Indkøbstur – Østerbro/Centrum

Forleden gjorde en med-vegetar/veganerveninde mig opmærksom på, at den gode ost, som jeg har nævnt herinde før, kan fås hos Urtehuset på Østerbro (måske også Lyngby). Det skulle undersøges, og så kunne jeg iøvrigt tage et smut indad mod byen, efter nogen fornødenheder, jeg alligevel skulle have også. Så afsted med mig her til formiddag. Jeg var dog i tvivl i går, om jeg kunne komme afsted, for der blev jeg pludselig dårlig. Til morgen havde jeg blæsende hovedpine, men jeg tænkte, at frisk luft som regel hjælper på det, så ud af døren kom jeg.

Først toget til Østerport og så tog cyklen og jeg mod nord igen – mod Trianglen, hvor Urtehuset ligger lige efter på venstre hånd, kommende derfra. Ganske rigtig, der på hylden lå den famøse ost, men ikke nok med det, der var også andre spændende ting på bedding – Linda Mcartney Cottage Pies. Dem skulle jeg prøve – troede jeg. De var så nye, at de ikke havde fået dem prissat, og kunne derfor ikke sælge mig dem og faktisk skulle de slet ikke have været op. Øv! Nå, men jeg må en tur derind om ikke så længe og have sådan nogen. Det lyder bare godt. Iøvrigt skulle jeg hilse og sige, de har mange spændende ting på vej. Så er du til den slags, så læg vejen forbi. Jeg var på jagt efter en giftfri fugtighedscreme til mit ansigt, som er tørrere end tørt. Så jeg spurgte pigerne, hvad de anbefalede, og hende jeg talte med, anbefalede en fugtighedscreme fra Elisabeth Løvegal. Jeg skal vende tilbage med, hvordan den er, men en test i butikken lovede godt.

Lige ved siden af ligger Svalernes butik, og nu jeg var der, ville jeg lige forbi og se, om der var noget, der fristede. Det var der ikke rigtig, så jeg luskede af igen og begav mig mod Holmens Kirkegård. Jeg havde et lille besøg der, jeg gerne ville aflægge, og det fik jeg også gjort. Da jeg havde været der lidt, var det fint at cykle videre mod centrum til Perch’s Tehus. Grunden til det besøg var en te, jeg nyelige smagte hos min optiker. deres Hvide Tempelte. Den smagte bare for godt, så den måtte jeg have. De har jo som det ses en onlinebutik, men nu var jeg derinde. Der var godt nok travlt og i det hele taget, var der en trillion mennesker i byen – men det var jo også fredag, lønningsdag og dejligt vejr. Jeg trak et nummer og fik udover min tempelte også 100 g Bailey Cream Tea. Det er ikke billigt, at gå derind, men i forhold til den te, jeg nu har smagt, så betaler det sig, at købe kvalitet, når det gælder te og det er jo ikke noget, jeg gør hver dag. Og så har jeg iøvrigt aldrig været der, så det var på høje tid synes jeg.

Efter teindkøb var det op mod Nørreport Station. Først stoppede jeg i Tiger, hvor jeg fik spirekasser, Läkerol, og den sjove glas med sugerør og låg. Videre og oppe til venstre på Nørrevold ligger Den Kinesiske Købmand. Der var et par ting, jeg ville have der og jeg fik næsten det hele, men ikke Jackfruit på dåse. De havde kun i sirup, og det var ikke den model, jeg skulle bruge. Næstefter Irma og så hjem med overstopfyldte cykeltasker. Iøvrigt synes jeg stadig, at Det Nye Nørreport ligner en rumstation til trods for, at jeg nu prøvede at fotografere den fra en anden vinkel og den formidlende omstændighed, at alt ikke længere er gravet op. Det kan være det samme, for det er resten af byen for en stor dels vedkommende så. Der er kraner, gravemaskiner og håndværkere allevegne.

Vel hjemme igen har jeg desværre stadig hovedpine, men vil suse ud og få lidt aftensmad, og så håbe, den er langt væk i morgen. Planen er et smut ned til de firbenede, og så skal jeg iøvrigt have slappet af her i weekenden – jeg har presset citronen lidt for hårdt her senest og regningen kommer prompte – sådan er det. Til gengæld var det dejligt at få noget frisk luft, ligesom jeg er glad for, at få taget lidt fotos af nogle af de mange smukke bygninger, vi har i københavn og ikke mindst på Østerbro. Rigtig god weekend til jer. Hvis I vil se tekst til fotos, så holdes musen henover foto.

Shoppingterapi – anbefales!


Mit nye ur, jeg mistænker er et herreur, men who cares?

Jeg har været i seriøs shoppingterapi i dag, og det har faktisk hjulpet synes jeg. At sige, jeg har stormet rundt fra Herodes til Pilatus er ingen overdrivelse, men jeg fik gjort alt, jeg skulle! Der var snart ikke det sted jeg ikke var: Helsekosten, Superbest, Irma, Antikvitetsbutik, hvor jeg købte to små franske buster til at stå i mit vindue (100,- kr. for 2), Mekanikeren (der i parantes bemærket faktisk havde lukket i dag) efter nyt viskerblad til bilen, forbi min far, Jægersborg Alle hvor jeg var forbi Optikeren og lave en tid (jeg har problemer med brillefremkaldt hovedpine – og dem har jeg rigelig af i forvejen, hovedpiner), og så var jeg forbi en tøjbutik, hvor jeg havde set et ur.

Uret så jeg før Jul, så jeg var egentlig overrasket (glædeligt) over at det var der endnu. Jeg har gået som “katten om den varme grød”, men nu tænkte jeg, at jeg måtte springe ud i det, for ellers får jeg aldrig et ur. Sådan er man nødt til at gøre engang imellem, når man ikke har så farligt mange penge. Ikke at det var dyrt overhovedet, men stadig. Det var først senere, jeg opdagede, at uret er et Casio, det havde jeg sådan set ikke hæftet mig ved. Jeg har lidt “dårlig samvittighed” på den konto! Og hvorfor så det? Jo, jeg havde engang en veninde, der arbejdede indenfor branchen, og det værste man kunne byde hende var netop Casio Ure. Jeg er altså ligeglad, hvad det hedder, hvis jeg er glad for det (når nu jeg ikke har råd til det Rolex, jeg gerne ville have), og det virker som det skal. Det var så lige ved at være problematisk, for jeg kunne ikke få det indstillet.

Da jeg var i Lyngby (efter at have været i ALDI, Lundtofte), for at få uret mindsket i størrelse tænkte jeg ikke over, at det ikke var stillet, og det burde jo heller ikke være et problem som sådan. Jeg kæmpede de tapres kamp, men kunne ikke få skruen løs, så jeg kunne stille mit ur. Jeg så i ånden, at jeg skulle retur til butikken i Lyngby, for der hvor jeg købte det var de ikke til hjælp med det og heller ikke tage led af. Det kan så være, jeg kommer til at rende alligevel, for det er lykkedes mig at stille klokken, men datoen kan jeg dælme ikke få til at virke. Det er jo lidt træls. Jeg har ledt højt og lavt efter modellen på nettet, men har ikke kunnet finde. Jeg mistænker faktisk, at det er et herreur, da dem, jeg har set, der ligner, er det. Men det er sådan set ligemeget, sålænge, jeg er glad for det, og det er jeg, men vil da gerne have datoen fixet. Vi må se, jeg prøver at se, om jeg kan blive klogere af at kigge på dem, der ligners brugsforvirring.

Indrømmet, jeg er træt med træt på nu, så den hedder afslapning nu. Jeg har indkøbt æbler i store mængder til en vis racerpony, så jeg tænker jeg skal ned og give ham i morgen, ihvertfald et par og så skal de andre heste nok også have lidt. Så det går okay. Jeg vil ikke sige, jeg jubler endnu, men det slæber af, og sålænge det gør det klager jeg ikke.

Update: Det lykkedes mig at finde et modelnummer på bagsiden af uret og en brugsforvirring og nu er både klokken og dato tip-top, og jeg kan GLAD spise noget aftensmad :-)

One More Slice – en dejlig bagebog

Som jeg skrev, var jeg et smut til Lyngby i går. Desværre kom jeg til at gå forbi Bog & Ide, som havde lidt spændende i kasserne udenfor butikken. Der var flere der fristede, og jeg var lige ved at holde mit løfte, om at gå uden noget. Men besluttede mig for denne, for jeg vidste, jeg ville ærge mig, hvis ikke den kom med hjem. Shit happens *S*! Den kostede en flad 50,- kr. og den har kostet langt langt mere som det ses (er på engelsk hos Amazon, fås også hos Saxo, men meget dyrere) Det var så i Lyngby, om de har den i alle Bog & Ide ved jeg ikke, og på hjemmesiden (iøvrigt elendig), er den ikke.

Men til en 50,- kr. er jeg sikker på, du vil være mindst lige så glad for den som jeg er, alene de dejlige fotos, der er i den, er pengene værd. Hermed er tippet givet videre.

Sagaen om MEDION og et TV

Mit blodtryk er i fare for at ryge igennem taget her til morgen. Jeg var kun lige vågnet, efter iøvrigt ellers at være vågnet med et hoved, der var uden “tåge”, så det ellers tyede til en bedre dag, end dagen i går og forgårs.

Det varede så kun til min telefon ringede, og jeg så, hvem det var. Det var transportfirmaet, der plejer at komme med mit TV. Som du måske husker, blev det fornyeligen sendt til reparation for 5. gang!!! Jeg troede ikke mine egne øren, da han så meddelte, at han var på vej med det IGEN!!!

Han kan som sådan intet gøre, han kører bare. Jeg spurgte så, om jeg kunne nægte modtagelse, og det kunne jeg selvfølgelig, men så står det bare hos dem (transportfirma). Hvad hulen gør man så, andet end jeg igen måtte i telefonen til MEDION. De har utroligt søde kundemedarbejdere, men det hjælper jo ligesom ikke, hvis ledelsen bag, er helt hen i hampen. Hun kunne sagtens forstå, jeg er mere end rasende, og ville sørge for, en fra ledelesen ringede mig op, og så skulle jeg foreløbig tage imod det her TV. Som jeg sagde til hende, hvis ikke 5 reparationer på ingen tid, er grund nok til at få sine penge retur – hel bortset fra loven, hvad er så??? At sige, jeg er træt af dem, det forslår ikke, og jeg kan på ingen måde anbefale jer, at købe et MEDIONPRODUKT, for fanden er løs, hvis det så går i stykker. Et er sikkert, jeg køber aldrig et igen.

Iøvrigt tror jeg, at jeg i et tidligere indlæg kom til at sige, at jeg har en computer derfra. Det passer ikke, min computer er ACER, og fungere upåklageligt. Jeg håber dælme ikke dagen fortsætter i samme toner, for jeg skal til lægen til aften, og iøvrigt så synes jeg nok, dagen er startet irriterende.

Update: Har haft en dame fra Medion i telefonen d.d. De smyger sig udenom ved en masse bortforklaringer, og nu siger de, at der intet var galt med mit TV dennegang. Jeg prøvede at forklare dem, at der intet billede var på mit TV??? Så hvordan kan det være intet galt!! Jamen det kan jo være noget, jeg gør forkert. Right!! Jeg sender mit TV til reparation for 5. gang, for sjov?? Hun medgav dog, at det var voldsomt, men når de ikke havde skiftet noget, og ikke kunne finde en fejl, kunne de intet gøre. Hun måtte jo følge procedurer. Skulle det dog gå i stykker igen, så ville de refundere mine penge!! Jeg kan kun sige, køb ikke et MEDION TV (eller noget andet produkt, da jeg må gå ud fra, at deres kundepolitik ikke er bedre der).

Nye anglofile sko

Det var en anden veganer, der fik gjort mig opmærksom på, hvor jeg også kunne købe sko uden læder. Det kan man hos Deichmann, som faktisk har en del forskellige. Jeg faldt så lige over ovensiddende, som jeg ikke kunne lade min næse gå forbi til 199,- kr. , som totalt anglofil :-) – nu skal posten så bare gøre sit job.

Feriefredag


Stilforvirring lige overfor Magasin, men faktisk ret charmerende

Fredag var sidste dag i efterårsferien, og far havde inviteret på frokost i Magasin. Han ville ind og kigge, for de havde udsalg. Og Guderne skal vide, de har mange dejlige ting. Magasin er blevet overtaget af Debenhams, og selvom de måske ikke har lavet drastiske ændringer, er det engelske islæt alligevel tydeliigt med varer, der ikke før fandtes der. Ikke at det gør spor for en anglofil som jeg.

Grundet ferien var der dog en farligt masse mennesker i byen, og det i sig selv var lige til at få en gedin hovedpine af. Og det fik jeg også. Men far fik sig nye handsker og et ur og noget hårvand, og jeg fik også købt lidt som jeg forementlig bruger til Juegaver, som det jo ret beset ikke er for tideligt at tænke på. Frokost fik vi selvfølgelig også. Et stykke med fiskefillet til mig og en æg og rejer, som smagte dejligt.

Egentlig ville vi have haft kaffe, og det kunne vi have taget flere steder, men havde tidligere kigget på Meyers Deli i kælderen hvor vi så gik ned. Der var ingen pladser overhovedet. Det er så hvad det er. Men Meyer vil åbenbart kun have unge og “hippe” kunder, for man kan vælge enten at sidde på høje barstole eller på noget japansk inspireret møbelværk, der udover at være grimt, kun er for de yngste medborgere. Så uanset, havde det ikke været sagen for far ihvertfald. På grund af ferien og at vi i det hele taget var dødtrætte begge to, droppede vi kaffen. Jeg bliver i det hele taget træt, og far er stadig mærket efter sin blodprop, og nogen dage kan han bare næsten ikke hænge sammen. Fredag var sådan en dag.

Grunden til, at det skulle være lige der, er at mor i sin tid altid tog os med til byen i efterårsferien, hvor vi fik mad og så var vi på konditori og spise kage, og som regel fik vi også noget tøj. Så det var lidt for at holde fast i den tradition. Det var stille og roligt, men rigtig hyggeligt, og jeg sætter stor pris på fars indsats og for at huske traditionen.

Jeg havde foreslået, vi gik en tur i Kongens Have, fordi det var så fint vejr, men det kunne far slet ikke overskue eller orke. Men vi nød vejret fra bilen på vej hjem også, se bare nedenfor, hvor blå himmelen var.


Chr. X til hest mod den blå himmel

Lidt lørdagsshopping

Så blev det lørdag. Jeg havde egentlig tanker om, at jeg ville have været i stalden til morgen. Men igår ringede far, om ikke jeg kunne tænke mig en mikroovn? Tjah, jeg har aldrig haft en, og har ikke følt det store savn ved det, men jeg kunne da simre over det, og en tur til Metro er jo altid hyggelig. Med indkøbstur på programmet, blev det lige rigeligt, hvis jeg også skulle op, før en vis person fik sko på.

Vi kom derud og til den pris, var der godt nok ikke meget at betænke sig på. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvor meget jeg får den brugt. Men lad os nu se. I nogen situationer er den ihvertfald god. Og får jeg det sådan at jeg hellere vil noget andet, eller ikke gider den, jamen så kan den bare flytte i et af sommerhusene eller gives væk, værre er det altså ikke.

Vi havde en dejlig tur og fik en kop kaffe i Cafeteriaet også. En ny oplevelse for mig, for der har jeg ikke været før. Ikke at det var særlig spændende, men så er det da prøvet :) Vi fik købt lidt mad også, og et par andre småting (det løber jo op det skidt), og min far var så sød at betale det hele til trods for mine protester. Sådan er han dælme sød min far!

Hvad med dig – har du en mikroovn og bruger du den og i givet fald til hvad?

Jul på Strøget

Jeg er sur nu. Jeg havde skrevet et helt – og meget langt indlæg, og nu er al min skriv væk!! ARGHH! Så forfra igen. Normalt bliver jeg ikke voldsomt ophidset, for jeg skriver normalt ikke så langt. Men det er SÅ irriterende, når man lige synes, man har skrevet et godt indlæg. WordPress gemmer jo også normalt, så jeg ved ikke, lige hvad der er sket. Anyway forfra.

Jeg skulle mødes med min veninde, og vi skulle på en lille Juletur til byen. Vi har mødtes gennem den smukkeste røde hest og ham kan vi bruge meget tid på, at tale om – vores livs hest. Vi havde aftalt at mødes ved Metroen på Kongens Nytorv, men inden stod jeg af på Nørreport St., for jeg ville gerne gå lidt, når jeg nu skulle ud og spise. Der var masser af steming på vejen, og på vej ned til Strøget fik jeg købt en lille Julegave.

På Strøget var der masser af fristelser og ting, man sagtens kunne ønske sig lige fra smykker og balkjoler til de skønne støvler og meget mere. Jeg falder let i staver og der var meget at kigge på. Det er længe siden, jeg har gået turen, så jeg fejlbedømte hvor langt nede af Strøget jeg var, så jeg måtte have det lange ben frem. Jeg nåede det til tiden. Jeg er en af de er “gammeldags” (?) mennesker, der gerne vil komme til tiden, enten når jeg er inviteret ud eller har en aftale.

Vi startede i Magasin, hvor der også var fristelser nok. Især var der masser af fantastisk Julepynt. Men jeg skulle ikke have noget. Jeg har ikke engang plads til det jeg allerede har. Det var vores meninge, at vi ville have spist i Magasin, men deres udbud var godt nok ikke særligt spændende. Veninden foreslog Italiano i Fiolstræde, og det skulle vise sig at være en god beslutning.

Godt mætte tog vi op ad Strøget igen og indsnusede Julestemning for alle pengene. Vi smuttede en tur i Rådhusarkadden og kiggede lidt der og sidst men ikke mindst, var lysene ved Tivoli helt fantastiske som det ses. Så sagde vi pænt farvel og jeg luskede over til Vesterport og tog mit tog hjem. Dog først efter at have ladet et køre, for mellem klokken 15-17 må man ikke køre på sit togkort, når man er pensionist og klokken var knap 17. Men en dejlig dag havde det været, men skønt også at komme hjem og træt var jeg.

Juleindkøb?

Har du plads til mere Julepynt? Jeg har ikke – desværre var jeg lige ved at sige. For jeg elsker nisser. Jeg fandt dette website som faktisk var en reklame på Facebook. Jeg klikker ellers aldrig på deres links, men dette gjorde jeg, og det var ovensiddende Jule/nisselandskab, der fik mig til det. Sitet hedder Santashop.dk og der kunne man nok gå amok, hvis der ellers var plads :) Måske du har plads og lyst! Kigge kan man da altid.

Så kan jeg lære det, kan jeg

At lade være, at falde for fristelser – Meditarranian Breeze by Elisabeth Arden! Jeg købte i summer Burberry Summer, og jeg klagede bagefter over, at jeg ikke synes, duften holdt længe nok.

Jeg burde have været klogere, for denne giver mig nøjatigt det samme problem :( det er også samme type duft. Og på den måde, er det måske jo slet ikke billigt, for så bruger jeg alt for meget. Det er ikke, at jeg ikke kan lide duften, men den holder bare ikke længe nok i mit hoved – Øv!

Så kan jeg lære det kan jeg, at holde mig, til ting, jeg ved holder! Ikke at det er en formue, men jeg kunne jo lige så godt have brugt pengene på noget andet og mere vedvarende! Men for sent.