Dejlige Jul – farlige Jul

Udgivet den 28. december 2012 af Deborah

Der har de seneste dage været rapporter om brande i Julen. Det er der hver eneste Jul. Således var der lige i umiddelbar nærhed af mig, også et hus, der på papiret ihvertfald var nedbrændt. Nu skulle jeg alligevel prøve, at gå en tur idag, og eftersom det ikke er langt væk, så ville jeg gerne se, dels hvilket hus, det var. Jeg bad til det ikke var et af de smukke gamle huse, selvom tabet jo for ejer, er lige stort, og så er jeg jo som vides hamrende nysgerrig.

Jeg undrede mig, da jeg gik eller nærmere stavrede nedad vejen. Jeg så kun huse, der så hele og meget lidt nedbrændt ud. Tænkte at så måtte de have skrevet forkert, eller det var på en af sidevejene. Jeg var så så heldig, at der kom to drenge cyklende, og de talte om den her brand kunne jeg høre. Og helt “tilfældigt” ser jeg dem dreje ned af en indkørsel og køre ud igen med det samme. Aha tænker jeg så, det er da dernede og det var det.

Huset, er som det ses, overhovedet ikke nedbrændt, men formentlig udbrændt indeni. Det er ihvertfald langt fra nedbrændt og så rimeligt solidt ud i grundstruktur, men jeg gik ikke længere end jeg kunne se fra indkørslen. Det er da mere end slemt nok, og min anke går ikke på, at det ikke er alvorligt, men på at man lige skal tage, hvad der står med et gran salt.

Huset ligger på, hvad der er formentlig er et stykke grund, der er solgt fra den villa, der ligger ud til vejen – en iøvrigt imponerende sag, der er utroligt smuk. Denne skik var og er desværre stadig meget brugt, for det ser helt åndsvagt ud, med et smukt og meget stort hus på en grund, der nærmest kun lige rummer huset.

Til gengæld vil jeg så gerne slå et slag for sikkerheden, HVIS man absolut skal bruge levende lys på et (knastørt) Juletræ. Levende lys er da flot, intet om det. Vi havde det også på Juletræet i mit barndomshjem. Dog kun i meget kort tid, og ikke mens vi dansede om det, og aldrig aldrig nogensinde gik man fra det – aldrig! Ydermere vil jeg foreslå, at man har en eller to spande vand stående skulle galt gå. Når Juletræerne er nævnt, skal Juledekorationerne ikke udelukkes – dem skal man selvfølgelig være mindst lige så forsigtige med, især hvis de, hvad de jo oftest gør, indeholder gran.

Dog kan jeg slet, slet ingen grund se til at udsætte sig for faren med alle de smukke lyskæder der fås for enhver smag. Dem kan man have tændt hele aftenen uden at få nerver på – det vil jeg ihvertfald hellere. Men som sagt, der er forskel på udbrændt og nedbrændt! Ikke så underligt vores unge mennesker ikke kan stave eller formulere sig, når de i aviserne heller ikke kan. Var der nogen der sagde sensationsjournalistik… ja mig!

Jule- og andre minder

Udgivet den 27. december 2012 af Deborah

Jeg tænker faktisk ofte på Tsunamien i 2004 Ikke så meget på grund af den, men en masse begivenheder det år. Først og fremmest var det også året, hvor jeg startede det med at miste min elskede mor. Så var stilen ligesom lagt. Dernæst mistede jeg en nær, nær veninde. Mistede – ikke fordi hun døde, men fordi hun dikteret af sin tyraniske mand, valgte mig fra. Jeg der ellers havde stået last og brast med hende, og som jeg havde kendt siden, vi var børn.

Det var også året, hvor jeg fandt en stor, stor kærlighed og sjæleven, jeg aldrig tror, jeg finder magen til. Det er ihvertfald ikke sket endnu, lad mig sige det sådan. Lige så hurtigt, jeg fandt den lige så brat og hårdt blev den revet fra mig igen (godt nok først på året efter, men alligevel). For godt til at være sand? Nej den var skam sand. Så at sige, det var et hårdt år forslår vist ikke. Alle 3 ting, var hver for sig helt forfærdelige at komme sig over og tog meget, meget lang tid, men at have dem alle på en gang, mere eller mindre, var rigeligt, skal jeg hilse og sige.

Jeg overlevede, og det gjorde familien ovenfor også. Det er en ny film, der kommer om katastrofen “The Impossible (2012)”. Jeg ved ikke, om jeg skal se den, men jeg behøver den ihvertfald ikke for at blive mindet om 2004.

Dog skete der een god ting også, og den er jeg så til gengæld stadig taknemmlig over, det var nemlig også året, hvor jeg fik min pension, så helt skidt var det ikke. Og man skal jo huske de gode ting og prøve at holde fast i dem. Og selvom jeg ikke har glemt noget som helst af det andet, så er jeg stadig taknemmelig for pensionen hver dag. Og selvom jeg ikke fik min store kærlighed, så ved jeg, at han aldrig glemmer mig heller, og minderne kan ingen tage fra en.

Julegaver og dagen på aftenen

Udgivet den 25. december 2012 af Deborah

Jeg havde en dejlig Juleaften. Stille og fredelig, faktisk som jeg rigtig godt kan lide den. Især når jeg har det, som jeg har. Ved lidt læsning på nettet i går fandt jeg frem til, at den hovedpine, der faktisk indtil i går i den grad plagede mig – udover slem svimmelhed også er en sideeffekt ved influenzaen der hærger p.t., og som nu har fulgt mig alt for længe. Nok om det, men så blev man da så klog.

Mit andebryst blev helt perfekt, let rosa indeni og blødt som smør. En syndig sovs, almindelige kartofler og økologisk rødkål og jeg havde mig selv en dejlig Julemiddag (det synes jeg ihvertfald). Jeg havde glemt at få købt ris-a-la-mande, men ret beset når jeg husker, kan jeg dårligt klemme den ned. Og så sparede jeg det i kalorieregnskabet (ikke at jeg talte i går – så havde jeg ikke spist min sovs – det lover jeg). Et glas rødvin fik jeg selvfølgelig også. Jeg nød min mad og min vin stille og fredeligt og så sad jeg ellers bare og slappede af og så lidt fjernsyn.

Så var det tid at pakke gaver op, og som det ses fik jeg fine gaver. Udover viste, også lidt chokolade, vin og kage og en personlig og fin fotokalender. Jeg mangler min “rigtige” gave fra min far, for jeg kunne ikke helt finde ud af, hvad jeg ville have, og ret beset så haster det jo ikke mere end det jager. Ønsker har jeg nok af, så der skal nok falde en god ting af, når jeg får samlet mig sammen og får det bedre.

Som du kan se på foto (den fine røde med hjerter), så blev jeg en troldekugle rigere. En gave, jeg blev utroligt rørt over og meget meget glad for. Utrolig betænktsomt og alt, alt for galt. Tusind tak til den søde giver. Derudover fik jeg dejlige håndcremer fra Crabtree og Evelyn, og dem kan jeg snildt bruge. Mine hænder er meget tørre og med hestelivet og vasken hænder ofte i det hele taget, så kan man ikke få for meget af den slags. Selvom hovedgaven manglede fra far, fik jeg vin, chokolade, kage og hele to dufte. Jeg er ikke i fare for at løbe tør for den slags meget, meget længe. Som du måske husker fik jeg en duft af ham også til min fødselsdag – dog af en lidt anden kaliber end disse, så den bruger jeg ikke sådan til daglig altid. Men når man godt kan lide at dufte, er det altid rart med noget, så man kan frådse også.

En ting er, at jeg selvfølgelig blev glad for mine gaver. Mindst lige så vigtigt var, at dem jeg havde bragt, vakte lykke, hvor de kom frem også, og udmøntede sig i præcis de reaktioner, jeg havde håbet. Nogen ved jeg ikke endnu, men dem jeg gør. Dog er jeg ked af, at der var en, jeg ikke havde fået købt til, men jeg kan kun undskylde med min tilstand som var helt rundt på gulvet da jeg havde det værst, og jeg må så råde bod på det senere.

Idag har jeg sovet længe (igen) og nusset rundt spist lidt morgenmad, været på nettet, drukket kaffe og….så har jeg bagt et Banana Bread. Hvis jeg skal tage efter udseende foreløbig så er det blevet godt, men mere om det senere. For nu skal jeg have det ud af formen og måske lige prøvesmage senere. God 1. Juledag til jer derude – fik I gode gaver?

Glædelig Jul!

Udgivet den 22. december 2012 af Deborah

En lille hilsen her, et par dage før Juleaften skal I alle have. Som jeg plejer at sige, jeg har verdens bedste venner, og det er bestemt helt sikkert. Ingen hemmelighed, at jeg har været noget “under isen” her nyeligt, og at folk bekymre sig og handler på det betyder rigtig meget, når man bor helt alene. Det kan ikke siges ofte nok. Tusind tak for dejlige venner og deres omsorg og omtanke!! Man finder intet af større værdi end dem.

Som jeg lige skrev i en mail for lidt siden. Man skulle tro, at man vænner sig til, at helbredet spænder ben for en. Tro mig, det gør man ikke. Slet ikke. Og da slet ikke her op til Jul, hvor man gerne ville trække på de hyggelige oplevelser som alle andre. Dem er der blevet lige nøjatig ingen af i år. Det startede med en Julefrokost med dejlige veninder, der måtte aflyses, og sådan har det så kørt lige siden. Også her i dag skulle jeg have været til Julefrokost og også den, går jeg glip af. Nok om elendigheden, den har taget nok tid, og jeg må bare prøve, at få det bedste ud af det, omend ikke let til tider.

Hvad har jeg så lavet, nu jeg har været “spærret inde”. Tjah, jeg har set film og spændende udsendelser i store mængder. Det er det eneste jeg kan, uden at systemet går helt i selvsving. Det gode ved Julen er, at der er store mængder dejlige ting i TV. Og når nu galt skal være, kan man jo så lige så godt svælge i det. Det er så det, jeg har gjort.

Som nævnt, fandt jeg jo den her serie, jeg er blevet helt vild med. Desværre ser det ud til at Jax og gutterne holder Julefri – hjææælp! Hvordan skal jeg lige klare det, eftersom det sidste, der skete var at hans baby blev kidnappet!? Tal om en Clifhanger.

I går fik jeg set en film, jeg husker, jeg for længe siden skrev på min “film-der-skal-ses-liste” – “A History of Violence” med Viggo Mortensen. Det siger lidt om, hvor hurtigt tiden går for mig, for jeg synes, det var en relativt ny film, og det er det jo langt fra. Håbløst bagud kan man da hurtigt komme. Således også i dette tilfælde. Dette er dog en film, der var værd at vente på. Den er rigtig god. Jeg vil ikke afsløre handlingen, men sige, du skal se den. Du husker formentlig traileren til den, hvor Viggo Mortensens karakter er på en Diner, og skyder 2 mænd…..Enough said! Viggo er genial, men således også alle hans medspillere ikke mindst Ed Harris, som vitterligen giver en gåsehud på den dårlige måde her.

For det ikke skal være løgn, røg jeg i en film mere i går. Charlie Wilson’s War (2007). Jeg husker svagt den kom ud, og jeg tror nok jeg tænkte, åh nej endnu en Tom Hanks/Julia Roberts kommedie – og lige der orkede jeg ikke lige flere skåret over den læst, så jeg sprang over og havde glemt alt om den, og anede intet om, hvad den handlede om. Det viste sig, jeg tog helt fejl, for det var omend en slags kommedie, så en helt anderledes en af slagsen. Den bygger på en rigtig person – Senator Charles Wilson. Filmen handler kort om, at Charlie drømmer om, at redde verden og ikke mindst Afghanistan ud af russernes kløer. Til det sammensætter han en mild sagt kontroveriel plan. Julia Roberts er også dejlig i filmen som hans “femme fatale” – omend, han var kendt for at have flere af slagsen.

Udover de her helt reelle film, har jeg set Julemad og madprogrammer, så det står ud af begge øren på mig helt bogstaveligt. Så de Julefrokoster, jeg ikke kommer til, har jeg så fået mere end en gang visuelt. Jeg har set Kirstie og Phil, som giver super tips til mad, pynt og sjove indfald til enhver festlig lejlighed. De bliver også sendt på Dansk TV bare under et andet navn “Juleuniverset” og bliver sendt på TV 3 Puls, hvis du skulle få tid og lyst. Derudover har jeg svælget i “the ususal suspects” som Jamie Oliver og Brdr. Price og der kommer meget mere, så kede mig behøver jeg altså ikke gøre. Jeg skal ikke slæbe jer igennem alle de udsendelser, der kommer, jeg er sikker på, I kan finde nogen selv, skulle I have de lyster. Jeg kan ihvertfald konstatere, at jeg ikke bliver træt af madprogrammer, uanset næsten hvor mange jeg ser. Og det gode, dem tager jeg da ikke på af.

I denne TV-del vil jeg sidst nævne en dokumentar, jeg så forleden, om to søstre, der bor i Amsterdam’s Red Light District – hvilket ville svare til, hvad Istegade var for os før, og måske stadig er. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan der er nu. Men uagtet er dette område i Amsterdam hjemsted for prositution og disse to damer har været og den ene er stadig aktiv i en alder af 70. Den ligger her, hvis du vil se den.

Med andre ord, jeg lever endnu og har det nogenlunde, sålænge jeg bare holder mig i ro og helst vandret. Således har jeg nu siddet her alt for længe, men vil gå ud og lave mig noget hyggelig frokost og se en film jeg optog i går – Love Actually (2003), som jeg heller ikke har set før.

Til sidst vil jeg ønske jer alle en rigtig Glædelig Jul og for en sikkerheds skyld et Godt og Lykkebringende Nytår!

Ikke meget nyt!

Udgivet den 15. december 2012 af Deborah

Desværre ikke meget nyt herfra “Østfronten”. Jeg svimler desværre i en grad, så jeg har måtte undvære gløggkomsammen i dag, og i det hele taget går jeg glip af meget. Julemarkeder, snefotografering og bare “livet udenfor murene” om jeg så må sige. Det svinger – nogle dage går det nogenlunde og så lige som ud af det blå går det helt amok. De seneste dage har været meget dårlige.

Oveni, har posten ikke leveret mine frimærker heller, så jeg kan ikke få sendt mine Julekort afsted. Dem bestilt senest er bestilt for 2 dage siden, så jeg forventede da i det mindste at modtage dem først bestilt i dag, så jeg kunne få bare lidt sendt. Men nej. Jeg prøver at lade være, at stresse over det, og i den ånd vil jeg gå ud og få noget kaffe og ønske jer en god weekend.

P.S.: Til dem der måtte undres – ja jeg er blevet undersøgt, og nej der er ikke noget alvorligt galt, og intet jeg kan gøre ved det eller nogen anden for den sags skyld.

Den svinder…..

Udgivet den 12. december 2012 af Deborah

To-do-listen – se selv:

~~Fotos bestilles~~

~~Julegaver købes online~~

~~Porto bestilles~~

~~Defekte briller afleveres~~

~~Bog afhentes~~

~~Mere porto købes online~~

Julepynt findes og hænges op (Update 23. – jeg fandt aldrig det sidste Julepynt, men har heller ikke energi til at lede eller hænge op, så jeg “nøjes” med det, jeg har fundet frem)

~~Medicinlager skal opdateres inden Jul~~

~~Julekort skrives – og sendes~~

Det er ikke meget jeg mangler. Jeg kan ikke lige komme på mere nu, jeg skal have ordnet, kommer jeg på mere, må det hellere på listen, så I kan se, hvor effektiv jeg har været NU vil jeg ind og slappe af.

Julestress

Udgivet den 11. december 2012 af Deborah

Man skulle ikke tro, at jeg kunne få stress sådan bare af næsten ingenting. Det går nu ellers meget godt synes jeg. Det gik pludselig op for mig, at Julekort til udlandet skulle afsted i morgen. Jeg har så kun et, jeg skal sende den vej rundt, men det gav lige anledning til at tage mig lidt sammen hele vejen rundt. Det skal jo gøres, og bliver ikke en dyt bedre af, at jeg udskyder og udskyder – vel?

Nå som sagt så gjort. Nu har jeg handlet og ordnet Julegaver online. Imorgen skal jeg så bare have bestilt en smule mere og hentet en bog, jeg har lovet at sende for en af mine læsere her. Og så have skrevet det ene udenbys kort, det kan jeg vel overkomme – mon ikke? Så er der lige resten af Julepynten der skal først findes og også op – måske jeg når det – hvis jeg er heldig. Det var også planen, jeg skulle prøve at bage nogle småkager til Jul, og se om jeg kan finde tid til nogen gæster også – hvor bliver tiden aF??

Nu gider jeg simpelthen ikke mere i dag….over and out!

Svimlende affære

Udgivet den 4. december 2012 af Deborah

Som jeg har nævnt, så svimler det her. Det p…. mig af for nu at sige det på godt dansk, for det hæmmer altså fremskridtene en del. Idag har været sådan en dag, hvor jeg har snurret rundt om mig selv, helt bogstaveligt udover svimmelheden og næsten intet fornuftigt har jeg fået gjort. Joh, skrevet et enkelt indlæg her er det da blevet, men ellers har jeg forsøgt at banke mine medkompetanter i Songpop på Facebook, og så var jeg nede og hente øjendråber i morges. Nu håber jeg så bare, de tager det, for det er faktisk ret så ubehageligt. Og så krydser jeg alt jeg har for at de støvler, der er bestilt kan bruges, for jeg trænger for nogen varme og gode støvler.

Jeg skulle have det sidste Julepynt op, men der er flere problemer i den øvelse. Dels står min Julepynt i kælderen fordelt på op til flere flyttekasser (sagde du flyttekasser? – ja det gjorde jeg), og i to rum. Jeg troede fejlagtigt, at resten var i rum 2, og da jeg så skulle lede i rum 1 var jeg dels så svimmel at det måtte opgives og dels var det blevet så sent, at jeg intet kunne se. Der er nemlig ikke lys. Så den øvelse blev udskudt til imorgen, hvor jeg kan vandre ned med en kasse mere der er tømt og forhåbentlig få hængt resten op. Nu vil jeg smide mig på sofaen og se den film, jeg lejede i dag.

Lidt Julestemning og tanker om en koncert

Udgivet den 2. december 2012 af Deborah

Som nogen måske husker, så nævnte jeg for noget siden snart, at jeg gerne ville til koncert med de her gutter – IL DIVO, som jeg er helt tosset med. Der er ikke mange kunstnere, der kan få mig til at smelte helt og aldeles som de kan. Der er kun en, der er kommet op på siden af dem og som gør lidt det samme for mig, det er Michael Bolton, som jeg vitterligen også har set 3 gange Live. Tænk at høre dem sammen, det ville da være helt vildt!

Næste gang de her gutter turnere kommer de til DK. Desværre er Horsens uvist af hvilken grund blevet koncertmekka, og det bliver for meget at skulle helt derover. Ikke kun pengemæssigt, men også helbredsmæssigt. Det går ganske enkelt ikke. Dennegang har de også en kvindelig solist med, og intet ondt om hende, men jeg vil altså også hellere have drengene “rent” om jeg så må sige, hvis jeg endelig skal se dem.

Jeg håber, de kommer til København på et senere tidspunkt, og indtil da vil jeg købe mig en DVD med dem – så kan jeg sidde og savle og være helt væk, ganske helt for mig selv. Det går garanteret udemærket.

Hvid første søndag i Advent

Udgivet den 2. december 2012 af Deborah

Jeg blev noget overrasket, da jeg fik slæbt mig over og kigge ud i morges. Hvidt vinter-wonderland! Ikke at det gør mig noget, det kan da kun højne Julestemningen, som der ikke er så meget af her, så det gør noget.

Efter at have prøvet at vågne længe, og set morgenens afsnit af Eastenders, tog jeg mig sammen og fik slået en dej sammen af det sidste mel i butikken. Altså skal der købes mel, for jeg fandt da lige et udstikkersæt igår, jeg helt havde glemt, og det kunne da være lidt sjovt, at bage bare en slags småkager.

Dejen spørger du? Ja, jeg skal prøve endnu en opskrift fra den supergode kogebog. Dennegang en pizza fra Hugh’s hånd – elsker bare den kogebog. Det er skønt, når man får det sådan.

Ikke nok med det, jeg fik også slæbt mig i kælderen og hentet en kasse Julepynt mere, så det vil jeg skynde mig ind og få op, ligesom støvsugeren altså skal i sving og når det er gjort, har jeg fortjent et stort krus af den gode Julegløgg – mon ikke?

deborah.dk

- Vegansk mad, fotografering – og meget mere!

Tag-arkiv: Jul