Juleupdate og for mange kokke

IMG_8595_600_Juleaften

Så blev det også Jul. Og som ofte, formede den sig langt fra, som planen var. Første hurdle var, at jeg måtte sige fra til at fodre de firbenede, som jeg ellers plejer Juleaften. Den tjans er jeg ellers meget stolt af, men helbredet spørger ikke om den slags.

Ganske som frygtet, blev det en renden til lægen inden Jul og jeg var igennem først en antibiotikakur, der overhovedet ikke hjalp. Så lod vi se, om infektionstal faldt – det gjorde det ikke, endnu en kur, dennegang en hestekur på 3 dage. Resultatet var lige nedslående. Så var jeg til lægen (en erstatnings en af slagsen), der var fortravlet og vist ikke tog mig særlig alvorligt – det skulle bare ses an. Hvis ikke bedre, skulle jeg ringe, det gjorde jeg så, og talte med sekretæren. “Blev du podet?”, nej det kunne jeg jo ikke prale med og må indrømme, at jeg ikke lige selv tænkte på at foreslå. Så siger hun Gudhjælpemig “Jamen, læge X. er da ellers halsspecialist, det skulle du da have sagt”! For det første, har jeg aldrig været hos den læge før. Som er endnu en tilføjelse, til en snart længere række nu, og for det andet, hvordan hulen skulle jeg vide, at hun var halsspecialist. Det havde måske været smart at fortælle mig det, og uagtet, så ville det måske have været smart, hvis hun havde sat sig lidt ind i tingene og selv foreslået.

Jeg er ked af at sige det, men det er blevet nøjatigtig “for mange kokke fordærver maden”, som jeg frygtede. Ingen ved, hvad den anden laver. Når man som jeg og formentlig også mange andre, har et bøvlet helbred, duer det altså ikke at komme ind til 10 forskellige hele tiden. Det betyder, der er alt for megen baggrundsviden, der går tabt, og man skal forklare helt forfra. I mit tilfælde, ville det tage det meste af en dag, og fortælle alt det, der kræves i nogen tilfælde. Nu er beslutningen, at kan jeg ikke ikke komme til “min egen” læge, så venter jeg. Jeg gider simpelthen ikke blive hevet rundt i manegen på den her måde (endsige føle mig til grin).

Jeg ved ikke, om lægen i sin tid hele tiden havde det her scenarie i tankerne, da han overdrog sin praksis til den nye læge. Det håber jeg ikke! Mit bedste bud må være, at også han tager sig til hovedet, som det har udviklet sig. Bare så lille en ting, som der er sat 10 minutter af til hver patient. Hvad hulen kan man nå på 10 minutter??? Jeg bliver stresset på forhånd, når der er så travlt og stresset og glemmer ofte, hvad jeg også kom for, og jeg føler ikke, der er tid til mig. Sidst jeg var hos min læge følte jeg nu, at han tog sig tiden til mig, men det var så også i hans frokostpause, som han undværede. Det er ikke meningen, at man skal føle sig til besvær meget af tiden, når man som jeg trækker den og trækker den og aldrig render unødigt. Det er bare ikke godt nok, og jeg tænker, det her system er Frankensteins monster og skruen uden ende. Flere og flere patienter og flere og flere læger, sygeplejersker og sekretærer – hvorfor ikke bare sige stop?? Hvornår slutter det, og hvem har noget ud af det her? Ikke paienterne ihvertfald, og personalet virker stresset og har slet ikke det overskud de havde. Det er trist, meget trist! Var det virkelig det, der var målet?

Nå det var et lille “opstød”, men det plager mig virkelig, at det skal være sådan, for det kunne være så godt, som det var i starten. Men for nu at vende tilbage til Julen, så var jeg den 23. lige nede og hilse på i stalden og spise morgenmad med pigerne. Og selvfølgelig hilse på Kickertutten og alle de andre. Dejligt at se dem, men frisk var jeg jo ikke. Få dage efter steg min feber igen og bedst som jeg tror, den falder, kommer den igen. Den læge jeg så var til, som jo var specialist, fortalte mig, at det var lægevagten, hvis jeg fik feber igen o.s.v. Jeg har ikke ringet til lægevagten, det kunne jeg ikke drømme om (medmindre, jeg fik meget høj feber), for de gør lige nøjatigt ingenting, og jeg gider altså ikke skulle forklare og gøre ved til dem. Det er mere besvær end det er værd. Jeg foreslog jo, at jeg evt. fik en antibiotikakur, så jeg havde den liggende til nødstilfælde, men det ville sekretæren ikke. Sjovt nok har lægen gjort det før, for han ved godt, jeg er ansvarlig. Nej det havde ikke hjulpet, men kunne måske have gjort, jeg kunne have haft en bedre Jul end tilfældet har været. Som det er, er jeg stadig op og ned af skalaen og ikke frisk. Lige i skrivende stund, har jeg ingen feber, men jeg tør ikke tro på noget, da det hurtigt kan gå den anden vej og jeg heller ikke har det godt, under alle omstændigheder. Jeg tog også febernedsættende i forgårs, for at få det bedre, så det er ikke til at regne med endnu. Selvsagt, skal jeg have en tid efter Nytår, hvis tingene ikke er normaliseret, og infektionstallet skal uanset tjekkes.

Ellers er Julen gået med masser af fjernsyn, og der er på den konto ingen ende på alt det, jeg har fået set og stadig får set. Det er hyggeligt nok, men al ting med måde, og jeg har for længst nået grænsen for, at jeg synes, det er hyggeligt bare at være her, men det spørges der desværre ikke om.

Der er masser at skrive om, og i det hele taget at gøre, men sålænge det ikke er bedre, må det bare blive som det kan. Juleaften fik jeg dog Julemaden, der som sidste år var den dejlige nøddesteg, men den så væsentlig pænere ud i år, og blev flettet smukt. Jeg tænker, øvelse gør mester, og nu var jeg jo sløj, men som første forsøg under givne omstændigheder, var jeg godt tilfreds. Tilbehøret var lidt anderledes i går, med brune kartofler, rødkål og rødkålssalat. Klik på foto nedenfor, hvis du også vil prøve nøddestegen, der jo altså også kan spises ellers med lige det til, du har lyst til.

IMG_8594opt2_Juleaften2015

Glædelig Jul og godt Nytår 2015

Der er mange dejlige oplevelser i året der gik, og jeg er taknemmelig for hver og en. Jeg skulle vel nævne et par stykker, og det vil jeg så gøre, men understrege, at det kun er en håndfuld. Som altid er der masser af dejlige dage i stalden og på banen, og mens jeg ligger syg her, er det alle de gode oplevelser, der holder humøret oppe og alle mine dejlige venner. I hestesammenhæng var en af årets højdepunkter endelig at komme til Øvrevoll og se to af mine favoritter (Indigo og The Kicker) løbe, og så på Derbydag. Helt fantastisk dejligt sted. Hvis jeg skulle klage på noget, var det varmen!!!

Derudover var turen til London selvfølgelig et stort stort højdepunkt, og jeg fik bekræftet, at intet slår London af pinden for mig, eller England som sådan. Jeg er min brogede baggrund så rigeligt kulturforvirret skulle man tro, men jeg er engelsk af hjerte. Også på den konto er jeg bagud og mangler desværre stadig at poste meget fra den tur, men jeg kan ikke mere, end jeg kan.

Udover disse to store rejser for mig, har der været en del små udflugter. Ting som jeg ikke har gjort før eller ikke i mange år. Af de to kan jeg nævne de fantastiske biler på Toldboden, som jeg var inde og fotografere den sidste aften, og så var vejret endda helt fantastisk. Heldige mig. Og af sidste 2 udflugter til Frederiksborg Slot. En for at se slottet og en for at se efterårsfarver og parken. Der har været meget mere, og læser du med, kan du sikkert selv huske nogle. Det er faktisk utroligt, hvad man har bedrevet på sådant et år, og som regel bliver jeg selv lidt overrasket, selvom der med vanlig omhu, er meget, jeg ikke har nået. Jeg når det jeg skal nå, tænker jeg, og er taknemmelig for, at jeg i det mindste har oplevet alt det, jeg har.

Taknemmelighed skal også lyde til alle mine dejlige venner, der husker mig i mine dårlige perioder, skriver og spørger, hvordan det går, giver mig updates og i det hele taget, er verdens bedste. I morgen bliver jeg hentet og tager et kort smut i stalden og spiser morgenmad med pigerne og hilser på hestebørn og giver en gulerod. Jeg savner dem jo. I dag har jeg modtaget flere Julehilsener og det er jo også dejligt. Og så har jeg selv sendt lidt også. Men kun elektronisk. Som I måske husker, har jeg ellers været meget stædig med hensyn til de fysiske Julekort, men når ingen andre er med på legen, så dør det lige så stille. Dertil kommer, at det er blevet horriblet dyrt at sende med Postmand Per, så nu er det altså de elektroniske hilsener med ganske meget få undtagelser.

Nu vil jeg slutte og hent og hvile mig. Det har været en lidt stresset dag med lægebesøg (som jeg ikke fik meget ud af) og de sidste indkøb. Af helbredsmæssige årsager bliver Julen således meget stille og rolig for mig, bare lige så stille her med mig, og mig. Det har jeg prøvet før, og når man ikke er frisk, er de langt det bedste.

I ønskes alle en rigtig glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår med tak for året der er gået.

Ganske som frygtet…..

IMG_2878opt2_Sne

blev jeg lige færdig med en hestkur af rang af antibiotika, i går, og der var der en kortvarrig bedring, som så er næsten forsvundet igen i dag. Ganske som jeg havde set i ånden. Der er noget helt i skudder-mudder i systemet, og ikke engang den stærkeste antibiotika, kan få bugt med det. Jeg ved skisme snart ikke lige, hvad jeg stiller op, eller lægen for den sags skyld.

Desværre er det nok som frygtet, at jeg bare må ligge mig (som jeg nu har gjort i Guderne må vide, hvor længe) og vente på, det bare går over. Hvis jeg kunne, ville jeg selvfølgelig til den her halsspecialist, men han har ikke tid før i januar (jeg har en tid), og nu er det Jul lige om et sekund, så uanset, sker der jo intet alligevel nu.

Det betyder, at Julen (igen for jeg ved ikke, hvilken gang) er stort set aflyst, udover hvad jeg kan gå her og sysle med selv. Det har jeg prøvet tonsvis af gange, så det er såmænd ikke det, der piner mig voldsomt, mere at jeg simpelthen er SLØJ og har feber. Jeg håber, I har det væsentlig bedre og nyder den sidste søndag i advent.

Juleinspiration

Når det er Jul taler vi gerne de danske klassikere og dem er der mange gode af. Jeg holder af at vegansiere dem, og gøre dem lige så smagfulde og gode som deres forgængere. Og det synes jeg ofte lykkes. Det var selvklart meningen, at den skulle have stået på Julebagning og diverse ting her nu, men eftersom jeg stadig er “under isen”, så må jeg forlade mig på, at give de opskrifter, jeg selv bruger videre fra andre, og dem jeg selv gerne ville prøve, hvis ikke det lige var fordi, jeg lå her!

Henriettes Havregrynskugler

Luna’s Vaniliespecier

Thomas’ Mors Karbonader – tænker de vil gøre sig på en Julebuffet

ganske som Luna’s Lune Linse Lunser

Er der nogen der har lyst til kartoffelsalat nu? Så kan jeg kun i den grad anbefale min egen Verdens bedste

Julefrokostinspiration fra Kirsten Skaarup

Min egen nøddesteg med sovs og kartofler etc.

Luna’s Ultimative Juleinspirationsindlæg

Jul hos Plantepusherne (det var dem med Julefrokosten)

Det bliver jo også Nytår, og her er nogle opskrifter fra Kirsten

Engelsk/amerikanske sider:

Jeg fandt lige dette link, med vegansk Jul af Jamie Oliver, det synes jeg, skulle med. Finder jeg mere, tilføjer jeg.

Senest opdateret 10. december 2015

Advent og mørke

IMG_8579opt2_Adventsstage

Det er vinter, 1. søndag i advent og mørkt, mørkt og trist udenfor. Hvis det så bare kun var udenfor, så var det fint nok. Her er ikke som sådan trist, det er bare mig, der sænker standarden. Jeg fik lavet en masse i går, men i dag kniber selv den mindste smule, og jeg er svimmel som var jeg ombord på en gyngende skude. Der er ikke meget, der er værre end svimmelhed – ikke i min bog ihvertfald.

Alt det Julepynt, jeg med møje og besvær fik op fra kælderen i går, skulle have været frem, jeg skulle have gjort rent og……Jeg har fået mine svenske julestager i vinduerne, mine stjerne i køkkenet og jeg har gjort et lidt forkølet forsøg på at dekkorere min adventsstage. Den har fået mos og andre ting i bunden og en batteridrevet lyskæde i bunden, men den var større end jeg lge troede, så jeg skal have noget mere i bunden, men hvad kan jeg ikke lige regne ud. Jeg skal nok tage foto, der viser dekorationen lidt bedre, men det foto her beskriver mit humør og mørket.

Kælderrummet fik jeg ryddet så det nu er til at komme ind i, og med lidt held er der snart så ryddeligt, at jeg kan få den reol op, som planen er. Men det bliver som meget andet ikke i dag. For nu vil jeg smutte han og ligge ned og såhåber jeg, I har fået hygget jer i dag.

De Urørlige (2012) og historisk Juletv

Jeg har set rigtig meget TV i Julen. Ikke bare “hovedet-under-armen-TV”, men sandelig meget, man også kan lære af. Det sjove i det her er, at da jeg gik i skole, så var historie faktisk et hadefag, men når jeg får det i spændende dokumentarer, så synes jeg det er rasende spændende. Jeg nævner i vilkårlig rækkefølge:

Dronning Victorias børn (BBC)
Det var en oplysende udsendelse, om en dronning der var en neurotisk tyran af værste skuffe og som bestemt ikke, var noget forbillede med hensyn til børn og forældreskab.

The men who built America (2012)
De mægtigste mænd i USA (i verden), og hvordan de byggede deres imperiummer op, med stor flid, men sandelig også med store omkostninger rent menneskeligt både for dem selv, men ikke mindst for deres ansatte.

Jerusalem’s historie (The making of a holy city)
Nok ingen overraskelse, men de slåkampe, der har været i og omkring Jerusalem, og stadig er, for ikke at nævne desiderede masakre, er ikke værd at nævne. Den ene part har snart været lige så slem som den næste. Gad vide, om det nogensinde får en ende – jeg tror det ikke

Planet Dinosaur
Jeg elsker at se om Dinosaurer, og den her serie fangede mig vitterligen. Den tager udgangspunkt i fosiler, der er fundet rundt omkring i verden og fortæller så historier om de Dinosaurer, der levede der. Meget spændende.

Sidst men ikke mindst så jeg forleden De Urørlige (2012) (se trailer i starten af indlægget), og jeg vil næsten ikke gå i detaljer om den, andet end at sige, det er den mest set franske film nogensinde. Jeg plejer ikke at orke Franske Film overhovedet, men den her, sad jeg tryllebundet til, når jeg ikke lige, var ved at gå til af grin. Og så en rigtig historie, og det er nok også det, der har gjort den så populær – jeg kan kun sige, at har du ikke allerede, så hold øje og se den, når den kommer igen.

Sidste Julefrokost i år incl. opskrift på gl. daws æblekage


Vegansk gammeldags æblekage – det kan ikke være lettere

I da har jeg haft min far til frokost. Vi var jo ikke sammen Juleaften, så lidt Jul skulle han og jeg da have, selvom vi jo faktisk, har holdt Julefrokost en gang. Så kan den slags dårligt gøres for ofte tænker jeg et sted. Det var sådan rimelig impulsivt, for som vides, har jeg ikke været helt frisk, og er også i dag monstertræt.

Men da jeg fik muget ud her i går, på trods så synes jeg, at jeg ville se far i dag. Også min søster var inviteret, men hun kunne ikke. Mad har jeg rigeligt af, og i går forberedte jeg mig så også. Jeg kogte nogle kartofler (og pillede), og kogte æblemosen til Æblekage. Så var der ikke meget, der skulle laves i dag. Flødeskummen (Alpro soya) skulle piskes, rødkålssalaten snittes og en enkel gulerod rives, dressingen blandes og kartoflerne skulle i ovnen og nøddestegen skulle lunes i lidt fedtstof (Fri) på panden. Det var lige til at overkomme.

Den gammeldaws æblekage, er altså dejligt nem, og det er bare at koge lidt æbler i meget lidt vand (evt. tilsat lidt vanilieekstrakt som her), smag til med sukker og læg i lag med æblekagerasp og toppes med flødeskum til sidst. Eftersom vi kun var to, var der kun lavet til to personer. Far elsker æblekage og jeg gør også, nu hvor jeg er blevet voksen. Som barn brød jeg mig ikke om den, men man har jo som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Hvis nogen har brug for mere nøjatige mål, så sig til, så opdaterer jeg med nøjatigheder

Far nød maden og fik en øl til og jeg et glas vin, og så var der kaffe og æblekage. Enkelt men rigtig godt, synes også jeg, hvis jeg selv må sige det.

Nu er jeg dødtræt, og vil spise lidt suppe til aften, mere er der vist ikke plads til, og så bare slappe af. Hovedet har det ikke helt godt. Går det bedre i morgen var meningen en tur til de firbenede, men vi må se. Det er jo altså også lidt koldt og glat både og gå og cykle, så …. måske jeg kan få et lift – det er hørt om før. Godt Nytår til jer!


Rødkålssalaten havde fået en topping af granatæblekerner og en revet gulerod istedet for solsikkekernerne i salaten, da der jo ligesom er nødder nok i stegen

Stille Juledage

Det har været en meget stille Jul. Ingen fest og farver her overhovedet. Det gør ikke noget! Der har ikke været hverken lyst eller energi til det. Jeg underholder mig godt alene, og det har jeg altid gjort og eftersom jeg slet, slet ikke er i Julehumør passer det mig fint. Derudover har jeg været sløj og haft en snert af noget i halsen. Det er så bedre, men stadig sløj.

Juleaften havde jeg i år (sidste år var jeg for dårlig) også fornøjelsen af at fodre hestene. Det holder jeg rigtig meget af. Ligesom vores lille staldkat Face også skulle have mad. Far var med, han synes det er superhyggeligt og det er det altså også. Det blev klaret, og han satte mig af hjemme og susede videre.


Nøddestegen, som blev supergod

Meningen er, at jeg skal have min far en af dagene, men jeg vil under ingen omstændigheder risikere, at jeg smitter ham med noget. Han kæmper for at komme over en lungebetændelse, og har bestemt ikke brug for “ekstras”. Han er i dag taget til Julefrokost, og jeg har været her.

Fotos er fra Juleaftensdag øverst, hvor det overhovedet ikke lignede Jul, den dejlige nøddesteg, jeg fik Juleaften, hvor solnedgangen var superflot, og så fra i går, hvor der pludselig var sne og kolde temperaturer.

Nu får vi se, hvad dagene mellem Jul og Nytår bringer. Jeg har da nogle veninder, jeg gerne vil se, hvis muligt, og lejlighed byder sig og der er jo også altid stalden. Men lige nu prøver jeg at få det bedre og tager en dag ad gangen og hygger sådan set fint med det. Jeg håber, I alle der følger med herinde, også har haft en dejlig og glædelig Jul.

Glædelig Jul og Godt Nytår

Så blev det lige før Jul eller det er vel i princippet allerede Jul, når dagen hedder Lillejuleaftensdag! Jeg føler bare slet ikke, det er Jul! Det er så underligt. Før har Julestemningen haft svære kår her, men i år er det da helt tosset. Tiden løber så stærkt, at jeg dårligt når at indstille mig på, at jeg skal prøve at piske en stemning op, før det simpelthen er Jul og i år er stemningen sådan nærmest udeblevet.

Jeg har gået igennem de sædvanlige traditioner med Julepynt og et lidt Julebagning, er det jo også blevet til, men udover det, så …..! Oveni, er der stadig noget af min Julepynt, der ikke er oppe, fordi jeg simpelthen ikke kan finde den og nu gider jeg ikke lede. Det som er her, er godt nok.

Alle nisserne er heldigvis på plads, ligesom der er lys heruden for og mine vinduer. Julekort! Tjah, det er ikke mange, der skriver “de rigtige” længere. Det har post Danmark en stor skyld i. Det koster spidsen af en jetjager snart, hvis man skulle sende til alle, man gerne ville. Og de fleste af mine venner er overgået til de digitale. Men jeg har fået 3 som det ses på foto. Og så bliver jeg jo helt flov over, at jeg kun har sendt “rigtigt” til den ene af dem. De andre har fået nogle nye meget dejlige digitale af slagsen, som i den grad, har alt den Julestemning, jeg mangler. De sendte ikke sidste år, så derfor var jeg usikker på, om vi var “på kort” og så fik de online.

Når man så får så lille et antal, så sætter man i den grad pris på hvert eneste kort. De er alle tre fra skattede og kære veninder, og derfor meget værdsat alle 3. Dog vil jeg sige, at et er hjemmelavet med stor omhu og talent, og sådan et er jo noget ganske særligt. Ikke bare fordi, det er hjemmelavet, men også for teksten indeni, der gjorde mig helt rørt. Du ved, hvem du er, tusind tak! Et kom overleveret personligt i går med en lille gave også (ikke åbnet endnu). Det er det, jeg siger, jeg har verdens bedste venner.

Med manglende Julestemning og ondt i halsen (jeg er ikke den eneste, sagde damen på apoteket – en ringe trøst), så er det godt nok, jeg “bare” skal sidde her og hygge mig. Det er jeg heldigvis rigtig god til, men inden jeg kan spise Julemiddag, skal jeg sørge for, at de firbenede får lidt at spise også. Det gør jeg gerne, og det er blevet min tjans medmindre, jeg er alt for dårlig, hvilket jeg så heldigvis ikke er.

Nu vil jeg smide mig ind på sofaen og slappe af, og nyde at jeg kan det, ganske som det passer mig. Rigtig Glædelig Jul til alle venner, nære som fjerne og så ønskes I et godt og lykkebringende Nytår!

Hul igennem!

I går skulle jeg til byen efter stalden. Jeg var cyklet derover (Jægersborg Allé) fra stalden fordi, jeg skulle over og hente en pakke, og sende et brev på posthuset. Jeg fik handlet lidt bagefter også, og heldigvis var der ikke den store trafik på posthuset, så det gik helt smertefrit.

Desværre har et postindleveringsted smidt en pakke væk af min, så jeg nu potentielt, står uden Julegaver. Det er da til at overleve, men det lader til, at dette indleveringssted, overhovedet ikke har styr på det. Postdamen på posthuset, havde haft to klager på det samme indenfor 10 minutter!!! Derudover var der flere end undertegnede, der måtte gå uden pakke. Om min pakke dukker op ved jeg selvsagt ikke, men hvis ikke, så håber jeg sørme, at jeg får noget erstatning.

På vejen hjem, så himmelen sådan her ud. Synes, det var helt vildt flot med silouetterne af træerne også. Så telefonen holdt for, og i en snæver vending, synes jeg, den gør det udemærket.

I dag har der ikke været mange huller igennem skylaget. Indrømmet, jeg har ikke set grundigt efter. Jeg har sovet, sovet, og sovet og bare været træt med træt på. Sov til klokken 13.30 og nu er det tid til lidt aftensmad og jeg vil ind på sofaen igen og sove lidt mere. I forgårs var jeg også helt elendig, men var underligt nok frisk nok i går til at tage i stalden, omend udmattelsees”syndromet” lå lige under overfladen, for så kun at bryde ud igen i dag. Nå, men en dag ad gangen, så går det nok.