Ugen der gik – meget København

Det har været en travl uge, også lidt for travl. Jeg ved ikke, hvorfor mine arrangementer altid har det med at klumpe sig sammen…Det er nok ikke kun mig, der har det sådan, men for mig, er det ekstra uheldigt, når det sker for “regningen” kommer altid. Jeg synes dog, at det har været noget bedre på det sidste den vej rundt, så jeg i det mindste ikke bliver syg, men stadig. Jeg ved, jeg skal passe på. Det var således held i uheld, at den aftale, jeg havde i går, faktisk blev aflyst. Det endte dog med, at jeg så tog i stalden, så den vej rundt “holdt jeg ikke fri”.

Ugen startede på bedste vis med ridetur på ham den skønne, hvor jeg var afsted i 1½ time. Rigtig skønt. Tirsdag var det så stalddag, og efter det skulle jeg så mødes med en af pigerne fra stalden, og vi skulle spise pizza på Madenitaly inde i byen. Før holdt de til på Papirøen, som jo nu er nedlagt (øv,øv) og har som erstatning lavet en decideret restaurant, der ikke kun omfatter pizza. Mere om det herovre, når jeg får energien til det.

Onsdag var så en meget tiltrængt fridag her. Netop fordi energien er begrænset, så når jeg så ikke det, jeg gerne vil her, for den er jo brugt. Så når der endelig sådan en uge er en fridag, så er jeg nødt til at slappe helt af. Det gjorde jeg så, og torsdag undlod jeg så, at tage i stalden. Det var fordi, jeg senere den dag igen skulle til København og mødes med en anden staldveninde og spise mere pizza et andet sted Plads N – også det vil jeg nævne sammen sted som ovenfor i nærmere detaljer. Selskabet begge dage var det allerbedste, og lige hvad man kan trænge til i svære tider.

Det er svært, for der er mange omlægninger/ændringer på mange måder lige nu. Det er jeg i forvejen ikke god til, og det er ligesom på meget væsentlige punkter i mit liv. Måske det hele ender godt. Det håber jeg da. Der er kun at prøve at tage det hele som det kommer, men det er ikke lige let på alle punkter. Heldigvis bliver vennerne ved at være venner, selvom vi bliver spredt ud og ikke mere, er samme sted.

I går var så slut på en uge med masser af dejligt selskab, både i stalden og i København. Det er godt nok sjældent, at jeg er København to gange på en uge, men så har vi også prøvet det. Her i weekenden har jeg ikke de vilde planer. Som jeg nævner ovenfor med begrænset energi, så er jeg nødt til at samle noget nu her. Så alt, jeg når er på plussiden. Nu har jeg da om ikke andet endelig fået lagt fotos op og skrevet her. Alle fotos er fra turen i tirsdags. Nu håber jeg, at I har en dejlig weekend.

Fødselsdag med forhindringer

Dagen startede med, at jeg tog i stalden og havde morgenmad og gulerødder til de 4-benede med. Der var godt nok mandefald, så der var en person mindre end forventet og nogle er på ferie. Men os der var der, hyggede os gevaldigt, og jeg fik endda en gave og havde allerede fået en om morgenen. En dejlig æske med lækkerier fra Bodyshop. Der blev vasket hest og jeg hilst på alle vennerne og især hyggede jeg med Frøken Smilla, som ses her, som står i vores stald.

Hele det her fødselsdagshalløj startede ellers på den forkerte fod. Først fik jeg lavet en aftale med to veninder, som egentlig skulle have kommet til middag. Senere fandt jeg så senere ud af, var en rigtig skidt ide, fordi jeg lige netop har overstået en marathongalopweekend med Scandinavian Open Championship og Dansk Derby. Den weekend tager alt ud af mig og jeg kan stadig mærke effekten af den. Så at stå og kokkerer på i går, var ingen god ide. Så den skød vi. Det viste sig så senere, at den ene veninde havde en aftale, hun dårligt kunne løbe fra, så det var held i uheld. Så langt så godt.

Jeg har faktisk nogle år været ude og spise med en anden veninde, og det har vi nu ophøjet til en tradition fremover. Det er rart at gå ud og ikke selv skulle stå for noget som helst. Især på sin fødselsdag, så det blev så “plan B” om jeg så må sige, selvom det egentlig skulle have været “plan A”. De andre gange har det så været sådan, at hun har betalt, og det har været min gave. Og det er helt fint.

Således var det kun at finde ud af, hvor vi skulle hen. Vi har før smagt de gode pizzaer fra Madenitaly, som før var på Papirøen. Nu er de flyttet i en rigtig restaurant, og det ville jeg gerne prøve. Pizzaerne ved jeg jo er fanastiske. Og vi glædede os begge. Vi manglede bare at finde ud af, hvordan vi skulle mødes, for at køre bil derind var vi godt klar over, nok var håbløst. Det fik vi også på plads.

Mens jeg gør de sidste anstrøg før jeg skal ud af døren ringer min telefon. Det er min veninde – “Har du set seneste sms?” Det måtte jeg så sige nej til. Hun var blevet meget akut dårlig og den eneste aftale, hun overhovedet kunne, var en med badeværelset (enough said). Ikke spor sjovt, og bare det værste! Smadderærgerligt, men sygdom kan man jo ikke bestemme over. Så der røg vores pizzatur for nu. Jeg ringede og aflyste efter at have undersøgt, om en anden veninde kunne tage med (kunne hun ikke). Lidt ironisk og på en eller anden skæv måde, godt at det ikke var mit helbred, der var i vejen for en gangs skyld, men jeg ville da klart foretrække alle raske.

Så var spørgsmålet, hvad så? Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke gad lave mad, og at jeg gerne ville have pizza alligevel. Det blev så for en gangs skyld en vegeetarisk løsning på La Sirena (jeg vil prøve, om jeg kan få dem til at få nogle veganske løsninger) og ikke en vegansk løsning. Det er noget, jeg prøver at undgå, men for den ene gangs skyld, synes jeg godt, det kunne forsvares, når jeg resten af året har spist vegansk. Og jeg må sige, at denne pizza ikke fås bedre. Jeg vil prøve at lave den vegansk en dag. Her er hvad der er på den: Mascarpone, ost, squash, løg, ovnstegte kartofler med rosmarin, paprika, parmesan, pesto og den har nummer 60. Så vil du til en start bare droppe kødet, så prøv den, den er absolut himmelsk. Sprød lækker bund, med skønt fyld. Normalt kan jeg ikke spise en hel pizza og kunne også sagtens få resterne med mig, men den smagte så godt, at jeg spiste det hele og til fik jeg et glas hvidvin. Og så tøffede jeg ellers hjem.

Vel hjemme igen, har jeg så også gjort det til en tradition, at jeg ikke læser mine beskeder på Facebook, før jeg kommer hjem, for det er svært hyggeligt. Som altid er jeg ganske overvældet over, mængden af beskeder, jeg har modtaget på min dag, og selvom det lige nu føles som om intet går rigtigt, så må jeg da have gjort noget rigtigt med alle de søde hilsener, jeg modtog i går. Tusind, tusind tak, de er alle blevet læst flere gange og hver og en er værdsat, også alle dem, der var personlige, på mail, sms m.m.

Veterantog og venindehygge

For nøjatigt en uge siden, var jeg og en rigtig god veninde på tur. Det er noget siden, jeg så, at der den weeekend var ture med Veterantoget rundt om København, og tænkte, det var lige noget for os. Jeg spurgte, og hun var frisk. Vi aftalte at mødes på Østerport St. Det skulle vise sig, at være en fejldisposition, men det kommer vi til.

Jeg havde glemt, at de p.t. er igang med noget reparation og derfor skulle jeg skifte tog på Hellerup for at komme til Østerport. Normalt, kan jeg jo tage direkte. Men nej, det måtte til, så allerede der begyndte besværlighederne. Da jeg . Så jeg kom til Østerport, var jeg ikke lige opdateret på, at de bygger om der udover noget Metorhalløj. Det betød, at jeg til en start ikke kunne find ud fra perronen og at det ikke fremgik nede, at hele bygningen er lukket (synd og skam at ødelægge den smukke gamle bygning!!). Jeg endte i gadeplan og havde min veninde i telefonen. Hun var lige så mystificeret som jeg. Vi fandt sammen og der var ingen skilte, eller noget som helst, der kunne vise os, hvor det her Veterantog skulle holde. Så var gode råd dyre, for der var ikke lang tid, til det kom. Vi rendte rundt og fandt en togfunktionær, der fandt nogen på telefonen at spørge. Og vi fandt den rigtig perron og kom med toget. Men det var skisme kun lige til øllet da. Det må gerne gøres bedre en anden gang. Men tak til den venlige mand for hjælpen.

Vi havde besluttet, vi ville flotte os med 2. klasses billetter fremfor 3. klasses. Men der var simpelthen ikke flere. Det viste sig at området, hvor det foregik var megalille, og iøvrigt ville vi hellere stå udenfor i frisk luft, nu når vejret var så fint. Personligt, havde jeg håbet på et damplokomotiv, men som det var, fik vi et fra 1952. De fine gamle vogne ved jeg faktisk ikke, hvornår var fra, men de var rigtig fine. Personligt elsker jeg at køre i tog, og det var en dejlig tur.

Vi havde besluttet, at jeg skulle vise min veninde Papirøen, hvor hun ikke havde været, så vi stod af på Hovedbanegården og gik over Rådhuspladsen, Strøget og Nyhavn, Inderhavnsbroen til Papirøen. Som det ses på fotos, var vi meget, meget langt fra, at være de eneste, der havde fået den ide. Heldigvis var det sent i forhold til frokost, hvilket nok gjorde, at vi overhovedet kunne dels få noget at spise og ikke mindst finde et sted at sidde.

Faktisk fik vi ikke det at spise, vi egentlig ville, hvilket var noget tyrkisk fladbrød, som så vildt lækkert ud. Et tydeligt bevis på, at det formentlig også er, var den kilometerlange kø, der var. Det opgav vi. Dels fordi den var så lang, men også fordi vi var halvdøde af sult. Klokken var henad 15 og ingen af os havde fået noget siden morgenmad. Ikke helt sandt, for vi fik en juice hos Joe & The Juice på hovedbanegården for ikke at gå helt kolde på gåturen.

Så fordi køen der var begrænset, og fordi jeg har prøvet før,og kunne stå inde for kvaliteten, tog vi pizzaerne. Det er uden tvivl, de bedste pizzaer, der findes. Deres bunde er noget helt for sig selv. Og alle pizzaerne er vegetariske og nu er flere også veganske. Jeg sprang ud i den vegansk, hvilket til en start egentlig ikke var min plan. Men jeg var spændt på, om den smagte så godt, som deres andre, jeg har smagt. Min veninde fik også en vegansk med kartoffel, trøffel og rosmarin. Min var med seitan, spinat, kartoffel og noget topping af en slags, som jeg stadig ikke har fundet ud af, hvad var. Men den smagte så englene sang og jeg vil uden at blinke bestille den igen, for hold op, hvor var den god. den er desværre ikke på deres hjemmeside, men det kan være, den kommer det. Det er der nu flere af dem, der ikke er nået at komme. Det er godt, der er så langt til papirøen, for ellers kunne jeg udvikle et afhængighedforhold.

Vejret havde været tørt og solrigt indtil da, men mens vi sad og spiste trak skyerne sammen og det så tiltagende truende ud og køligere blev det også. Så vi besluttede at begynde at gå tilbage. Vi besluttede Østerport st. og vi kunne lige så godt gå blev vi enige om. Og det gjorde vi så. Det endte også med, at jeg havde gået 9,82 kilometer den dag. Og jeg var godt brugt bagefter, men stolt af mig selv. Min veninde havde sin cykel på Østerport, og tog den. Vi nåede begge hjem inden der kom ganske få dryp regn. Det var en god og hyggelig tur til byen. Uover at spise, var vi også inde og kigge i en tøjbutik på Strøget, men købte ikke noget.

Det var også dagen, hvor det var Mors dag. Vi har begge mistet vores mor, men var enige om, at de garanteret ville billige vores tur til byen. Jeg mindes mange dejlige byture med min mor. Det er dejligt, at have en skøn veninde, at gøre disse ting med. Det kan vi sagtens gøre igen blev vi enige om. Vi har det altid hyggeligt.

Pizza og tøsehygge i stor stil

Dagen i går var langsom bortset fra turen til lægen. Mit infektionstal er stadig forhøjet, men er laaangsomt på vej den rigtige retning. Egentlig er jeg jo ikke så overrasket, for jeg har levet et helt liv med mit underlige helbred. Men min læge er jo ny udi mig, og mine underligheder, så han undrer sig nok over som tingene sker, og ikke sker. Nu vil de så sende en prøve ind, for at være sikker på, at jeg ikke har en underlig bakterie i systemet, der gør, at jeg ikke bliver frisk. Jeg er kun glad for, at de gør tingene grundigt, men det skulle da ikke undre mig, der intet er, og jeg “bare” er langsom. Men vi får se. Helt frisk er jeg ikke endnu, omend heller ikke rigtig syg, hvis du kender det?

Nå, men så var det lige i Irma efter et par ting, og så hjem på sofaen, hvor jeg lå og småsov til jeg skulle gøres i stand og afsted. Jeg tog toget, og gik det sidste stykke. Dennegang vidste jeg heldigvis, hvor jeg skulle hen. Sidst, jeg skulle samme sted, roede jeg rundt, og kunne ikke finde det. Resten af aftenen gik med øredøvende snakken, drikken vin (mest vand og sodavand her), spisen chips, pizza, kage og is. Det var superhyggeligt.

Da det endelig blev tid til at tage hjem, var jeg mere end “mør” og yderst taknemmelig for at få et lift hjem. Indrømmer gerne, at jeg i det hele taget ikke er vild med at rode rundt om aftenen, og slet ikke op til en weekend. Folk kan være lidt for spændende, og jeg mødte allerede nogen på vej ud. Det var synd for de få, der ikke havde mulighed for at være der, for det var i sandhed en hyggeaften. Det er det nu altid med tøserne fra stalden.

Nu står den på en meget stille lørdag. Jeg er helt smadret, ganske som forventet, omend jeg ikke drak meget, men så meget snak slider på hovedet.

Jeg tænker, at I måske ville blive sultne af al den snak om pizza, så her er et par opskrifter på lækre pizzaer, måske et projekt til aftenens eller morgensdagens aftensmad – Rigtig god weekend.

Indisk inspireret pizza

Pære-, spinat & roqfortpizza

Hugh’s pizza med rødbede og løg

Deborah’s mix and match pizza

Og skulle opskrifterne på pizza ikke være nok til at tilfredsstille din indre fast-food-djævel, kan du kigge her.

Pære-, spinat & roqfortpizza

Jeg har før nævnt min begrejstring for Hugh Fernley-Whittingstall’s opskrifter, og ikke mindst udsendelser på TV. Nyeligen har der været udsendelser, der fokuserede på frugt – der er selvfølgelig også en kogebog, men for nu at komme til sagen, lavede han i den her serie en pizza, der fangede min interesse.

Nu kan jeg høre folk spørge – jamen spiser du ikke vegansk? Det gør jeg for langt størstedelens vedkommende, men jeg har altså ikke endnu fundet et alternativ til ost, der gør, at jeg ikke bare engang imellem vil nyde det. Der er alternativer – i udlandet, men vi er langt, langt bagud, og indtil jeg får energien til lige at kaste mig over “gør det selv” projekterne, så er det altså den gammeldags slags. Jeg kan ikke, mere end jeg kan, og det må gå i mit tempo, sådan er det. Jeg gør da stadig min del ved ikke at spise kødet, og det er jo mere end mange gør. Og så elsker jeg ost, og har altid gjort. Til gengæld, leder jeg højt og lavt efter oste af god kvalitet og uden animalsk løbe. Pizza uden ost, er det meget sjældent, jeg finder glæde ved, og jeg behøver vel ikke fortælle, at jeg elsker pizza. Den første og eneste gang indtil nu, er pizzaen beskrevet her. Jeg vil blive ved at udforske det veganske og håbe vi i de danske butikker får flere muligheder.

Tilbage til pizzaen! Den blev god, rigtig god synes jeg. Jeg lavede lidt om på den, ikke fordi der var noget som helst galt med opskriften, men fordi jeg havde en mozarellakugle, der kaldte på at blive brugt, så nogle skiver af den indgik også. Det var den eneste ændring og så at jeg ikke skrællede min pærer og lidt frisk timian fremfor muskatnød. Det kan du selv bestemme, om du vil gøre. I konstruktion er min pizza lidt anderledes end Hugs, men jeg er sikker på smagen er nogenlunde ens, men jeg vil klart lave den igen og næste gang gøre helt som ham. Og jeg har jo en undskyldning, for jeg har to portioner pizzadej i fryseren. God fornøjelse og som altid hører, jeg gerne, hvad du synes. Hvis du er skræmt ved tanken om at lave pizza selv – don’t be! Det er faktisk noget af det letteste, og slet ikke svært, når man lige kommer igang og med Hugh’s lette dej, slet ikke noget problem. Sæt igang!

Pizzadejen, er den samme som her ved Hugh’s pizza med Rødbede og løg.

If you prefer the recipe in english, you’ll find it here.

Forvarm ovnen til 250C hvis din ovn kan blive så varm, ellers 220C. Put en bageplade ind i ovnen for at varme op.

BEMÆRK: At opskriften er på 3-4 pizza’er. Dejen laver du bare, og fyser resten i portioner til en anden gang, men hvis du kun laver en pizza, skal du skære ned på fyldet.

Forberedelsestid: 25-30 minutter.

Tid i ovn: 10-12 min.

Portioner: 3 pizzaer, og hver pizza 2-3 personer

250g durummel
1 flad tsk. salt
1 tsk. tørgær
1 spsk. rapsolie eller olivenolie, ekstra til smøring af pladen

Fremgangsmåde – den magiske dej:
Hæld de to meltyper i en skål, sammen med salt og gær. Bland godt. Tilsæt olien og 325ml varmt vand og bland til en grov dej. Put mel på dine hænder. Hæld dejen ud på bordet og ælt rytmisk 5-10 minutter, indtil den er glat. Den er lidt løs og klistret, og sådan skal den være – brødet bliver bedre på den måde – prøv ikke at tilsætte for meget mel. hvis du kan.

Den bliver mindre klistret når du ælter. Sprinkel lidt olie i en ren skål, og put den æltede dej deri og vend den så den bliver dækket af olien som en let film. Dæk med et viskestykke el. lignende og placer på et varmt sted til hævning til dobbelt størrelse – mindst 1 time, nok nærmere 2.

Når dejen er godt hævet og luftig, vendes den ud og slåes tilbage ved at prikke i den med udstrakte fingre indtil den kollapser til tidligere størrelse. Den er nu klar til at blive formet.

Fyld:
ca. 500g spinat, fjern grove stilke
2 spsk olivenolive, plus ekstra til at sprinkle over
2 løg, skåret i kvarte, skåret i tynde skiver
2 næsten modne pærer skåret i tynde skiver
Lidt frisk revet muskatnød
(her lavede jeg en ændring og kom lidt frisk timian på min pizza istedet)
Et nip tørrede chili flager (jeg undlod, det er valgfrit)
250g Roque Fort, Danablue, Gorgonzola etc. vælg din favorit, jeg brugte lige her denne*.
Havsalt og friskkværnet sort peber

Svits spinaten i det vandt, der hænger ved, efter du har vasket den, indtil den falder sammen.

Hæld i et dørslag og lad det køle af. Varm 1 spsk olivenolive i en pande og svits løgene og lad dem simre i ca. 10 minutter eller indtil de er helt bløde.

Vrid spinaten for at fjerne væde og hak det groft og mix med de varme løg. Smag til med salt og peber. Sæt til side.

Pil og skær pæren i kvarter og skær hver kvarte over i to stykker.

Skær det største stykke i fire og det lille i to stykker.

Put dem alle i en skål med 1 spsk. olivenolive, muskatnød, og chiliflager, hvis du bruger og lidt salt og peber. Ryst godt for at dække.

Hæld dejen ud på en let melet flade, og prik i den med fingerne, og lad den hvile et par minutter. Skær den i 3 eller 4 lige store portioner. Rul den ene dej ud så tyndt du kan.

Tag den varme bageplade fra ovnen og hæld lidt mel eller polenta på og put dejbasen på pladen.

Pust 1/3 (eller 1/4) af spinat og løgblandingen på pizzabunden og put pære og Danablue på i samme mængder.

Sprinkel med lidt mere olie og lidt peber.

Bag i 10-12 minutter, indtil den er boblende og brun i kanten.

Gentag med resten af dej og fyld.

Repeat to make the rest of the pizzas with the remaining dough and topping.

Server med det samme!

*På selve osten stod, den var med vegetabilsk løbe, men på hjemmesiden står der bare “osteløbe”. Nu har jeg skrevet til Thiese omkring det.

Indisk inspireret pizza

Man kan godt blive splittet. Skal man have pizza eller curry. Tjah nu behøver man så ikke vælge mere, for nu er der mulighed for at lave en indisk inspireret pizza. Det er Dan ovre på Gourmet Vegan, der står for opskriften. Som jeg har sagt ofte, så har jeg ikke altid kræfterne til at være kreativ, omend jeg gerne vil, men så er det godt der er andre, der gider og orker. Og ikke nok med det, så jeg har fået lov at oversætte Dan’s opskrifter her hos mig. Jeg har før bragt hans opskrifter, og de har hver gang været utroligt velsmagende. Denne er ingen undtagelse, og det bliver ikke sidste gang, jeg laver den.

Note/update!: Begge saucer er i rigeligt mål, og der er til mindst en pizza mere. Men de kan fryses til en anden gang. Ellers skal du ihvertfald halvere portionerne.

Bund

1 omgang pizza dej eller hvilken du nu foretrækker
½ tsk. løgfrø
½ tsk sennepsfrø
½ tsk hvidløgspulver
1 tsk frisk korriander

Sauce til bund

150 g røde linser
800 ml vand
1 lille løg i tynde skiver
2 spsk tomatpuré
1/3 tsk korrianderpulver
1/3 tsk spidskommen
½ tsk chilipulver (kan udelades
1 spsk eddike
1 spsk sirup/agave sirup

Grønsagsfyld

2 spsk olie
1 stort løg (halveret og skåret i kvarter)
1 orange peberfrugt (el. anden farve, hvis du ønsker) i skiver
250 g champignon (en lille bakke)
200 g blomkål i små buketter
1 tsk spidskommen
1 tsk stødt korriander
1 tsk garam masla
½ tsk. gurkemaje
½ tsk salt

Ostelignende sauce

300 g blomkål
500 ml vand
4 spsk nærringsrigt gær
1 tsk. Dijon sennep
3 spsk. vegansk smør/margerine
1/4 tsk. gurkemeje
1/2 tsk. hvidløgspulver
3/4 tsk. havsalt
1 tsk. eddike
1 spsk. maizena blandet med lidt vand til en lind pasta

Fremgangsmåde

Note : Der er et par stadier i denne opskrift, men de kan alle laves indenfor en time. Læs opskriften før, så du kan planlæge din timing med at lave flere ting på en gang, så du sparer tid.

Start med at forberede grønsagsfyldet ved at putte olie i en skål og tilsætte grønsager og krydderier. Bland grundigt, så krydderier dækker alle grønsager og hæld i en bradepande. Bag i ovnen ved 200 C i 45-50 min. Vend/omrør hvert 15. min.

Når du har puttet i ovnen, kan du lave pizzasaucen: Bring linserne i kog og skum dem. Tisæt derefter alle de andre ingredienser undtagen salt og skru ned så det bare simrer i ca. 20 min. til blomkålen er mør. Blend til glat og put tilbage i gryden (eller blend i gryden med stavblender) og tilsæt maizenamel Rør godt og lad tykne. Tag af varmen.

Nu hvor grønsagerne er ristet og sovesen er over, kan du tilbarede den ostelignende sauce. Put alle ingredienserne – undtagen Maizenamel, i en gryde og bring i kog. Skru ned og lad simre i ca. 20 minutter indtil blomkålen er mør. Blend i gryden (stavblender) el. blend i blender og hæld tilbage i gryden over lav varme og tilsæt Maizena og lad tykne. Tag af varmen.

Rul dejen ud i din foretrukne pizzaform og bøj kanterne. Nogle pizzadeje skal rulles ud og hvile 10 minutter før de får fyld på.

Put et godt lag af basissaucen på og vær sikker på at komme helt ud i siderne på bunden. Put grønsagerne på og fordel dem godt. Put en generøs mængde af blomkålssaucen på, dog uden at dække grønsagerne helt og bag i ovnen i endnu 15-20 minutter, indtil bunden er sprød og saucen let brunet. Pynt med korriander og servér.

Hugh’s pizza med rødbede og løg

Jeg er som sagt meget forlibt i min “Veg every day” kogebog” og forleden sad jeg og lurede lidt på at finde en opskrift til noget af det, som allerede var i køleskabet. Nemlig en rødbede. Og der var det så, jeg faldt over denne her pizza og ikke mindst dejen også, som er så let, at det er umuligt at gå galt med, så vidt jeg kan fornemme det, og rigtig god er den også. Jeg har læst lidt rundt på nettet, og alle er lige begejstrede for den her dej, og det er jeg også. Så prøv den, der er ikke meget forgjort i det.

Og så har jeg iøvrigt lige lært mig en lektie mere – tørgær. Det er meget lettere end frisk. Gad vide om ikke også andre har det sådan, at de køber og glemmer at bruge og så kan man smide det lige i skraldespanden? Det problem løser tørgæren så. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvordan forholdet mellem de to er, men det går nok også med nettet som hjælp.

“Rødbede på pizza?” tænker du nok! Og det gjorde jeg egentlig også, men jeg har lært at stole på Hugh, han er rigtig god, og hvis han siger det smager, så passer det som regel efter min erfaring. Og i mit hoved var der grænser for, hvor galt det kunne gå. Det gik ikke galt. Jeg kan afsløre (sig ikke til nogen) at den smagte så godt, så jeg spiste meget mere, end planen egentlig var 🙂 Fortæl mig, om du prøver og hvad du synes. Denne her pizza slog en købepizza med flere længder, det er ganske vist. Og fyldet kan man jo tilpasse køleskabet, hvis det skal være noget andet end rødbede også. Easy peasy! God fornøjelse.

For those of you who prefer to read it in English, you can do so here:

Hugh’s Beetroot and Onion Pizza

Forberedelsestid: 25-30 minutter.

Tid i ovn: 10-12 min.

Portioner: 3 pizzaer, og hver pizza 2-3 personer

Ingredienser

Til den magiske dej:

250g almindeligt hvedemel
250g durummel
1 flad tsk. salt
1 tsk. tørgær
1 spsk. rapsolie eller olivenolie, ekstra til smøring af pladen

Fyld:

3 spsk. olivenolie, og lidt ekstra til at sprinkle over
2 løg, i tynde skiver
5–6 spsk. tomatsauce eller tomatpure
ca. 150 g kogt, skrællet rødbede, i tykke skiver
75g revet Cheddarost
1 kugle bøffelmozzarella (ca. 125g)
Havsalt og friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde – den magiske dej:

Hæld de to meltyper i en skål, sammen med salt og gær. Bland godt. Tilsæt olien og 325ml varmt vand og bland til en grov dej. Put mel på dine hænder. Hæld dejen ud på bordet og ælt rytmisk 5-10 minutter, indtil den er glat. Den er lidt løs og klistret, og sådan skal den være – brødet bliver bedre på den måde – prøv ikke at tilsætte for meget mel. hvis du kan.

Den bliver mindre klistret når du ælter. Sprinkel lidt olie i en ren skål, og put den æltede dej deri og vend den så den bliver dækket af olien som en let film. Dæk med et viskestykke el. lignende og placer på et varmt sted til hævning til dobbelt størrelse – mindst 1 time, nok nærmere 2.

Når dejen er godt hævet og luftig, vendes den ud og slåes tilbage ved at prikke i den med udstrakte fingre indtil den kollapser til tidligere størrelse. Den er nu klar til at blive formet.

Fyldet:

Varm oliven olien i en pande over medium varm og tilsæt løgene. Når de sprutter, skrues ned for varmen til lav og simre, mens du rør engang imellem, indtil de er bløde og gyldne – ca. 15. minutter. Smag til med salt og peber.

Forvarm ovnen til 250?C hvis din ovn kan blive så varm, ellers 220C. But en bageplade ind i oven for at varme op.

Tip dejen ud på en let melet overflade og punkter den med fingrene. Lad den hvile et par minutter, og skær den så i tre dele. Rul en af stykkerne så tyndt du kan.
Drys en bageplade med lidt mel og put dejen der. Smør 1/3 af tomatsaucen eller purée meget tyndt udover dejen, dernæst løgene. Fordel 1/3 af rødbedestykkerne over løggene, og 1/3 af den revne ost. Fordel 1/3 af mozzarella, ved at rive den i små stykker, og krydr med salt og peber.

Put pizza’en over på den varme plade i ovnen (for meget sprød bund), eller du kan lægge pizzaen på
bagepapir og putte ind i ovnen (dette for at undgå den besværlige overførsel). Sprinkel lidt olivenolie over pizzaen og bag den 10-12 minutter, indtil den er sprød og fyldet gyldent og boblende. Gentag med de resterende deje og fyld. Serveres varm, og skæres i trekanter.

Note: Hugh anbefaler at man ikke laver dejen i mindre portioner end denne, da den er så let, og kan fryses, når klar. Man kan også fryse pizzaerne klar til ovnen, eller allerede bagt. Fyldet er der jo ingen ende på. Man kan, hvis man bare vil lave en enkelt pizza, som jeg gjorde, bare lave fyld til en pizza og så smide de to andre portioner dej i fryseren. Så er der pizzadej klar til en anden dag eller fladbrød eller pita som den også kan bruges til.

Deborah’s Mix and Match Pizza

Jeg har det med at snuppe en ide her og en ide der og gøre det til min egen på en eller anden måde, og det er vel det, de fleste gør tænker jeg. Første del af den her opskrift og ideen til den, fik jeg fra Rick Stein som er en engelsk kok, som jeg holder meget af. Jeg deler ikke altid hans smag udi mad (langtfra), men han er en fantastisk formidler og fortæller og har passion for mad, så ganske afgjort. Han har været på rejser rundtomkring, og for tiden vises hans franske tur. Det er meget fængslende at kigge på, og han har været de mest viunderlige steder, han passere på sin vej i en flodpram på vej mod Marseille. Et sted laver han, hvad der bedst kan betegnes som en pizza, men den hedder givetvis noget andet, når den er fransk. Det var i sin enkelthed ansjospasta som bund og en kæmpe mængde løg brassieret og lagt ovenpå, og pyntet med oliven. Voila! Intet andet, ingen ost ingenting.

Senere så jeg så Jamie Oliver lave en pizza i sine 30 Minute Meals, og den var lavet i en pande. Fusionen gik på ideen med en anden pasta end tomat, løgene og bagning i pande/under grill. Jeg har ikke smagt ansjoser længe, og da jeg gjorde, brød jeg mig ikke ret meget om.

Nu ville skæbnen at jeg havde en rest olivenpaste, som jeg skulle have brugt. Det måtte kunne bruges, og så tog jeg en ordentlig mængde løg og lidt rød peber for farve, og pyntede med sorte oliven, som jeg også skulle have brugt. Voila – Mix and Match Pizzaen var født. Den her var rigtig god, men ingen siger, du ikke kan skabe din helt egen favorit. Jeg har også tænkt, jeg skal prøve nogen andre varianter. Enhver slags pesto kan i princippet bruges som bundfyld med noget ovenpå. Her her hvad jeg gjorde.

Start med at tænde din grill i ovnen.

200 g pizzamel
1½ dl vand
1 tsk. olivenolie

Æltedes godt sammen og justeredes med ekstra mel efter behov til man har en smidig dej. Rulles ud og puttes i panden.

2 løg
1 rød peber
Olivenolie

simrer under låg til løg og peber er bløde. Kryderes med lidt salt (pas på hvis du bruger meget salte oliven) og lidt peber, som hældes over dejen. Pynt med oliven og drys med osten. Sættes på et relativt lavt blus på komfuret. Lettere med gas selvfølgelig. Jeg var på 3 på el, og du skal holde øje. Vip kanten så du kan se og mærke, når den har fået nok i bunden. Når du synes, den har nok i bunden tager du panden og smider under grillen i ovnen til osten eller overfladen bobler og er som du gerne vil have den. Voila – pizza’en er klar.

Jeg dryssede med en rest rød cheddar, som jeg elsker, men det behøver du ikke. Det smagte skønt. Kan selvfølgelig serveres med en god salat også, men går helt fint alene. Bon appetit.

Mangler du inspiration udover denne til fyld til din pizza, så kan du kigge en masse forslag her hos Jamie.

Dagens gerninger

Jeg har fået lavet en masse i dag. Faktisk er det længe siden, jeg har været SÅ tilfreds med mig selv, og samtidig have så meget energi i behold. En rar fornemmelse. Når det endelig sker, er det om at nyde det.

Jeg mistænkte, at denne computer tog alt for meget af min tid, så jeg holdt den slukket til jeg havde opnået, så meget at jeg var tilfreds, på den liste, jeg skrev mig i morges over ting, jeg skulle gøre. Det jeg nåede var:

*Rydde op i køkkenent. Dette betød at få sat de sidste ting på plads i skabet, og få ryddet køkkenbordet helt.

*Plante nogle stiklinger, jeg havde stående i vand, og gøre vindueskarm i køkkenet rent samtidig.

*Prøve endnu en opskrift fra den gode kogebog fra Cranks – dennegang var det Cheddarostesuppe, som simpelthen smagte fantastisk. Jeg smagte bare lige på den og frøs så to portioner og har lidt til i morgen.

*Et andet projekt jeg havde, var at lave hjemmegjort pizza. Ikke fordi det egentlig står sådan på menuen ret ofte, men jeg prøver at rydde ud i de ting, jeg har stående. Deriblandt en Grov Pizzadejblanding fra Amo.

*Fik sat en vask over, og hængt den op

*Og ikke mindst, har jeg jo så fået skrevet lidt her også.

Lige så stor succes suppen var, næsten lige så stor “fiasko” var pizzaen. Jeg tænker, sålænge den kunne spises, var det ikke totalt fiasko, men den var langt fra, at smage som jeg havde forestillet mig det. Den havde en underlig eftersmag, jeg ikke kan greje og de ting, der skulle træde frem gjorde ikke rigtigt. Jeg tænker, det var dels bunden, som jeg ikke synes om (kan være mig) og jeg måske havde puttet for meget i tomatsaucen. Det kan jeg nu ikke få til at stemme og slet ikke med den underlige eftersmag. Det jeg havde tilføjet, var et lille stykke peberfrugt og løg. Men tomaterne var tilsat basilikum og jeg synes de smagte lidt underligt, så det kan have været det.

Ellers tilsatte jeg oregano, en smule salvie og persille (frisk)- og det burde jo være okay. Derudover var der rødløg og italiensk salami på toppen og selvfølgelig ost. Og til slut rucola . Jeg brugte også opskriften her som inspiration til fyldet, dog lavede jeg selv tomatsaucen.

Den er lavet efter inspiration fra en jeg engang fik hos en af de lokale pizzamænd, men denne var altså ingen succes. Heldigvis er jeg ikke den der giver op, men som sagt, er pizza ikke noget, der ellers skal på bordet her de næste lange tider (kilo der skal tabes, og der skal fart på), så det må vente. Men har nogen gode tip til den pizza jeg forsøgte, er de meget velkomne.

Italiano – Den bedste pizza i mange år

Jeg vil gerne reklamerer for noget, jeg synes er godt. Og oplevelsen på Italiano, var helt bestemt rigtig god. Pizzaen var den bedste, jeg kan mindes at have fået. Jeg har muligvis fået en lige så god, men så er det en menneskealder siden. At det var en ægte italiensk restaurant, vi var på, var der ikke tvivl om. Ikke nok med at pizzaen var fremragende, så var atmosfæren bare helt som den skulle være – varm og hyggelig. Masser af ting og sager i loftet og dæmpet og dejlig belysning, og helt utrolig dejlig betjening af meget høflige tjenere. Jeg skal ihvertfald derind igen, det er sikkert. Og anbefaler således gerne.


Den dejlige pizza med kødsovs – min uden chili