patienten, men følge for den anden dame. Hun havde tænkt nøjagtigt som jeg, at hun også synes, jeg så bekendt ud, men kunne heller ikke forbinde det. Det viser noget, jeg ofte har tænkt på, at selv mennesker, man kender godt, kan virke helt ukendte i den forkerte sammenhæng. Men nu fik vi opklaret mysteriet, og grinte begge af det.

Dagen i dag har været travl – for travl. Grunden til det, er at dels var jeg i stalden, og så er der som regel ikke mere at give af. Men fordi min telefon og forsøg på reperation har været helt umuligt, måtte jeg afsted igen om den i dag. Jeg skulle have det gamle batteri i for det nye duede da ikke til noget, og fik bare telefonen til at gå helt i sort. Med det gamle batteri, kunne jeg dog lidt, omend den stadig er umulig. Jeg skal “bare” have en anden telefon, for den er tilsyneladende slidt op. Heldigt nok er der en staldven, der havde en ret ny telefon, jeg kunne købe, så det gør jeg så, for jeg synes ikke, der står helt ny telefon på pengepungen lige nu.

Altså var jeg så afsted til byen igen i dag, og til sidst kunne jeg dårligt stå, så træt var jeg, så jeg røg hjem og gik lige i seng og sov til ca. 18. Så var det lidt mad og nu ligger jeg her og ser TV, og så har jeg selvfølgelig også fået et bad, for heller ikke det orkede jeg, da jeg landede.

I går var jeg igen til rend i helbreds medfør, og nu skal jeg så genoverveje alt det medicin jeg tager, for det lader til at noget nu giver mig særdeles uvelkomne bivirkninger. Desværre vil det så giver mig endnu flere smerter, så jeg er ikke glad, for jeg har svært ved at se, hvad jeg skal sætte istedet. Suk, det skal ikke være nemt. Nu vil jeg slappe af og prøve at sove længe i morgen og så ser jeg forhåbentlig ikke helt så sort på det hele, som jeg gør lige nu. Rigtig god weekend til jer derude.

3. dag i træk

Så blev det 3. dag i træk, jeg var på Herlev i dag. Jeg skulle til scanning. Den blev bestilt i går, og de havde uventet en tid og ringede og spurgte, om jeg kunne komme. Og selvom jeg næsten var ved at segne ved tanken, greb jeg den selvfølgelig, så det også blev overstået. Det gik rigtig fint og hurtigt med at komme derud. Jeg var der i rigtig god tid og kom til stort set med det samme. Så jeg var færdig, da jeg ellers skulle have været til.

Det hjælp også at jeg havde hentet en vejledning i, hvordan jeg kom til afdelingen, for Herlev og deres etager og i det hele taget….. håbløst at finde tingene. Men det gik lige efter bogen det hele, og jeg var også hurtigt hjemme for toge og busser spillede også max med, så det var dejligt. Så skal jeg bare vente på alle resultater. Jeg har grundet eftervirkningerne fra gårsdagens undersøgelser, ligget stille i dag og gør også i morgen. Lørdag skulle jeg jo gerne til løb.

Lykken midt i alt det her hospitalsrenderi, er at jeg i går fik nyt komfur. Jeg havde et komfur, der nok var ihvertfald 20 år gammelt. Først gik der en plade og den har været gået længe. Og for kort tid siden gik der en mere. Ikke holdbart, så jeg ringede til udlejer og fik så i går et nyt komfur. Det her er ovenikøbet fuld størrelse og med varmluft og hele baduljen. Der er ikke et øje tørt. Nu kan der komme gang i bageriet igen. For med det gamle var det næsten ikke til, da det ikke var stabilt overhovedet.

Den flotte Rhododenron er faktisk taget på banen. Egentlig er det rosentid og jeg har også en stakfuld, jeg skal vise jer, men det her var hvad jeg lige kunne overskue nu. I morgen er atter en dag.

Helbred og hængepartier

Foto ovenfor er fra forleden, hvor jeg var til scanning på Caprio Privathospital i Hellerup Havnefront. Det har jeg været flere gange nu, og føler, jeg har klippekort derned til efterhånden. Men de er vældig flinke, så intet om det, men jeg må sige, at jeg er noget træt af at rende om mit helbred.

For at føje spot til skade, har jeg fået endnu en helt akut ting oveni. Jeg håber, det er som jeg tænker, for ellers er der grund til bekymring. Men det må vise sig i morgen, hvor jeg får resultat af en test.

Grundet alt det her renderi, og at jeg bare ikke har det godt, hænger jeg noget i bremsen og har ikke fået lagt ellers fine fotos fra Havnefronten op, for der er hestefotos også (også der er jeg bagud), men det kan ikke være anderledes lige nu. I morgen er jeg på farten igen – heldigvis ikke helbredsmæssigt dennegang, men det betyder jo så, at det igen bliver begrænset, hvad jeg får lavet her og med fotos. Jeg har også stadig hængepartier her.

Men det gode vejr skal også nydes, mens det er her, så ….Lige nu vil jeg bare gerne have det bedre, og have nogle svar på alt det helbredshalløj, for nu synes jeg, det begynder at slide lidt på mig.

Nu vil jeg sove, og få en god nats søvn, det har ihvertfald aldrig skadet.

En underlig uge

Efesos med sin ejer og trækker Christel Preuthun i vindercirklen

Det har været en højst besynderlig uge. Jeg var i Sverige mandag, en tur der på alle måder sagtens kunne have været meget bedre. Så var jeg i stalden onsdag, bare for en kort bemærkning. Det er altid hyggeligt, men onsdag er sådan en “død” dag, hvor der ikke rigtig sker noget. Men så havde jeg da været der.

Torsdag stod den på et smut til Hellerup, hvor jeg skulle scannes. Det gik også fint. Det værste er, at man skal ligge bomstille så længe. Det her tog næsten en time. Men det gik og så er det overstået.

Fredag var dagen, hvor en god ven fra stalden skulle bisættes, og det var nøjatigt samme tid som jeg skulle til Herlev til samtale om et vedvarende problem. Så jeg kunne ikke komme med, men var selvfølgelig med i, hvad jeg så hørte var en meget smuk bårebuket. Min aftale gik godt, det er den samme læge, jeg ser Gudskelov og han er utroligt sød. Desværre er vi ikke en dyt klogere og jeg skal til flere undersøgelser.

Jeg var færdig da jeg kom hjem, så jeg lagde mig til at sove. Det var lige før, jeg ikke havde nået løb i tide (aftenløb), men det gik. Dette fordi jeg ikke brugte min telefon som vækkeur, men en clockradio. Vi havde 3 heste til start og fik faktisk nogle fine resultater. I rækkefølge blev det en 2. plads til Stinger, en 3. plads til Carolus og en vinder til Spotless. Vi var glade.

For mig, er det altid dejligt, at se den smukke skimmel her ovenfor. Det var ham der vandt foran vores Stinger – han er en fantastisk hest og utroligt smuk, som det også ses her. Han hedder Efesos, og jeg har fotograferet ham med held før.

Derudover var det selvfølgelig rigtig dejligt at se min venindes hest – Heart Of Stone (GB) vinde. Og var der fine Spotless, som overraskede os og gik hen og vandt. Den slags overraskelser, er man jo ikke ked af. Udover bisættelse, hospital og løb altsammen på en dag, var det i går også mine forældres bryllupsdag, som jeg aldrig fik dvælet særligt ved. Men havde de levet havde det været 61 år.

Jeg er dødtræt nu, men tænker jeg tager et hurtigt bad og så tager et smut ud i verden. Det hører I om, og så ønsker jeg jer en dejlig weekend.

Heart Of Stone (GB) med trækker Heidi Schmidt

Spotless med trækker Thea Raarup i vindercirklen

Tak fordi, du læste med. Ønsker du at bruge nogle af fotos vist, så kontakt mig venligst og lad være at kopiere. På forhånd tak!