17. og 18. Oktober – Odense tur/retur

Det er ikke så længe siden, jeg havde besøg af min veninde. Hun var her også fra den ene dag til den anden og det var som havde vi aldrig bestilt andet. Vi er nemlig meget nye venner, men det føles bare slet ikke sådan, når vi er sammen. Det føles som om, vi har været venner altid. Den der indforståethed, som man som regel kun har med gamle venner, den har vi helt naturligt. Det er lidt vildt. Vi synes også om rigtig mange af de samme ting, og har de samme kæpheste. Dem der læser med her, ved at en af mine er ødelæggelse af gamle huse og den deler vi. Noget andet, som vi fandt ud af, vi deler er en passion for Donny Osmond. Ganske som jeg, har hun haft sit værelse tapeseret med ham, så man ikke kunne se væggene. Hold op hvor sjovt. Og sådan finder vi hele tiden ting, vi deler. Det er lykken. Indlægget her handler om min tur til Odense.

Hovebanegården, hvor jeg skulle have toget til Fyn. Lyntog, der fortsatte til Jylland

Jeg var i meget god tid (det kan jeg bedst lide), og ledte efter informationen, så jeg kunne finde ud af hvilken perron mit tog afgik fra. På vejen stødte jeg på Starbucks, og måtte bestemt, have en kop kaffe. Dels fordi jeg ingen havde fået og dels fordi de bare smager vildt godt. Jeg fik en Pumpkin Spice Latte (vegansk) og den smagte supergodt. Man skal vel forkæles lidt, når man skal på miniferie

Dette var udsigten, så snart, jeg kom op fra banelegemet udover Odense. Et ret fint førstehåndsindtryk

Denne statue, er så det første der møder en, når man kommer ud fra Banegårdscentret. En kæmpe statue, og den skulle vise sig, at være en af flere. Denne hedder Treenigheden – Skyggen, Rejsekammeraten og Improvisatoren. Normalt er jeg ikke særlig vild med moderne kunst i det hele taget, men den her kunne jeg sådan set godt forlige mig med

Odense Slot 1723. Alt for smukt til bare huse kommunen, men sådan er der så meget. Det var ihvertfald en smuk fotomulighed, som jeg greb

Odense Teater, Danmarks næstældste – en utroligt smuk bygning, lige efter mit hoved

Sct. Hans Kirke, er stort set sikker på. Jeg har jo ikke været i byen før, og vi så mere end en kirke. Odense har flere i Gotisk stil, men efter udelukkelsesmetoden, er jeg næsten sikker. Vi kom ikke ind og så nogen af dem, dels fordi en var lukket og der var så meget, vi gerne ville. Men næste gang

En af de første gader, vi var oppe ad. Odense, er fyldt med hyggelige gader og ikke mindst passager og hyggelige steder. Skøn by, og skulle jeg flytte, et godt bud fra, hvad jeg nåede at se. Rigtig hyggelig og bedre til at passe på deres gamle bygninger end København, som rask væk river ned istedet for at bevare. De kunne lære meget af Odense på mange måder. Dog er jeg nervøs for udsigten til den der letbane, som jeg ikke kan se noget behov for

Springvandet på Ove Sprogøes Plads. Jeg har ikke kunnet finde noget om det, og om der er nogen symbolik i det. Men de tre dutter kunne udemærket være symbol på Olsen Banden

En af utalllige hyggelige passager. De sorte vimpler, er grundet temaet i byen i de dage (Efterårsferien), nemlig Magiske Dage (før Harry Potter dage, men det må de ikke hedde, men det er det, det handler om)

Endnu en eventyrskulptur – Kejserens Nye Klæder. Min veninde og jeg var enige om, at det måske kammer rigeligt over i forhold til H.C. Andersen. Bevares han er værd at fejre, men det har altså taget overhånd. Jeg er sikker på, der er andre ting, der er værd at nævne i forhold til Odense og ikke mindst personer

Læs mere nedenfor:

Læs resten

Sir Randolph vandt Produce Stakes


Kim Andersen på Sir Randolph, som han idag vandt Produce Stakes på

En ellers dejlig løbsdag på Fyn sluttede en anelse dramatisk. Der var også inden lidt drama med en løs hest, men heldigvis kom ingen heller der til skade.

Men for nu at starte med det gode så var der mange fine løb. På jockeysiden var Marc Stott rigtig godt ridende idag med 2 sejre på Gilbertian og Cut The Wind. Hvis vi skal sige nogen der i den grad var “i hælene” på ham, var det Mark Larsen der havde 3 2. pladser på dagen med Cut Classic, Sienna og Sin Die. I dagens sidste løb var han favorit med Fars Ferrari, men blev generet så voldsomt i sidste sving, at han måtte tage sin hest helt op. Et rent mirakel at der ikke skete mere. Som resultat blev Fakir med Nete Erboe diskvalificeret. Så det var en lidt trist afslutning på dagen og årets sidste galopløb på Fyn.

Dagens hovedløb Produce Stakes, var et løb med rigtig mange heste, men vinderen var der slet, slet ikke nogen tvivl om. Det blev Sir Randolph, som er trænet af Søren Jensen og blev redet til en meget sikker sejr af Kim Andersen, foran Sara Slot på Elaine, Nicolaj Stott på Chamberlain og Marc Stott på Atlantis. Du kan læse resultaterne her.

Jyllandstur dag 3 – Heqye Lendalund


Farvel til det lille hus, som vi havde stornydt i 2 dage


Halmen skal ind mens det er tørt – det kom den


Vi blev transporteret til skoven af Gittes kæreste med ovensiddende


Heqye Lendalund og jeg


Halvejs – Odense Station


Jeg var lige sekundet for sent. Man kan se højbroen en kort overgang, men toget kører jo stærkt 😉


“The end” og hjemme – en flot solnedgang som afslutning på den perfekte tur

Vi er nået til turens sidste dag. Den blev lige så god som de andre. Både vejrmæssigt og oplevelsesmæssigt. Vi spiste morgenmad på terrassen og nød det rigtigt! For det blev jo sidste gang i år, ihvertfald i sommerhuset. Så skulle vi til og afsted, for vi havde lovet at komme hjem så Birgitte lige kunne hjælpe sin kæreste med at læsse det sidste halm på loftet, som han havde brugt hele natten og de foregående dage (mens vi havde hygget os) til at få i høstet og indenbords. Senere kom husets to store sønner (begge voksne og stærke) og hjalp også, og så kørte han os og hestene ud til skoven, hvor vi red en lang tur. Det var underskønt, og Heqye var bare det sødeste. Ham kunne jeg godt have taget med i lommen. Dejlig, dejlig var han – til trods for at han faktisk er en travhest 😉

Vel hjemme igen tog Birgitte ovenstående fotos af os (derfor det fladtrykte hår for hjelm havde jeg jo på), men pyt skidt, vi havde det dejligt, og det fremgår forhåbentligt. Så var det tid at pakke sammen og lige få en håndmad inden jeg skulle afsted. Det var helt trist, at tage afsked. Jeg kunne sagtens have tilbragt meget længere tid derovre i det Jydske. Men det er fint med sådanne små afbræk som det her, så bliver det ikke for meget for nogen, for de har jo også en rutine og ting, der skal fungere der. Det var ihvertfald dejligt, og denne weekend er en jeg vil huske med stor glæde, når det bliver koldt og trist. Den var fyldt med det bedste selskab både 2-benet og 4-benet, smukke omgivelser og solskin og hvad kan man ønske mere.

Tusind tak til Birgitte og Jesper for en skøn, skøn weekend!!!