Dagens glæder

Det er mandag, og det er pr. deffinition hestedag og græsgalopdag. I dag kom jeg sent op og jeg havde slet ikke lyst til at fotografere græsgalops. Vejret var ellers fint til det, men jeg har ligesom nok fotos, jeg skal have ordnet, så det blev ikke. Jeg var træt og ret udkørt.

Lørdag var jeg til galop, og det var som det ses på forrige indlæg en god oplevelse. Som jeg har været inde på synes jeg, tingene er lidt op ad bakke i øjeblikket, så det gælder i den grad om at hænge sig i de små sejre. Lørdag endte med at blive en delvis, og i dag var jeg så i stalden også. Det plejer også, at være en god ting på humørkontoen og ikke mindst ovensiddende. Som jeg nævnte tidligere blev seneste gåtur ikke nogen forkromet succes, eller rettere den blev slet ikke.

I dag ville jeg så ud og gå med ham. Det var til gengæld en stor succes og vi var ude i 3/4 time og råhyggede os. Så dejligt og vi havde Dyrehaven stort set for os selv. Dertil kommer, at trafikken på omliggende veje også er nedsat væsentlig på grund af ferietid, så der var SÅ stille. Ponyen, synes som altid, ikke der var nogen grund til at forhaste os med at komme hjem. Jeg kan ikke fortælle, hvor mange gange, vi stoppede, når han gik i strejke. Men jeg kender ham jo, så jeg ved, hvornår jeg skal vende næsen hjem, så vi ikke skulle gå derude hele dagen, selvom det kunne passe ham fint.

Da jeg kom hjem, havde jeg et lille problem i forhold til en speciellæge jeg har været hos. Jeg skulle have konklusion på hans undersøgelser, og det har jeg ikke fået, så jeg skulle bestille en tid efter hans ferie. Det fik jeg så gjort. Han har afsluttet mig pr. email, hvilket jeg bestemt ikke finder rimeligt, og hvad heller ikke var aftalen, så nu venter jeg så på at få mail om, hvornår jeg kan komme ned og få hans koklusion personligt, som aftalen var. Det krævede en del snak frem og tilbage med en sekretær, der et sted godt kunne se min pointe, men ikke kunne give mig et tidspunkt. Det var også fint nok, jeg venter bare, men jeg vil dælme ikke spises af med en email. Det er mit helbred, og det tager om ikke andre, så jeg ihvertfald alvorligt.

Således gik mandagen også, og jeg havde faktisk megatravlt i stalden i dag og havde da fat i en del heste. Jeg nyder det, men igen i dag kunne der godt være brug for at være 10-armet blæksprutte. Det er jeg så ikke, men jeg nåede da meget synes jeg.

Da jeg kom hjem lykkedes det mig at finde mundstykket til min støvsuger, som uvist af hvilken årsag, bliver ved at gemme sig for mig. Jeg må simpelthen lade være at tage det af, medmindre jeg sætter det på igen eller ligger det et meget, meget åbenlyst sted. Helt til grin følte jeg mig, da det igen var væk. Så nu kan jeg igen få støvsuget og det trænger jeg også til. Det bliver i morgen. Dagens middag var Chili Sin Carne – vejret var lige til det og det er en yndlingsret, og på vej hjem købte jeg vegansk Creme Fraiche (Oatly) og avocado til også. Uhm!

Så der kom da afklaring på lidt i dag, og humøret har været okay. Jeg har faktisk ikke haft tid til at tænke over de ting, der ikke er faldet på plads og det er nok den bedste kur, så jeg sørger for at holde mig beskæftiget. Smertemæssigt går det også bedre, og det kunne så dårligt andet vil jeg sige. Det er opnået ved at skrue på medicinen, for der var ikke rigtig andet at gøre.

Nu må vi se, hvad morgendagen bringer, men om ikke andet, så tager jeg nok ned med gulerødder og æbler til en vis forkælet pony. Og hvis det går vildt for sig, går vi endnu en tur. Som sagt er han den bedste kur for det meste. Fotoet af ham er ikke taget i dag, men den 15. juli.

Elendigheder med indlagt besøg

Jeg vågnede og var allerede i dårligt humør, og det blev desværre kun værre som dagen skred frem. Kender du det, man får sagt det forkerte, på den sikkert helt forkerte måde, på det helt forkerte tidspunkt? Og begge sider er præget af nogle misforståelser, og så går det helt i hårdknude, og begge sidder tilbage og er kede af det. Det var også i dag.

En sød og gammel veninde kom til frokost og det var ikke ligefrem en sprudlende mig, hun mødte! Tværtimod – så har jeg ikke sagt for meget. Vi spiste frokost. Den bestod af basmatiris og falafel med en rå chilisauce og salat og det smagte dejligt. Til fik vi faktisk et glas rosé. Den er vildt god og er fra Netto og har en fod på etiketten. Det er den bedste, jeg har smagt.

Efter maden gik vi en tur i Dyrehaven og gik på min anbefaling rundt om Fuglesangssøen, hvor alle fotos er fra. Men ikke engang dette opløftende element kunne løfte humøret. Det blev kun værre, da jeg efter at have ventet hele dagen på en opringning vedrørende min rygscanning lige mistede doktoren fordi jeg gik på toilettet!! Man kan ikke ringe retur og jeg fik så en intetsigende email, med besked om, at intet der kunne forklare de symptomer, jeg kom for, men der er udtalte slidgigtforandringer!! Det er jo rigtig skidt, for det bliver jo kun værre. Og eftersom jeg p.t. dårligt kan kravle, så ved jeg sgu ikke lige. Jeg tænker, jeg vil bede om, at få scannet hofterne også, for det kan ikke passe, at jeg har så ondt uden grund. Men som I alle ved, står alt stille lige nu. Jeg tænker ikke det hjælper at ringe lægen imorgen for den læge der henviste mig og som åbenbart skal drage konklusionen alligevel, stadig er på ferie. Men jeg synes godt nok, det er for dårligt!

Jeg ville gerne som altid sige, at humøret kommer igen og i morgen er endnu en dag og være mit positive selv. Det synes jeg falder meget, meget tungt for tiden. Meningen er stalden og jeg har købt æbler og gulerødder med top til en vis forkælet pony. Dagens mest opløftende element, var at jeg hentede min el-kedel – den er vildt flot i virkeligheden og selvfølgelig besøget fra min veninde.

Sommerhimmel og træthed

Jeg synes, der er drøn på for tiden, og hvorfor det overrasker mig, ved jeg faktisk ikke, for sådan er det hvert år. Hvert år før Derby! Det er altid hektisk indtil det er overstået og jo tættere vi kommer jo mere hektisk. That’s a fact.

På lørdag er der løb igen, og søndag er der Svenskt Derby, og jeg regner med at deltage i begge dele. Vi må se. Jeg havde det ellers lige sådan nogenlunde, men selvfølgelig skulle jeg så “presse citronen” og tage i stalden to dage i træk.

Mandag var græsgalops, og har man læst med her bare lidt, så ved man, at det kan jeg ikke stå for. Tirsdag havde vi heste, der skulle arbejde, og blandt dem mine to favoritter, og det ville jeg jo også gerne se. Egentlig var planen at jeg skulle tidligt hjem, men selvfølgelig blev det ikke sådan og klokken blev 12.30 før jeg kom derfra. Og da kunne jeg så også dårligt stå på benene.

Idag havde jeg så planer om, at jeg skulle have lavet en hel masse. Sådan blev det ikke. Jeg fik besøg af en veninde, jeg havde lovet at forsøge at hjælpe med noget webhalløj. Ikke at jeg var den store hjælp må jeg sige, men som vi blev enige om, så havde vi forsøgt, og om ikke andet var det hyggeligt at ses.

Efterfølgende, fik jeg kun lavet noget sund mad en ret, der smager så godt på alle tider af året. Og man kan sagtens tilpasse ingredienserne. Men jeg havde lige købt et butternutsquash og resten af ingredienserne der krævedes netop for at lave dette. Det var længe siden og sådan blev det.

Så fik jeg ikke lavet mere, og så sov jeg ellers et par timer el. tre. helt slået ud. Så meget for at være effektiv! I morgen står den på stalden, men jeg kan godt mærke, at det skal være på så lavt blus som vel muligt. Ondt har jeg ad pommeren til. Godt træt af det, men det bliver der ikke spurgt om. Til gengæld har jeg nydt de smukke sommerhimler, det her vejr byder på, og det ses så her. De to øverste er i søndags og nedenfor er solnedgangen 2 dage senere. Arizona go home *S*

Historien om en el-kedel

Ja, nu er el-kedler ikke det mest ophidsende i denne verden, men de er altså gode at have. Det kan jeg skrive under på efter ikke have haft en et par uger nu. Jamen hvorfor så det?

Jo, det skal jeg såmænd fortælle. Jeg havde købt en billig kedel i El-Giganten sidste år. Jeg havde haft et problem med, at der var vand på mit køkkenbord i nogle mængder jeg ikke kunne få til at stemme. Til sidst gik lyset op for mig, kedlen var simplethen utæt. Så kan man spørge sig selv, hvorfor jeg ikke kom på det noget før. Tjah, det forekom mig vel så usandsynligt, at jeg slet ikke fik tanken. Altså var det afsted og få den byttet eller rettere pengene retur. Og det var også helt uproblematisk.

Næste skridt i det var jo så, at jeg skulle have en afløser for den her kedel, der var gået i stykker. Jeg er kræsen med mange ting, og en af de ting, er el-kedler. Jeg synes den ene er grimmere end den næste. Så nu var gode råd dyre. Jeg gik på jagt på nettet og meget til min store overraskelse fandt jeg en (Russell Hobbs El-Kedel Retro Sort 1,7l), jeg rigtig godt kunne lide. Den var så også noget dyrere end jeg egentlig have tænkt, men pyt. Hvor ofte køber man el-kedel. Ikke særlig ofte, så jeg bestemt mig for den, men var nødt til at vente til den 1.

Jeg fandt en kedel hos Ellos, og jeg var rigtig glad, men den glæde blev kort, da jeg under en uge senere, ville ind og købe den. Væk var den?? Hvordan hulen kan det gå til. Jeg skrev til dem og de kunne ikke komme med noget godt svar, andet end at den måske var udsolgt, men de kunne ikke fortælle mig, hvad det var for en kedel. Og jeg havde ligesom intet skrevet ned eller gjort, så jeg var på den. Men jeg synes det er underligt, at man ikke har mere styr på varerne eller i det mindste kunne finde mere oplysning til mig. De må jo sælge nok, siden de ikke var interesserede i at hjælpe mig. De kunne bare oplyse mig, at det nok var sådan og kom varen igen, så kom den op igen med forventet leveringstid. Er jeg helt hen i hampen, når jeg mener, at varen burde blive med informantion om, den er udgået eller forventes igen ihvertfald et stykke tid??

Nå, men eftersom de var så lidt behjælpelige, måtte jeg jo se, hvad jeg kunne finde på. Jeg fik så i dag ideen at søge på “retro-elkedel” for det var den netop den jeg havde fundet. Og lykken tilsmiler de vedholdende, jeg fandt min kedel hos Kitchentime.dk (et site det ser ud til, jeg skal besøge igen) og det endda billigere end hos Ellos. Og jeg har bestilt den. Således gik Ellos glip af en kunde i denne omgang ihvertfald og jeg fik en el-kedel.

Ugestart med regn og sol

Mandag er som regel græsgalops, men der var restriktioner på adgangen i dag, så der var vist ingen. Jeg var ikke dernede, for det have jeg bsluttet at droppe i dag Hvis jeg bare fik slæbt mig i stalden, så var det godt.

Det gjorde jeg, og jeg huskede et skab, jeg havde lovet at tage med. Det var et, jeg købte for snart længe siden, megabilligt. Egentlig havde jeg tænkt at jeg selv ville bruge det til medicinskab, men jeg fandt en anden løsning til det og så havde jeg skabet i overskud. Det fik træneren til stalden.

Der var æbler til Kicker, så det første jeg gjorde, var at give ham et. Han stod ude på folden og der gik jeg så ud. Han var træt, men virkede fin. Han gik rigtig godt i går, så han skulle da forkæles. Det bliver han nu altid, hvis nogen skulle være i tvivl.

Dagen gik med det sædvanlige i besindigt tempo i dag, og senere var Kikcer og jeg ude og gå en tur. Det gik rigtig godt, og vi mødtes med staldvenner derude. Vi var afsted en time, så det var da gjort grundigt.

Så skulle jeg og en af de andre hjem, og på det tidpunkt øsede det ned. Men til sidst sprang vi ud i det, for det så ikke ud til at stoppe. Det varede lige til jeg selvfølgelig kom hjem og det klarede op. Men det har været on/off hele dagen.

Nu er jeg så træt, at jeg ikke kan holde mig vågen, men I får lige historien om en el-kedel også. Jeg er noget forpint i øjeblikket, så jeg holder lidt lav profil, og den vej rundt, er der så heller ikke noget vildt at fortælle, men jeg er her skam.

En tur til Sverige

Det er ikke ofte, at jeg tager turen over til Sverige, men jeg så en mulighed, og greb den. Hellere nu end som min seneste tur, som var i november i rædselsfuldt vejr.

I går så det også ud til, at det ville blive dårligt vejr til en start, men det ændrede sig hurtigt, og blev faktisk fint. Ihvertfald med sol og lejlighedsvis blå himmel og skyer, men det blæste virkelig meget, og det er altså heller ikke rart.

Jeg så løb, fotograferede og fik en sludder hist og pist med flere af de gode venner, som også var derovre. Dem er det jo altid rart at se. Så det var en fin dag, og nu har jeg så ihvertfald været der i år. Så får vi se, hvad det ellers kan blive til.

I dag skulle jeg have været i stalden, men jeg har det ikke godt i flere henseender, så jeg bliver her og tager mig af mig. Og skulle jeg få et anfald af ny energi (jeg tvivler) så er der nok at se til her.

Årets længste og mors dag

Fotoet var egentlig ment at skulle været postet i går aftes, men min udbyder havde åbenbart hovedrengøring, for alt var nede af den årsag. Så var det svært! Og det er første her for en times tid siden, de kom op igen. Jeg fangede lige lyset gennem de her dramatiske skyer udenfor mit vindue i går aftes. Og jeg ved, der skal handles hurtigt, for de forsvinder lige så hurtigt igen. Og også her, men jeg nåede det.

Gad vide, om det flotte lys var en hilsen fra mor. Det er hendes fødselsdag i dag. Hun ville være blevet 82 år, og hun er savnet lige så meget, som da hun pludselig tog videre for 13 år siden. Selvfølgelig gør det ikke ondt på samme måde mere, men savnet er der altid. Især når tingene ikke lige går helt, som man gerne vil. Mor var der altid til at trøste, og selvom det ikke lige var noget, hun kunne “fixe”, så hjalp det altid at tale med hende om det. Selvfølgelige har jeg gode veninder, der udfylder den plads nu og selvfølgelig også dengang, og de gør det fantastisk, og jeg ville ikke undvære en eneste, men ens mor er noget særligt. Det ved vi vist alle.

Humøret er ikke det bedste for tiden. Mine ryg- og hoftesmerter er gået helt amok, efter jeg i min stræben efter at ville se, hvor langt formen rakte trak Kicker til løb for 1½ uge siden. det har så nu efterfølgende vist sig at være en yderst dårlig ide. Ikke til at vide, men sådan er det altså. Jeg har smerter, der vil noget kan jeg sige og derudover er humøret bare ikke godt, men voldsomme smerter oveni, gør det da ingenlunde bedre. Smerter har jeg stort set hele tiden, men heldigvis da ikke i dette omfang, så det bliver da forhåbentlig bedre igen. Humøret plejer også at komme på plads igen, så det satser jeg så på, det også gør dennegang.

For nu holder jeg mig i ro, og så må vi se, om det bliver stalden i morgen som planen er, eller hvordan. Heldigvis er der adspredelse nok, selvom jeg ikke skal i stalden eller ud. Jeg har fotos nok til et helt liv, ligesom jeg har et nyt projekt i gang, som bare skal ud “af skuffen” nu, for det har taget alt for længe. Derudover er der masser af dejligt TV, lydbog og malebøgerne som jeg også har forsømt senest. Kede mig? Aner ikke, hvordan man gør – Gudskelov! Men jeg gad nu godt, der var visse ting, der ville gå min vej alligevel. Ifølge kalenderen er det årets længste dag, så jeg har god tid til det den vej rundt.

Lidt generel update

Som beskrevet tidligere har jeg faktisk haft lidt travlt senest og det fortsætter sådan lidt endnu. Ikke så meget i form af pasninger (jo en enkelt her på torsdag/fredag), men fordi jeg skal rende til lægen i et væk.

Mandag som jo var i går, skulle jeg til egen læge for resultat af lungefunktionstest. Kort fortalt, er mine lunger fine, og jeg puster faktisk over 100%. Med andre ord, jeg er i dårlig form til trods for, at jeg har kæmpet som en gal for at komme i bedre form. Jeg kan kun konstatere, at jeg så åbenbart ikke har gjort nok. Det talte vi lidt om, og jeg forklarede, hvordan tingene fungerer, eller nærmere ikke. Lægen mente at jeg skal blive ved at prøve så meget jeg kan, men også være realistisk omkring, at jeg altså har en helt tosset ryg, og den giver problemer hele vejen rundt. Hvis jeg gør så meget, jeg overhovedet kan, og ikke lader stå til og bliver ved at prøve at tabe i vægt, så er det fint. Så jeg knokler på, så meget jeg kan med de begrænsninger jeg nu har. Og til oplysning går vægten nedad og det skal den blive ved med. Derudover skal jeg så rende til tests onsdag og torsdag.

I dag er totalt slappe af dag. Som illustration af hvor dårlig min krop er, prøvede jeg i lørdags at trække Kicker fra stalden ned på banen og i paddocken. Susie min staldveninde, skulle trække ham, men var sød at lade mig tage en test på, om det kunne lade sig gøre. Det kunne det delsvist. Men de sidste runder måtte Susie tage. Ikke fordi jeg ikke kunne gå, men jeg kunne bare ikke gå stærkt nok. Mine hofter låser fuldstændig, og det gør det helt umuligt, at gå hurtigere. Ned bagom på vej ned på banen gik det endnu stærkere og det gik da slet ikke. Jeg er ked af, jeg ikke kan, men jeg er ikke den eneste. Måske når der er røget mere vægt og jeg er kommet i endnu bedre form. Men for nu er den plan altså skrinlagt, foreløbig for jeg har følt, jeg har været revet midt over de sidste dage. Men Kicker var en engel.

Som vides, havde jeg lige lidt tekniske problemer her på siden for kort tid siden. Min blogengel og tekniske vidunderhjælper fik lynhurtigt styr på det og jeg kom op og køre igen. I oprydningen af mindre heldige elementer, jeg have installeret fik han slettet et plugin, jeg havde installeret for at få sidebar på alle sider. Sådan er dette tema nemlig ikke indrettet. Hvis man har installeret et oversættelsesplugin så skal man ligesom have det hele med over. Det har han så også fixet for mig, så nu kan der oversættes til lige hvilket sprog, der måtte ønskes. Det er selvfølgelig især super i forhold til udenlandske venner og selvfølgelig ikke mindst min familie i USA.

I dag hygger jeg med computer og TV og prøver at få styr på fotos, så meget det er muligt. Jeg kunne sagtens tage på fotoekspedition eller foretage mig noget, og der er også ting, jeg gerne ville, men min krop gør, ondt ondt, så jeg må hellere bare slappe af i dag. Og helt generelt er jeg træt. Så formentlig bliver jeg bare her, medmindre, jeg oplever et helt usædvanligt boost af energi.

Hunde- og kattepasningsdage

Emma verdens sødeste og mest velopdragne hund. Der skulle også have været et foto af Rose, den anden søde hund, men jeg kunne ikke både holde hende og fotografere

Geels Skov – der er dejligt

Tæt på min venindes hus ligger dette dejlige grønne område med en lille sø i midten – oplagt til de mindre hundeture og forbi var vi stort set hver dag, lange eller korte ture

Dronningebusk

Denne Clematis var bare fantastisk som det ses

Gule valmuer som bien også syntes om

Klartrehortensia

Dronningebusk close-up

Det har været et par “travle” uger. Ikke sådan at jeg ikke har kunnet nå det jeg skulle, men jeg har været mange steder og ikke hjemme i den sidste del. Det føles vel altid lige lidt stressende, at være hjemmefra. Jeg fortalte allerede her, om at jeg var hos hestene nogle dage. Det var superhyggeligt og også første gang, jeg så årets føl. Der er ikke noget bedre end sådan nogle tutter. De var meget forskellige, den ene kravlede nærmest ned i lommen på en, hvorimod den anden og yngste, var mere reserveret.

Her i ugen har jeg passet hus, bil, hunde og katte for en anden veninde. Kattene passer jo nærmest sig selv, og gør lejlighedsvise besøg som katte nu gør. Men en af dem beærede mig dog med sit selskab i sofaen. Hundene var supersøde og nemme og en sand fornøjelse. Især er Emma nok den mest velopdragne hund, jeg nogensinde har oplevet. Hun går løs, og man kan styre hende næsten uden at gøre det. Hun stopper selv, når hun skal og er bare så fantastisk og så kunne hun vise mig vej på veje, jeg ikke kendte.

Den dag vi var i Geels Skov lykkedes det selvfølgelig klovnen her, at fare vild. Emma havde faktisk vist mig, hvilken vej, jeg skulle, men jeg lyttede ikke – my mistake! Min telefon var selvføglelig løbet tør for strøm, så nu var gode råde dyre. Heldigvis mødte vi Matilde. Hun gik med os og fik os på rette vej og vi fik en hyggelig sludder. Hvis du læser med Matilde – Tusind tak. Det var både hyggeligt og supersødt af dig.

Fredag var det så store hjemdag for min veninde og hendes unger og jeg skulle hente dem i lufthavnen. Eftersom bilen indgik i aftalen, havde jeg jo den at suse rundt i. Og den var jeg godt nok fristet til at beholde – en dejlig Suzuki Vitara, som jeg nød i fulde drag. Egentlig en pæn stor bil, men supernem at køre, men ikke benzinøkonomisk! Automatgearet hjælper så heller ikke i den sammenhæng.

I går var løbsdag, hvor jeg for første gang skulle prøve at trække Kicker til løb. Det var en testrun for at se, hvor meget min stakkels krop kunne klare og om, det ville være noget, jeg kunne fremover evt. Det var fra starten klart at Kicker aldrig ville være et problem, hvorfor han også er den eneste jeg overhovedet ville forsøge med. Han kunne ikke være sødere og ganske som når vi ellers går tur, kunne jeg styre tempoet. Jeg havde dog følgeskab, og de synes ikke, at vi gik stærkt nok. Så kom vi ned på banen, og skulle gå i paddock og igen – Kicker er en engel.

Igen blev min nemesis andre mennesker i paddocken. Hesten der gik bag mig var lige ca. ½ så stor som Kicker og var tillige ikke til sinds at tage det så roligt som vi kunne og gjorde, selvom jeg gik så hurtigt, jeg kunne. Så da der var et par omgange tilbage overtog min veninde Susie for mig, hvilket var planen. Det var ikke, at jeg ikke kunne gå, for det kunne jeg, men jeg kunne ikke gå hurtigere. Det underlige er, at jeg stivner i mine hofter, og så kan jeg simplethen ikke gå hurtigere. Og det er ikke til at vide, hvornår det sker, og det er faktisk meget ubehageligt. Jeg forstår det ikke helt for faktisk er jeg jo hybermobil, så burde kunne “strække ud”, men sådan er det ikke i praksis.

Da hestene gik bagom, gik jeg så med, og der går de endnu hurtigere, når de har fået jockeyen på. Her gik Kicker endda sidst, men det var ingen hjælp for mig, der sakkede håbløst bagud til trods for mine bedste anstrengelser. Så der blev det ihvertfald klart, at det med at trække hest, bare ikke er for mig. Så skal jeg ihvertfald i endnu bedre for, end tilfældet er. Det prøver jeg også på, så vi må se. Men i forhold til, hvor ondt jeg har i dag i hofter og ben og ryg, så er jeg det åbenbart ikke endnu. Men jeg trak ham hjem, så Susie kunne hjælpe en anden af pigerne, som trak for første gang, og hvis hest fik en 2. plads.

Jeg prøver ikke at føle mig for ked af det, men selv den anden pige, der trak og som er ½ min alder og i god form, kunne mærke det (også hendes første gang). Så jeg behøver ikke føle mig helt så håbløs og i det mindste prøver jeg. Susie synes, jeg gjorde det godt. Kicker? Han endte desværre helt udenfor præmierækken, hvilket er usædvanligt for ham.

Nye lyserøde sko!

Normalt er jeg ikke til lyserødt sådan udi tøj og sko. Det skal være noget helt særligt, hvis det endelig er, og i meget afmålte mængder. Men de her sko, har jeg set for noget tid siden og faldt for dem med det samme og de var lyserøde på den helt rigtige måde. Jeg havde umiddelbart bare ikke lige råd til dem , synes jeg.

Fornyeligt lysnede den økonomiske kvæde ret betragteligt, ligesom der faldt ekstra i min turban og så var der intet at betænke sig på, de lyserøde sko (Skechers Burst) skulle i hus, og det kom de. Jeg har før været inde på mine eventyr mareridt udi køb af sko online. Det er helt slut nu med mindre, jeg nøjagtigt ved, hvad jeg køber såsom mine staldstøvler. Ellers bliver sko fremover købt hos Ordrup Sko, hvor jeg fik god og saglig vejledning og så kan man prøve skoene i en fysisk butik. Se det er sagen og til samme penge.

Iøvrigt er der utroligt mange slags modeller og såler indenfor Skechers, og jeg har da rodet helt rundt i det. Også det kunne jeg her få svar på alt det. Er du ikke til det lyserøde, så frygt ikke, de dejlige og superbehagelige sko findes i mange farver. Næste køb fra min side bliver et par sandaler af en slags, fra samme mærke. De findes også i mange former og farver.