Troldepost midt ugen – et lyspunkt

Jeg var oppe tidligt, skulle i stalden. Det er altid en glæde og hyggeligt. Inden jeg tog afsted, havde jeg igen debatteret med mig selv om, hvorvidt, jeg skulle have de lange strømper på eller hvad. Jeg endte Gudskelov med at tage dem på. Det blev rå-koldt ad hulen til senere og selvom jeg var pakket pænt godt ind, så var jeg kold uden at fryse, fryse til sidst.

Dagen har bragt hygge med mine to favoritter, Kicker og Stewie, og også Monty fik jeg en længere sludder med idag. Ellers er det gået med at kigge på åringer, der bliver tilredet og så ellers bare nusse om hestene, mens de andre har redet. Helt som det skal være. Det var dog skrækkeligt trist og mørkt i dag. Men det er jo årstiden, det er der ikke at gøre ved. Jeg må indrømme, at jeg ville ønske, jeg kunne hive stikket og tage til Arizona i år også. Det var bare så skønt at komme over i varmen og selvfølgelig vil jeg gerne se min familie også. Jeg savner dem.

Selvom det har været hyggeligt, at være i stalden, så er det at min krop tilpasser sig indlæggene begyndt at give store problemer, og jeg har nu næsten lige så ondt som før. Det er på en anden måde, men langt fra mindre smertefuldt. Det indvirker selvfølgelig også på humøret som i fovejen hænger lidt i håndbremsen i øjeblikket. Men stor var min glæde da jeg kom hjem til de små juveler her i dag. De kom alle på en gang. Troldekugler. Jeg er godt nok vild med dem. Er de ikke fine? Ellers glæder jeg mig over de projekter, jeg har gang i herhjemme og de skulle meget gerne fortsættes i morgen, hvor jeg iøvrigt også venter en pakke. I dag fik jeg købt et par Julegaver, så nu mangler jeg faktisk kun to.

Relativt flittig

Jeg har været flittig i dag. Ikke i forhold til så mange andre, men i forhold til, hvordan jeg har det i dag og i det hele taget lige for tiden, så er jeg mere end godt tilfreds. Mit hoved er mere end tosset for tiden og det sætter sit tydelige præg på, hvad jeg får lavet og især ikke får lavet. Jeg malede i malebog forleden og det var rigeligt, og så igen behøver det ikke at have været det. Udover det, så er min tinnitus helt tosset også, og humøret er ikke på toppen, så alt i alt, så er jeg ikke glad.

Men jeg prøver, at bevare det positive outlook, og i dag, tog fanden ved mig. Jeg har for noget siden lånt en boremaskine og borene, har jeg selv. Så har jeg bare ikke fået mig taget sammen til at hænge ting op. Det fik jeg så gjort i dag. En kurvehylde i badeværelset og to billeder i soveværelset. Væggene her i huset er en historie for sig selv, som jeg før har været inde på. Så enten er det slagbor og hele svineriet eller også, er det smuldrervægge. Jeg har været ude i begge i dag, men projektet er lykkedes. Jeg mangler dog det sidste ude i spisekammeret, hvor væggen nærmest er af halm og puds og bare man kigger på den, så falder skidtet ned om ørerne på en. Nu har jeg lappet med polyfylla, og så skal jeg have hængt op i morgen og lappet det sidste.

Ikke at klokken var så mange, da jeg var færdig, men mit hoved var færdigt, som i helt færdigt. Det eneste, der hjælper bare lidt er, at sove, og det gjorde jeg så. Så har jeg fået aftensmad og vasket op og nu ligger jeg i min seng og ser TV og skriver lidt her. Nu vil jeg tage en pille og sove meget godt til i morgen tidlig, hvor planen er Kickerkys og godt selskab og så er der en der har kage med i morgen. Hyggeligt. Foto er fra min hundetur søndag.

2 skridt frem og….

Jeg har nævnt de her nye indlæg, og hvordan det virker på systemet. Nu er det blevet sådan, at min ryg er gået amok, ihvertfald i dag. Jeg er sikker på, det skyldes de nye indlæg, for jeg har skruet op for, hvor meget jeg går efter, jeg fik dem. Men det kan ryggen ikke lide og idag, har jeg behørligt ondt, kan jeg fortælle. Så hele glæden over ingen smertestillende, holder ihvertfald ikke idag, og gør åbenbart ikke, når jeg går langt. Det kan være et midlertidigt problem, og som jeg har nævnt er det jo hele vejen op det skal indrette sig.

Nu hedder det sovetid, for jeg skal i stalden imorgen, og have Kickerkys. Så det må jeg hellere prøve at være frisk til. Der var ellers masser af planer for dagen, men de har mest været online, og det er såmænd også okay, for der er også nok at lave. Ryggen satte ligesom en stopper for resten. Nu må vi se i morgen.

Det var også dagen, hvor en gave, jeg havde sendt, endelig nåede frem. Der var selvfølgelig forhindringer (nej ikke Post Nord), men heldigvis var service i top, og de sendte en ny pakke.

En dejlig gåtur og weekenden nærmer sig

Så er det weekend – igen! Er det mig, eller er det hele tiden? Synes tiden flyver afsted, hurtigere end jeg ved ikke hvad. I går var jeg en tur i stalden og det var som altid dejligt. Mens jeg var der spurgte min staldveninde Susie om jeg ville med ud og gå med hund senere (hun passer p.t.). Og det sagde jeg, at det ville jeg da gerne. En tur i Bernstorffsparken er altid godt, og jeg kommer der altså ikke, hvis ikke lige det er fordi, at jeg går der sammen med nogen, og som regel nogen med hund. Så det gjorde vi, og det var en lang tur, jeg endte på 6 km.

Nu har jeg pralet med, at jeg ikke har taget smertestillende for ryg og hofter siden de her indlæg kom til huse, men turen i går gjorde nu altså kål på mig. Jeg fik monsterondt – ikke i hofterne, men i ryggen. Men jeg tænker hele systemet skal vænne sig til ændringerne. Så jeg har taget i går og i dag. Men i forhold til, at jeg ellers tog hver dag, så er engang i mellem okay. Og der er jo stadig slidgigten i ryggen.

I dag har jeg været flittig og fået gjort rent Det trængte efter jeg har ligget syg, og det var skønt at få gjort, og så kan jeg slappe af med god samvittighed. Morgendagen står på løb – årets næstsidste løbsdag. Det er der både godt og skidt ved, men det skal jeg spare jer for. Uanset, så håber jeg, at det holder tørvejr, for de der løbsdage i øsregnvejr, er vi godt nok mere end trætte af. Så meget kan jeg ihvertfald sige.
¨
Fotos er fra den dejlige tur til Bernstorffsparken, og så vil jeg ønske jer alle en dejlig weekend.

Fra elendig til rigtig god

Dagen startede med, at jeg vågnede og var alt andet end frisk. Dels var jeg møghamrende træt, og dertil kom et elendigt humør og smerter i stor stil. Ikke ligefrem befordrende for noget som helst. Jeg kunne slet ikke overskue, hvad jeg vidste, ville blive en lang dag.

Først skulle jeg have hentet nogle krydderurter til en salat, jeg skulle lave til vores grillparty i stalden efter løb, og så skulle salaten jo laves, og så var der banen. Nå, men jeg prøvede at tage en ting ad gangen. Først et bad, som hjalp lidt på det og så ned og hente krydderurter. Det gik også okay, omend smerterne jo selvfølgelig stadig var der. Salaten blev lavet og så var jeg jo klar til at køre. Det gjorde jeg.

Som altid er banen, hestene og menneskene der bare kuren. Jeg havde voldsomt ondt, men når man er blandt gode venner, så hjælper det jo på det. Vejret var godt nok en blandet landhandel og der kom nogle gevaldige byger. De var så voldsomme, at det var nødvendigt at søge læ for dem.

Dagen var dog i det store hele rigtig god, og den blev endnu bedre, end jeg kunne have håbet – også fordi dagen på banen sluttede med en dejlig græsgalop med en favorithest, og så bliver det ikke meget bedre for mig. Hestene er Oliver Wilson på Eyes Wide Shut og Per-Anders Gråberg på Karmastrikesback.

Efter en dejlig løbsdag og græsgalops var det tid til stalden og grillparty. Det var superhyggeligt, men ja min ryg plagede mig meget. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal klare mig til lægen kommer fra ferie! Men alt i alt en dag, der udviklede sig langt bedre, end jeg overhovedet kunne have drømt om. Tak til alle der var med til at gøre den god! Og tak til alle i stalden for en dejlig aften oveni. Som den perfekte afslutning på det hele, var solnedgangen, hvad der åbenbarede sig, da jeg landede herhjemme! Imorgen? Der skal jeg på nær et lille indkøb bare slappe helt af og hygge mig med computeren og hvad jeg lige har lyst til. Rigtig god weekend til jer.

Næsten weekend

Det har været det mest fantastiske vejr i dag. Og selvfølgelig har jeg nydt det. Jeg har også været i stalden, men jeg er stadig frygteligt plaget af min ryg og hofter. Forstår ikke, hvorfor det er så slemt. Men faktum est. Uagtet det, så er det da lykkedes mig at gå 5,8 km i dag, men jeg har ondt, ondt.
Nu har jeg råbt om hjælp til min private massør, som forhåbentlig kommer forbi i morgen og så må vi se, hvad han siger. Udover det, så er humøret meget skidt p.t. Det af flere grunde, som jeg ikke kan komme ind på her, men det hjælper selvfølgelig ikke heller.

Det er det gode ved at være i stalden, så glemmer jeg mine trængsler noget – om ikke andet det dårlige humør. Ryggen gør så ondt, så den er der ingen risiko for, at jeg glemmer. Kickerkys og gåtur og hestene i det hele taget er den bedste kur. I morgen står den så forhåbentlig på besøg af min massør og hvad jeg kan overskue her og lidt indkøb. Lørdag er der løb, men om jeg tager derned har jeg endnu ikke bestemt. Det kommer helt an på, hvordan jeg har det.

Jeg tog mig sammen og spiste min aftensmad på altanen, hvilket var rigtig rart faktisk. Ad altanen, falder der murbrokker ned ovenfra, hvilket ikke er det smarteste, men der var en flink mand og kigge på den i dag. Han mener ikke, der falder mere ned og at jeg roligt kan opholde mig derude, men selvfølgelig skal det laves. Men nu er sagen jo, at vi skal have nye altaner, og så kan det lige så godt vente til der. Nu er det sovetid, så må vi se, hvordan dagen i morgen spænder af.

Tid til roser

Det har ikke været en dans på roser senest. Jeg har være skidt og er sådan set stadig i forhold til smerter. Mine hofter er gået i selvsving. Ryggen er nogenlunde igen heldigvis. Desværre skal man bruge sine hofter, når man går, og det er altså knap så morsomt, når de smerter i den grad, de vælger p.t.

Til trods for smerterne, så har jeg faktisk været omgivet af roser senest, for det er højtid for dem, og de vælter frem alle steder. Dem der har læst med her et stykke tid ved, at jeg elsker roser. Og det er mig stadig lidt en sorg, at jeg ingen have har. Men jeg suger til mig med kameraet. Både her og på Instagram.
Uagtet, så besluttede jeg mig for at gå en tur i dag. Dels fordi, jeg er overbevist om, at hvis jeg ikke gør, så kan jeg da slet ikke og så trængte jeg for at “tømme hovedet” for nogle tanker og bekymringer. Så afsted med mig. Som ofte, gik turen mod banen. Da jeg gik var det tørvejr, men da jeg næsten var ved banen, begyndte det at dryppe. En af hesteveninderne kom lige kørende ud fra banen i det samme, og så tænkte jeg, at et lift til stalden var på sin plads, for at undgå at blive gennemblødt. Det fik jeg så, og fik lige lavet lidt dernede også, selvom det faktisk slet ikke var meningen. Men det kan som regel pifte humøret lidt op, at komme derned. Således også i dag, ligesom roserne ihvertfald heller ikke gør det værre.

Egentlig havde jeg masser af planer for ting, der skulle laves i dag, men da jeg kom hjem havde jeg alligevel fået gået 5 km, og jeg var helt smadret og måtte sove. Så det gjorde jeg til 15.30, og så var dagen ligesom gået. Men så har jeg fået lavet noget her i stedet. Og sålænge jeg bare får noget fra hånden, er det okay. Nu vil jeg lægge mig til at sove igen med “De Uheldige Helte kørende” – de er simpelthen så hyggelige at se, synes jeg. Og omend det er krimi, så ikke så voldlige som meget, af det nyere. Jeg vil ønske jer en god weekend og så håber jeg, at jeg og stalden ikke mindst, får en god dag på banen i morgen.

Årets længste og mors dag

Fotoet var egentlig ment at skulle været postet i går aftes, men min udbyder havde åbenbart hovedrengøring, for alt var nede af den årsag. Så var det svært! Og det er første her for en times tid siden, de kom op igen. Jeg fangede lige lyset gennem de her dramatiske skyer udenfor mit vindue i går aftes. Og jeg ved, der skal handles hurtigt, for de forsvinder lige så hurtigt igen. Og også her, men jeg nåede det.

Gad vide, om det flotte lys var en hilsen fra mor. Det er hendes fødselsdag i dag. Hun ville være blevet 82 år, og hun er savnet lige så meget, som da hun pludselig tog videre for 13 år siden. Selvfølgelig gør det ikke ondt på samme måde mere, men savnet er der altid. Især når tingene ikke lige går helt, som man gerne vil. Mor var der altid til at trøste, og selvom det ikke lige var noget, hun kunne “fixe”, så hjalp det altid at tale med hende om det. Selvfølgelige har jeg gode veninder, der udfylder den plads nu og selvfølgelig også dengang, og de gør det fantastisk, og jeg ville ikke undvære en eneste, men ens mor er noget særligt. Det ved vi vist alle.

Humøret er ikke det bedste for tiden. Mine ryg- og hoftesmerter er gået helt amok, efter jeg i min stræben efter at ville se, hvor langt formen rakte trak Kicker til løb for 1½ uge siden. det har så nu efterfølgende vist sig at være en yderst dårlig ide. Ikke til at vide, men sådan er det altså. Jeg har smerter, der vil noget kan jeg sige og derudover er humøret bare ikke godt, men voldsomme smerter oveni, gør det da ingenlunde bedre. Smerter har jeg stort set hele tiden, men heldigvis da ikke i dette omfang, så det bliver da forhåbentlig bedre igen. Humøret plejer også at komme på plads igen, så det satser jeg så på, det også gør dennegang.

For nu holder jeg mig i ro, og så må vi se, om det bliver stalden i morgen som planen er, eller hvordan. Heldigvis er der adspredelse nok, selvom jeg ikke skal i stalden eller ud. Jeg har fotos nok til et helt liv, ligesom jeg har et nyt projekt i gang, som bare skal ud “af skuffen” nu, for det har taget alt for længe. Derudover er der masser af dejligt TV, lydbog og malebøgerne som jeg også har forsømt senest. Kede mig? Aner ikke, hvordan man gør – Gudskelov! Men jeg gad nu godt, der var visse ting, der ville gå min vej alligevel. Ifølge kalenderen er det årets længste dag, så jeg har god tid til det den vej rundt.

Weekendhilsen med solskin

Det er weekend, og jeg må sige, at jeg er klar til weekend. Ikke at jeg som sådan jo arbejder, men jeg har været i stalden og begge dage, har jeg haft vanvittig travlt. Der er nedtælling til dels at sæssonen snart starter, men i nærmeste fremtid, er der Staldrundgang den 8. april. Så der er heste, der skal være fine. Som fristørmester står jeg for en stor del af den tjans. Det gør jeg gerne, men det kan godt være lidt hårdt arbejde. Men her i ugen er der ordnet 5, udover at jeg har fået lavet en masse andet også. Og virkelig haft travlt.

Weekenden står på fødselsdagsfejring af en gammel veninde, jeg nyeligen har genoptaget kontakten med efter ca. 15 år, hvis ikke jeg tager meget fejl. Dejligt. Jeg har lovet at tage lidt mad med, så det er jeg ved at forberede nu. Det er til frokost, hvilket passer mig godt. Nu skal jeg bare lægge en plan for, hvordan jeg kommer derud.

Derudover har jeg fået ringet til kommunen og spurgt vedr. evt. tilskud til de her tænder, som helt bogstaveligt trækker tænder ud hos mig. Dels er der ubehaget, men også hele den økonomiske byrde, som jeg har svært ved at overskue lige nu. Gummen gør ondt i den nyopererede side, og det er svært at spise ordentligt. Ikke rart.

Nå, men a pro pos spise, har jeg lavet mad i dag. Til fødselsdagen i morgen, hvor jeg har lovet at tage lidt med og mad til mig selv her til aften, mere fordi jeg havde ingredienserne og gerne ville prøve opskriften. Jeg har lavet Broccolli med vegansk ostesauce. Den er rigtig lækker (min aftensmad). Som anbefalet, ristede jeg også nogle champignon og spiste til. Smagte rigtig godt, og man bliver meget mæt af en lille portion brune ris. Hun bruger brune Jasmin Ris, og det vil jeg selvfølgelig også prøve. Jeg tager måske resten med i morgen, vi må se. Derudover skal jeg lave kartoffelsalat (jeg har kogt kartoflerne og skal bare lave dressingen), og så skal jeg lave Peanut Noodle Pasta Salad. Den har jeg ganske som Brocollisaucen heller ikke prøvet før, men nudler og peanutbuttersauce, det kan ikke gå galt -håber jeg ikke.

Nu vil jeg ud og være færdig. Jeg skulle egentlig have været ude og gå i dag, men mit knæ gør voldsomt ondt, og jeg havde ligesom rigeligt at lave her. Jeg har også nået meget. Så fotoet er ikke fra i dag, men det kunne det næsten have været. Himlen var ikke så blå i dag, men det har været rigtig dejligt. Nu får vi se, hvor meget, jeg skal gå og cykle i morgen, eller om jeg finder på noget andet, når jeg skal til fødselsdag.

Jeg håber ihvertfald, at I får en dejlig weekend, uanset, hvad I skal.

Weekend update

Jeg ville gerne kunne sige, at det går strålende, og jeg får en masse fra hånden, motioneret som planlagt og i det hele taget kommer frem over stepperne. Not so! Min ryg har åbenbart besluttet sig for, at jeg ingenting skal – eller næsten da. Ihvertfald ikke noget, der kræver at jeg bevæger mig i nævneværdig grad. Normalt synes jeg ikke, jeg er pivet, men en ryg der går i smadder kan ødelægge humøret helt for mig, for jeg kan ingenting. Og jeg kan da slet ikke komme i stalden. I forvejen har jeg ikke været der længe, eftersom jeg jo har været på ferie. Nu er der fuldt hus inklusiv min elskede Kickertut, og her sidder og ligger jeg så!

Det var bestemt ikke planen, men mit helbred har jo før vist mig, at det er det, der bestemmer planerne, ikke jeg. Så jeg må bare tilpasse mig. Ikke engang her på computeren bliver det til så meget som ønsket (indlæg fra Arizona!!!) for jeg kan heller ikke sidde her for længe.

Min søde massør kommer i næste uge og kigger på krøblingen, så forhåbentlig hjælper det ganske som sidst. Jeg gør øvelser og ting, så meget, jeg overhovedet kan her selv, men jeg synes sgu bare ikke, det rykker. Med andre ord, har I en ryg, der ikke er skæv og helt håbløs så pris jer lykkelige.

Fotos er fra i mandags, hvor jeg forsøgte at gå på trods (det gik ikke ret godt). Øverste min gade og nederst et skud af den blå himmel set fra Pull-Up-gården på Klampenborg Galopbane. Pull-Up-gården er der, hvor hestene løber op efter løbet, og hvor jockeyerne stopper hestene – deraf Pull-Up, for det hedder det på engelsk.