Den rette påklædning

Når man er hestemenneske, er der ikke noget, der hedder dårligt vejr. Man er ude i alt slags vejr og hestene skal passes ligemeget om det regner, sner eller som i mandags stormede 50 pelikaner. I lørdags fik jeg købt mig et par thermostøvler, for nu skal jeg jo ride i alt slags vejr netop. Og i en arktisk kulde, som vi har haft her de seneste dage, så måtte der drastisk midler til. Jeg havde nu tænkt mig, at jeg skulle have dem alligevel og skulle have købt dem ugen før, men da var jeg syg. Til gengæld var de billigere end jeg troede, med hele 200,-kr., og det er jo sjældent, det går den vej. Heldigvis findes, der så mange muligheder nu. Jeg fik mig iøvrigt også et par handsker et par uger før.

Altså kom støvlerne med mit hjem og i mandags var det jo netop et stormvejr af rang, så jeg tænkte, at det var passende at teste dem. Og det gjorde jeg, og iøvrigt var jeg pakket ind i uldne undertrøjer og thermostrømper, og andet varmt tøj. Jeg frøs overhovedet ikke. Men jeg var en overgang bange for, at både Dustin og jeg skulle tilte, så meget blæste det. Det var så også helt oppe ved slottet. Hold nu op, vi skyndte os i læ igen. Vi havde en rigtig god tur, og jeg elsker at ride på Dustin. Føler mig så hjemme med ham, og det er nok det bedste, der er sket mig siden, jeg fik min familie i USA. En stor, stor glæde, også fordi jeg troede, jeg var færdig med at ride, men det er jeg så ikke.

En anderledes lørdag

Lørdag plejer at være galopdag. I lørdags var der ikke galop. Jeg har en dejlig veninde, der rider om lørdagen og hun er næsten lige begyndt at ride på en ex-galopper, som jeg synes rigig godt om. Så vi aftalte, at jeg skulle komme op og se hende ride og det gjorde jeg. Det var dejligt vejr og jeg kunne sagtens tåle noget motion, så jeg gik derop. Fotos er fra turen til Mattssons Rideklub, hvor jeg også kender et par andre mennesker. Det var rigtig hyggeligt, og det blev vi enige om, at vi ville gøre igen.

“Basse” som Bassiano kaldes i daglig tale, var skøn og dejlig, omend meget frisk, men det gik fint alligevel. Efter endt gerning blev jeg kørt hjem for at gå i den hede, der nu var, ville jeg ikke udsætte mig selv for. Men fint at lave noget andet end galop, selvom det stadig involverede heste. Bassiano, ses på de to nederste fotos. De sidste er sjovt, fordi han elsker vandposten de har i gården på Mattssons, og måden han drikker på. Han drikker ikke som heste gør normalt med læberne i overfladen af vandet. Han stikker hele mulen (gerne hovedet, hvis han kan komme afsted med det) under vand, mens han drikker.

Iøvrigt blev jeg således meget heldig og se min dejlige veninde 2 gange på en weekend, for hun var her om søndagen og få lidt mad og en kop te på altanen, og det var så hyggeligt, og selvfølgelig havde hun hundene med.

At føle sig overvældet

Jeg er ikke i topform for tiden. Ikke så meget fysisk, men mere mentalt, hvor jeg hænger i bremsen. Det er der mange grunde til, som jeg ikke vil komme ind på her, og det gør nok også, at jeg fra morgenen af, bankede mig selv oveni hovedet og blev helt overvældet over, alt det, jeg har at lave. Fik mange søde kommentarer desangående på Facebook. Jeg synes ikke, det plejer at gå mig sådan på, men som sagt, det er nok humøret generelt.

Det endte faktisk med, at jeg nåede mere end beregnet. Jeg fik ordnet en hel mappe af hesterelaterede fotos (det tog så også hele dagen, selvom der egentlig ikke var så mange igen) og så fik jeg gået en tur på 4,3 km, hvor disse fotos stammer fra. Det var rigtig fint vejr, og som det ses, var lyset fantastisk flot.

Jeg nåede lige hjem inden det blev mørkt, og var glad for, at have fået noget luft. Nu vil jeg sove og så håbe, at jeg er i bedre humør i morgen.

Knitrende klart

Det knitrende klare startede i går. Og som det plejer at gå ved man aldrig, hvornår det slutter. Så jeg greb dagen og kastede mig udenfor. Jeg skal jo også have genoptaget det med at gå, og i det hele taget stramme op på den konto. Så en tur ud i går, var mere end passende. jeg endte med at gå til Bellevue/Mattssons Rideskole og så snød jeg godt nok og tog toget retur. Det var egentlig ikke meningen, men jeg ved jo aldrig, hvor ondt jeg får, og jeg kunne mærke, at nu var det ligesom nok, så jeg hoppede på toget. Jeg fik også taget et par fotos af det dejlige vejr. Efterfølgende var det bare afslapning og en sludder med min bror i USA. Så dejligt, at få en sludder med ham. Jeg savner dem derovre og ville ønske, jeg var derovre som sidste år i varmen ikke mindst. Men det kommer igen. Det talte vi også om.

Jeg har gennem længere tid haft problemer med min telefon og opladning og nu måtte jeg gøre noget. Det eneste sted, jeg sådan lige kunne se, der havde reparation fra gaden var MyTrendyPhone. Der ligger en i indre by og så ligger der blandt andet også en i Hillerød. Jeg kan rigtig godt lide Hillerød og køreturen med toget er næsten den samme, så det blev den. Jeg skulle dog lige finde den, og det var ikke helt så let, men med hjælp fra søde borgere deroppe, lykedes det.

Konkulsionen er, at det er kablet. Så formedlest 49,- kr. fik jeg et sådan, og håber så, at problemet er løst. Jeg ventede meget længe, og der var megatravlt, så har du brug for deres assistance, og er helt sikker på, hvad problemet er, så book tid online. Det kan man nemlig. Efter den omgang gik jeg retur mod stationen. En tur på 1,5 km, så jeg fik da gået noget i dag også. Klog af skade, har jeg lært at tanke op med smertestillende (det havde jeg så ikke gjort i går), for det med at spille helt og næsten ikke kunne gå, når jeg skal retur, holder ikke.

Jeg fandt en “Dollar-Store” på vejen, og der fandt jeg et par ting, der også passende kunne kommemed hjem. Og så spiste jeg en Panino (Ciabatta) sandwich, uden mozarella fra Piccola Italia. Den smagte dejligt. Jeg tilstræber jo en vegansk kost nu, men det var først bagefter, at det slog mig, at der formentlig jo også er ost i pestoen. Oh well, det er der ikke at gøre ved, så må jeg huske det næste gang. Egentlig ville jeg vente med at spise noget til jeg kom hjem, men klokken var efterhånden mange og jeg var helt dårlig af sult, så der var ingen vej udenom. Jeg havde kun fået en af de gode Alpro To Go Yoghurt i morges, og det kan altså ikke holde en gående hele dagen.

Jeg var her retur ved 14-tiden og nu slapper jeg af igen. I morgen står den igen på oprydning og rengøring. Fotos foroven er fra i dag fra Hillerød og nederst er fra i går på min tur til Klampenborg. Som det ses, var det begge dage knitrende klart og de stakkels fugle i Hillerød frøs om numsen vil jeg tro, men der var frostfrit i et lille område nær kysten. Om det er slået fri, eller bare ikke var frosset ved jeg ikke. Men ellers var Slotssøen frossen.

Ligesom nok nu og ellers en dejlig dag

Jeg ved ikke lige, hvad der sker! Det er som om, at glæden ved fundet af mine søskende og familie i USA skal opvejes af dårligdomme. Indtil nu er 5 personer, jeg kendte døde på mindre end 6 måneder. To var dog gamle og syge, men den ene var så min far og den anden en tidligere nabo. En var en god ven, der døde 55 år gammel, en var en ægtefælle til en meget sød dame jeg kender (iøvrigt min fantastiske værtinde på B&B i Newmarket) og den sidste, jeg lige opdagede i går, er Sue, som malede de fantastiske kort med galopmotiver, som jeg ofte har reklameret for her på siden. Det var også hende, jeg mødtes med, da jeg var ovre og se Frankel, og vi havde det superhyggeligt. Jeg havde håbet, at møde hende igen. Nu synes jeg godt, det må stoppe. Det er næsten ved at være sådan, at jeg ikke tør undersøge, hvis jeg ikke har hørt fra nogen et stykke tid. Sue plejede altid at skrive her op til Jul og minde om køb af kort og iøvrigt bare smide en hilsen. Det lader til, at hun har været syg gennem et stykke tid, men jeg kender ikke de nærmere omstændigheder. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg har fået dødsfald nok sådan lige.

Alt dette påvirkede mig (udover andre spekulationer), så jeg sov ad helvede til for at sige det mildt. Jeg havde ellers fint selskab, for min venindes to små hunde var her. Dem skulle jeg passe til og med i dag, hvor hun ville hente dem til aften. Fotos ovenfor, er fra vores tur til morgen. Vejret var flot, men bidende koldt og ikke mindst stormede det 10 pelikaner. Jeg var næsten bange for, at hundene ville lette. I dag var iøvrigt første gang, jeg gik med dem uden snor. Jeg har passet dem masser af gange, og ved de er superlette at styre, men når det ikke er ens egne, er man altså forsigtig. Men idag skulle det altså prøves, og selvfølgelig gik det superfint. Meget dejligere for dem og også for mig.

Som det ses, er det nye kamera, og ikke mindst mit nye objektiv det helt store hit. Nu kan jeg fotografere yndlingshusene meget bedre og knivskarpt (der er klart nogen, der ikke går ned på huse eller biler!). Der stor, stor forskel. Men det andet objektiv, er jo også så gammelt, at det burde have været kasseret og bliver det nok også nu, for det ér færdigt. Det er en fornyet glæde at fotografere med det nye på alle måder.

Som en fodnote har jeg fået ryddet en del op her, og nu begynder det at tage sig fornuftigt ud. Jeg har ikke pyntet til Jul som sådan, for jeg er her alligevel ikke, så det kan være det samme. Også på madsiden, har jeg været god. Jeg har fået lavet Dal til fryseren og spist til frokost og så har jeg lavet en af Kirstens opskrifter til aften – den var også god.

Nu har jeg afleveret hunde, spist og siddet her. Så nu er jeg klar til at hoppe under dynen. Forhåbentlig kan jeg sove, men efterhånden forventer jeg mig ikke det vilde. Det kan være, jeg tager en pille for, at få sovet ud. Sådan må jeg ty til engang imellem, hvis jeg skal kunne fungere. Ihvertfald håber jeg også, I må sove godt.

Weekendhilsen

Så ramte vi weekend – igen var jeg lige ved at sige! Tiden går alt for stærkt,og jeg halter bagefter, så godt jeg kan.

I ugen der er gået, er min far kommet på et genoptræningscenter, og så må vi se, hvordan og hvorledes. Selv er jeg ved, at være over grænsen for, hvad jeg kan magte, men det kommer der en løsning på snarest.

I morges kunne jeg dårligt gå. Heldigvis er det sjældent, jeg har de der voldsomme smerter i hoften, men i dag var det helt, helt galt. Så galt, at jeg måtte have de stærke, stærke piller i sving, og så kan jeg så blive smådårlig af dem også. Så det er sådan lidt pest eller kolera, at tage dem. Men i dag gjorde jeg så. Det betød så også, at jeg sov det meste af eftermiddagen.

Foto er af to smukke murstenshuse, Emil og jeg kom forbi i dag, og en forhave, der rent faktisk er det, en forhave bør være – en have og ikke en parkeringsplads eller en gold fliseørken. Det vinder desværre fremmarch, ligesom folk helt har glemt en tradition for smukke murstenshuse i Danmark. De skal med fandens vold og magt enten vandskures eller pudses til ukendelighed og meget, meget ofte er det gyseligt. Disse to uspolerede perler mødte jeg dog i dag, men tro mig, de skal nok blive ødelagt henad tid.

Efter jeg havde gået aftenturen med Emil, fik mens det endnu var godt vejr ryddet op på mine altaner, vandet blomsterne der, og plantet lidt om og fejet. Det var skønt at få gjort og så lavede jeg en gang, “hvad køleskabet bragte” med nudler til. Nu sidder jeg så her, godt og vel brugt op, men jeg ville ikke undlade at ønske jer en god weekend.

Over stok og sten – helt bogstaveligt!

Jeg er målløs. Den her bil har stået, hvor den står nu i ca. en uges tid. Først troede jeg, at det var en dårlig joke, at nogen havde løftet den derind. Grunden til,at jeg kunne tro det, er at hele vejen rundt er der store kampesten, så man netop ikke kan køre derind. Sidst jeg fotograferede uheld der, var vedkommende dog så relativt heldig at bruge autoværnet – ikke denne gang!

Det var først i dag, da Susie og jeg var ude og gå med Indy og Kicker, det gik op for mig, at den dælme er kørt derind. Hvad så med kampestenene? Tjah, det var så ingen hindring åbenbart, ihvertfald ikke når man kører ind i dem, og flytter den sådan ca. 3 meter og selvsagt totalskader sin bil i processen!!

Vedkommende, der har kørt, har taget turen ind over cykelstien og er så fortsat direkte ind i den her kampesten og er landet, hvor bilen så står nu. Og tro mig, den kommer aldrig ud og køre mere. Hvordan hulen, han har båret sig ad, kan man kun gisne om. Enten har han troet, at han kunne overhale indenom via cykelstien og køre ud igen på kørebanen, eller han har været påvirket og har mistet kontrollen eller er faldet i søvn ved rattet. En mulighed er også, at bilen er stjålet, men det er ren spekulation. Jeg tør slet ikke tænke på den lyd, det har sagt, da han kørte ind i den sten. Der bor jo nogen lige på hjørnet, og vedkommende havde set en mandsperson gå derfra, gå over til bussen, ryge en cigaret, og så iøvrigt tage bussen. Siden har bilen stået der.

Indtryk fra gåturen i går

Her er indtryk fra min gåtur i går set gennem kameralinsen. Hold musen over fotos for beskrivelse. Enjoy! Nu skal jeg have noget frokost og på banen, omend jeg er så træt, at jeg næsten ikke orker det. God dag til jer.

Når man IKKE sætter farten ned

For et par dage siden, landede jeg ved stalden og ved første øjekast (jeg var i bil selv), så det ud som om, den bare holdt der, den fine BMW. Ved nærmere eftersyn, kunne jeg så se, at det ikke var et tilfælde af motorstop, men tværtimod et uheld.

Det er for os, der kommer der ofte, ret så velkendt, at de 40 km i timen, som er anbefalet rundt svinget på Klampenborgvej lige ved Enghavelyst og Røde Port, IKKE er for sjov. Svinget er langt skarpere end de fleste tror og rigtig, rigtig mange kører alt, alt for stærkt lige der. Så sent som igen i går, så jeg en kæmpe lastvogn med anhænger, der for sent opdagede, hvor skarpt svinget egentlig er, men som nåede at bremse ned. Forestil dig han ikke havde nået det!!

BMW’en her nåede det ikke og er skredet ud og har smadret sin højre forskærm og kølerhjelm til ukendelighed. Hvad der ellers er smadret, og om den nogensinde kommer ud at køre igen, ved jeg ikke, men det er en bil der fra ny som minimum koster omkring de 600.000,- kr.!! Synd og skam og rigtig farligt. Man kan tydeligt se, hvor stærkt autoværnet er, for sådan en bil vejer altså 1600 kg, så der er pænt med vægt bag, når den er drønet i autoværnet.

Dem som kender mig ved, at jeg efterhånden er ved at kaste op over trafikreguleringer, hvor det slet, slet ikke er nødvendigt, men lige her, der er det altså. Så fra mig til alle jer bilister derude – sæt nu farten ned i det sving – fra mig, der nu har en ny karriere som kriminalteknisk fotograf eller noget….

Bellevue på en gråvejrsdag

Det var slet ikke meningen, men ofte så giver den slags fototure de bedste billeder. Jeg vågnede med hovedpine – den har jeg så endnu, og havde ikke lyst til meget. Men den opskrift, jeg har sat mig for at lave til middag, krævede, at jeg tog et smut i byen. Så afsted skulle jeg. Greb kameraet i håb om, at blive inspireret på vejen og det blev jeg selvfølgelig. Det er lidt en “erhvervsskade” det med fotograferingen, for man ser motiver allevegne. Ikke altid, men næsten. Lige nu er der alt det udsprungne, og det i sig selv, er jo en smukt motiv.

Inden jeg kom afsted, fik jeg lige kigget mail og der var mail fra min optiker. Jeg har sprunget en gang check over, men det sker der ikke det store ved, for linser havde jeg, og der har aldrig været noget med mine øjne og syn. Men nu var det på tide, og jeg ringede, og ringede, men intet skete…. Meget underligt. Jeg smed dem en mail, efter at have tjekket at jeg kunne ringe til min fastnet, at jeg havde prøvet at ringe, men ikke kunne, men at jeg ville kigge forbi.

Da jeg så kom lidt videre i teksten slog det mig, at jeg længe har haft en vision om at fotografere de nye livreddertårne, der er kommet på Bellevue Strand. Men jeg gad ikke, når der var en mill. mennesker i sommers og fik det aldrig gjort. Den dramatiske himmel i dag var faktisk perfekt, så afsted mod Bellevue gik det på cyklen. Selv på vejen derop, var der motiver og du ser lidt af det hele her. Jeg er blevet helt ferm til ikke at bruge auto-funktionen mere, men at instille mig frem, og i dag legede jeg med lukketider og alting. Synes selv, det er blevet helt godt.

På vejen hjem var jeg forbi min optiker, der bare er verdens bedste, og jeg kan ikke anbefale dem nok. Både på dygtighed og kundeomsorg. Jeg har haft den samme optiker, siden jeg var ca. 15 og da der kom nye ejere, var jeg selvsagt meget spændt på, hvordan det ville være. Det var nøjatig lige så godt, for ligesom min hr. læge i sin tid sørgede for værdig afløsning, så gjorde min optiker det samme. Så servicen og kvaliteten er stadig den samme. Skønt, der stadig findes den slags steder!

Jeg fryser, synes det er hundekoldt og bare slet ikke noget, der minder om sommer, men det kommer forhåbentlig – det må meget gerne regne af her i dag, og så blive godt for resten af ugen og længere. Fredag er galopdag og det er altså alt andet lige sjovere i tørvejr.