Ordløs Onsdag

Denne sang rummer rigtig mange minder for mig, og det er en af de sange, jeg næsten ikke kan høre, uden at få tårer i øjnene. Men bortset fra min sentimentalitet, så er det en fantastisk dejlig sang, som I passende kan få her på en våd, kold og blæsende onsdag, hvor jeg stadig kæmper med de sidste bunker og en overvældende træthed.

Jeg var flittig i går og ordnede flere heste og havde også et par til frisøren. Sove kunne jeg selvfølgelig ikke aftenen før, selvom jeg skulle op klokken “jeg ved ikke hvad”, og det gik slag i slag, så en lur fik jeg aldrig, og det hævner sig så idag, men jeg får da lavet lidt.

Forever Wonderful – R.I.P. Maurice White


SONGWRITERS: DUNN, LORENZO RUSSELL / WHITE, MAURICE

I dag var ellers en rigtig god dag. Den blev væsentlig mindre god, da jeg erfarede, at Maurice White er gået bort kun 74 år gammel. Jeg vidste godt, at han var syg og han sov stille ind, og den vej rundt som det skal være, men vi har mistet en fantastisk musiker og siges det, et lige så stort menneske.

Som mange ved, var han stifteren, lederen og sanger i gruppen Earth, Wind & Fire, en gruppe som til alle tider har været mit yndlingsband over dem alle. Derudover skrev og producerede White sange og albums for mange, mange andre og hans indflydelse på musikkens verden kan slet, slet ikke overvurderes. En stor, stor mand er gået bort.

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg for mange, mange år siden snart oplevede Maurice og resten af truppen live, hvilket bestemt var en af de bedste koncertoplevelser nogensinde, og noget jeg aldrig har glemt.

Maurice er fysisk væk, men glæden ved hans fantastiske musik vil leve videre. Jeg har hyldet ham i dag, med at lytte og danse rundt indimellem oprydning her. Deres musik gør mig altid glad – det fejler aldrig – og det er jeg sikker på, han ville have glædet sig over. R.I.P.

Mere død end levende

Det har været hektisk her på det seneste for nu at sige det mildt! Hvorfor så det? Tjah, min far skulle jo flytte. Han har fået en beskyttet bolig, og den var sådan set klar, men sålænge hans lejlighed ikke var solgt, behøvede vi ikke skynde os voldsomt. Det blev den så lige pludselig og så fik vi travlt.

Som det vides, har jeg været syg i umidelige tider inden det her, så jeg stod nærmest ud af sengen efter 2 mdr.’s sygdom, og så kunne jeg ellers starte en marathon flytning, der først lige er slut nu. Jeg behøver ikke at fortælle, at det kræver noget, stort set uden hjælp. Når man dertil lægger, at min far er typen der intet smider ud stort set, så kan I selv regne den ud, når viljen til det heller ikke, var den største. Det var jo så en nødvendighed når man flytter ned på en 1/4 af den plads man havde. Flyttet er han, med alt for meget, men så må han sortere og smide noget ud igen. Han trives det nye sted, og får god mad og kan altid kalde hjælp. En stor tryghed for os og ham. Så det er godt.

Overskriften hentyder til min tilstand nu. Jeg er mere død end levende, hvilket ikke er så underligt egentlig. Den hentyder også til, alle de mennesker, der går bort for tiden. Det er næsten dagligt, der er store profiler, der falder bort. Senest Glenn Frey, der var grundlægger af et fantastisk band Eagels. Lige så længe, jeg har elsket musik, har jeg elsket Hotel California, så selvfølgelig skulle I have det nummer.

Nu forestår der et arbejde for mig med at komme på plads her, efter jeg har fået nogle ting, fra min far og køren væk af det, jeg sorterer fra.

When a Man loves a Woman/It’s a Mans world

Faste læsere her vil vide, at jeg elsker, elsker Michael Bolton og har gjort i rigtig mange år. Af samme grund har jeg også været til 3 koncerter med ham, og endda været så heldig at møde ham en gang. Her synger han et af sine største hits for senere at blende sammen med Seal, som jeg også holder rigtig meget af. Deres stemmer sammen er helt fantastiske. Det er også en farlig fælde – Youtube – enjoy!

Musik til weekenden

Jeg hørte noget med dem tidligere i dag, i en eller anden sammenhæng og kom til at tænke på, hvor meget jeg selv holdt af deres musik. Det er helt tilbage til deres første album, at jeg opdagede dem, mens jeg boede i London. Det holder bare max. De er så musikalske og spiller med så meget passion. Dette nummer er netop fra deres første album, der bare hed Gipsy Kings, men de har lavet meget mere siden.

Billedsiden på denne video kunne være bedre, men lyden fejler intet – nyd dem og hvis du får det ligesom jeg, at du ikke kan få nok, ligger der her, en hel koncert med dem, hvor både lyd og billede er tip-top. Og skulle det ikke være nok, så er der også Spotify. Enjoy og god weekend!

Billie: Fine and Mellow

Billie_Holiday_and_Mister_New_York_N_600

Jeg har set dokumentar om Billie Holiday til aften. Hun slår mig altid som en så tragisk skikkelse, med et enormt talent. Datidens Whitney kan man sige. Hun døde kun 44 år gammel. Hun blev spurgt, om hvilken sang, hun synes reflekterede hende mest, og denne var den ene. Det er ikke ukendt, at det med mænd bestemt ikke var hendes stærke side heller, og hun havde den ene mere håbløs end den anden.

Hendes melankolske, men meget fængende stil har jeg altid holdt af, men jeg skal være ret meget ovenpå, for at høre hende. Hun brænder så meget igennem tror jeg, at det påvirker mig for meget ellers. Sådan et spild, men som en ven til hende sagde – det var hendes valg, og sådan var det jo desværre og er for alle der ødelægger deres liv med alkohol og stoffer.

Addicted??

Ikke lige for tiden, men kom den rette, kunne jeg nok blive det igen. Bortset fra det, så elsker jeg dette nummer og har set Tina live i sin tid, noget jeg er svært glad for. Fantastisk var hun! Jeg synes, jeg trængte til lidt musik her på en fredag.

Jeg har delt den på Facebook, men dem som ikke er der, skal også have fornøjelsen. Rigtig god weekend!

Megatalenter

Det er nu ikke fordi, jeg vil have, det skal regne, langt fra, men dette er endnu en af de fantastiske stemmer fra talentshowet The Voice. Her er det den amerikanske udgave, men showet kører også i England og Australien. Helt utroligt så mange dygtige sangere, de kan grave op. Her to helt forskellige ting – soul vs. rock. Musik får altid alting til at føles lidt bedre, når det er lidt tungt så at sige. Hvis du også vil have indsprøjtninger med fantastisk talent, så kan du følge The Voice på YouTube og der er masser af fine derinde.


Koryn Hawthorne synger Make It Rain


Joshua Davis, Koryn Hawthorne, Hannah Kirby, Kimberly Nichole, Sawyer Fredericks, Rob Taylor, Meghan Linsey, Deanna Johnson, Corey Kent White and India Carney synger et par af Elton’s classics: “Rocket Man” and “Saturday Night’s Alright (for Fighting)

Og så lige sangen, der fik mig til at lytte en ekstra gang og så tabe underkæben!Helt utrolig er hun Kimberly.


Kimberly Nichole synger The House of The Rising Sun