God weekend med lidt af hvert

IMG_9333opt2_OrdrupTorv
Ordrup Torv 2010

Jeg håber, jeg aner rigtigt, at det begynder at gå lidt bedre – ikke gigantisk bedre, men jeg er glad for lidt. Desværre hyler mit hoved stadig, og det må jeg indrømme, jeg gerne var fri for.

Igår lånte jeg bilen og kørte først en tur i stalden og hilste på og lige vise, at jeg dog er i live endnu. Jeg fik også set de to nye “madammer” udi to nye hopper, der er kommet til stalden, mens jeg har været væk. Som forudset af en staldeveninde, var der især en, der fangede min interesse. Vi skal nok blive rigtig gode venner, når jeg engang bliver gangbar igen. Kicker var jeg selvfølgelig også inde og hilse på, og han tilkendegav tydeligt, at han kunne kender mig, og det var rart at se mig. Det er altså så sjovt. Ligeom Vita bestemt ikke har glemt, hvem der plejer at give hende godbider og opmærksomhed. Hun ved lige, hvilke knapper hun skal trykke på i forhold til mig. Alle “babyerne” (læs: åringerne), var vokset helt enormt, og især var The Seducer imponerende, hvilket han dog hele vejen har gjort. Han er godt nok flot og slægte sin søster (Good Girl) på i stor stil. Jeg fik også hilst på Nicolaj (Stott) som var forbi. Det var også hyggeligt, for det er ved at være meget længe siden, jeg har set ham.

Efter at have hilst på og fået en god sludder med især Lene, kørte jeg videre. Jeg skulle over til min optiker, og have styr på kontaktlinserne. Jeg fik nogen nye endagslinser med læsehjælp for noget siden. Linserne som sådan virkede umiddelbart okay, men det viste sig, at øjnene ikke kunne det med læsehjælp ihvertfald. Om de kan det med linserne generelt får vi så se nu, da de nu er uden den. Hvis ikke det virker, så er vi tilbage til “år nul”, med enten briller eller de linser jeg har brugt helt fra starten og som har været det eneste, jeg har kunnet bruge indtil nu. Det skal ikke være let!

Bagefter tog jeg så turen ned til Kirkegården og det var en blandet fornøjelse, idet de nisser jeg kom for at hente var væk, ligesom alt undtagen kransene. Jeg har skrevet om det i indlægget og også skrevet en mail til kirkekontoret med link til det, og med slet skjult opfordring til dels af putte reglerne på nettet og informere bedre.

Man læser meget, når man sådan er rundt på nettet. Nu har jeg lige læst, at Netto sælger Neskaffe, uden låg??? Det siges at have noget med tyveri at gøre. Det er muligt, men jeg vil da ikke have mine varer pakket op! Så må man være over tyvene i langt højere grad. Det kan da aldrig skulle gå ud over ærlige og almindelige kunder. Men så ved jeg da, hvor jeg ikke skal købe min kaffe – det gør jeg så heller ikke, men jeg kunne jo ikke undgå at se overskriften. Hvad med dig, vil du have din kaffe pakket op?

Du husker nok sagen om Carina, der ikke skulle have overlevet, og ikke mindst udsendelsen om hende? Lægen der stod for mange og helt uacceptable udtaleser og pression overfor Carina’s forældre, er stadig sygemeldt….og…? Skal vi have ondt af hende, så falder det ihvertfald her, helt for døve øren. Afdelingen er siden lukket og hele sagen kulegraves stadig. Tænk, det kan være SÅ svært og kræve så mange rescourser at behandle syge mennesker og deres pårørende med anstændighed og hel almindelig omtanke. Nogen gange tænker jeg, at der altså skulle være et fag, der hed patientpleje og det skulle udfærdiges af patienter og pårørende. Se bare, hvordan stakkels Birthe bliver behandlet indimellem. Heldigvis er der da lyspunkter indimellem, men jeg bliver dælme tosset, når jeg læser den slags.

Jeg sov elendigt i nat, eller rettere havde en af de dage, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Således sov jeg længe og var noget rundforvirret da jeg vågnede. Det og så vejret gjorde at jeg besluttede at blive her istedet for at gå ud, som jeg egentlig havde tænkt. Der er også nok at tage fat på – rengøring f.eks. og jeg har stadig kasserne med Julepynten stående. Det er ikke så let at bære kasser ned, når jeg er nødt til at have en hånd på gelænderet. Vaskemaskinen er på arbejde, og nu vil jeg prøve at få støvsuget og tørret lidt støv af, så jeg ikke går til i det i det mindste. Morgendagen bringer fødselsdags-tøse-hygge hos en af de uvurderlige veninder. Glæder mig, omend jeg måske ikke holder længe, men nu ser vi. Afsted vil jeg og den lille dyt transportere fint og GPS’en sørger for retningen. Rigtig god weekend til jer.

Afslutninger


Inception (Pistachio-Miss Moet) med Nicolaj Stott i sadlen

I dag var årets sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane. Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i, men der var dog en markant forskel i dag. Det norske flag var på halv. Det var det fordi, en helt ung og smuk pige mistede sit liv i går, efter en sej kamp mod cancer. Uendelig trist er det altid, men det kommer meget tæt på, når det er nogen man kender. Og vi kender alle nogen, og måske flere – det gør jeg ihvertfald.

Derfor blev kampagnen Knæk Cancer også meget aktuel og pågående lige her. Jeg spiste frokost i restauranten med en veninde, og hun prøvede at forklare mig, hvorfor den er så vigtig den kampagne – ad mit indlæg her, hvor jeg ellers forklarer, hvorfor jeg er træt af, at få det “stoppet ned i halsen”. Og det holder jeg nu stadig lidt på, men ser så lidt mildere på det, efter vores snak, og kan bedre se vigtigheden. Det er så også et særligt år med fokus på det, og det er vigtigt. Jeg har aldrig benægtet vigtigheden af forskning og forfærdeligheden i et dødsfald som Thea’s – aldrig. Det var mere måden på det. Men hvad er alternativet? – og det kan jeg så godt se et sted, efter “slåen i hovedet” med medicinske fakta og statestikker. Godt man har lov at blive klogere og man er ydmyg nok til at lytte til kloge veninder – tak!

Min kære veninde holdt som træner i dag. Det synes jeg også var rigtig hårdt, for jeg elsker at hjælpe hende og jeg elsker hende og hendes tilgang til alting. Vi har det skønt sammen og er meget ens i vores måde at se heste på. Jeg kommer til at savne hende og hendes heste på banen, det skal jeg blankt erkende. Jeg var lykkelig for, at jeg som en afskedsgestus fik lov at læsse min yndling blandt hendes heste – Dustin.

Afslutninger var det ikke slut med i dag, for efter løbsdagen var jeg i stalden og tage afsked med Inception, som i dag skulle videre til Jylland, hvor han er blevet solgt til. Fint for ham, han får det godt, men trist for os, for vi holdt alle meget af ham. En dejlig hest, som jeg håber og tror de bliver glade for derovre. Han fik et kys farvel på vej til transporten.

Når alt det er sagt, så var der masser af glæder også. En skøn veninde og spise frokost med, dejlige snakke med mange venner og gode væddeløb. Så alt i alt en fin afslutning – de alvorligere sider til trods. Tak for den til alle. Nu vil jeg finde sofaen, for frisk er jeg altså ikke og har kun lige holdt sammen ved hjælp af piller, som jeg iøvrigt skal have flere af og en skål varm suppe. For hold op, hvor var det da lige koldt i dag. Fortsat god weekend!

En lang, kold og våd dag, som endte godt


Vinderen af dagens hovedløb Rayna med træner Tina Mortensen, Jockey Nicolaj Stott, Trækker Pernille Thim og ejerne

Det har været en meget lang dag. Det har absolut ikke været galopvejr eller fotovejr for den sags skyld. Det lykkedes at få lidt i kassen, og det er jeg glad for. Det er ikke ofte, jeg egentlig synes, jeg hellere vil være hjemme end på banen, og i dag var egentlig sådan en dag. Men nu havde vi heste til start, og så vil jeg nødig undvære. Og to ud af tre gik rigtig godt. Simbad som jeg tager mig meget af fik en flot, flot 3. plads, og Majestic Eleven vandt sit løb sammen med fantastiske Oliver Wilson. Det var bare super.

Efter sådan en lang dag, kunne jeg ikke ønske mig noget bedre, end noget god mad og et glas vin. Og det sørgede min veninde for, at jeg fik. Hun havde givet mig en middag i fødselsdagsgave, og den blev så i dag på La Sirena. Det var sørme godt vi kom, da vi gjorde, ellers havde der ikke været plads. Så skal I derover sådan en lørdag, så bestil bord. Bagefter var vi hos hende og få en kop te og en sludder og det var bare så hyggeligt. Det er det nu altid, så jeg forventede ikke andet.

Nu er jeg godt og vel brugt op, og trænger til at slappe af, men det kniber lidt, for underboens teenagere, er ved at vælte hele ejendommen!! Håber de snart skrubber i byen, ellers er jeg f….. og får ikke sovet!

Dagen i morgen skal bruges på et indkøb først på dagen og så bare afslapning og hygge og løb fra det norske. Rigtig god weekend til jer.

Hm, den går vist ikke længere…


Fra en meget varm dag igår på Galopbanen. Her vores egen Inception som blev redet til en 3. plads af Nicolaj Stott

Jeg har en million, milliard indlæg, jeg gerne vil skrive, om galoppen, Berlin, om adoption, om….. jeg er langt fra at være blogtræt. Men mit lille hjem skriger på en støvsuger og en gulvmoppe, for ikke at tale om en støvklud, så nu må jeg forlade jer til her er gjort rent. Det går ganske enkelt ikke. Jeg skulle nøddig kvæles i støv, så jeg ikke kunne skrive, fotografere og nyde livet :-) – later alligator!

Dagens bedste vinder – The Kicker


The Kicker brun vallak (Binary File – Munay) og Anne-Sophie Toubro i paddocken før løbet


Jockey Nicolaj Stott på The Kicker efter løbet


The Kicker sammen med træner Hanne Bechmann, Fie, og ejere NVA Racing og Kjems Racing og selvfølgelig Nicolaj Stott på græsset til fotografering efter sejr i Altromin Kriteriums Testen

Det har været en god dag, omend vejret langt fra blev som ønsket. Det manglende lys har sat sit præg på dagens fotos, men der er heldigvis et par “guldkorn”, der opvejer det. Et af dem det øverste her, af Fie og Kicker. De er bedste venner, så at få sådan et skud af de to, var absolut et af dagens bedste. Der er andre, men dem må I vente med at se. Nu vil jeg ind og slappe lidt af. Udover The Kicker’s sejr, havde vi en 2. plads til Majestic Eleven – også redet af Nicolaj Stott.

En sand glædesrus – Vi vandt sgu!


Nicolaj Stott på Tigress Eleven efter sejr i Dansk Derby 2011 – ved hende trækker Lene Holmbæck og Dansk Galop’s Direktør Peter Knudsen med Seeland”s sejrsdækken. Tigress Eleven er en brun hoppe – Academy Award – Kutbeya, og er ejet af Zwicky Racing m.fl. og trænet af Hanne Bechmann

Det var jo Derby dag i går. Det er altid en festlig affære – ingen tvivl på det. Hatte, musik og fest og farver, og masser af væddeløb. At vi havde en chance for at vinde det, vidste jeg godt, og selvfølgelig håber man da. Men alligevel tør man ikke helt hengive sig til den tanke, før det faktisk sker. Og det gjorde det så i går.

Vores dejlige hoppe Tigress Eleven gik sørme hen og slog alle de andre, og det gjorde hun endda i fin og Komfortabel stil. At hun er god vidste jeg godt, og jeg mente bestemt også, hun hvis ikke hun vandt, så skulle være at finde oppe på de første pladser, men alligevel! Det var hårrejsende flot og glæden ville da ingen ende tage.

Efter en meget, meget lang dag, fejrede vi med boblevand, masser snak og latter i stalden og inden det var færdigt, var vi henad ret sent. Der var fest på Taarbæk Kro, og eftersom vi jo nu havde vundt Derby’et, så synes jeg faktisk, jeg ville se sådan et arrangement, og det gjorde jeg så. Det var rigtig hyggeligt, men træt var jeg allerede inden jeg kom, og det var hårdt at cykle hjem. Men det gik og jeg lå i min seng klokken 2. Jeg er ikke vant til at drikke noget særligt, helt bortset fra, at mine stakkels ben godt kan mærke, de har gået en million kilometer. Egentlig var meningen, at jeg skulle i stalden imorgen men i skrivende stund er jeg ikke sikker. Vi må se. Men hvis ikke en Derbysejr giver anledning til fest, så ved jeg da ikke.

Fotos er blevet ordnet siden jeg “kom til live” her i dag, og der kommer en hilsen ovre på Horseracing.dk når jeg er klar. Nu vil jeg gå i seng, for jeg kan altså ikke blive ved med at klare mig på glædesrus og adrenalin.

Mandagstema – Farverigt


Manuel Martinez, Juan Pinto og Manuel Santos

Mandagstema er farverigt. Den var ikke svær. Der er ikke mange sportsgrene så farverige som galopsporten. Jockeyfarverne er farvestrålende i alle regnbuens farver, og lyser op uanset vejret. Rigtig festlige er de.

Os inkarnerede, kan mange af farverne udenad, og behøver slet ikke kigge programmet, for at se, hvilken hest og jockey det er, og hvem den er trænet af og hvem ejeren er. Men selvfølgelig kan man ikke huske dem alle. Som jeg har fortalt før, så følger farven hestens ejer. Så en ejer kan jo så have flere heste som løber i hans farverm og endda for flere trænere. En ejerkonstellation = en farve. Farverne kan være prikkede, stribede og ternede og have flere farver på en dragt. Og en bestemt farvekombination må så kun være en gang. Du kan læse mer om farvereglerne her i Dansk Galop’s reglement.

Espen Ski on Blue Touch, Dina Danekilde on Canella and J.M. Dwyer on Cut Belle


Nicolaj Stott på Albia

Endnu en smuk dag


2. Påskedag’s vindere af hovedløbet Påskepokalen – Nicolaj Stott på Classical World (USA)

Sidste løbsdag var Påsken’s højdepunkt. En solbeskinnet dag, med masser af dejlige løb, heste og ikke mindst venner. Dagen i dag bliver lige så god. Dog blæser det lidt mere, men skidt med det. Solen skinner og bøgen er grøn og smuk.

Dagens hovedløb byder på nogen af de bedste heste i Skandinavien og er et af årets store løb, så der løber mange fotos af apparatet i dag.

Efter jeg blev færdig med at se film, har jeg ryddet op, været i bad, vasket op og i det hele taget prøvet at få ordnet en masse hængepartier. Der skal strammes op på struktur og mange andre ting, og det prøver jeg på. Der skrives lister og gøres ved. Nu skal listerne så bare overføres til virkeligheden, deri består udfordringen.

Man kan indvende, at et liv levet efter lister er træls, og det er det også til en vis grad. Der skal da være plads til spontanitet. Men i nogen sammenhænge, har jeg brug for meget struktur, og for at holde fast i at få gjort ting. Det er der vi er, jeg skal ind på kurs nu, ikke mindst med motion og vægttab, koste hvad det vil. Nu vil jeg prøve at få strøget noget af listen og få et bad også, og så glæde mig til en dejlig eftermiddag på banen. God lørdag til jer.

2. Påskedags glæder


Ved Rails Nicolaj Stott (hvid hue) på Majestic Eleven (Academy Award – Royal Eleven) og Lennart Hammer på Hei Sei Elven (Elshin Dunkirk – Royal Eleven)

Mandag var 2. Påskedag, og der stod ikke Påskefrokost på tapetet her. Der var galop på programmet, og så er det ikke svært at regne ud, hvor jeg var. Jeg var selvfølgelig til løb. Det var det perfekte galopvejr og ikke mindst fotovejr og masser af dejlige venner, heste og løb. Så for mig den perfekt måde at fejre 2. Påskedag på.

Det var især spændende fordi vi fra stalden også havde startende heste. Først havde vi Hei Sei Eleven ovenfor, der skulle gå Prøveløb. Dette skal alle heste, inden de kommer i rigtige løb, for at vise, at de kan gå i startboksen og iøvrigt klare en vis distance på en på forhånd given fastsat tid.

Hei Sei fik følgeskab af Majestic så han ikke skulle gå helt alene. Dette gør man altid, når der kun er en hest i Prøveløb, tager en følgehest med. Her var det oplagt, at han fulgtes med Majestic, der passer til ham i højde og drøjde og så er har de samme ejer, står sammen hos os og er iøvrigt brødre. For at skelne, har jockeyerne forskellig farve huer på. Det gik rigtig fint med det.

Næste hest i vælten var Tigress Eleven, som sørme gik hen og vandt. Det klager vi ikke over. William Tell sluttede vores hestes dag af med en flot 2. plads. Igen blev han lige snuppet indenom, hvilket var rigtig synd, men sådan er det, og han gav alt, han havde og også jockeyen som igen var Nicolaj Stott. Der kommer flere fotos på horseracing.dk senere.

Årets første og sund logik


Fra venstre: Jakob Johansen på Fat Clemanza (IRE), Oliver Wilson på Fortunens Boss, Andrés Polanco på Holma Indi Love (SWE), Nicolaj Stott på William Tell og Martin Rodriguez på Mr. Mika (SWE). Rækkefølgen i mål blev Holma Indi Love, Fortunens Boss, William Tell og Fat Clemnza (IRE)

Fredag eftermiddag var jeg en tur i stalden, inden jeg skulle køre min far ind til byen. Det var uhørt skønt at se dem alle dernede, men særligt min dejlige ven Neptune, som helt tydeligt var i hopla. Han lyste af charme selvtillid og næsten lækkert hår nu! Han har tabt meget pels over den tid, jeg ikke har været der. Han mente helt bestemt, at jeg skulle stå og underholde ham fremfor noget andet, og formastede jeg mig til at flytte mig og lige give naboen Cawakimi to sekunders tid, fik jeg blikket, og gik jeg længere væk stod han og kaldte på mig og nærmest hoppede på stedet. Iben og jeg var ved at dø af grin. Han er altså bare så charmerende, at det er helt umuligt at holde masken og ikke blive i godt humør. Så han var klart den bedste kur overhovedet.

Efter stalden skulle jeg så køre min far til byen. Det gik også fint nok, men så var den gode vilje for den dag også brugt op. På vej hjem begyndte bilen at te sig underligt igen og efter jeg havde hentet nogen prodkukter til mit hår blev det helt tydeligt. Vi var der igen, hvor den bare ikke ville køre nogen steder. Som om det lige var det, jeg havde brug for den dag (eller i det hele taget)! Argh. Jeg nåede så langt som ned til en stor Shelltank, der ligger nede i Hellerup. Der ringede jeg efter en Taxa. Taxachaufføren fortalte, hvordan det hænger sammen. Kører man meget lidt, sætter der sig belægninger på bremserne og det blokerer så lige pludselig. Men det kan også være håndbremsen, der blokerer. Det sker især efter vinteren, hvor der især sætter sig ting på bremserne.

Endnu mere mening giver det så, når min far uvist af hvilken grund, har gjort det til en dyd og bruge bremserne så lidt som muligt. Det er faktisk det værste han kan. Så når jeg kommer og kører normalt, så sker det – så faktisk ikke så underligt. Så nu skal jeg have det banket i hovedet på ham, hvis jeg kan. Ikke sikkert, men,lige nu har jeg hevet stikket. Orker ikke den snak lige nu. På vej hjem købte jeg noget aftensmad hos Sam’s Pizza, og jeg fik dejlig Fettucine med laks og spinat med hjem. Og det smagte rigtig, rigtig godt. Og de skal have ros. De er nogen rigtig flinke fyre også. Min Fettucine var så spaghetti istedet, for han var løbet tør for Fettucine. Han spurgte pænt, hvad jeg foretrak som alternativ, så intet problem.

Lørdag morgen vågnede jeg selvfølgelig før en vis herre får sko på, og kunne ikke sove, selvom jeg klart ville have haft godt af det (ganske som i dag). Så kunne jeg lige så godt tage i stalden og hygge om søde Neptune og de andre, nu jeg var vågen. Så der var fuldt skrue på wellnessklinikken. Dejligt at være der igen. Så var det hjem og vende og få lidt at spise, og så afsted igen til årets første løbsdag.

Fotos er fra dagens sidste løb, hvor vores staldmaskot William Tell startede. Som det ses, fik vi ikke sol og blå himmel, som ønsket, men et gråt , men dog hovedsageligt tørt vejr. Banen, ja den var grundigt blød, men det er ligesom William kan lide det, så han var i sit es, og med Nicolaj på ryggen, burde det på papiret ikke kunne gå galt og det gjorde det heller ikke. Dog troede vi alle (inkllusive Nicolaj), at de fik en 2. plads, men det blev altså til en 3. plads, men det var rigtig fint. Set i sammenhold med en debuterende “baby” Mojito, der fik en 2. plads i sin første start, var det en god start på sæssonen. Takket være dejlige heste og venner fik jeg en god dag, på trods af et naturligt nærværende tristhed. Tak til alle for en god dag.