Lidt stille og på tur

Jeg startede dagen i stalden og der var meget stille på Enghavelyst i går. En meget stor portion af Særen Jensen’s stald var taget til løb i Stockholm, så det giver jo lidt anderledes stemning når halvdelen af stalden mangler. Men vi var der da, og jeg havde taget kage og brød med. Blåbærmuffins, for jeg havde nogle blåbær, der skulle bruges. Det blev de så og muffins blev gode, men opskriften kan forbedres, så det vil jeg gøre på et tidspunkt.

Vi var 3 fra stalden der havde aftalt en tur på landet, og det glædede jeg mig meget til, samtidig med, at det af mange årsager, blev en lidt underlig dag. En tur på landet betød jo, at jeg fik min elskede Kicker at se. Han har det godt og elsker stadig sine Polo og gav også kys, ganske som sidst. Så dejligt at se ham. Jeg mangler ham, hver eneste dag, og jeg har så sent som i forgårs tænkt over, hvor lidt for at sige slet ikke, jeg har været i Dyrehaven i år, fordi jeg ikke har ham, at gå tur med. Selvfølgelig kan jeg gå derud alene, men det bliver bare ikke. Det har i det hele taget været et år, jeg godt kunne rive ud af kalenderen, også den vej rundt.

Når det er sagt ved jeg jo også godt, at sålænge jeg ikke er meget syg, sådan alvorligt, skal jeg ikke klage. Men vi ved allesammen, at alt er relativt. Og jeg har jo stadig mine ting at rende om. Og skal så iøvrigt igen i morgen.

Det var dejligt, at hilse på Kicker som sagt, men han går der jo ikke alene, der er føl og følhopper også, og dem hilste vi også på ligesom hingsten Pistachio – eller vi så ham, for han gad godt nok ikke snakke med os. Til gengæld var resten helt vildt snaksagelige, og det skyldtes også, at vi havde gulerødder med. Men også ellers. Kicker fik både gulerødder og Polo, og det klagede han ikke over, men der var nogle af vennerne, der gerne ville spise dem også – altså Poloerne, som det langt fra er alle, der vil spise.

I morgen står den som sagt på en tur til speciallæge, og måske et smut i stalden. Og så har jeg stadig bunker at lave her. Der er stadig rigtig meget, der er op ad bakke (for nu at sige det mildt) og jeg har det faktisk ikke godt med mange ting lige nu. Men det er privat, og jeg kan ikke gå yderligere ind i det. Når jeg så har sagt det, vil jeg også gerne sige tak til dem, som er der og støtter op i en for mig svær tid. Der er heldigvis mange.

Den bedste torsdag

I torsdags var jeg på tur med to hesteveninder. Det var en længe ventet tur nordpå til vores træner Hanne Bechmann og besøge alle hestene der og hende selvfølgelig og ikke mindst Kickertutten. Jeg har vist nævnt “et par gange” at jeg savner ham, ganske forfærdeligt.

Han gik på fold med ganske mange andre heste, men jeg synes, det vigtigste, at vise lige her nu, er ham, for han var det, hele turen handlede om sådan set (for mig ihvertfald), selvom jeg også nød de andre. Det var fantastisk vejr, men det med at fotografere hængte ikke helt sammen for mig og mine fotos er ikke blevet, hvad jeg havde håbet på. Men så må vi derop igen. Og om ikke andet kan jeg tage toget og blive hentet der og så besøge og have mere tid til at koncentrere mig om det.

Men her ser I ihvertfald Tutten, som var glad for at se mig, og ikke havde glemt at give kys. Polo vi havde med til ham, faldt i rigtig god jord og sjovt nok ville hans bedste veninde på folden (åring ud af Miss Valuev) også gerne have dem.

Det var ugens 3. arrangement som var totalt på hyggeplanet, og jeg kan ikke sige, at det var det bedste, for de var alle skønne, men det var fantastisk at se min lille ven igen. Der skal ikke gå længe igen.

Feriebørn og weekenden

I går var jeg i stalden og sige hej for første gang meget længe. Det var hyggeligt. Mens jeg var der fandt jeg så ud af, at Kicker og Monte Carlo allerede samme dag ville køre på landet. Det havde hele tiden været min mening, at jeg ville med op og se, hvordan det spændte af. Så jeg susede hjemover efter kameraet og retur. Det viste sig at Susie også gerne ville med, og vi kastede os ind i bilen. Det var lidt heldigt, for vi var der ligesom de var landet. Så det var godt. De tog det rigtig fint, og selvfølgelig tog de et par æresrunder, men for det meste stod de nu bare og kiggede, og for Kicker’s vedkommende lyttede. Det er noget, han gør rigtig meget, også når han er i skoven under rytter og når vi går tur. Vi manglede næsten bare blomsten og egetræet, så kunne han været Tyren Ferdinand, så det var ganske som ventet.

Egentlig havde jeg ikke energien til det, men jeg gjorde det, fordi jeg ville. Det betyder jo så også, at jeg er ekstra træt i dag. Som vanligt har jeg ikke sovet nok, og til formiddag havde jeg forpligtelser. I forbindelse med min fars bortgang, er der stadig pratikaliteter, der skal ordnes. Det sidste var besøg hos advokat i dag. Det blev gjort, men mit hoved brød sig ikke om, så jeg vil gå hen og slappe af, og så iøvrigt ønske jer alle en rigtig god weekend.

Min står på den sidste galopdag i år, hvilket er på søndag, hvis nogen skulle have lyst til det. Efter weekenden skal jeg fuld speed igang med at planlægge tur til USA og så iøvrigt have ryddet op og gjort hovedrent her. Kede mig behøver jeg ikke gøre, hverken her eller i stalden selvom Kicker er taget på ferie. men savne ham, det kommer jeg helt sikkert til. Fotoet er fra i går, hvor Monty og Kicker ikke veg langt fra hinanden.

En hel dag med heste

I dag har vitterligen stået i hestenes tegn hele dagen. Første var jeg i stalden, hvor jeg skal love for, jeg var eftertragtet, fra jeg trådte ind ad døren. Jeg skulle mindst have været delt i tre dele, for at nå bare halvdelen. Det kan man ikke, så jeg var ligesom nødt til at sige nej til nogle forespørgsler. Men vi nåede det hele.

Efter stalden gik turen videre med to hesteveninder fra stalden op for at se årets føl hos træneren. Hopperne kender vi jo udemærket, for vi har haft dem begge i stalden. Loquita og Miss Valuev. Her ovenfor er det Miss Valuev med hendes hoppeføl efter Kahyl (IRE), som hun er i fol med igen. Vi hyggede med at gå og kigge føl og nusse mest hopperne, men Loquita’s føl, er godt nok noget for sig, og den kom selv for at sludre, når mor blev for kedelig. Ikke at hun på nogen måde klistrer til mor, tværtimod, er hun meget “fremme i hovene” (om jeg så må sige). Dejlige føl hele vejen rundt, og der kommer mere om dem herovre, når jeg lige får energien til det.

Efter alt det friske luft og følkiggeri, kørte vi herhjem og spiste en dejlig portion pasta og drak et par glas kold hvidvin. Dejligt, dejligt var det, at få en sludder med tøserne. Nu må jeg indrømme, jeg er mere end brugt, og vil hen og slappe af. Jeg fik lige vredet min ryg i dag, så jeg håber og beder til, at jeg kan gå i morgen. Jeg forebygger med smertstillende, og muskelafslappende. Tak til pigerne og træneren for en dejlig dag!

I sne regn står urt og busk i skjul

IMG_9414opt2_BesøgHanne090715

Ja hvorfor skriver jeg nu sådan. Godt spørgsmål, sangen kom til mig, mens jeg sad og ordnede fotos til indlægget, og jeg synes, det var oplagt at erstatte sne med regn. Der var nu ikke meget, der kunne gemme sig for hverken regn eller blæst i dag.

Men for nu at starte med begyndelsen, så tog jeg i stalden til morgen. Ikke tidligt, tidligt, men tids nok til ikke at gå glip af noget (det skulle jeg jo nødigt). Vi blev enige om, at Kicker gerne ville en tur ud og gå med mig, og det kom han selvfølglig. Vi hyggede os som altid, og fandt gode steder for kløver og slige ting, som Kicker kan lide. Så nåede vi lige retur, og så begyndte det for alvor at regne. De andre var ude, så jeg ordnede Kicker, så han var klar til den lille tur, han skulle på med Susie senere.

Senere skulle Susie og jeg så på tur, men hun skulle være færdig med at ride. Ingen grund til jeg gik rundt der og gloede, så jeg tog ned og besøgte min far. Han var i opholdstuen og se TV, og jeg blev ikke så længe. Han havde efterlyst noget drikkelse, som jeg havde med til ham. Vi aftalte, at jeg ringede til ham i morgen.

Så var det hjem lige få lidt mad og vente på Susie skrev, at hun var landet på Enghavelyst. Så kørte jeg ned efter nogle gulerødder og æbler og hentede jeg hende. Først gav jeg dog lige Kicker en bid æble. Egentlig ville vi mest op for at sige hej til Lariyda, som tager afsted til Hjortebo (Stutteri) på mandag, men selvfølgelig ville vi gerne se dem allesammen.

Man kan kun sige, at vejret bestemt ikke var foto/heste/udevejr. Det stod ned i tove og den smule fotos jeg nåede at tage, var et kort øjeblik, hvor det næsten ikke regnede. Men som det også ses på fotos, var hestene også gennemblødte. Vi var faktisk også godt våde, da vi trak indenfor for jordbærkage og kaffe, og en god sludder med træneren. Rigtig hyggeligt var det, men vi aftalte, at vi snart kommer igen og tager flere fotos. Ikke mindst af de to smukke åringer, hun har gående.

Også madammerne kunne kende os, og der er noget helt særligt over sådan en flok følhopper. Begge Hannes hopper er i fol, og Loquita ser ud som om, hun er langt længere henne end tilfældet er, men hun bliver altid enorm.

Vel hjemme igen var jeg lige inde og kysse Kicker farvel og give æbler og så kørte jeg hjem. Stakkels Susie skulle cykle, men sålænge man i det mindste skal hjem i bad, kan det bedre gå. Jeg lavede en “tøm-køleskabet-curry” med blomkål, gulerod, kartoffel, chili, rød peber og løg/hvidløg. Den blev supergod, og det var ved at være noget siden, jeg havde fået sådan en. Og det var også lige vejr til det. Nu vil jeg tage et bad, og slappe helt af.

Husk at holde musen over fotos for tekst!

IMG_9422opt2_BesøgHanne090715

Årets årlige…..


En flok heste på en fold, det bliver ikke bedre for mig. Her en lidt blandet flok, og det er efter bedste evne fra venstre: Miss Moet og føl, Bohemian Prinsess, Loquita og No Polution


Hanne med hingsteåring (Pistachio-Working Girl)


Hingståring (Pistchio-Phoenix Phantom)


Susie i godt selskab, mellem Loquita og Queen of Burlesque’s føl (medmindre jeg tager fejl)


De gule marker, var bare for fristende. Jeg fatter ikke hvor tiden bliver af – allerede? Men flotte er de. Jeg kunne sagtens have brugt mere tid, både på heste og marker, men vi ville også gerne hjem inden myldretiden

Det er blevet en tradition, at vi tager den her tur Susie og jeg. Til hestene nordpå, og kigger til de ældre, og tjekker føl og åringer og bare nyder heste, som vi elsker og kan gøre i timevis. Vi fotograferede åringer og nogle af de andre og hygget fik vi også med kaffe og kage i går. Det var bare så hyggeligt, som altid. Hestene var faktisk superartige, omend de jo altså ikke vildt fantastiske udi diciplin “stå stille”. De har ikke lært sådan de der stands kommandoer rigtigt (når vi taler åringer), så de går bare. Og lytter de ikke, har de ligesom størrelsen med sig. Men det gik da omend det ikke er det letteste at fotografere den slags. Øvelse gør heldigvis mester, så det gik alligevel.

Vi tager en tur til en anden dag. Det er bare for hyggeligt. Og jeg kan slet ikke få nok af at fotografere og sludre med hestene. En dejlig dag var det. Så havde jeg også fået hest nok den dag, for jeg var i stalden først, så selvsagt træt, da jeg endelig landede her.

Gårsdagens glæder


Den smukkeste, vi kom for at besøge – Finish


Phoenix Phantom er en madamme og en kraft, man skal tage alvorligt – stor og mægtig og meget dejlig er hun


Katrine hilser på Munay’s søn


Hanne med åring v/Binary File – Munay – han ligner sin far som snydt ud af næsen

Gårsdagens planer var lige så klare som himlen var blå. Turen gik nordpå til Karlebo, for at besøge Den Røde sammen med Katrine. Den aftale havde vi lavet forlængst, at vi skulle en tur derop sammen. Men det her vejr, har ligesom sat en stopper for det, ligesom det jo også lige skal være sådan, at jeg har bilen.

Igår faldt alt så på plads, og vi havde endda det smukkeste vejr at køre i. Det var koldt, men meget flot. Da vi kom stod alle hestene oppe ved lågen og det gjorde, at vi blev udenfor. Det er let at komme i klemme i den situation, og det er ikke det smarteste. Der var også ret mudret og det gør jo så, at man også har svært ved at komme væk, skulle der være behov.

Alle Hanne og Jens’ heste er nu søde synes jeg, og det går såmænd heller ikke så meget på det. Faktisk tværtom, så er problemet især i forhold til Finish, at han ikke dele opmærksomhed med nogen! Går man derud så kommer han gladeligt og sludre, men det gør 10 andre også, og SÅ har vi problemet 🙂 Selv på den anden side af hegnet, kan de godt holde sig væk, når han skal snakke med os. Det gjorde de så, efter at han havde lagt ørerne helt ned ad ryggen næsten og bedt dem meget bestemt om at “pakke sydfrugterne”.

Vi stod og sludrede lidt med Hanne incl. hunde, da Jens kom hjem og så skulle alle dyrene ind og det i sig selv, er jo lidt af et cirkus at få så mange heste ind. Men det gik stille og roligt, som det oftest gør oppe hos Jens og Hanne. Da vi havde tullet lidt rundt, og affodret hele Finish’ stald med gulerødder og kælet med ham, så var vi godt forfrosne. For selvom himlen var blå, så var det hundehamrende koldt.

Så vi besluttede at en varm bil vist var tid. Vi kørte omkring Katrines forældre en tur og fik en kop kaffe. Det var lige, hvad vi trængte til. I godt selskab går tiden og pludselig var klokken da aftensmadstid, og vi skyndte os at bryde op og sætte kursen hjemover. Det var rigtig hyggeligt, og eftersom Katrine er opvokset deroppe, kunne hun fortælle, hvor alle de kendte hestesteder ligger og har ligget. Så det var med indbygget guide. Slet ikke tosset. Det gør vi helt sikkert igen. Du kan se flere fotos og læse mere om turen på Finishfirst.dk og alle fotos ligger på Flickr.

På tur og træt


William Tell på folden idag

Jeg smuttede hjem efter jeg var i stalden og skiftede til den uldne trøje og gummistøvlerne. Solen havde kigget frem om formiddagen, og glimt af blå himmel var der endda også. Jeg øjnede en chance for nogen gode fotos på landet. Og nu havde jeg bilen, og den røde vi jeg jo altid gerne se, udover at jeg også har Goodie og William deroppe. Masser af grunde til en køretur på landet.

Den med det gode vejr kunne jeg hurtigt glemme. Da jeg kom ned til bilen var det så småt begyndt at regne og det var mørkt, mørkt og det skulle generelt kun blive værre med små ophold indimellem. Men lidt fotos fik jeg taget under et af opholdene.

Jeg var fuldstændig færdig, da jeg kom hjem og gik ud som et lys. Så de sidste fotos må komme… Lige nu skal jeg simpelthen til ro. Imorgen en lille smut i stalden og så til lægen for den sidste influenzavaccine og så er det weekend. Godnat…..

Påskelamføl hos Bechmann Stud.


Den store midterfold, hvor de fleste af de andre holder til


Munay med sit hingsteføl efter Binary File


Birgitte får sig en sludder med Munay


Phoenix Phantom med sit hoppeføl efter Pistachio – meget lidt selskabelig, hvorfor der heller ikke er så mange af hende


Miss Moet’s hingsteføl efter Pistachio


Munay med barn – Hingsteføl efter Binary File


Miss Moet med sit hingsteføl efter Pistachio


Miss Moet og Munay med deres føl – Phoenix Phantom var marcheret op i den anden ende og tydeliggjorde på det bestemteste, at hun frabad sig barselsvisit, så vi gik pænt vores vej til sidst, for ikke at skabe uro


Ikke kun hestene trives – her en sommerfugl


Søde søvnige Mr. Tesio, som gik for sig selv, var det sidste indtryk inden vi vendte næsen sydover igen

Der er ikke meget at tilføje udover, der ikke er meget, der er sødere end sådan nogen føl. Jeg kunne have fotograferet MEGET mere og bare studeret, men dels havde vi jo ligesom også været på farten hele dagen og desuden ville vi ikke forstyrre hopperne for meget. De er trods alt lige nedkommet. Når de er lidt større drøner jeg derop igen.

¨