En lille tur ud



Potala (Mingun-Belvedere) og Cathrine Weilby på græsset for første gang


Hvem siger ukrudt ikke kan være flot?


Kim Andersen på Kingsbridge og Nicolaj Stott på Rightquest Carlras


Man kan altid finde gode motiver i Dyrehaven, uanset om det kun er en kort tur

Jeg besluttede, at jeg ville ud en lille tur i dag. Nu var rengøringen jo overstået, og vejret var (på det tidspunkt) rigtig fint. Som det “vanedyr” jeg er, og fordi jeg synes om det, startede jeg med, at køre på banen. Tænkte, at eftersom det var mandag, så var der nok en græsgalop eller to. Det viste sig senere, at jeg lige var gået glip af 2. Men jeg fik en, og den var til gengæld en græsdebut for en to-åring og en hilsen på søde Cathrine, som var ovre for at ride den. “Gilbert” og Mona var føreheste og alt forløb i bedste ro og orden.

Bagefter var jeg et smut i stalden og en tur tilbage og se vores to heste (Kicker og Imaginenowar) gå et arbejde, og så smuttede jeg, for jeg tænkte, at jeg ville en tur i Dyrehaven. På dette tidspunkt, var der allerede kommet dryp, og himlen blev mere og mere sort. Hm!! Meningen var en meget længere tur, men dels var jeg ikke superfrisk, og dels gad jeg ikke blive fanget af regnen, så jeg ville prøve at nå hjem inden regnen kom (jeg anså det for mere end sikkert, at det gjorde den). Så jeg vendte næsen hjemover ad Kystvejen og Strandvejen.

Lørdagslinks & søndagssysler


En af mange sejre for Nicolaj Stott i 2013 her på Flyer 4. august

Det skal ingen hemmeligehed være, jeg er træt i dag. Som i dødtræt. Der har været lidt for meget drøn på, omend jeg dog mærker, at mit tiltag omkring mere aktivitet har givet mig mere energi sjovt nok. Så selvfølgelig fortsætter jeg. Men rent mentalt, er jeg nødt til at kunne “følge med” og ikke blive stresset. Det kan lyde for andre helt hen i vejret, hvilket jeg er klar over, men når man har haft alvorlig stress, så skal der ingenting til, og man er meget bevidst om grænsen, så selvom det for andre kan se ud til, at jeg rykker i sneglefart, så rykker jeg dog, omend det er og må og skal være i mit tempo. Jeg prøver så godt jeg kan, mere kan ingen forlange. Også jeg ønsker, alt kunne gå hurtigere på mange fronter, men sådan er det altså ikke.

Søndage er for mig mestens afslapning. “At komme hviledagen i hu”. Det er noget, jeg altid har holdt på, at søndag skulle være hyggeindeslappedag. Lige siden jeg fik min første lejlighed, har det været sådan, og er stadig. Jeg får dog som regel puttet lidt aktivitet ind i den alligevel, men i dag er det vist mest vaskemasinen der kommer til at stå for den meste aktivitet. Jeg har stadig projekter her, så det er ikke umuligt, at der flyver en djævel i mig, og jeg pludselig får lavet mere end planen var. Det er sket før, men kun hvis ånden lige kommer over mig. Så stresser det ikke! Med en håndfuld links vil jeg ønske jer lige den søndag I ønsker jer. Planen er et indlæg mere, hvis jeg orker det, om en bog, men vi får se, hvordan det ender. Som det er, er der vist også nok at kigge nedenfor.

Dagens foto henviser til en side af mig, som er en stor del af mit liv – Galopsporten. I går blev der uddelt awards ved Klampenborg Awards. Også The Kicker, som *host* vist har været nævnt her før, var nomineret, men han fik ingen pris. Men det var der så mange andre der gjorde, blandt andre Nicolaj Stott, som rider ovenfor på en hest, vi alle holder meget af – Flyer. Nicolaj blev årets Championjockey (flest sejre) og rider også for stalden, i året der gik, vandt han blandt andet på Snow Flake, som også i år er i stalden omend på andre hænder. Hun ejes nu af Malin, som ses på fotos i det andet indslag.

Som vanligt har jeg siden sidst samlet lidt links til jer af forskellig art:

Det er blevet meget in med små huse, og især huse, der nærmest er “gør det selv pakker”. Det er Hivehaus også, og yderst spændende. Hvis man kunne få det med nogle andre vinduer, var det da oplagt for mig til enten kolonihave eller sommerhus. Nu har jeg ingen af delene, og det er faktisk også ment som et hus til at bo i som sådan, hvis man har småt med penge og muligheder iøvrigt. Jeg har svært ved at se, hvor folk skulle have deres ting, men kan man undvære dem – genialt. Der hører også en blog med, som du kan se her.

For mange er januar tiden, hvor man skal tabe kilo – jeg kender ihvertfald flere, og her har du lidt om de største myter/løgne i den kategori

Som jeg har været inde på før, så gør hele adoptionsdebatten mig noget nedtrykt. Jeg er ikke den eneste. For hvad skal der ske med børn som ikke har andre muligheder. Jeg har ikke de forkromede svar, og et er sikkert, adoption kan være godt, men der må ske et eller andet, for som det er, er det langt fra godt nok. Kan det blive godt nok? Jeg tvivler på det, og tror altid det vil give nogen børn mén for livet. Det kom op i mig igen, da jeg så, at over halvdelen af plejebørn kæmper med psykisk sygdom, for der er ingen grund til at tro, det står meget bedre til hos adoptivbørn, hvor mange jo har været plejebørn i en familie først, og siden er adopteret af enten samme familie eller en anden.

Så er der mere “godt” nyt omend dette er af materiel art. Mange, deriblandt mange jeg kender, og min far også for den sags skyld, kommer til at tabe mange penge på de små billige mikrobiler. Min far har allerede (tror ikke det bekymrer ham) tabt en ganske anseelig del penge.

Vi har set lidt af det herhjemme i form af realityserier som “De unge mødre” bl.a. Det er også i andre former, og i England f.eks. er der en serie, der hedder “Benefits Street”, som har skabt voldsom debat, for man mener at udsendelserne udstiller og nedgør de dårligst stillede! Jeg kan godt have en tendens til at mene det samme, og især når det handler om “De unge mødre” f.eks. Jeg ved ikke, om deltagerne i både det ene og det andet tilfælde får noget, for deres medvirken, men jeg tænker, at hvis de gør, nok ikke meget. Uanset er det nok ikke alle, der har overskud til at gennemskue, hvad en så stor exponering fører med sig. Ikke at det i det hele taget er let, men det bliver dælme ikke lettere, når man er “liggende” i forvejen. Hvad synes du?

Hvis du læser med her regelmæssigt ved du, at jeg elsker musik. Du ved nok også, at jeg elsker soulmusik. En af de sangerinder jeg har fulgt helt fra starten, er Jenniffer Holliday, som bare er noget helt for sig selv. Prøv bare at lytte til hende her, hvor hun synger “I believe I can fly” – personligt får jeg gåsehud, når hun går i gang. Det er selvfølgelig smag og behag, men jeg synes, hun er fantastisk og lige om lidt, kommer hun med et nyt album, og har i den anledning givet et interview – husk at klikke linket ovenfor teksten med lydinterviewet. Hun fortæller bl.a. om sin kamp med depression, som stadig er et stort tabu for mange, hvilket er synd, for der er så mange, der kæmper med det, ligesom vægt. Jenniffer Holliday har vejet omkring 200 kilo, men har nu tabt sig til en normal og sund vægt. Det taler hun også om. Jeg skal ihvertfald have hendes nye CD, og jeg har også CD’en fra hendes store, store gennembrud som Effie i Dreamgirls, hvor hun bl.a. sang “I’m telling you I’m not going“, som du måske kender, men som netop var hendes gennembrud.

Ingne linksdag uden de dejlige madblogs og her er en stak:

Hell Yah It’s Vegan

The Blooming Platter

Bankrupt Vegan

Food, Fitness & Fresh Air

Savy Vegetarian

One Giant Step – Picture Perfect!


One Giant Step (IRE) – (Footstepsinthesand-Lotilta’s Gold) og Nicolaj Stott i Hesteklinikken 2-Års Maidenløb

Jeg har nævnt det før, og nogengange får man et foto, som kunne være nok for hele dagen. Heldigvis sker det oftere og oftere og i større antal, men det her er bestemt et af dem. Også fordi jeg bevidst forsøgte at få det, og for kort tid siden, talte med hans ejer om, at jeg skulle tage et godt foto af ham. Det anser jeg så for at være gjort, og dette er endda ikke det eneste!

En Derbydag med flere overraskelser


Få sekunder efter dette foto blev taget skete det dramatiske styrt. Det var hesten længst til venstre (lyserød/blå farver) Sir Winston med Nicolaj Stott om bord, der gled på vej rundt i svinget. I midten ses Manuel Martinez på Koo Koo Sint og dernæst Elione Chaves på Zarzuela

Det blev en dramatisk Derbydag. Egentlig er drama og Derbydage nok noget, vi sådan lige har fået nok af, men vi taler om levende væsener her, og det kan altså godt gå galt. I det hele taget, ser vi helst løbsdage afviklet helt uden drama. Selve løbene er drama rigeligt. Men som det gik, blev det en dag med flere overraskelser, og da heldigvis “kun” et drama.

Overraskelse nummer et var vejret. Det var bestemt ikke sådan noget vejr, vi havde håbet på, eller bestilt. Det spørges der så heller ikke om, så som det var, var det bestemt også noget af et drama, udover det virkelige drama, som jeg vender tilbage til.

Dernæst havde vi bestilt bord til stalden, og vi skulle have to borde, for at kunne være der. Vi var oppe og tjekke og ved eftersyn kunne vi konstatere, at vi manglede et bord. Hm! Vi havde en mistanke om, at dem der sad i forlængelse af vores bord, bare havde taget det. Så vi måtte hente forstærkning og ganske rigtigt, det var vores bord. Det var de ikke glade for, men sådan er det jo. Vi havde reserveret, og de havde ikke, og der var alt mere end udsolgt.

Så var der hele historien om for mig som veganer, at få noget at spise, men den venter vi også lige med. For godt nok fik jeg mad, men jeg føler mig i den grad taget i r**en!

Næste store overraskelse var at på et tidspunkt kom jeg ned til vindercirklen og så er der en der kalder på mig. I sig selv ikke usædvanligt, men det var mere, hvem det var. Min veninde fra England var på et kort weekendvisit, og de havde pludselig fundet på, at de ville på Galopbanen. Det var da lige før, jeg havde fået et mindre hjertestop. Men hvad værre var, jeg blev så befippet, at jeg ikke fik taget et foto af dem (min veninde, hendes kusine og hendes datter). Hvor dumt var det lige? Jeg kan kun tilskrive det mit totale chock over, at de var der. Da jeg kom på det, var de lige gået ud for at tage videre, og jeg kunne ikke indhente dem. Pokkers – jeg undskylder, men hvor var det rart at se dem.

Hele sådan en Derbydag er noget kaotisk, men den gik forbavsende hurtigt og pludselig var det der Derby’et. Vi havde de smukke Politiheste som eskorte (det plejer at være Garder Husarerne) og så kom det 15 heste store felt til start og afsted. Jeg stod som vanligt i svinget, da de kom rundt der og pludselig er hører jeg bare publikum gispe og nogen hiver i mig og siger, jeg skal passe på. Jeg vender mig om, og ser Nicolaj Stott på jorden og heste løbende henover sig. Der var nu en løs hest og en potentielt meget skadet jockey. Gudskelov har både hest og jockey “kun” pådraget sig voldsomme knubs. At ingen brækkede et eller flere lemmer i den “seance” er et sandt Guds mirakel. Prøv selv at se her. Jeg vil helst ikke tænke på alt det, der kunne være sket, men det gør man da, men kan kun være lykkelig for, at alle slap med livet i behold, og at der ikke var flere, der væltede, hvilket nemt kunne have sket. Puha!

Det var så alt det drama for den dag, og det var så mere end rigeligt. Der var spændene opløbskampe nok og iøvrigt var det en festlig dag, som bragte rekordomsætning for banen – så det kan vel også godt kaldes et slags drama. Vi skal helt tilbage til slutningen af 80’erne for at være i samme “luftlag” så helt fantastisk.

Efter alt det her drama, var vi lige omkring stalden og hilse på Derbyvinderen og få et glas bobler. Den havde nemlig logi hos os. Så nu kan vi bare håbe, de gode vibes smitter af. Vi havde en 4. plads til Lariyda som dagens bedste resultat og de`n var faktisk rigtig fin i betragtning af, at det var hendes første gang ude i år og så i så godt selskab.

Efter en lang dag var det tid for at køre hjem. Hvis jeg havde haft energi og alt muligt andet til det, var der fest på Taarbæk kro bagefter. Det havde jeg så ikke, men jeg hører fra dem som var med, at det var en god fest med masser af mennesker. Så også det var positivt.

Som det var gik jeg tidligt i seng eller rettere, jeg smed mig på sofaen og så diverse, jeg havde optaget og faldt i søvn. Jeg var godt nok træt, og ville op og i stalden her i dag, og det kom jeg også. Når jeg når igennem de ca. 600 fotos, så kommer der mere fra dagen herovre.


Rock The Legend (IRE) og Carlos Lopez og Quite A Mission (SWE) og Per-Anders Gråberg kæmper de sidste meter om æren i DFDS Dansk Derby 2013 – Quite A Mission vinder

God weekend med lidt af hvert

IMG_9333opt2_OrdrupTorv
Ordrup Torv 2010

Jeg håber, jeg aner rigtigt, at det begynder at gå lidt bedre – ikke gigantisk bedre, men jeg er glad for lidt. Desværre hyler mit hoved stadig, og det må jeg indrømme, jeg gerne var fri for.

Igår lånte jeg bilen og kørte først en tur i stalden og hilste på og lige vise, at jeg dog er i live endnu. Jeg fik også set de to nye “madammer” udi to nye hopper, der er kommet til stalden, mens jeg har været væk. Som forudset af en staldeveninde, var der især en, der fangede min interesse. Vi skal nok blive rigtig gode venner, når jeg engang bliver gangbar igen. Kicker var jeg selvfølgelig også inde og hilse på, og han tilkendegav tydeligt, at han kunne kender mig, og det var rart at se mig. Det er altså så sjovt. Ligeom Vita bestemt ikke har glemt, hvem der plejer at give hende godbider og opmærksomhed. Hun ved lige, hvilke knapper hun skal trykke på i forhold til mig. Alle “babyerne” (læs: åringerne), var vokset helt enormt, og især var The Seducer imponerende, hvilket han dog hele vejen har gjort. Han er godt nok flot og slægte sin søster (Good Girl) på i stor stil. Jeg fik også hilst på Nicolaj (Stott) som var forbi. Det var også hyggeligt, for det er ved at være meget længe siden, jeg har set ham.

Efter at have hilst på og fået en god sludder med især Lene, kørte jeg videre. Jeg skulle over til min optiker, og have styr på kontaktlinserne. Jeg fik nogen nye endagslinser med læsehjælp for noget siden. Linserne som sådan virkede umiddelbart okay, men det viste sig, at øjnene ikke kunne det med læsehjælp ihvertfald. Om de kan det med linserne generelt får vi så se nu, da de nu er uden den. Hvis ikke det virker, så er vi tilbage til “år nul”, med enten briller eller de linser jeg har brugt helt fra starten og som har været det eneste, jeg har kunnet bruge indtil nu. Det skal ikke være let!

Bagefter tog jeg så turen ned til Kirkegården og det var en blandet fornøjelse, idet de nisser jeg kom for at hente var væk, ligesom alt undtagen kransene. Jeg har skrevet om det i indlægget og også skrevet en mail til kirkekontoret med link til det, og med slet skjult opfordring til dels af putte reglerne på nettet og informere bedre.

Man læser meget, når man sådan er rundt på nettet. Nu har jeg lige læst, at Netto sælger Neskaffe, uden låg??? Det siges at have noget med tyveri at gøre. Det er muligt, men jeg vil da ikke have mine varer pakket op! Så må man være over tyvene i langt højere grad. Det kan da aldrig skulle gå ud over ærlige og almindelige kunder. Men så ved jeg da, hvor jeg ikke skal købe min kaffe – det gør jeg så heller ikke, men jeg kunne jo ikke undgå at se overskriften. Hvad med dig, vil du have din kaffe pakket op?

Du husker nok sagen om Carina, der ikke skulle have overlevet, og ikke mindst udsendelsen om hende? Lægen der stod for mange og helt uacceptable udtaleser og pression overfor Carina’s forældre, er stadig sygemeldt….og…? Skal vi have ondt af hende, så falder det ihvertfald her, helt for døve øren. Afdelingen er siden lukket og hele sagen kulegraves stadig. Tænk, det kan være SÅ svært og kræve så mange rescourser at behandle syge mennesker og deres pårørende med anstændighed og hel almindelig omtanke. Nogen gange tænker jeg, at der altså skulle være et fag, der hed patientpleje og det skulle udfærdiges af patienter og pårørende. Se bare, hvordan stakkels Birthe bliver behandlet indimellem. Heldigvis er der da lyspunkter indimellem, men jeg bliver dælme tosset, når jeg læser den slags.

Jeg sov elendigt i nat, eller rettere havde en af de dage, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Således sov jeg længe og var noget rundforvirret da jeg vågnede. Det og så vejret gjorde at jeg besluttede at blive her istedet for at gå ud, som jeg egentlig havde tænkt. Der er også nok at tage fat på – rengøring f.eks. og jeg har stadig kasserne med Julepynten stående. Det er ikke så let at bære kasser ned, når jeg er nødt til at have en hånd på gelænderet. Vaskemaskinen er på arbejde, og nu vil jeg prøve at få støvsuget og tørret lidt støv af, så jeg ikke går til i det i det mindste. Morgendagen bringer fødselsdags-tøse-hygge hos en af de uvurderlige veninder. Glæder mig, omend jeg måske ikke holder længe, men nu ser vi. Afsted vil jeg og den lille dyt transportere fint og GPS’en sørger for retningen. Rigtig god weekend til jer.

Afslutninger


Inception (Pistachio-Miss Moet) med Nicolaj Stott i sadlen

I dag var årets sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane. Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i, men der var dog en markant forskel i dag. Det norske flag var på halv. Det var det fordi, en helt ung og smuk pige mistede sit liv i går, efter en sej kamp mod cancer. Uendelig trist er det altid, men det kommer meget tæt på, når det er nogen man kender. Og vi kender alle nogen, og måske flere – det gør jeg ihvertfald.

Derfor blev kampagnen Knæk Cancer også meget aktuel og pågående lige her. Jeg spiste frokost i restauranten med en veninde, og hun prøvede at forklare mig, hvorfor den er så vigtig den kampagne – ad mit indlæg her, hvor jeg ellers forklarer, hvorfor jeg er træt af, at få det “stoppet ned i halsen”. Og det holder jeg nu stadig lidt på, men ser så lidt mildere på det, efter vores snak, og kan bedre se vigtigheden. Det er så også et særligt år med fokus på det, og det er vigtigt. Jeg har aldrig benægtet vigtigheden af forskning og forfærdeligheden i et dødsfald som Thea’s – aldrig. Det var mere måden på det. Men hvad er alternativet? – og det kan jeg så godt se et sted, efter “slåen i hovedet” med medicinske fakta og statestikker. Godt man har lov at blive klogere og man er ydmyg nok til at lytte til kloge veninder – tak!

Min kære veninde holdt som træner i dag. Det synes jeg også var rigtig hårdt, for jeg elsker at hjælpe hende og jeg elsker hende og hendes tilgang til alting. Vi har det skønt sammen og er meget ens i vores måde at se heste på. Jeg kommer til at savne hende og hendes heste på banen, det skal jeg blankt erkende. Jeg var lykkelig for, at jeg som en afskedsgestus fik lov at læsse min yndling blandt hendes heste – Dustin.

Afslutninger var det ikke slut med i dag, for efter løbsdagen var jeg i stalden og tage afsked med Inception, som i dag skulle videre til Jylland, hvor han er blevet solgt til. Fint for ham, han får det godt, men trist for os, for vi holdt alle meget af ham. En dejlig hest, som jeg håber og tror de bliver glade for derovre. Han fik et kys farvel på vej til transporten.

Når alt det er sagt, så var der masser af glæder også. En skøn veninde og spise frokost med, dejlige snakke med mange venner og gode væddeløb. Så alt i alt en fin afslutning – de alvorligere sider til trods. Tak for den til alle. Nu vil jeg finde sofaen, for frisk er jeg altså ikke og har kun lige holdt sammen ved hjælp af piller, som jeg iøvrigt skal have flere af og en skål varm suppe. For hold op, hvor var det da lige koldt i dag. Fortsat god weekend!

En lang, kold og våd dag, som endte godt


Vinderen af dagens hovedløb Rayna med træner Tina Mortensen, Jockey Nicolaj Stott, Trækker Pernille Thim og ejerne

Det har været en meget lang dag. Det har absolut ikke været galopvejr eller fotovejr for den sags skyld. Det lykkedes at få lidt i kassen, og det er jeg glad for. Det er ikke ofte, jeg egentlig synes, jeg hellere vil være hjemme end på banen, og i dag var egentlig sådan en dag. Men nu havde vi heste til start, og så vil jeg nødig undvære. Og to ud af tre gik rigtig godt. Simbad som jeg tager mig meget af fik en flot, flot 3. plads, og Majestic Eleven vandt sit løb sammen med fantastiske Oliver Wilson. Det var bare super.

Efter sådan en lang dag, kunne jeg ikke ønske mig noget bedre, end noget god mad og et glas vin. Og det sørgede min veninde for, at jeg fik. Hun havde givet mig en middag i fødselsdagsgave, og den blev så i dag på La Sirena. Det var sørme godt vi kom, da vi gjorde, ellers havde der ikke været plads. Så skal I derover sådan en lørdag, så bestil bord. Bagefter var vi hos hende og få en kop te og en sludder og det var bare så hyggeligt. Det er det nu altid, så jeg forventede ikke andet.

Nu er jeg godt og vel brugt op, og trænger til at slappe af, men det kniber lidt, for underboens teenagere, er ved at vælte hele ejendommen!! Håber de snart skrubber i byen, ellers er jeg f….. og får ikke sovet!

Dagen i morgen skal bruges på et indkøb først på dagen og så bare afslapning og hygge og løb fra det norske. Rigtig god weekend til jer.

Hm, den går vist ikke længere…


Fra en meget varm dag igår på Galopbanen. Her vores egen Inception som blev redet til en 3. plads af Nicolaj Stott

Jeg har en million, milliard indlæg, jeg gerne vil skrive, om galoppen, Berlin, om adoption, om….. jeg er langt fra at være blogtræt. Men mit lille hjem skriger på en støvsuger og en gulvmoppe, for ikke at tale om en støvklud, så nu må jeg forlade jer til her er gjort rent. Det går ganske enkelt ikke. Jeg skulle nøddig kvæles i støv, så jeg ikke kunne skrive, fotografere og nyde livet :-) – later alligator!

Dagens bedste vinder – The Kicker


The Kicker brun vallak (Binary File – Munay) og Anne-Sophie Toubro i paddocken før løbet


Jockey Nicolaj Stott på The Kicker efter løbet


The Kicker sammen med træner Hanne Bechmann, Fie, og ejere NVA Racing og Kjems Racing og selvfølgelig Nicolaj Stott på græsset til fotografering efter sejr i Altromin Kriteriums Testen

Det har været en god dag, omend vejret langt fra blev som ønsket. Det manglende lys har sat sit præg på dagens fotos, men der er heldigvis et par “guldkorn”, der opvejer det. Et af dem det øverste her, af Fie og Kicker. De er bedste venner, så at få sådan et skud af de to, var absolut et af dagens bedste. Der er andre, men dem må I vente med at se. Nu vil jeg ind og slappe lidt af. Udover The Kicker’s sejr, havde vi en 2. plads til Majestic Eleven – også redet af Nicolaj Stott.

En sand glædesrus – Vi vandt sgu!


Nicolaj Stott på Tigress Eleven efter sejr i Dansk Derby 2011 – ved hende trækker Lene Holmbæck og Dansk Galop’s Direktør Peter Knudsen med Seeland”s sejrsdækken. Tigress Eleven er en brun hoppe – Academy Award – Kutbeya, og er ejet af Zwicky Racing m.fl. og trænet af Hanne Bechmann

Det var jo Derby dag i går. Det er altid en festlig affære – ingen tvivl på det. Hatte, musik og fest og farver, og masser af væddeløb. At vi havde en chance for at vinde det, vidste jeg godt, og selvfølgelig håber man da. Men alligevel tør man ikke helt hengive sig til den tanke, før det faktisk sker. Og det gjorde det så i går.

Vores dejlige hoppe Tigress Eleven gik sørme hen og slog alle de andre, og det gjorde hun endda i fin og Komfortabel stil. At hun er god vidste jeg godt, og jeg mente bestemt også, hun hvis ikke hun vandt, så skulle være at finde oppe på de første pladser, men alligevel! Det var hårrejsende flot og glæden ville da ingen ende tage.

Efter en meget, meget lang dag, fejrede vi med boblevand, masser snak og latter i stalden og inden det var færdigt, var vi henad ret sent. Der var fest på Taarbæk Kro, og eftersom vi jo nu havde vundt Derby’et, så synes jeg faktisk, jeg ville se sådan et arrangement, og det gjorde jeg så. Det var rigtig hyggeligt, men træt var jeg allerede inden jeg kom, og det var hårdt at cykle hjem. Men det gik og jeg lå i min seng klokken 2. Jeg er ikke vant til at drikke noget særligt, helt bortset fra, at mine stakkels ben godt kan mærke, de har gået en million kilometer. Egentlig var meningen, at jeg skulle i stalden imorgen men i skrivende stund er jeg ikke sikker. Vi må se. Men hvis ikke en Derbysejr giver anledning til fest, så ved jeg da ikke.

Fotos er blevet ordnet siden jeg “kom til live” her i dag, og der kommer en hilsen ovre på Horseracing.dk når jeg er klar. Nu vil jeg gå i seng, for jeg kan altså ikke blive ved med at klare mig på glædesrus og adrenalin.