Fredagsfornøjelser ad omveje

Oill-Bill-signature-shoe-girl-orange-p

minus-maura-lace-tee_600

Det er ikke så farlig tit, jeg går på tøjindkøb og slet ikke online. Jeg har haft uheldige oplevelser den vej rundt. Ikke fordi jeg ikke har fået god service, for det har jeg, men fordi det er meget svært at vide, om tingene passer medmindre man har købt mærkerne før.

Mange af jer andre, så sikkert også “Gift ved første blik” på TV. En af de medvirkene piger – Kathrine, hvis forhold iøvrigt holdt længere end de fleste af de medvirkende, har startet en blog og en webshop. Jeg så en artikel om hende og det ene førte det andet med sig og så faldt jeg altså for de her sko og nu jeg var der nappede jeg T-shirten også – begge på udsalg. Du kan selv smutte ind og kigge om dukan finde noget, du har lyst til.

Hvis man dømmer fra min blog, er det begrænset, hvad der sker i min verden. Det er ikke helt sandt, men nogle ting, kan man jo ikke skrive om. Af mange årsager, har jeg det mindre godt for tiden – en af grundene, er min ryg som er tosset p.t. og jeg har ondt, ondt det meste af tiden. Det plejer at forføje sig sådan indenfor et par dage, men dennegang, har det varet et par uger. Det mest oplivende lige p.t. og iøvrigt, er dejlige Kickermus, som bare kun kan gøre glad. Jeg var dernede i går. Nu holder jeg lige fri til næste uge, for som ofte, har jeg masser at se til her også.

Indtil nu har jeg næsten fået afrimet min fryser, været nede og handle og nu skal jeg ud og være færdig med fryseren og så skal jeg gerne have lavet et indlæg om Derbyheste også herovre. Det er bare svært, når det er helvedet at sidde med ryggen. Men jeg får da lavet lidt hver dag.

Normalt, er jeg ikke den der piver voldsomt synes jeg ikke, men lige p.t, gad jeg godt have en sød kæreste, der gav en krammer. Jeg har også et rigtig godt bud på, hvem det godt måtte være, for vedkommende giver verdens bedste af slagsen, men sådan er der så meget…..

Nu vil jeg ønske jer en dejlig weekend, uden ondt i ryggen eller andre steder.

Nattesmerteroderi

IMG_7607opt2_BreedersCup2015

I skrivende stund er klokken 2.45!!! Ja, du læste rigtigt – jeg sidder oppe midt om natten og roder med blogs, fotos og Guderne må vide, hvad ellers for at holde det ud. Min ryg har været dårlig de seneste mange dage, og den er ikke blevet bedre. Tværtimod er et nu så slemt, at jeg næsten ingen steder kan være til trods for indtagelse af smertestillende i svær grad. Øv!

Jeg har drønet rundt hele dagen, også til dels forpint, og var til sidst så træt, at jeg dårligt kunne stå på benene. Dette godt illusteret ved, at jeg gik ud som et lys, da jeg kom hjem ved 14-tiden og sov til klokken 19. Først var jeg i stalden, så var jeg nogle ærinder, jeg ikke kan skrive om, og så var jeg tilbage i stalden, hvor Kicker og jeg var ude og gå med Susie og Indy, og det var som altid superhyggeligt. Inden havde Kickermusen fået et bad, og det trængte han til. Indy havde fået tidligere. Efter alt det, skulle jeg handle ind og så hjem.

Nu sidder jeg så her, og frygter dagen i morgen mere eller mindre ødelagt, og det får så være, sålænge jeg kan bevæge mig til et arrangement, jeg skal til i morgen aften. Nu vil jeg prøve at tage noget mere smertestillende og så se noget TV, og så håbe, jeg kan falde i søvn. Rigtig god weekend til jer.

Onsdagsstatus

Ja jeg ved det, en lidt kedelig overskrift, men hvad hulen skal jeg snart finde på…..Det går lidt stærkt her i øjeblikket. Og dog ikke stærkt, der foregår bare så meget om ørerne på mig, at jeg bliver helt rundtosset. Ikke noget, jeg som sådan kan skrive om, fordi det er privat, men I kender det sikkert det med at føle sig helt overvældet. Imdrømmet der skal ikke så meget til her, som der sikkert skal for andre, men sådan er det altså.

Oveni alt det udefra kommende, har jeg alle mine projekter, jeg desperat forsøger at få “i land” og jeg må sige, jeg har overgået mig selv lidt, hvilket føles rart. Ikke at andre nødvendigvis synes det er noget særligt, men når det indimellem føles som en kamp, at få noget som helst fra hånden, så er det dejligt. Og af erfaring ved jeg jo, at jeg skal nyde det, sålænge jeg har energi til det. Det kan tids nok gå modsat.

Jeg har handlet ind, og handlet ind her på det sidste. Det gør man hele tiden, men nu var jeg ved at løbe tør for nogen basisvarer, og så kræver det lige en større omgang. I ALDI fandt jeg en pande med keramisk overflad (se ovenfor). Sådan en har jeg haft kig på også noget tid. Til 129,- kr. gik det nok an. Det var med lidt bævende hjerte, for almindelige slip-letpander, er jeg helt færdig med – det l…! Men jeg skal melde, at den her pande er superfantastisk, og jeg er meget glad for den. Jeg kiggede på nettet og der var en eller anden kok, der skrev, at de var super til grønsager, men ikke til kød. Eftersom jeg ikke spiser kød, er det jo let nok. Så om han har ret skal jeg så ikke udtale mig om. Går du amok i grønt så kan jeg ihvertfald skrive under på, at den er super. Aldi har heldigvis varerne igen med jævne mellemrum, så med lidt held, kan jeg få en til, og du kan få en, hvis du ønsker.

På panden har jeg blandt andet stegt masser af grønsager til mine fastedage. Som ofte fik jeg inspiration hos Klidfaster, og blomkålsbøffen var et stort hit. Sådan en har jeg spist 2 gange lige efter hinanden – blomkål er bare godt. Min version var så bare vegansk (jo, jo osten er skam vegansk – Wilmersburger), og så brugte jeg peberfrugt, portobellosvamp, løg og aubergine. I bedste genbrugsstil brugte jeg en rest tomatsuppe, som blev blendet som sauce. I dag lavede jeg samme nummer, men bare med en skive selleri, jeg kogte og stegte let senere. Det var også godt, men jeg må sige blomkålen vinder det race. Jeg tror sellerien kræver mere fedtstof for at blive, som jeg husker den med bløde løg smager det nemlig rigtig godt. Men det kan blive en anden dag, jeg har stadig masser af selleri tilbage. Sellerien var uden ost, og sådan kan man jo variere over samme tema.

En af projekterne var at få fundet og bestilt en vinduespudser. Jeg kan slet, slet ikke huske, hvornår de er blevet pudset sidst. På et tidspunkt havde jeg en udemærket pudser, men han holdt bare op med at komme, uden at give besked eller noget som helst. Jeg gik der og ventede på at høre, hvornår han havde tænkt at komme. Må indrømme, jeg blev sur. En ting er man ikke vil komme mere, men man kan skisme give besked. Og så har jeg en gang forsøgt mig udi at prøve lidt pudsning selv. Skal vi ikke bare sige, at jeg var meget langt fra at være imponeret over resultatet. Faktisk er det meget længe siden, jeg fandt et ophæng et sted, hvor jeg tog en lap med detaljer på den her vinduespudser. Men med vanlig omhu og sneglefart og tågehjerne, har jeg intet fået gjort ved det. Nu slog jeg dem op på nettet, og de har supergode anmeldelser og jeg fik en fin pris, og nu er de bestilt til på tirsdag. Glæder rmig tilat nypudsede vinduer. Og så kan man tegne abb. og med klippekortordning får man så på et tidspunkt en gratis pudsning. Det gider jeg da godt, forudsat jeg altså er tilfreds, men det kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle være.

Desværre slås jeg stadig med min venstre skulder som stadig er mindre end funktionsdygtig. Det gør også, at lysten til stalden er mindre end ingenting lige nu. Helt almindelige ting herhjemme kniber, fordi selv ordinære bevægelser dårligt lader sig gøre. Godt nok er det den venstre, men stadig bruger man jo begge hænder i stalden også. Jeg vil dog prøve at tage derned lørdag, men lige nu har jeg det rigtig godt med, at tingene herhjemme skrider fremad. Det var ikke ret længe før, sæssonen starter og så får jeg slet ikke tid eller kræfter til det herhjemme. Om jeg så sender alle mine hjerneceller i sving, kan jeg ikke forstå, hvorfor den skulder er gået sådan i selvsving. Det eneste jeg kan forestille mig er, at den har fået sådan en på hatten, da jeg jeg i sin tid også fik min store hjernerystelse. Det er jo noget siden, men måske der er noget, der er gået i udu, for det føles som om, hængslerne ikke er som de skal være, hvis jeg skal prøve at forklare det.

Nu skal jeg til lægen næsten onsdag for resultater af de prøver, jeg fik taget i dag, og så må jeg tage den med lægen der og få en henvisning til en røntgen/scanning, bare for at udelukke. Ellers ved jeg ikke, hvad jeg lige stiller op, for jeg gør selvfølgelig alt, hvad jeg selv kan.

Jeg skal også have eksperimenteret lidt mere i køkkenet, som jeg jo også holder meget af. Lige nu har jeg dej over til nogle lækre boller. Eneste forskel er, at jeg bruger tørgær, så det bliver spændende, om det virker. Det burde det. Imorgen vil jeg også sætte en surdej over. En af planerne er også, at jeg skal bage mere, for faktisk synes jeg, det er rigtig sjovt og tilfredsstillende. Vi får se, man har et standpunkt til man tager et nyt – men ingen skal sige, jeg ikke forsøger.

Passende på Valentinesdag

Den her sang fik jeg lyst til at poste for noget siden, men tænkte så, at jeg ville gemme den til i dag, for der passer den godt. Ikke at jeg som sådan selv har “en rigtig” Valentine, men jeg har da en god ide om, hvordan han skulle være. Når man når en vis alder, har man jo være “rundt i manegen” et par gange, så man har da lært lidt. Hvis jeg kunne ønske mig helt frit, så var der bestemt “nogen” fra “gemmerne”, der godt måtte materialisere sig, men man kan ikke leve i fortiden. Men lad mig så sige, at jeg desværre kun har mødt en af lige den slags, jeg tænker på. Man har da lov at håbe, at der findes flere. Men dagens sang er så dedikeret til ham, og til ham der måske engang dukker op.

Når nu jeg ikke spiser kærestefrokoster eller iøvrigt på anden måde hygger mig med en sød veninde eller andre, for slet ikke at tale om, at jeg skulle have været ned og få Kickerkys i dag – hvad laver jeg så? Tjah, det skal jeg sige jer – så lidt som vel muligt. Den der udmattelse, jeg har talt om før, har ramt mig i svær grad og jeg er ikke til pænt brug overhovedet helt bortset fra, den sk… ankel, jeg nævnte forleden, stadig laver ballade.

Jeg håber dælme, at den snart holder op og den ikke giver sig til at give mig permanente og vedvarende smerter også i hvile. Ved konsultation af Google, kan jeg se, at mine muligheder for hjælp, er yderst begrænsede og stort set ikke eksisterende (noget jeg tidligere også har talt med den søde læge om). Det eneste, man kan er enten udskiftning af ankelled (så skal det bliver meget værre, udover skidtet ikke er særligt holdbart) eller insprøjtning af binyrebarkhormon. Eller jeg skal sætte mig ned og konstatere, at jeg ikke kan gå!!! Tal lige om Pest eller kolera! Således vil jeg ønske dig en dejlig Valentinesaften, med hvad end du putter i den og fortsat god weekend.

Gamle skader og følgerne af dem

Allerede i går, da jeg var i stalden og hilse på Kicker og co. var der problemer. Heldigvis går der længe, længe imellem, at jeg oplever det her. Hvad taler hun om? Jeg taler om, at jeg for snart mange år siden forstuvede min ene ankel ganske, ganske alvorligt og var på krykker og meget andet i længere tid. Det har medført, at den er ganske angrebet af slidgigt og indimellem (Gudskelov kun indimellem) gør djævelsk ondt. Så ondt, at jeg slet ikke kan støtte på den. Det er skærende jag ind i den, når det sker og helt umuligt at støtte på den. Det skete også et par gange i stalden i går, og jeg var lidt nervøs for, at det skulle ske, mens jeg tog racerponyen ind. Det gjorde det heldigvis ikke, for han var glad og tilpas og synes lige han ville sprælle lidt på vejen ind.

Til gengæld er det så fortsat i dag og jeg kan slet ikke gå, og når jeg endelig kan liste lidt, så bliver det meget forsigtigt. Jeg var på Apoteket i går og købe Ibruprofen, og dem spiser jeg troeligt, i håb om, at det hjælper på situationen. Det plejer det, men jeg ved aldrig, hvor længe det varer. Selv Kickerkys hjalp ikke på det. Nu håber jeg bare, det snart er overstået, og at det var længe, inden den giver lyd fra sig igen.

Til gengæld har jeg fået vasket og vasket op, og ryddet en masse op. Lige nu sidder jeg er og er godt irriteret, for medmindre den ligger i min postkasse, så er den pakke, jeg skulle have modtaget i dag ikke kommet. Det er jo bare typisk, nu jeg er blevet hjemme af den årsag. Nu erdet så “så heldigt”, at jeg alligevel ikke kan bevæge mig, men det vidste de jo ikke. Hm, vi får se, bare den kommer, så skal jeg ikke sige en lyd.

Det hjalp ikke…..


Skyerne hang tungt over byen, da jeg forlod den


Et lille smut til Lyngby og Body Shop blandt andet – her hovedgaden længere oppe


På vejen hjem ville jeg forbi mor med en blomst og på C. V. E. Knuths Vej 4 A, 2900 Hellerup, ligger dette smukke hus, som iøvrigt er til salg for den nette sum af 7,4 mill. Det er lige min slags hus og minder iøvrigt meget om mit barndomshjem


Dette hus ligger nær ved, men er dog ikke til salg, bare rigtig smukt


Englen har jeg fotograferet før, men den bliver ikke mindre smuk med årene, synes jeg. Tænk hvad den har kostet engang. Det er nogen, der har villet ære deres forældre, der har rejst den, og jeg synes, den er fantastisk, selv bagfra


En buket fine Dahliaer til mor

Det er åbenbart 2 skridt frem og 3 baglæns igen, jeg vågnede med hamrende hovedpine. Havde besluttet, at jeg ville et smut til Lyngby og få min fødseldagsgave hos Body Shop, og det gjorde jeg så. Tænkte at luften havde godt af mig og det måske kunne hjælpe på hovedet med frisk luft og fototerapi. Det gjorde det ikke! Men skade har det forhåbentlig heller ikke gjort. Til gengæld var det en dårlig ide, for udover hovedet, brokkede hofterne sig voldsomt i dag, så jeg slæbte mig rundt, men jeg gjorde det dog.

Det var nok at presse den at tage på Kirkegården, men nu havde jeg jo købt blomsterne, men det holdt hårdt at komme hjem igen, men det kom jeg, som det ses. Sofaen kalder….

Krykker af alle slags nødvendige

Forleden kørte jeg et lille smut i Waterfront, Hellerup, for der ligger et dejligt butikscenter, hvor der blandt andet er en Søstrene Greene, og jeg kunne få nogen læsebriller. Nødvendigheden af disse blev understreget ved, at jeg kom hjem med et par, der var rigtige, og et par der var minus istedet for plus!!! Nogen der står og skal bruge et par MINUS 2,50?

Derudover går det ikke ret godt. Jeg har en ryg, der er gået helt i coma, for nu at sige det mildt. Jeg kan jo også lade være, at smide folk til hest, når jeg ved, min ryg ikke kan tåle. Det værste er, at den gør ondt på en helt anden måde, end den plejer og det er ikke godt! Så lige p.t. lever jeg af smertestillende og er ikke til pænt brug! Om jeg kommer den planlagte tur i stalden i morgen får vi se, men er det lige tosset, er det helt udelukket, for gå kan jeg næsten ikke. Vejret indbyder heldigvis heller ikke til det vilde, så den opfordring griber jeg gladeligt i dag.

Altanglæder

Midt i al elendigheden, er der bestemt glæder. I dag var det en samtale med min veninde i Holland, som jeg nyder at tale med via Skype. Vi kan vitterligen sludre. Desværre var det med tekniske vanskeligheder i dag, for forbindelsen ville ikke give lyd i hendes ende, så hun talte og jeg skrev og sådan gik det alligevel.

En anden glæde er altanerne, hvor jeg i år ville prøve noget spiseligt. Som med så meget andet, nåede jeg ikke helt, hvad der var målsætningen. Men det jeg har fået gjort, er også fint. To forskellige tomatplanter – godt nok ikke vist her, ligesom chili (flere slags), peberfrugt og ærter og salat og græskar. Lidt har vel også ret. Synes godt nok mine græskarfrø er noget længe om det, man lad os nu se, ellers prøver jeg bare igen næste år. Derudover masser af krydderurter: Timian, citrontimian esdragon, oregano og purløg, ramsløg og persille. Så jeg klarer mig da. Det værste er at få det vandet, men så får jeg da lidt motion den vej rundt. Det skulle gerne blive til mere, men når man dårligt kan gå, så er det altså svært at svinge sig op til. Er der iøvrigt nogen der ved, hvad den den lyserøde (nummer 2 fra og næstsidste i rækken) blomst hedder?

Desværre skete der det uheldige forleden, at jeg ikke lige havde tænkt på, at mit plasticdrivhus jo i sagens natur er meget let, hvorfor det blæste omkuld forleden. Det betød at alle mine chili og peberfrugt, landede på gulvet i en vild forvirring, så nu aner jeg ikke, hvad der er hvad. Men så bliver det så meget mere spændende, tænker jeg.

I morgen skal jeg til løb, men det bliver den stillesiddende udgave, lige bortset fra at fotografere min store brune bisse, som skal løbe i morgen med Oliver Wilson i sadlen. Det er iøvrig Irish Day, så hvis du ingen planer har, og gerne vil se Galopbanen fra en meget festlig kant, så læg vejen forbi. Så ses vi formentlig, hvis jeg ellers kan slæbe mig afsted. Uanset ønsker jeg jer en rigtig god weekend.

Humørløftere og indkøb

Kogebøger? Var der ikke noget med….. Joh, det var der, men det kan jo smutte. Og jeg kunne i den grad se behovet for dem begge. Ikke for det, jeg har en kogebog med Indisk Vegetarisk mad, men kan man have for mange? Tjah, det kan man måske, men denneher “Dakshin: Vegetarian Cuisine from South India” så så indbydende ud og fik så gode anmeldelser, at jeg måtte have den. Det skal siges, at jeg ikke ledte efter den, men “faldt over” og vidste, jeg bare måtte eje den.

Den anden -“5:2 Vegetarian: Over 100 Fuss-free & Flavourful Recipes for the Fasting Diet” var oplagt, for jeg er jo også hoppet på 5:2 og så var behovet jo lige for der også. Så nu er jeg godt udrustet både til det ene og det andet.

Det går ikke helt så godt med ryggen m.m., jeg “kravler” stadig lidt her og lever på smertestillende og forsøger at kravle op af det hul, jeg som følge deraf, er røget i humørmæssigt på den konto. Det gør jeg altid, og også dennegang – altså kravler op, nogengange er det bare lidt sværere. Det skal siges kogebøgerne blev købt inden, jeg røg i hullet smertemæssigt og lidt humørmæssigt, men de er da gode på positivkontoen.

Nederst et foto, jeg tog i går. Noget af det jeg lige kunne klare, var at ordne blomster på altanen og mine violstedmoder var blevet lidt lange i det, så jeg tillod mig at skære “en buket” som står ved siden af mors foto i vinduekarmen. På den måde får hun blomster også. Og så dufter de vidunderligt.
I søndags var det mine forældres bryllupsdag, de ville have været gift i 57 år.

Lige nu gælder det om, at komme så meget ovenpå, at jeg kan klare weekenden, som byder på samvær med gode venner og galop, men IKKE lige så mange fotos som ellers, hvis nogen, det går simpelthen ikke. Så måske, jeg skulle holde næsten fri for det udover vores egne heste – jeg tror det.

Weekendfølger

Så blev det mandag, og det i en grad, det sjældent er set. Førhen (for længere siden, end er morsomt at tænke på), kunne man have enten moralske tømmermænd, eller dem fremkaldt af for mange alkoholiske drikke. Jeg kan desværre, var jeg lige ved at sige, ikke prale med nogen af dem. Hvad jeg kan “prale med” er fotos fra endnu en dejlig løbsdag, og en krop der i den grad betaler prisen. Det gør den altid i større eller mindre grad. Dennegang har den så taget det til ekstremniveauer, så jeg er imobiliseret lige sådan. Det var jeg også i går, og hvor længe, det så lige skal vare, kan jeg jo ikke svare på.

Anyway, fotos er fra Galopbanen, og for en gangs skyld, er det ikke heste, der er på billederne, men blomster. De har plantet fantastiske krukker med rhododenron og de blomstre faktisk på en gang lige nu, og er helt utrolige. Her ses øverst Maler Jeppe Eisner i fuld sving, nøje overvåget af små svende, og nederst en af rigtig mange flotte rhododeron.

Men som altid, er der ingen fare for, at jeg hensygner i glemsel og kedsomhed her. Der er resten fa fotos fra løbsdagen og sidste løbsdag, der skal ordnes (og en mill. andre stadig) og så er der mit lille hjem, som også skal have lidt omsorg. Jeg har fået vandet blomster udendørs her til morgen og så skal dem indenfor også have en tur, ligesom her sagtens kan tåle synet af en støvsuger og gulvskrubbe. Men det kræver, at jeg bevæger mig og det er altså ikke lige sagen. Så al fremskridt er store ting lige p.t. Her kan jeg sidde, og det er godt. God mandag til jer – foreløbig tror, jeg, jeg skal have en stor kop kaffe og slappe lidt af.