Den rette påklædning

Når man er hestemenneske, er der ikke noget, der hedder dårligt vejr. Man er ude i alt slags vejr og hestene skal passes ligemeget om det regner, sner eller som i mandags stormede 50 pelikaner. I lørdags fik jeg købt mig et par thermostøvler, for nu skal jeg jo ride i alt slags vejr netop. Og i en arktisk kulde, som vi har haft her de seneste dage, så måtte der drastisk midler til. Jeg havde nu tænkt mig, at jeg skulle have dem alligevel og skulle have købt dem ugen før, men da var jeg syg. Til gengæld var de billigere end jeg troede, med hele 200,-kr., og det er jo sjældent, det går den vej. Heldigvis findes, der så mange muligheder nu. Jeg fik mig iøvrigt også et par handsker et par uger før.

Altså kom støvlerne med mit hjem og i mandags var det jo netop et stormvejr af rang, så jeg tænkte, at det var passende at teste dem. Og det gjorde jeg, og iøvrigt var jeg pakket ind i uldne undertrøjer og thermostrømper, og andet varmt tøj. Jeg frøs overhovedet ikke. Men jeg var en overgang bange for, at både Dustin og jeg skulle tilte, så meget blæste det. Det var så også helt oppe ved slottet. Hold nu op, vi skyndte os i læ igen. Vi havde en rigtig god tur, og jeg elsker at ride på Dustin. Føler mig så hjemme med ham, og det er nok det bedste, der er sket mig siden, jeg fik min familie i USA. En stor, stor glæde, også fordi jeg troede, jeg var færdig med at ride, men det er jeg så ikke.

Inden forsinket fødselsdagsfejring og lidt om alting

Det har været en travl tid på det seneste. Jeg har to muligheder, jeg kan sætte mig i et hjørne og være depressiv og ked af det eller prøve at abstrahere, og få det bedste ud af hver dag på trods. Det sidste kan klart bedre betale sig. Ingen får noget ud af det første, selvom det ligger lige for indimellem.

Altså har jeg holdt mig beskæftiget. Stalden tager jo heldigvis meget tid stadig. Nu er det officielt, og således kan jeg også her afsløre, at “min” træner holder op med sæssonslut. Det oveni andre ting, er med til, at jeg langt fra er jublende. Det er selvsagt langt mindre alvorligt for mig, end mange andre, og ingen katastrofe som sådan. Men stadig underligt, når man har været der i 11 år. Jeg håber, det bliver okay med tingene i nye former. Dem der kender mig, ved at jeg ikke er glad for forandringer, inden de sker og det altid tager mig noget tid at vænne mig til tanken. Men så plejer det også at gå udemærket. Så det gør det formentlig også nu.

Torsdag fik jeg besøg af mine små venner. Det er også lidt siden, de har været her. De skulle så blive til lørdag, og det passede mig fint. Det kunne lige gå op, at jeg havde dem og gik og forbedredte mig på gæster lørdag aften. Jeg havde en forsinket fødselsdagsmiddag, jeg skulle have afholdt med to veninder. Det blev meget vellykket og vi fik Squash/tomattærte med Misostegte kartofler og kikærter og en grøn salat til. Og til dessert fik vi gulerodskage og kaffe. Gæsterne var meget glade for maden og jeg synes også det smagte rigtig dejligt. Især var jeg meget stolt af min egen gulerodskage, som var et projekt, jeg har villet kaste mig over længe. Det blev SÅ vellykket. Opskriften kommer er her. Al maden var vegansk selvfølgelig.

Fotos er fra min og hundenes morgentur fredag morgen/formiddag. Dejligt at have dem på besøg. Det nyder jeg altid meget. Som nogen har set, så har jeg også genoptaget en anden aktivitet – jeg har været ude og ride. Formentlig bliver det et fast indslag ihvertfald en gang om ugen, og jeg er jublende over muligheden og ikke mindst hesten, jeg får lov at ride på. Jeg kender ham, for han er ex-galophest, og dengang var jeg også meget glad for ham. Så det er en stor glæde, at få lov at nyde ham på denne måde nu.