Flere hak på listen, og et smut på landet

Stinger og My Nephew på landet i går

Lidt af det, jeg har fået lavet her siden sidst: 

  • Lavet Græskartærte
  • Ryddet op og ud i køkkenskab og gjort det rent – krydderihylder
  • Hentet vasketøj i kælderen
  • Aflæst måler
  • Skrevet nogle Julehilsener
  • Tjekket postkassen for Guderne må vide, hvilken gang forgæves
  • Sendt Thanksgivinghilsener til familien i USA
  • Installeret mere antivirus på computeren – samme gælder mobil, men kan ikke få mit
  • login til at virke. Mere at skrive om
  • Har selvfølgelig også fået et bad, og smidt en maske i hovedet – længe siden sidst
  • Om lidt udfylde tilfredshedsundersøgelse fra lægen – gad vide, om de vil lytte (nåede jeg ikke i dag, det bliver i morgen)

  • I går var jeg tidligt oppe. Jeg skulle ned klokken lidt i 7, og så hentede en af pigerne fra stalden mig. Vi skulle med et par af hestene på landet. Jeg havde ikke været i stalden dagen før, hvilket jeg ellers skulle have været. Det er ikke så meget ved for tiden. Dels ryger hestene nu på landet, og de andre er ude og ride, og jeg tuller bare rundt der. Ofte er hestene så på walker og så kan jeg ikke engang børste på dem og holde varmen sådan. Så det er helt passende, med den der pause, jeg nævnte. Ingen siger, at jeg ikke kan trille forbi lige og sige hej, og det vil jeg da også gøre, for frisk luft skal jeg da have. Det hører I om, og kameraet kommer jo også med, ihvertfald engang imellem.

    Vi kørte afsted og Gudskelov, vi skulle nordover og ikke modsat, for på motorvejen, indtil vi drejede ved Hørsholm, holdt de i kø i modsat kørebane. Vi landede og fik læsset hestene af og ind i hver sin boks. De skulle lige have dækkener på inden, vi lukkede dem ud igen. Vi startede med, at lukke Stinger ud på en lille fold. De havde sin begrundelse i, at han ikke havde været der før, og vi ved, hvordan han kan være på fold, så fint, at han lige så tingene lidt an alene og brændte det værste energi af. Det gik rigtig fint, og han lavede en lille opvisning for os, som ventet. Vi lod ham blive lidt for en sikkerheds skyld og hentede vi Nephew, og de kom ud på den store fold sammen. Det gik godt, og selvfølgelig tog de en spurt eller 2 ned i den anden ende af folden og tilbage igen. Vi nød og se dem nyde det, men det skal ingen hemmelighed være, at det var p….koldt! Det varmede dog mit hjerte at se min dejligste Kickermus som går på folden overfor, og som fik æble (som den eneste) og gulerødder. De andre fik også. Dejligt at se ham, men de kunne jo også godt mærke at der skete noget usædvanligt, så ikke engang Kicker var helt afslappet. Jeg tror, han kunne kende både Stinger og Nephew, som han har kendt i flere år.

    Da de havde løbet det værste af sig, tog vi dem ind igen og gav dem varmere dækkener på, og så smed vi dem ud igen. Igen observerede vi lidt på dem, men det gik rigtig fint og til sidst synes vi godt, vi kunne køre. På vejen var vi forbi stalden og hente diverse ting, bl.a. min striglekasse som skulle med hjem.

    Jeg havde noget tid ikke været helt frisk, og fik det så tjekket. Det viste sig, at jeg rendte rundt med en infektion, så jeg kom på antibiotika, og det er jeg så stadig. Måske også derfor, jeg har været så smadret. Således også i går, hvor jeg gik fuldstændig “kold” da jeg kom hjem og sov hele eftermiddagen. Det kunne jeg nu godt have risikeret at gøre alligevel, men en infektion gør da ikke noget for sagen.

    I dag har jeg udover ovensiddende, fået ny måler og fik en hyggelig sludder med den flinke mand, der kom og satte op. Jeg spekulerede på, hvad der så skete med de gamle målere. Jo, vi skal jo spare på rescourserne! Så man kører dem til Sverige og destruere dem. Istedet for at sende dem til et 3. verdens land, der kunne bruge dem eller sælge dem for bare 100 kr. Det ville være en indtægt. Det er en million målere, der skal skiftes. Jo, vi skal spare og passe på rescourserne!! Jeg siger ikke mere! Verden er sgu af lave..

    I morgen står den på lidt Black Friday og så skal jeg finde ud af at redigere video, så jeg kan få den uploadet. Nu er jeg godt træt og vil slappe af indtil jeg skal sove.

    Sæssonstart i klart, men koldt vejr

    Charmetrolden Apollo med jockey Jan-Erik Neuroth på vej til start

    Det var sæssonstart i dag på banen. En dag vi altid ser rigtig meget frem til, og i år var ikke anderledes. Det springende punkt er altid vejret her i starten. Vejret i dag var rigtig, rigtig flot. Blå himmel og vatpudeskyer, men det blæste 7 pelikaner, og således var det pænt koldt. Det skal her siges, at blæser det, så blæser det altid endnu mere på banen. Så jeg var rigtig glad for, at jeg havde pakket mig ind, som skulle jeg til Nordpolen. Jeg frøs overhovedet ikke. Dejligt. Til gengæld hader jeg blæsevejr og mig hoved hader det endnu mere, og jeg er bogstaveligt helt blæst nu, hvor jeg er hjemme igen og ligger her på min seng og skriver fra den bærbare (har vist glemt at fortælle, hvor glad jeg er for at have den).

    Stalden havde 2 heste til start i dag. Apollo, som debuterede og My Nephew, som har startet en enkelt gang sidste år. Apollo fik en 5. plads, og Nephew kæmpede som en lille løve med sine medkonkurrenter til stregen og fik en superflot 2. plads. Vi kan kun være mere end tilfredse.

    Efterfølgende mødtes vi i stalden og fik en tår og drikke og så hjem her og få lidt mad. Jeg er træt som i fuldstændig mast. Jeg var til at begynde med ikke helt på toppen, men har haft en udemærket dag. Til gengæld glemmer jeg meget bekvemt over vinteren, hvor meget sådan en løbsdag tager på mig. Hovedpine har jeg, og forblæst er jeg nu. Vi får se, om jeg ikke en nats søvn hjælper på det. Til gengæld synes jeg, det er lykkedes at få en del dejlige fotos. Engang imellem skal jeg lige igang, men i dag gik det faktisk fint. Vejret var også meget inspirerende.

    My Nephew (i midten med jockey Carlos Lopez) kæmpede for sin 2. plads med French Warrior/E. Chaves og My Legend/O. Wilson