Endnu engang, næsten rørt til tårer

Nicolaj Stott vinder Breeders Cup Consolation på Monte Carlo i går

I går var en lang, lang dag. Normalt er der jo løb om lørdagen, men for en gangs skyld var det så søndag. Som regel er jeg ikke i stalden i weekenden, for jeg skal ligesom holde lidt fri, og det er også fair nok, at give de piger, der ikke kan komme til daglig pladsen. Men lørdag skulle jeg ned med guf til Kicker, som også skulle starte i går. Og når jeg så er der, så ender det jo med, at jeg laver lidt. Sådan er det, og det er hyggeligt nok, men således blev det et længere besøg end meningen var. Da jeg kom hjem blev beslutningen at slappe helt af, for jeg vidste søndag ville blive lang.

Breeders Cup er en af de vigtigste løbsdage på året, og således var der potentiale for mange gode fotos og vejret var perfekt fotovejr. Nej fuld blus på solen er ikke det bedste fotovejr, modsat hvad de fleste tror. Jeg startede dagen med, at være oppe klokken tidligt, og tage ned og hjælpe en af de andre piger med at bade de to af vores startere: Kicker og Monte Carlo. Det skulle være tidligt at mange grunde, også fordi trafikken på Klampenborgvej var kompromitteret og ingen vidste, hvordan man kunne komme frem og tilbage – Øresundstriathlon. Det gik nu for min del ganske smertefrit, og det viste sig ikke at være så stort et problem, som alle først havde troet, og Gudskelov for det.

Egentlig troede jeg, at jeg kunne nå en lille lur, men det kunne jeg ikke, for jeg kan godt lide, at være tidlig på den, og således også i går. Ingen lur til mig. Jeg var vågen mellem klokken 4-5 og så skulle jeg op igen klokken 6!

Vi havde fra vores stald hele 4 heste til start, Stinger, Kicker, Valtournanche og Monte Carlo. Der kommer mere om dagen ovre på hestesiden, men her skal nævnes dagens sejr for stalden, som var rørende på mange planer. Dels har jeg nævnt før, at Monte Carlo’s første sejr og løb i det hele taget sidst, var rørende også. Senere blev der så en ekstra grund til, at vi gerne ville have han vandt i går.

Og det gjorde han som næsten båret af englevinger, fløj han i mål. Og jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg var helt utrolig rørt over det, og er sikker på, at vores søde Hanne Wikke var med i hvert eneste skridt. Sådan tror jeg, vi alle havde det. Så igen leverede Monty som vi kalder ham, dagens bedste sejr.

Efter løbene gav træneren og hendes mand pizza og vin i stalden og det var bare superhyggeligt, men hold nu op, jeg var smadret til sidst. Når man er træt i forvejen og så får et par glas bobler eller tre, så slår det altså hårdt lige pludselig. Så da klokken var omkring 20, var jeg her igen. Jeg kunne simpelthen ikke mere. Jeg gik på hovedet i seng, men jeg har sovet dårligt. Efter at have været vågen flere gange, vågnede jeg nogenlunde udhvilet her klokken otte. Nu står den på – ja, gæt selv – fotos! God mandag til jer derude.

Mandag morgen i strid storm og bidende kulde

Mandag er ofte græsgalop dag, og det endte det også med at være i dag. Jeg susede afsted ned for at komme i stalden, men først var jeg et smut forbi banen. Det viste sig at være en heldig ting, for der var masser af græsgalops. Så fik jeg fotograferet lidt der, og så susede jeg i stalden.

Som altid var der nok at gå til hånde med, og jeg har idag, striglet Stinger, Kicker og Monte Carlo og hygge med pigerne. Det og så græsgalop, så forlanger jeg ikke meget mere, men hold nu lige op, det har været koldt i dag. Jeg havde de tykke lange strømper på, fleece og regnjakke, og jeg havde det så ikke for varmt udenfor ihvertfald. Efter at have striglet og striglet så får man jo varmen og så må man tage af og på.

Jeg gik som altid til hånde og susede lidt frem og tilbage, for vi skulle jo se vores heste på banen også. Udover disse to var der jo flere andre også. Så endnu en travl dag, men med godt resultat. Bagefter var jeg lige ovre og få benzin på bilen og så et smut forbi min far. Det var rigtig hyggeligt, vi sad og sludrede og kiggede fotos, men jeg var dælme træt, så til sidst sagde jeg pænt farvel og susede hjem, hvor jeg så har siddet og ordnet fotos. Nu er jeg helt og aldeles brugt op og vil hen og slappe af. Hvis du vil se flere fotos fra dagens galops, ligger de her.

Græs under hovene

Egentlig ville jeg ikke have været helt så tidligt på banen, men så var der lige den og den hest, jeg gerne ville se, og så blev det løbet før hovedløbet, som i dag var Pimms Mowerina 2015. Mowerina er populært sagt hoppernes Derby. Det var ikke meningen, jeg skulle tage mange fotos i dag, men det endte da med, jeg kom hjem med en slat alligevel. Grunden til jeg i første omgang ikke “bare” blev hjemme var, at to af vores heste, efter selve løbsdagen skulle gå en græsgalop.

Og de ses så her. Det er Carlos Lopez på The Seducer (grå hest) og Nicolaj Stott på Amagnac. De tog sig rigtig godt ud der på græsset og solen var lige kommet lidt frem. Jeg tror nok *host*, at jeg har nævnt det før – jeg elsker græsgalops. Selvfølgelig havde jeg lige fået “græsgalops” i 5 løb, men det er noget helt andet, når det kun er 2 heste, der går der. Man kan meget bedre nyde dem, hvis det giver mening, men sådan er det. Jeg nød vores to, og senere kom der flere, men for nu vil jeg ind og slappe af, og så må flere fotos altså vente.

Stormfuld weekend


Blue Hen Legacy (USA) på vej til start, på årets sidste løbsdag 2014 – Ejet af Kelp Bloodstock, trænet af Marc Stott og redet af Nicolaj Stott til en 4. plads i Basnæsløb

Weekenden kom og gik. Torsdag var jeg på et dejligt besøg, som jeg nød meget, men allerede fredag var jeg småsløj med tangenter af ondt i halsen.

Derfor gik hele fredagen med at prøve at komme mig og hele lørdagen ligeså, faktisk sov jeg det meste af tiden væk, når jeg ikke lige så TV. Der er røget noget af det igennem systemet, for sådan går det, når man bare ligger der. Det lykkedes mig også at begå en skål dejlig suppe a la Pho (Vietnamesisk suppe med nudler), som blev rigtig god. Med lidt god vilje, skal jeg skrive opskriften her senere på et tidspunkt.

Lørdag kom og gik og så blev det søndag. Ikke at den var genialt meget bedre. Jo halsen var bedre, men dårligdom lå lige under overfladen og men humøret var bedstemt ikke, og jeg fik heller ikke der gjort noget ved den Julepynt, der stadig står på spisebordet. Hm!

Status nu ved mandagens komme er, at jeg stadig ikke er helt tilfreds, men har det dog så okay, at jeg har siddet her, og har planer om, at gå ind og få den Julepynt pakket ned, eller ihvertfald noget af den. Det gør desværre ikke sig selv.

Så mandagen går meget stille og turen i stalden blev helt skrottet af ovennævnte årsager, især fordi det øser ned derude – ihvertfald det meste af tiden. I morgen skal jeg være hjemme til at modtage en pakke, og så må vi se, hvad ugen ellers bringer.

Jeg har ikke taget stilling til bilaffæren endnu, men meningen var, at jeg ville ovre og kigge og sludre med dem her fredag, men det blev af gode grunde ikke. Måske senere på ugen – det ville ikke gøre noget, hvis det ihvertfald var tørvejr.

Tankefuld


Nicolaj Stott på Rightquest Carlras (Special Quest-All Right) i sommer

Ganske som alle andre, er jockey og hestefotos meget ofte de allerbedste, når de ikke er bevidst om, at de bliver fotograferet. Her var det en sommermorgen, hvor jeg var ude og cykle, og meget “overraskende” kørte forbi banen også, og fangede blandt andet de her to.

Jeg husker tydeligt første gang, jeg sådan rigtig så Rightquest. Han er blændende smuk, og en af de heste, jeg også gerne ville have købt – han er nemlig lige blevet solgt til det Nordjydske. Men som I ved, ingen penge har jeg nok af.

En lille tur ud


Potala (Mingun-Belvedere) og Cathrine Weilby på græsset for første gang


Hvem siger ukrudt ikke kan være flot?


Kim Andersen på Kingsbridge og Nicolaj Stott på Rightquest Carlras


Man kan altid finde gode motiver i Dyrehaven, uanset om det kun er en kort tur

Jeg besluttede, at jeg ville ud en lille tur i dag. Nu var rengøringen jo overstået, og vejret var (på det tidspunkt) rigtig fint. Som det “vanedyr” jeg er, og fordi jeg synes om det, startede jeg med, at køre på banen. Tænkte, at eftersom det var mandag, så var der nok en græsgalop eller to. Det viste sig senere, at jeg lige var gået glip af 2. Men jeg fik en, og den var til gengæld en græsdebut for en to-åring og en hilsen på søde Cathrine, som var ovre for at ride den. “Gilbert” og Mona var føreheste og alt forløb i bedste ro og orden.

Bagefter var jeg et smut i stalden og en tur tilbage og se vores to heste (Kicker og Imaginenowar) gå et arbejde, og så smuttede jeg, for jeg tænkte, at jeg ville en tur i Dyrehaven. På dette tidspunkt, var der allerede kommet dryp, og himlen blev mere og mere sort. Hm!! Meningen var en meget længere tur, men dels var jeg ikke superfrisk, og dels gad jeg ikke blive fanget af regnen, så jeg ville prøve at nå hjem inden regnen kom (jeg anså det for mere end sikkert, at det gjorde den). Så jeg vendte næsen hjemover ad Kystvejen og Strandvejen.

Lørdagslinks & søndagssysler


En af mange sejre for Nicolaj Stott i 2013 her på Flyer 4. august

Det skal ingen hemmeligehed være, jeg er træt i dag. Som i dødtræt. Der har været lidt for meget drøn på, omend jeg dog mærker, at mit tiltag omkring mere aktivitet har givet mig mere energi sjovt nok. Så selvfølgelig fortsætter jeg. Men rent mentalt, er jeg nødt til at kunne “følge med” og ikke blive stresset. Det kan lyde for andre helt hen i vejret, hvilket jeg er klar over, men når man har haft alvorlig stress, så skal der ingenting til, og man er meget bevidst om grænsen, så selvom det for andre kan se ud til, at jeg rykker i sneglefart, så rykker jeg dog, omend det er og må og skal være i mit tempo. Jeg prøver så godt jeg kan, mere kan ingen forlange. Også jeg ønsker, alt kunne gå hurtigere på mange fronter, men sådan er det altså ikke.

Søndage er for mig mestens afslapning. “At komme hviledagen i hu”. Det er noget, jeg altid har holdt på, at søndag skulle være hyggeindeslappedag. Lige siden jeg fik min første lejlighed, har det været sådan, og er stadig. Jeg får dog som regel puttet lidt aktivitet ind i den alligevel, men i dag er det vist mest vaskemasinen der kommer til at stå for den meste aktivitet. Jeg har stadig projekter her, så det er ikke umuligt, at der flyver en djævel i mig, og jeg pludselig får lavet mere end planen var. Det er sket før, men kun hvis ånden lige kommer over mig. Så stresser det ikke! Med en håndfuld links vil jeg ønske jer lige den søndag I ønsker jer. Planen er et indlæg mere, hvis jeg orker det, om en bog, men vi får se, hvordan det ender. Som det er, er der vist også nok at kigge nedenfor.

Dagens foto henviser til en side af mig, som er en stor del af mit liv – Galopsporten. I går blev der uddelt awards ved Klampenborg Awards. Også The Kicker, som *host* vist har været nævnt her før, var nomineret, men han fik ingen pris. Men det var der så mange andre der gjorde, blandt andre Nicolaj Stott, som rider ovenfor på en hest, vi alle holder meget af – Flyer. Nicolaj blev årets Championjockey (flest sejre) og rider også for stalden, i året der gik, vandt han blandt andet på Snow Flake, som også i år er i stalden omend på andre hænder. Hun ejes nu af Malin, som ses på fotos i det andet indslag.

Som vanligt har jeg siden sidst samlet lidt links til jer af forskellig art:

Det er blevet meget in med små huse, og især huse, der nærmest er “gør det selv pakker”. Det er Hivehaus også, og yderst spændende. Hvis man kunne få det med nogle andre vinduer, var det da oplagt for mig til enten kolonihave eller sommerhus. Nu har jeg ingen af delene, og det er faktisk også ment som et hus til at bo i som sådan, hvis man har småt med penge og muligheder iøvrigt. Jeg har svært ved at se, hvor folk skulle have deres ting, men kan man undvære dem – genialt. Der hører også en blog med, som du kan se her.

For mange er januar tiden, hvor man skal tabe kilo – jeg kender ihvertfald flere, og her har du lidt om de største myter/løgne i den kategori

Som jeg har været inde på før, så gør hele adoptionsdebatten mig noget nedtrykt. Jeg er ikke den eneste. For hvad skal der ske med børn som ikke har andre muligheder. Jeg har ikke de forkromede svar, og et er sikkert, adoption kan være godt, men der må ske et eller andet, for som det er, er det langt fra godt nok. Kan det blive godt nok? Jeg tvivler på det, og tror altid det vil give nogen børn mén for livet. Det kom op i mig igen, da jeg så, at over halvdelen af plejebørn kæmper med psykisk sygdom, for der er ingen grund til at tro, det står meget bedre til hos adoptivbørn, hvor mange jo har været plejebørn i en familie først, og siden er adopteret af enten samme familie eller en anden.

Så er der mere “godt” nyt omend dette er af materiel art. Mange, deriblandt mange jeg kender, og min far også for den sags skyld, kommer til at tabe mange penge på de små billige mikrobiler. Min far har allerede (tror ikke det bekymrer ham) tabt en ganske anseelig del penge.

Vi har set lidt af det herhjemme i form af realityserier som “De unge mødre” bl.a. Det er også i andre former, og i England f.eks. er der en serie, der hedder “Benefits Street”, som har skabt voldsom debat, for man mener at udsendelserne udstiller og nedgør de dårligst stillede! Jeg kan godt have en tendens til at mene det samme, og især når det handler om “De unge mødre” f.eks. Jeg ved ikke, om deltagerne i både det ene og det andet tilfælde får noget, for deres medvirken, men jeg tænker, at hvis de gør, nok ikke meget. Uanset er det nok ikke alle, der har overskud til at gennemskue, hvad en så stor exponering fører med sig. Ikke at det i det hele taget er let, men det bliver dælme ikke lettere, når man er “liggende” i forvejen. Hvad synes du?

Hvis du læser med her regelmæssigt ved du, at jeg elsker musik. Du ved nok også, at jeg elsker soulmusik. En af de sangerinder jeg har fulgt helt fra starten, er Jenniffer Holliday, som bare er noget helt for sig selv. Prøv bare at lytte til hende her, hvor hun synger “I believe I can fly” – personligt får jeg gåsehud, når hun går i gang. Det er selvfølgelig smag og behag, men jeg synes, hun er fantastisk og lige om lidt, kommer hun med et nyt album, og har i den anledning givet et interview – husk at klikke linket ovenfor teksten med lydinterviewet. Hun fortæller bl.a. om sin kamp med depression, som stadig er et stort tabu for mange, hvilket er synd, for der er så mange, der kæmper med det, ligesom vægt. Jenniffer Holliday har vejet omkring 200 kilo, men har nu tabt sig til en normal og sund vægt. Det taler hun også om. Jeg skal ihvertfald have hendes nye CD, og jeg har også CD’en fra hendes store, store gennembrud som Effie i Dreamgirls, hvor hun bl.a. sang “I’m telling you I’m not going“, som du måske kender, men som netop var hendes gennembrud.

Ingne linksdag uden de dejlige madblogs og her er en stak:

Hell Yah It’s Vegan

The Blooming Platter

Bankrupt Vegan

Food, Fitness & Fresh Air

Savy Vegetarian

One Giant Step – Picture Perfect!


One Giant Step (IRE) – (Footstepsinthesand-Lotilta’s Gold) og Nicolaj Stott i Hesteklinikken 2-Års Maidenløb

Jeg har nævnt det før, og nogengange får man et foto, som kunne være nok for hele dagen. Heldigvis sker det oftere og oftere og i større antal, men det her er bestemt et af dem. Også fordi jeg bevidst forsøgte at få det, og for kort tid siden, talte med hans ejer om, at jeg skulle tage et godt foto af ham. Det anser jeg så for at være gjort, og dette er endda ikke det eneste!

En Derbydag med flere overraskelser


Få sekunder efter dette foto blev taget skete det dramatiske styrt. Det var hesten længst til venstre (lyserød/blå farver) Sir Winston med Nicolaj Stott om bord, der gled på vej rundt i svinget. I midten ses Manuel Martinez på Koo Koo Sint og dernæst Elione Chaves på Zarzuela

Det blev en dramatisk Derbydag. Egentlig er drama og Derbydage nok noget, vi sådan lige har fået nok af, men vi taler om levende væsener her, og det kan altså godt gå galt. I det hele taget, ser vi helst løbsdage afviklet helt uden drama. Selve løbene er drama rigeligt. Men som det gik, blev det en dag med flere overraskelser, og da heldigvis “kun” et drama.

Overraskelse nummer et var vejret. Det var bestemt ikke sådan noget vejr, vi havde håbet på, eller bestilt. Det spørges der så heller ikke om, så som det var, var det bestemt også noget af et drama, udover det virkelige drama, som jeg vender tilbage til.

Dernæst havde vi bestilt bord til stalden, og vi skulle have to borde, for at kunne være der. Vi var oppe og tjekke og ved eftersyn kunne vi konstatere, at vi manglede et bord. Hm! Vi havde en mistanke om, at dem der sad i forlængelse af vores bord, bare havde taget det. Så vi måtte hente forstærkning og ganske rigtigt, det var vores bord. Det var de ikke glade for, men sådan er det jo. Vi havde reserveret, og de havde ikke, og der var alt mere end udsolgt.

Så var der hele historien om for mig som veganer, at få noget at spise, men den venter vi også lige med. For godt nok fik jeg mad, men jeg føler mig i den grad taget i r**en!

Næste store overraskelse var at på et tidspunkt kom jeg ned til vindercirklen og så er der en der kalder på mig. I sig selv ikke usædvanligt, men det var mere, hvem det var. Min veninde fra England var på et kort weekendvisit, og de havde pludselig fundet på, at de ville på Galopbanen. Det var da lige før, jeg havde fået et mindre hjertestop. Men hvad værre var, jeg blev så befippet, at jeg ikke fik taget et foto af dem (min veninde, hendes kusine og hendes datter). Hvor dumt var det lige? Jeg kan kun tilskrive det mit totale chock over, at de var der. Da jeg kom på det, var de lige gået ud for at tage videre, og jeg kunne ikke indhente dem. Pokkers – jeg undskylder, men hvor var det rart at se dem.

Hele sådan en Derbydag er noget kaotisk, men den gik forbavsende hurtigt og pludselig var det der Derby’et. Vi havde de smukke Politiheste som eskorte (det plejer at være Garder Husarerne) og så kom det 15 heste store felt til start og afsted. Jeg stod som vanligt i svinget, da de kom rundt der og pludselig er hører jeg bare publikum gispe og nogen hiver i mig og siger, jeg skal passe på. Jeg vender mig om, og ser Nicolaj Stott på jorden og heste løbende henover sig. Der var nu en løs hest og en potentielt meget skadet jockey. Gudskelov har både hest og jockey “kun” pådraget sig voldsomme knubs. At ingen brækkede et eller flere lemmer i den “seance” er et sandt Guds mirakel. Prøv selv at se her. Jeg vil helst ikke tænke på alt det, der kunne være sket, men det gør man da, men kan kun være lykkelig for, at alle slap med livet i behold, og at der ikke var flere, der væltede, hvilket nemt kunne have sket. Puha!

Det var så alt det drama for den dag, og det var så mere end rigeligt. Der var spændene opløbskampe nok og iøvrigt var det en festlig dag, som bragte rekordomsætning for banen – så det kan vel også godt kaldes et slags drama. Vi skal helt tilbage til slutningen af 80’erne for at være i samme “luftlag” så helt fantastisk.

Efter alt det her drama, var vi lige omkring stalden og hilse på Derbyvinderen og få et glas bobler. Den havde nemlig logi hos os. Så nu kan vi bare håbe, de gode vibes smitter af. Vi havde en 4. plads til Lariyda som dagens bedste resultat og de`n var faktisk rigtig fin i betragtning af, at det var hendes første gang ude i år og så i så godt selskab.

Efter en lang dag var det tid for at køre hjem. Hvis jeg havde haft energi og alt muligt andet til det, var der fest på Taarbæk kro bagefter. Det havde jeg så ikke, men jeg hører fra dem som var med, at det var en god fest med masser af mennesker. Så også det var positivt.

Som det var gik jeg tidligt i seng eller rettere, jeg smed mig på sofaen og så diverse, jeg havde optaget og faldt i søvn. Jeg var godt nok træt, og ville op og i stalden her i dag, og det kom jeg også. Når jeg når igennem de ca. 600 fotos, så kommer der mere fra dagen herovre.


Rock The Legend (IRE) og Carlos Lopez og Quite A Mission (SWE) og Per-Anders Gråberg kæmper de sidste meter om æren i DFDS Dansk Derby 2013 – Quite A Mission vinder

God weekend med lidt af hvert

IMG_9333opt2_OrdrupTorv
Ordrup Torv 2010

Jeg håber, jeg aner rigtigt, at det begynder at gå lidt bedre – ikke gigantisk bedre, men jeg er glad for lidt. Desværre hyler mit hoved stadig, og det må jeg indrømme, jeg gerne var fri for.

Igår lånte jeg bilen og kørte først en tur i stalden og hilste på og lige vise, at jeg dog er i live endnu. Jeg fik også set de to nye “madammer” udi to nye hopper, der er kommet til stalden, mens jeg har været væk. Som forudset af en staldeveninde, var der især en, der fangede min interesse. Vi skal nok blive rigtig gode venner, når jeg engang bliver gangbar igen. Kicker var jeg selvfølgelig også inde og hilse på, og han tilkendegav tydeligt, at han kunne kender mig, og det var rart at se mig. Det er altså så sjovt. Ligeom Vita bestemt ikke har glemt, hvem der plejer at give hende godbider og opmærksomhed. Hun ved lige, hvilke knapper hun skal trykke på i forhold til mig. Alle “babyerne” (læs: åringerne), var vokset helt enormt, og især var The Seducer imponerende, hvilket han dog hele vejen har gjort. Han er godt nok flot og slægte sin søster (Good Girl) på i stor stil. Jeg fik også hilst på Nicolaj (Stott) som var forbi. Det var også hyggeligt, for det er ved at være meget længe siden, jeg har set ham.

Efter at have hilst på og fået en god sludder med især Lene, kørte jeg videre. Jeg skulle over til min optiker, og have styr på kontaktlinserne. Jeg fik nogen nye endagslinser med læsehjælp for noget siden. Linserne som sådan virkede umiddelbart okay, men det viste sig, at øjnene ikke kunne det med læsehjælp ihvertfald. Om de kan det med linserne generelt får vi så se nu, da de nu er uden den. Hvis ikke det virker, så er vi tilbage til “år nul”, med enten briller eller de linser jeg har brugt helt fra starten og som har været det eneste, jeg har kunnet bruge indtil nu. Det skal ikke være let!

Bagefter tog jeg så turen ned til Kirkegården og det var en blandet fornøjelse, idet de nisser jeg kom for at hente var væk, ligesom alt undtagen kransene. Jeg har skrevet om det i indlægget og også skrevet en mail til kirkekontoret med link til det, og med slet skjult opfordring til dels af putte reglerne på nettet og informere bedre.

Man læser meget, når man sådan er rundt på nettet. Nu har jeg lige læst, at Netto sælger Neskaffe, uden låg??? Det siges at have noget med tyveri at gøre. Det er muligt, men jeg vil da ikke have mine varer pakket op! Så må man være over tyvene i langt højere grad. Det kan da aldrig skulle gå ud over ærlige og almindelige kunder. Men så ved jeg da, hvor jeg ikke skal købe min kaffe – det gør jeg så heller ikke, men jeg kunne jo ikke undgå at se overskriften. Hvad med dig, vil du have din kaffe pakket op?

Du husker nok sagen om Carina, der ikke skulle have overlevet, og ikke mindst udsendelsen om hende? Lægen der stod for mange og helt uacceptable udtaleser og pression overfor Carina’s forældre, er stadig sygemeldt….og…? Skal vi have ondt af hende, så falder det ihvertfald her, helt for døve øren. Afdelingen er siden lukket og hele sagen kulegraves stadig. Tænk, det kan være SÅ svært og kræve så mange rescourser at behandle syge mennesker og deres pårørende med anstændighed og hel almindelig omtanke. Nogen gange tænker jeg, at der altså skulle være et fag, der hed patientpleje og det skulle udfærdiges af patienter og pårørende. Se bare, hvordan stakkels Birthe bliver behandlet indimellem. Heldigvis er der da lyspunkter indimellem, men jeg bliver dælme tosset, når jeg læser den slags.

Jeg sov elendigt i nat, eller rettere havde en af de dage, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Således sov jeg længe og var noget rundforvirret da jeg vågnede. Det og så vejret gjorde at jeg besluttede at blive her istedet for at gå ud, som jeg egentlig havde tænkt. Der er også nok at tage fat på – rengøring f.eks. og jeg har stadig kasserne med Julepynten stående. Det er ikke så let at bære kasser ned, når jeg er nødt til at have en hånd på gelænderet. Vaskemaskinen er på arbejde, og nu vil jeg prøve at få støvsuget og tørret lidt støv af, så jeg ikke går til i det i det mindste. Morgendagen bringer fødselsdags-tøse-hygge hos en af de uvurderlige veninder. Glæder mig, omend jeg måske ikke holder længe, men nu ser vi. Afsted vil jeg og den lille dyt transportere fint og GPS’en sørger for retningen. Rigtig god weekend til jer.