Weekendhilsen

Så ramte vi weekend – igen var jeg lige ved at sige! Tiden går alt for stærkt,og jeg halter bagefter, så godt jeg kan.

I ugen der er gået, er min far kommet på et genoptræningscenter, og så må vi se, hvordan og hvorledes. Selv er jeg ved, at være over grænsen for, hvad jeg kan magte, men det kommer der en løsning på snarest.

I morges kunne jeg dårligt gå. Heldigvis er det sjældent, jeg har de der voldsomme smerter i hoften, men i dag var det helt, helt galt. Så galt, at jeg måtte have de stærke, stærke piller i sving, og så kan jeg så blive smådårlig af dem også. Så det er sådan lidt pest eller kolera, at tage dem. Men i dag gjorde jeg så. Det betød så også, at jeg sov det meste af eftermiddagen.

Foto er af to smukke murstenshuse, Emil og jeg kom forbi i dag, og en forhave, der rent faktisk er det, en forhave bør være – en have og ikke en parkeringsplads eller en gold fliseørken. Det vinder desværre fremmarch, ligesom folk helt har glemt en tradition for smukke murstenshuse i Danmark. De skal med fandens vold og magt enten vandskures eller pudses til ukendelighed og meget, meget ofte er det gyseligt. Disse to uspolerede perler mødte jeg dog i dag, men tro mig, de skal nok blive ødelagt henad tid.

Efter jeg havde gået aftenturen med Emil, fik mens det endnu var godt vejr ryddet op på mine altaner, vandet blomsterne der, og plantet lidt om og fejet. Det var skønt at få gjort og så lavede jeg en gang, “hvad køleskabet bragte” med nudler til. Nu sidder jeg så her, godt og vel brugt op, men jeg ville ikke undlade at ønske jer en god weekend.

Over stok og sten – helt bogstaveligt!

Jeg er målløs. Den her bil har stået, hvor den står nu i ca. en uges tid. Først troede jeg, at det var en dårlig joke, at nogen havde løftet den derind. Grunden til,at jeg kunne tro det, er at hele vejen rundt er der store kampesten, så man netop ikke kan køre derind. Sidst jeg fotograferede uheld der, var vedkommende dog så relativt heldig at bruge autoværnet – ikke denne gang!

Det var først i dag, da Susie og jeg var ude og gå med Indy og Kicker, det gik op for mig, at den dælme er kørt derind. Hvad så med kampestenene? Tjah, det var så ingen hindring åbenbart, ihvertfald ikke når man kører ind i dem, og flytter den sådan ca. 3 meter og selvsagt totalskader sin bil i processen!!

Vedkommende, der har kørt, har taget turen ind over cykelstien og er så fortsat direkte ind i den her kampesten og er landet, hvor bilen så står nu. Og tro mig, den kommer aldrig ud og køre mere. Hvordan hulen, han har båret sig ad, kan man kun gisne om. Enten har han troet, at han kunne overhale indenom via cykelstien og køre ud igen på kørebanen, eller han har været påvirket og har mistet kontrollen eller er faldet i søvn ved rattet. En mulighed er også, at bilen er stjålet, men det er ren spekulation. Jeg tør slet ikke tænke på den lyd, det har sagt, da han kørte ind i den sten. Der bor jo nogen lige på hjørnet, og vedkommende havde set en mandsperson gå derfra, gå over til bussen, ryge en cigaret, og så iøvrigt tage bussen. Siden har bilen stået der.

Indtryk fra gåturen i går

Her er indtryk fra min gåtur i går set gennem kameralinsen. Hold musen over fotos for beskrivelse. Enjoy! Nu skal jeg have noget frokost og på banen, omend jeg er så træt, at jeg næsten ikke orker det. God dag til jer.

Når man IKKE sætter farten ned

For et par dage siden, landede jeg ved stalden og ved første øjekast (jeg var i bil selv), så det ud som om, den bare holdt der, den fine BMW. Ved nærmere eftersyn, kunne jeg så se, at det ikke var et tilfælde af motorstop, men tværtimod et uheld.

Det er for os, der kommer der ofte, ret så velkendt, at de 40 km i timen, som er anbefalet rundt svinget på Klampenborgvej lige ved Enghavelyst og Røde Port, IKKE er for sjov. Svinget er langt skarpere end de fleste tror og rigtig, rigtig mange kører alt, alt for stærkt lige der. Så sent som igen i går, så jeg en kæmpe lastvogn med anhænger, der for sent opdagede, hvor skarpt svinget egentlig er, men som nåede at bremse ned. Forestil dig han ikke havde nået det!!

BMW’en her nåede det ikke og er skredet ud og har smadret sin højre forskærm og kølerhjelm til ukendelighed. Hvad der ellers er smadret, og om den nogensinde kommer ud at køre igen, ved jeg ikke, men det er en bil der fra ny som minimum koster omkring de 600.000,- kr.!! Synd og skam og rigtig farligt. Man kan tydeligt se, hvor stærkt autoværnet er, for sådan en bil vejer altså 1600 kg, så der er pænt med vægt bag, når den er drønet i autoværnet.

Dem som kender mig ved, at jeg efterhånden er ved at kaste op over trafikreguleringer, hvor det slet, slet ikke er nødvendigt, men lige her, der er det altså. Så fra mig til alle jer bilister derude – sæt nu farten ned i det sving – fra mig, der nu har en ny karriere som kriminalteknisk fotograf eller noget….

Bellevue på en gråvejrsdag

Det var slet ikke meningen, men ofte så giver den slags fototure de bedste billeder. Jeg vågnede med hovedpine – den har jeg så endnu, og havde ikke lyst til meget. Men den opskrift, jeg har sat mig for at lave til middag, krævede, at jeg tog et smut i byen. Så afsted skulle jeg. Greb kameraet i håb om, at blive inspireret på vejen og det blev jeg selvfølgelig. Det er lidt en “erhvervsskade” det med fotograferingen, for man ser motiver allevegne. Ikke altid, men næsten. Lige nu er der alt det udsprungne, og det i sig selv, er jo en smukt motiv.

Inden jeg kom afsted, fik jeg lige kigget mail og der var mail fra min optiker. Jeg har sprunget en gang check over, men det sker der ikke det store ved, for linser havde jeg, og der har aldrig været noget med mine øjne og syn. Men nu var det på tide, og jeg ringede, og ringede, men intet skete…. Meget underligt. Jeg smed dem en mail, efter at have tjekket at jeg kunne ringe til min fastnet, at jeg havde prøvet at ringe, men ikke kunne, men at jeg ville kigge forbi.

Da jeg så kom lidt videre i teksten slog det mig, at jeg længe har haft en vision om at fotografere de nye livreddertårne, der er kommet på Bellevue Strand. Men jeg gad ikke, når der var en mill. mennesker i sommers og fik det aldrig gjort. Den dramatiske himmel i dag var faktisk perfekt, så afsted mod Bellevue gik det på cyklen. Selv på vejen derop, var der motiver og du ser lidt af det hele her. Jeg er blevet helt ferm til ikke at bruge auto-funktionen mere, men at instille mig frem, og i dag legede jeg med lukketider og alting. Synes selv, det er blevet helt godt.

På vejen hjem var jeg forbi min optiker, der bare er verdens bedste, og jeg kan ikke anbefale dem nok. Både på dygtighed og kundeomsorg. Jeg har haft den samme optiker, siden jeg var ca. 15 og da der kom nye ejere, var jeg selvsagt meget spændt på, hvordan det ville være. Det var nøjatig lige så godt, for ligesom min hr. læge i sin tid sørgede for værdig afløsning, så gjorde min optiker det samme. Så servicen og kvaliteten er stadig den samme. Skønt, der stadig findes den slags steder!

Jeg fryser, synes det er hundekoldt og bare slet ikke noget, der minder om sommer, men det kommer forhåbentlig – det må meget gerne regne af her i dag, og så blive godt for resten af ugen og længere. Fredag er galopdag og det er altså alt andet lige sjovere i tørvejr.

Besøg i Exners hus


Kig til Øresund og Bellavista


Endnu et kig til samme Øresund set fra Skodsborgparken


Exners hus set fra forsiden, havesiden og på vej ud af sideindgang

Jeg sov for en eneste gang skyld relativt længe. Helt til ved 9-tiden, men så havde jeg også været vågen, men faldt heldigvis i søvn igen. Da jeg stod op, havde ugen som meget ofte “overhalet mig indenom” og jeg kunne slet ikke forholde mig til, at det var fredag.

At det var fredag betød, at jeg egentlig havde planlagt, at besøge Exners Hus med Realdania. Heldigvis var det først fra klokken 13, så der var masser af tid. Inden skulle jeg dog lige nå i IRMA, for nu havde jeg sagt, jeg kom ned og fik min undskyldning og vin. Det fik jeg begge dele, hvilket jeg er glad for.

Efter at have dumpet vin og indkøb her, gjorde jeg klar til turen til Skodsborg. Det er først et stop med S-toget til Klampenborg og så et stop med Øresundstoget, og så en gåtur, så var jeg der præcis klokken 13. Jeg kan ikke sige, at jeg som sådan var imponeret over det her hus, langt fra endda. Hverken udefra eller indeni, var det noget at skrive om egentlig, men det er da sjovt at se et hus, bygget lige omkring, hvor man selv blev født. Og så skal der altså ske noget andet end heste også bare engang imellem. Ejendomsmæglere er opfindsomme og jeg kan jo godt se, det er oplagt, så også han var klar til det helt store salgsfremstød. Huset lige ved siden af Exners, er til salg, hvis nogen skulle have 5 mill. de ikke lige ved, hvad de skal med. Du undrer dig måske over, der ingen fotos er indefra huset. Det er der to forklaringer på. Dels var det ikke tilladt (fordi huset er beboet), og dels havde det ikke været muligt med den mængde af mennesker, der var der. Til gengæld fik vi et utroligt flot hæfte med historie og masser af fotos i.

Længere nede af samme – iøvrigt skønne vej og i et stille og meget grønt område, lå et hus, der mere lignede et sommerhus (bjælkehus) – det ville jeg hellere have end det “fine” arkitektegnede. Det var små rum, underlig rumfordeling og nej, jeg ville ikke bo der om, jeg så fik det tilbudt/havde mulighed. Til gengæld kunne jeg godt finde på en lejlighed i Skodsborgparken og foto illustrer, hvorfor. Der er sørme dejligt deroppe, det må man sige.

Det var en dejlig tur og jeg fik motion af gåturen frem og tilbage, taget fotos, og ikke mindst frisk fik jeg havluft i lungerne. Regnen hang tung over mit hoved, mens jeg gik derop, men den holdt sig i skyerne. Det var så lige indtil jeg skulle hjemover. Det var heldigvis ikke så slemt, mens jeg gik til stationen, men senere da jeg lige var nået indenfor, regnede det så ret så meget.

Vel hjemme, har jeg fået sat den vask over, jeg glemte i går, og hængt den op, og nu vil jeg så slappe helt af. For en gangs skyld bringer weekenden ikke galop, hvilket forhåbentlig betyder, at jeg kan komme lidt i bund herhjemme. Rigtig god weekend til jer.

Solbeskinnet søndag

Det var det mest fantastiske vejr her til morgen, og eftersom det var evigheder siden, jeg havde været ude og motionere kameraet lidt, så greb jeg det, og kastede mig ned i bilen. Jeg kunne have taget cyklen, for vejret var så fint, men nu blev det altså bilen, nu jeg endelig havde den. Turen gik til Galopbanen. Hvorfor nu det? Tjah, simpelthen fordi, banen har fået ny ejer/investorer, og der er den helt store ombygning igang. Det måtte jo foreviges, og det blev det så. Egentlig ville jeg jo også gerne have fanget lidt heste, nu jeg var der, men lige i første omgang var der ikke en hest i miles omkreds. Så susede jeg i stalden og det viste sig, at 2 af vores var på vej, og så kørte jeg retur, og fik også fotos af dem, men dem må I vente med til i morgen for nu er det sengetid her. Efter turen til banen var jeg lige forbi og give “min” baby (Good One) en gulerod og så gik det hjemad. Kickermusen? Han gik ude på walkeren så han må vente med at få opmærksomhed til i morgen.

Derudover har jeg bagt i dag. Fastelavnsboller for første gang nogensinde – veganske med creme, remonce og chokolade. Hele svineriet. De ser gode ud, men jeg faster i dag (ad 5:2 faste), så jeg smager dem først i morgen. Jeg må sige, at det ikke er helt så let, at holde dem tæt, som troet. Jeg synes ellers jeg var meget omhyggelig, men det kræver mere, end jeg lagde i det, så nogen var utætte, men jeg tror de smager alligevel. Opskrift og update på det kommer.

Nu er jeg træt, og vil hvile hovedet. Det driller stadig gevaldigt og hovedpinerne er ikke langt væk, ligesom øresusen er ret udtalt også. Det trætter og irriterer, men jeg prøver at få det bedste ud af det, andet er der ikke at gøre. Svimmelheden er stort set væk, så nu nærmer vi os noget fornuftigt heldigvis.

Nu også på mail

Gårsdagens aktivitet, mærkes i den gamle krop, sådan er det, men hold da lige op en god dag. Det eneste irriterende var, at dagen gik alt, alt for stærkt. Med kun 20 minutter imellem hvert løb, blev det for mig, meget stresset, og jeg kunne dårligt nå fra paddocken til vindercirklen og tilbage hurtigt nok – ikke uden at det blev stresset faktisk. Men det gik da. Og mere end godt.

Ovensiddende motiv er også fra banen, og et jeg har brugt før, dog som efteråsmotiv. Nu synes jeg , jeg ville have en sommerversion. Nu har jeg siddet og fiflet fotos igen det meste af dagen, og nu må jeg hvile, hvis jeg skal have en chance for at kunne klare, det jeg har sat mig for i morgen.

En helt anden ting, så er det nu meget tydeligt, at det er muligt at abbonnere på bloggen via mail, vil man gerne det. Jeg troede egentlig ikke, der var et behov, men det er der, blev jeg gjort opmærksom på. Og det skal da ikke være det, der afholder nogen fra at gøre. Så øverst i sidebaren lige under oversættelses”dimsen”, er der en boks til email-abonnement. Det var også muligt før, det var bare knap så tydeligt. Nu er der forhåbentlig ingen tvivl. God aften til jer.

Ordløs onsdag

Mere Ordløs onsdag!

Grå forårssøndag

Vi gik en lang tur til morgen Emil og jeg. Først hoppede vi i “hatteæsken“, kun for at køre kort. Jeg havde nemlig læst, at der var stævne på Mattsons Rideskole denne weekend. Så jeg tænkte, vi kunne gå ned og kigge lidt og se, hvad der skete. Det var på det tidspunkt ponyerne’s tur, og jeg nuppede lidt stemningsbilleder. Ellers mødte vi lidt af hvert. Mine to yndlingsfrisere, cykelryttere, en løbeklub, der holdt kaffeslapperas på parkeringspladsen og masser af forår, der pipler op alle vegne. Nåh ja, og så er der jo altid alle de smukke huse – ikke mindst de engelske rækkehuse, som vi gik forbi i dag. Du ved, hvor du kan se flere fotos senere. Det bliver ikke i dag.

Efter turen ovenfor, skulle jeg til min far. Han kunne ikke finde ud af den lås, jeg havde købt til hans rollator. Det kunne han så selvfølgelig godt, efter, jeg havde vist ham. Vi var ude og gå, fik købt ham en avis. Vi sad lidt på bænken da vi kom tilbage, og lige der, var det faktisk fint vejr. Jeg handlede så lidt for ham og også lidt af det, jeg så skal handle resten af i morgen. Her til aften regner det. Jeg har jeg gang i en ret fra River Cottage. Den er jeg lidt spændt på. God aften derude.