Weekend igen, med eftervirkninger fra sidste

Så er det weekend igen. Om jeg fatter, hvor tiden bliver af. Sidste weekend var “bloody murder” som man siger og jeg har været helt bombet siden. Det er alt for meget med to så store dage lige oveni hinanden. Dels for mig personligt, men også for mange andre. Selv folk meget yngre end jeg (og uden mine helbredsmæssige forhindringer), er helt slået ud ovenpå den omgang. Så er der hele aspektet med selve banen, som jeg slet ikke vil ind på, men det er også meget for den. Og så er der heste, der ikke får mulighed for at starte i løb, de ellers kunne have startet i, men nu ikke kan fordi det hele ligger oveni hinanden. Og at tro, at folk går til væddeløb begge dage og gladeligt betaler både indgang og iøvrigt to dage i træk…? Nogen gør, men jeg tror ikke hovedparten gør. Men det er min helt personlige mening. Det devaluerer også selve dagen og de to hovedbegivenheder, som begge fortjener deres opmærksomhed. Men det er desværre ikke op til mig, og således må alt og alle holde for 2 dage i træk. Så nej, jeg synes faktisk, det er en dårlig ide, men sådan er det.

Denne weekend, er jeg stadig håbløst bagud med alle de dejlige fotos, jeg fik taget der. Andre er langt hurtigere end jeg, og ret beset er meget jo det samme og jeg overvejer min fremtid på det punkt, for hvor gerne jeg end vil, kan jeg ikke følge med og er allerede bageud med flere år. Så noget må der ske. Det er ikke, at jeg ikke vil, men jeg kan simplethen ikke. Jeg har hele ugen været så træt, at jeg har kæmpet for at holde mig vågen længe nok til at få et bad og noget at spise, og så bare gå ud som et lys, de dage, jeg har været i stalden. Dagen efter, har jeg så brugt et måske mikroskopisk overskud i stalden og vi er lige vidt. Så hvordan jeg nogensinde skal nå at komme med, ved jeg ikke. Jeg ville rigtig gerne være lige så meget og hurtigt med som andre, men det er jeg altså ikke.

Derudover har jeg flere private ting, jeg slås med og det giver heller ikke ligefrem overskud, og det er der desværre ingen umiddelbar løsning på heller. Som om det ikke var nok, så er min ene hofte, som jeg ellers troede, vi havde fået bedre styr på sammen med den anden, besluttet at gå helt i selvsving igen……Så alt i alt, så er det lidt noget l… for at sige det mildt. Til gengæld nyder jeg jo hestene, når jeg er i stalden og der er god brug for mig. Men sprudlende – nej langt fra…. I morgen står den på projekter her og hygge, og søndag får jeg besøg af en veninde, som jeg har “skyldt” længe. Vi skal bare køre en tur og så drikke te her bagefte. Jeg håber, I får en dejlig weekend med bedre humør end jeg kan præstere. Fotos er netop fra sidste weekend.

Shopping og Souls

Jeg havde en aftale med min søster om frokost i går. Inden jeg nåede så langt, var jeg forbi Føtex og handle lidt mad, og forbi Trollbeads Concept Store, hvor jeg havde bestilt et rejsesmykkeskrin. Da det var overstået, var det videre mod Købmagergade for der skulle jeg i Normal, hvor jeg altid er, hvis jeg er på de kanter. Inden faldt jeg lige over en Part Two T-shirt, som kom med i posen. På vejen kom jeg også forbi The Body Shop, og købte en ansigtsmist og fik en hyggelig sludder med den søde pige i butikken. Og det var hende der anbefalede mig Blomkålstempura på Souls.

Da jeg kom til Normal købte jeg Håndsæbe, Shower Gel og en duftspray – de to sidste er fra et mærke der hedder Incento, som er veganervenligt. I tiger skulle jeg have nye høretelefoner og så fik jeg en hel stak af deres krydderier. Dejligt at kunne shoppe afmok uden at vælte budgettet. Inden jeg tog toget til Nordhavn, var jeg forbi min veninde, der arbejder på Nørrevold og sige hej.

Vi havde to steder i spil til den her frokost, men endte på Souls på Østerbro. Jeg havde aldrig været der før, men det havde min søster. Jeg glædede mig til at smage, og det var umuligt at vælge næsten. Jeg endte på Blomkålstempura med chili og en champignonsandwich med avocado som ekstra tilvalg. Det var en meget lækker sandwich, men også utroligt mættende.

Vi blev enige om, at tage kaffen et andet sted, og endte på Reinh. Van Hauen på Nordre Frihavnsgade, hvor jeg fik en latte med havremælk, som smagte dejligt. Vi fik sludret lidt mere og så gik turen hjemover. Jeg havde fået voldsomt ondt i hofterne, så at gå helt til Svanemøllen eller Østerport endsige retur til Nordhavn, var ikke en mulighed. Så jeg nappede bussen til Hellerup St. og toget hjem.

Vel herhjemme, er jeg taknemmelig for, at der ikke er løb i morgen. Måske kommer min veninde forbi, men nu skal jeg lige se, hvordan jeg har det i morgen, for lige nu har jeg så ondt, at jeg ikke er til pænt brug. Vi ser, og sover på sagen. Foreløbig vil jeg ønske jer en dejlig weekend.

Årets første….

I går var det året første løbsdag. Som altid var det skønt at se alle igen og vejret var der egentlig heller ikke meget at klage på, udover blæsten som var noget generende. Især når man får et halvt ton grus indunder kontaktlinserne. Det skyller sig selv ud til sidst, men stadig.

Der var ting på banen, der bestemt ikke fungerede, og det er synd, for der var velbesøgt igår. Rigtig velbesøgt. Men man kan ikke forvente, at folk har lyst til at komme, hvis de skal stå i kø i timevis for de mest basale ting. Ærgerligt!

Løbsmæssigt gik alt efter planen, og der var fine væddeløb og som altid dejlige heste. Staldens heste var en blandet flok og såleds også præstationerne og en første løbsdag, er altid svær. Man er nødt til at få hestene ud for at kunne vurdere, hvor de er. Nogen skuffede og andre gjorde som forventet, og sådan er det. Det var trods alt kun første dag. Vores bedste var en 4. plads.

Jeg tror, jeg har været inde på det før. Sådan en dag slider på mig. Lige så meget, som jeg nyder den, lige så smadret er jeg i dag. Det dels fordi, det er en meget, meget lang dag for mig, og så går jeg jo uafbrudt sådan en dag. Helt nøjatigt bliver det til lige knap 5 km på sådan en dag. Efter løb var jeg så i stalden og vi hyggede os der. Og det elsker jeg da også, men inden jeg var her, var klokken jo henad 19. At sige, jeg har ondt i dag, forslår således ikke og selvom jeg har sovet længe, er jeg også træt.

Det forklarer også, hvorfor jeg konstant er bagud både med fotos og herhjemme, for i dag har jeg ingen energi til at lave noget som helst. Jeg har ellers rigeligt at tage fat på, men jeg er også nødt til at lytte til min krop, når den er helt færdig. Det er en svær ballance, og ikke en, der er nem at finde og som jeg stadig slås med. I dag er det dog ikke svært, for jeg har så ondt, at jeg ikke kan fokusere på meget andet.

Nu hedder den smertestillende og så må vi se. Jeg har dog fået vasket op, og så skal jeg have skiftet sengetøj, og meget mere sker der nok ikke. Måske lidt fotos, men i dag kommer helbredet først. Jeg håber, I har flere kræfter til at lave lige, hvad I har lyst til i dag, hvor vejret igen er flot.

Det første foto, er vinder af dagens første løb, Nicolaj Stott og Tante Tove vinder på smukkeste vis. Her kigger Nicolaj desværre efter konkurrenterne, men stadig et fint foto af “Tanten”.

Fotoet nedenfor, er et rigtigt vinderbillede, men det er faktisk snyd. For hesten incl. jockey vandt til alles overraskelse ikke. Men det var først lige før mål, at der kom en hest susende helt ude ved hegnet, og overaskede alle. Det var Klampenborgs Amatørdronning Lea Olsen som er en sand mester i lige netop det nummer og tog en flot sejr.

Liam Doran på Vejovis

Trolde-update incl. rygsmerter

Hvad har der så været sket her. Tjah, jeg har brugt søndagen på at slappe af. Ovenpå staldrundgangen var jeg ærlig talt træt, og så er der jo altid noget, man kan lave herhjemme, om ikke andet, så gøre rent. Det bliver “sjovt nok”, meget ofte droppet for noget, der er sjovere.

Nu skal det siges, at jeg egentlig jo synes, det er så skønt, når det her rengøring er gjort. Men jeg ser mig fuldstændig overvundet i det ofte, og det især, hvis jeg har mega-ondt, som jeg har i de her dage. Støvsugning og gulvvask, er bare det værste, når man har ondt i ryggen. Så bliver det tilpas slemt til, at jeg ikke kan holde det ud, og så …..og det irritere mig for ofte, er det egentlig værre at tænke over det, end at gøre det.

Mandag var stalden, hvor jeg faktisk havde travlt og som ofte havde jeg mange forskellige hatte på. Nogen af de dejlige øjeblikke var at stå i gården og hygge med dels Stinger og Nephew. Det er en spidskompetance, jeg er rigtig glad or.

Et lyspunkt i de her ryg- og hoftesmerter, var i denne uge Troldepost. Du ser nyeste her ovenfor de to længst til venstre. Den længst til højre, havde jeg allerede. Den lyserøde hedder Rosa Ørken og den fine prisme i midten hedder Gul Prisme. Det slog mig hvor fine de er sammen, fordi den gyldne fremhæver guldnistrene i ørkenkuglen. Jeg købte en mere af dem, for jeg er ret vild med dem. Der er også en brun og en blå ørken, som jeg også håber, at erhverve på et tidspunkt. Men lige nu står den på en lang pause, for jeg har købt nogle lidt dyrere kugler, som jeg ellers ikke ville have mulighed for, og som sagt før, der er jo også andre ting. Men der er er et par stykker på vej, som er forsinket dels af Påske og poststrejke den anden dag. Og så er det ellers i maj og juni.

Jeg havde håbet, jeg kunne få nye persienner til en rimelig penge, men det kan jeg så ikke. Lige som jeg fandt nogen, så holdt Daells Bolighus op med at sælge dem. Hvorfor ved jeg ikke, men men man kan stort set ikke få persienner nogen steder længere, og kan man er de hvide eller sorte og passer ikke i mine mål! Suk! Så nu kan jeg vente, og så må vi se, hvad jeg finder ud af.

Troldepost midt ugen – et lyspunkt

Jeg var oppe tidligt, skulle i stalden. Det er altid en glæde og hyggeligt. Inden jeg tog afsted, havde jeg igen debatteret med mig selv om, hvorvidt, jeg skulle have de lange strømper på eller hvad. Jeg endte Gudskelov med at tage dem på. Det blev rå-koldt ad hulen til senere og selvom jeg var pakket pænt godt ind, så var jeg kold uden at fryse, fryse til sidst.

Dagen har bragt hygge med mine to favoritter, Kicker og Stewie, og også Monty fik jeg en længere sludder med idag. Ellers er det gået med at kigge på åringer, der bliver tilredet og så ellers bare nusse om hestene, mens de andre har redet. Helt som det skal være. Det var dog skrækkeligt trist og mørkt i dag. Men det er jo årstiden, det er der ikke at gøre ved. Jeg må indrømme, at jeg ville ønske, jeg kunne hive stikket og tage til Arizona i år også. Det var bare så skønt at komme over i varmen og selvfølgelig vil jeg gerne se min familie også. Jeg savner dem.

Selvom det har været hyggeligt, at være i stalden, så er det at min krop tilpasser sig indlæggene begyndt at give store problemer, og jeg har nu næsten lige så ondt som før. Det er på en anden måde, men langt fra mindre smertefuldt. Det indvirker selvfølgelig også på humøret som i fovejen hænger lidt i håndbremsen i øjeblikket. Men stor var min glæde da jeg kom hjem til de små juveler her i dag. De kom alle på en gang. Troldekugler. Jeg er godt nok vild med dem. Er de ikke fine? Ellers glæder jeg mig over de projekter, jeg har gang i herhjemme og de skulle meget gerne fortsættes i morgen, hvor jeg iøvrigt også venter en pakke. I dag fik jeg købt et par Julegaver, så nu mangler jeg faktisk kun to.

Relativt flittig

Jeg har været flittig i dag. Ikke i forhold til så mange andre, men i forhold til, hvordan jeg har det i dag og i det hele taget lige for tiden, så er jeg mere end godt tilfreds. Mit hoved er mere end tosset for tiden og det sætter sit tydelige præg på, hvad jeg får lavet og især ikke får lavet. Jeg malede i malebog forleden og det var rigeligt, og så igen behøver det ikke at have været det. Udover det, så er min tinnitus helt tosset også, og humøret er ikke på toppen, så alt i alt, så er jeg ikke glad.

Men jeg prøver, at bevare det positive outlook, og i dag, tog fanden ved mig. Jeg har for noget siden lånt en boremaskine og borene, har jeg selv. Så har jeg bare ikke fået mig taget sammen til at hænge ting op. Det fik jeg så gjort i dag. En kurvehylde i badeværelset og to billeder i soveværelset. Væggene her i huset er en historie for sig selv, som jeg før har været inde på. Så enten er det slagbor og hele svineriet eller også, er det smuldrervægge. Jeg har været ude i begge i dag, men projektet er lykkedes. Jeg mangler dog det sidste ude i spisekammeret, hvor væggen nærmest er af halm og puds og bare man kigger på den, så falder skidtet ned om ørerne på en. Nu har jeg lappet med polyfylla, og så skal jeg have hængt op i morgen og lappet det sidste.

Ikke at klokken var så mange, da jeg var færdig, men mit hoved var færdigt, som i helt færdigt. Det eneste, der hjælper bare lidt er, at sove, og det gjorde jeg så. Så har jeg fået aftensmad og vasket op og nu ligger jeg i min seng og ser TV og skriver lidt her. Nu vil jeg tage en pille og sove meget godt til i morgen tidlig, hvor planen er Kickerkys og godt selskab og så er der en der har kage med i morgen. Hyggeligt. Foto er fra min hundetur søndag.

2 skridt frem og….

Jeg har nævnt de her nye indlæg, og hvordan det virker på systemet. Nu er det blevet sådan, at min ryg er gået amok, ihvertfald i dag. Jeg er sikker på, det skyldes de nye indlæg, for jeg har skruet op for, hvor meget jeg går efter, jeg fik dem. Men det kan ryggen ikke lide og idag, har jeg behørligt ondt, kan jeg fortælle. Så hele glæden over ingen smertestillende, holder ihvertfald ikke idag, og gør åbenbart ikke, når jeg går langt. Det kan være et midlertidigt problem, og som jeg har nævnt er det jo hele vejen op det skal indrette sig.

Nu hedder det sovetid, for jeg skal i stalden imorgen, og have Kickerkys. Så det må jeg hellere prøve at være frisk til. Der var ellers masser af planer for dagen, men de har mest været online, og det er såmænd også okay, for der er også nok at lave. Ryggen satte ligesom en stopper for resten. Nu må vi se i morgen.

Det var også dagen, hvor en gave, jeg havde sendt, endelig nåede frem. Der var selvfølgelig forhindringer (nej ikke Post Nord), men heldigvis var service i top, og de sendte en ny pakke.

En dejlig gåtur og weekenden nærmer sig

Så er det weekend – igen! Er det mig, eller er det hele tiden? Synes tiden flyver afsted, hurtigere end jeg ved ikke hvad. I går var jeg en tur i stalden og det var som altid dejligt. Mens jeg var der spurgte min staldveninde Susie om jeg ville med ud og gå med hund senere (hun passer p.t.). Og det sagde jeg, at det ville jeg da gerne. En tur i Bernstorffsparken er altid godt, og jeg kommer der altså ikke, hvis ikke lige det er fordi, at jeg går der sammen med nogen, og som regel nogen med hund. Så det gjorde vi, og det var en lang tur, jeg endte på 6 km.

Nu har jeg pralet med, at jeg ikke har taget smertestillende for ryg og hofter siden de her indlæg kom til huse, men turen i går gjorde nu altså kål på mig. Jeg fik monsterondt – ikke i hofterne, men i ryggen. Men jeg tænker hele systemet skal vænne sig til ændringerne. Så jeg har taget i går og i dag. Men i forhold til, at jeg ellers tog hver dag, så er engang i mellem okay. Og der er jo stadig slidgigten i ryggen.

I dag har jeg været flittig og fået gjort rent Det trængte efter jeg har ligget syg, og det var skønt at få gjort, og så kan jeg slappe af med god samvittighed. Morgendagen står på løb – årets næstsidste løbsdag. Det er der både godt og skidt ved, men det skal jeg spare jer for. Uanset, så håber jeg, at det holder tørvejr, for de der løbsdage i øsregnvejr, er vi godt nok mere end trætte af. Så meget kan jeg ihvertfald sige.
¨
Fotos er fra den dejlige tur til Bernstorffsparken, og så vil jeg ønske jer alle en dejlig weekend.

Fra elendig til rigtig god

Dagen startede med, at jeg vågnede og var alt andet end frisk. Dels var jeg møghamrende træt, og dertil kom et elendigt humør og smerter i stor stil. Ikke ligefrem befordrende for noget som helst. Jeg kunne slet ikke overskue, hvad jeg vidste, ville blive en lang dag.

Først skulle jeg have hentet nogle krydderurter til en salat, jeg skulle lave til vores grillparty i stalden efter løb, og så skulle salaten jo laves, og så var der banen. Nå, men jeg prøvede at tage en ting ad gangen. Først et bad, som hjalp lidt på det og så ned og hente krydderurter. Det gik også okay, omend smerterne jo selvfølgelig stadig var der. Salaten blev lavet og så var jeg jo klar til at køre. Det gjorde jeg.

Som altid er banen, hestene og menneskene der bare kuren. Jeg havde voldsomt ondt, men når man er blandt gode venner, så hjælper det jo på det. Vejret var godt nok en blandet landhandel og der kom nogle gevaldige byger. De var så voldsomme, at det var nødvendigt at søge læ for dem.

Dagen var dog i det store hele rigtig god, og den blev endnu bedre, end jeg kunne have håbet – også fordi dagen på banen sluttede med en dejlig græsgalop med en favorithest, og så bliver det ikke meget bedre for mig. Hestene er Oliver Wilson på Eyes Wide Shut og Per-Anders Gråberg på Karmastrikesback.

Efter en dejlig løbsdag og græsgalops var det tid til stalden og grillparty. Det var superhyggeligt, men ja min ryg plagede mig meget. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal klare mig til lægen kommer fra ferie! Men alt i alt en dag, der udviklede sig langt bedre, end jeg overhovedet kunne have drømt om. Tak til alle der var med til at gøre den god! Og tak til alle i stalden for en dejlig aften oveni. Som den perfekte afslutning på det hele, var solnedgangen, hvad der åbenbarede sig, da jeg landede herhjemme! Imorgen? Der skal jeg på nær et lille indkøb bare slappe helt af og hygge mig med computeren og hvad jeg lige har lyst til. Rigtig god weekend til jer.

Næsten weekend

Det har været det mest fantastiske vejr i dag. Og selvfølgelig har jeg nydt det. Jeg har også været i stalden, men jeg er stadig frygteligt plaget af min ryg og hofter. Forstår ikke, hvorfor det er så slemt. Men faktum est. Uagtet det, så er det da lykkedes mig at gå 5,8 km i dag, men jeg har ondt, ondt.
Nu har jeg råbt om hjælp til min private massør, som forhåbentlig kommer forbi i morgen og så må vi se, hvad han siger. Udover det, så er humøret meget skidt p.t. Det af flere grunde, som jeg ikke kan komme ind på her, men det hjælper selvfølgelig ikke heller.

Det er det gode ved at være i stalden, så glemmer jeg mine trængsler noget – om ikke andet det dårlige humør. Ryggen gør så ondt, så den er der ingen risiko for, at jeg glemmer. Kickerkys og gåtur og hestene i det hele taget er den bedste kur. I morgen står den så forhåbentlig på besøg af min massør og hvad jeg kan overskue her og lidt indkøb. Lørdag er der løb, men om jeg tager derned har jeg endnu ikke bestemt. Det kommer helt an på, hvordan jeg har det.

Jeg tog mig sammen og spiste min aftensmad på altanen, hvilket var rigtig rart faktisk. Ad altanen, falder der murbrokker ned ovenfra, hvilket ikke er det smarteste, men der var en flink mand og kigge på den i dag. Han mener ikke, der falder mere ned og at jeg roligt kan opholde mig derude, men selvfølgelig skal det laves. Men nu er sagen jo, at vi skal have nye altaner, og så kan det lige så godt vente til der. Nu er det sovetid, så må vi se, hvordan dagen i morgen spænder af.