10.303 skridt i fra høj sol til sne

Som jeg har været inde på, så prøver jeg at få gået så meget som overhovedet muligt. Helst hver dag. Kan det ikke lige stemmes overens med min krop og hvad den fortæller mig, så må det være sådan. Og det er ikke altid, at jeg lytter, men jeg er blevet meget god til at vide, hvornår jeg skal lytte, og hvornår jeg kan overhøre. Meningen var hver dag, at jeg skulle ud og gå, men jeg var ude til te og kage i går, og jeg var dødsenstræt. Så jeg var godt klar over, at jeg skulle hvile i dag, og lave så lidt som muligt. Så selvom vejret var til det, så blev jeg her og hyggede på computeren og lavede mig noget mad.

Weekenden bliver også krævende ihvertfald lørdag, hvor jeg skal til løb, så jeg er nødt til lige at spare lidt på kræfterne. Og i morgen stalden.

Som det ses, kom jeg forbi disse smukke træer og det gør sig jo på en knaldblå himmel. Men tage ikke fejl, det var koldt. Jeg havde både ulden undetrøjse og termostrømer på, uden at have det, det mindste for varmt. Og det bliver samme cirkus i morgen.

På vejen hjem var jeg forbi Brandts Have, og mens jeg var der begyndte det at sne. Ikke længe, men det sneede helt tydeligt. Da jeg så kom hjem kom der “en skylle” mere, som det ses nedenfor. Varede også kun ca. 10 minutter, men alligevel.

Glæde på efterbevilling og dagens gåtur

Normalt er åbenbaringer jo en god ting, men når man føler sig som den berømte “skovl”, når man får en, så er det knap så sjovt. Denne var lige nyttig og jeg kan takke min kvikke og dejlige veninde for, at jeg efter 2 år efter jeg købte min el-pejs, endelig får en funktion, jeg hele tiden har savnet hos den.

I dag kom vi til at tale om de der el-pejse igen, fordi min veninde, har fået en til sit soveværelse også. Og i den forbindelse, kom vi til at tale om, at det altså var underligt, at min ikke bare kunne lyse (brænde) uden varme, for det kan de næsten alle sammen. På fjernbetjeningen, kan man kun tænde og slukke. Men så spørger min veninde, om jeg er sikker på der ingen knapper er og det mente jeg da bestemt. Der er ingen synlige. Så siger hun, at på hendes er der skjulte knapper lige bag et panel over der hvor varmen kommer ud. Også til hvis fjernbetjeningen svigter. Jeg prøver så at tage i mit panel og ganske rigtigt, der er knapper og 2 indstillinger, en med varme og en uden. Således gik det til, at jeg nu er helt vild af begejstring over min ovn, sådan lidt forsinket. Jeg har hele tiden været glad for den med varme i, men om aftenen har det ofte ærgret mig, at jeg ikke kunne tænde den som min veninde kunne bare med flammer, for det er da hyggeligt. Det kan jeg så også nu, og glad er jeg. Men jeg følte mig da lidt dum!

Et af mine Nytårsfortsætter er, at jeg skal ud og gå en god tur hver dag. Gerne mere end det, og helst længere og længere efterhånden, men man skal jo som bekendt starte et sted. Så jeg gik ned i stalden i dag. Det var ellers ikke min mening, at jeg ville derned i dag. Jeg gik over banen, og fik taget lidt fotos også, men ikke af heste. Hvorfor? Der var ingen p.g.a. vejret. Det var pivglat for nu at sige det mildt. Jeg var ved at stå på numsen 4 gange, og til sidst turde jeg dårlig bevæge mig. Det blev ikke bedre af at komme op på vejen efter banen og pull-op-gården. Tværtimod! Den var ren is. Men det lykkedes at komme hen i stalden og på vejen mødte jeg en hesteveninde, der var i bil. Vi blev heldigvis enige om, at jeg godt kunne få et lift hjem. Jeg var ærlig talt noget “lunken” ved at skulle gå hjem igen, efter turen ned.

Dernede var der ikke meget gang i den. Alt stod som ventet næsten stille, ihvertfald på ridefronten, for det var jo håbløst med alt det is og sne. Jeg fik børstet min anden “baby” som er kommet fra ferie, og hygget lidt om ham. Dejligt nok. Han har heller ikke glemt at give kys, mens han var væk. Så det var godt nok. Efter kaffe og en hyggesnak, blev vi ikke meget længe og jeg fik et lift hjem. Der hentede jeg så den bærbare, som havde en fejl. Den ladede ikke. Det så ud til at være opladeren, men nu driller den sgu lidt igen, så det kan være, jeg må afsted igen. Møgirriterende faktisk!

Da jeg kom hjem efter alt det, var jeg faktisk træt, men jeg fik vasket to maskiner tøj, fik selvfølgelig et bad og så har jeg nørklet med fotos her på computeren og set TV og selvfølgelig nydt min ovn.

Ellers går det fremad. Jeg er ikke på Arizonatid mere, og det i sig selv er en stor lettelse. Det var lige ved at give mig kuller. Min ryg har været helt smadret og forleden havde jeg min fantastiske massør her, og det hjalp. Men ondt gør det altså, når han tager fat. Men er det ikke noget med, at det skal være skidt før, det bliver godt? Så passer det ihvertfald her. Stadig ikke helt godt, men dog i den rigtige retning. Jeg har stadig gøremål nok her og behøver heller ikke kede mig i morgen. Det gør jeg som bekendt aldrig. Jeg vil ønske jer en rigtig god weekend fortsat.

Fotos: Er på vej i stalden og viser mine yndlingsrækkehuse, Odrup Torv (det hedder det ikke helt rigtigt, men i folkemunde gør det) Banevej og Hyldegårdsvej, Odrupvej og så et par yndlingshuse). Senere på dagen blev det overskyet og begyndte at regne, så jeg var heldig at få disse med den blå himmel

Arizona – The Final Countdown!

Disse to fotos er taget 30. december på vej ud til Botanical Gardens

Jeg har været til Galop 2 gange, mens jeg har været er. Her er lidt fotos fra 2. gang på Turf Paradise

Der var en ting, der var hel sikker, vi skulle nå, mens jeg var her, og det var Grand Canyon, og det gjorde vi, men det blev en tur ikke uden forhindringer. Mere om det senere og flotte fotos af det fantastiske sted. Det nederste foto er taget, da vi skulle retur til Hotellet og selvfølgelig klarede det op der.

Resten af fotos er fra lige her omkring, hvor min bror bor og fra min gåture her. Jeg tror godt I kan forstå, hvorfor jeg har svært ved at tage hjem. De orange frugter er clementiner som gror i folks haver her, ligesom grapefrugt, citroner og appelsiner også gør

Det er eftermiddag og jeg sidder i stuen og nyder livet. Min bror og nevø er lige kørt et ærinde, og det er kun hunde og jeg, der er her. Døren står åben og luften er dejlig mild og det er blå himmel og vatpudeskyer. Egentlig lige vejr til endnu en gåtur. Men vi gik tur i går aftes, og mit knæ brokker sig. Jeg skal heller ikke bruge hele energikontoen, for i morgen er det hjemdag. Deraf “Final Countdown”. Tiden er fløjet afsted, og jeg kan ikke sige, at jeg på nogen måde er desperat for at komme hjem. Ikke at jeg ikke bliver glad for det, når jeg først er der, men det bliver ikke let at undvære først og fremmest min familie, men sandelig også det gode vejr og i det hele taget Phoenix som bare er skøn. Så jeg er faldet pladask for begge dele. Men det er skønt at have sådan et sted at komme retur til. Og retur det skal jeg helt sikkert. Vi taler allerede om, hvad der skal ske næste gang.

Jeg ved ikke, hvor hurtigt jeg får skrevet indlæg om det forskellige, men nu synes jeg, I skulle have en forsmag på, hvad der venter og så er der jo meget mere. I går aftes var vi piger ude og spise. Pigerne er min svigerinde, niecerne og jeg selv. Den ene niece havde lovet, vi skulle på noget der hedder Olive Garden. Det er en kæder af restauranter med italiensk mad. Hvor italiensk den er, kan så diskuteres. Jeg vil kalde det italiensk inspireret. Der er ikke mange uafhængige restauranter her, men utroligt mange kæder i udi alle slags køkkener. Det er måske så en af de ting, jeg er knap så vild med. Når det er sagt, så smagte det dejligt og min svigerinde og jeg fik begge en Strawberry Daquri, som er blevet en ny ting, jeg er helt vild med.

Nu skal jeg så bare overlevet den lange tur hjem, hvilket jeg selvfølgelig gør, og så må vi se, hvor hårdt det tager på mig, at flyve den anden vej. Jeg var ret smadret, da jeg kom herover, men som jeg har oplevet det før, og hvad andre fortæller, er det langt fra så slemt den anden vej. Det håber vi og så ses vi på den anden side.

Musikken er sangen der inspirerede overskriften og jeg elsker den sang, og iøvrigt forsanger Joey Tempest’s stemme. Så det er såmænd derfor.

Fra en yderlighed til den anden

IMG_5678opt2_Snestorm

Det har været noget af en weekend. Ikke mindst vejrmæssigt. Men for nu at starte med begyndelsen, så skulle jeg lørdag teste formen med en staldkomsammen. Det er en årlig tilbagevendende ting, som jeg trods et til stadighed svigtende helbred, ikke ville gå glip af.

Jeg nåede lige at skrive her, at der kun var kommet et par snefnug her, hvorefter, det væltede ned, lige som jeg skulle afsted. Jeg pakkede mig godt ind og drog afsted, og selvom jeg synes, jeg var pakket godt ind, lykkedes det mig at glemme både handsker og hue. Det skulle vise sig at være en stor fejl.

Først skulle jeg i stalden, hvor vi var nogen, der lige skulle mødes først til et glas bobler. Ikke nok med bobler, så fik jeg og de andre en smuk, smuk Julegave også, som jeg er vildt glad for. Og så skulle vi så videre til Gentofte, som ret beset ikke er langt væk, men i strid snestorm og på cykel ikke det sjoveste. Dertil kom, at meget af vores tur var op ad bakke. Når man lige har ligget syg i 14 dage, behøver jeg ikke sige, at det ikke lige var sagen, men frem kom vi. Så fulgte det bedste selskab, som ganske som altid bare var hyggeligt.

Hjem skulle vi jo (desværre) på et tidspunkt, og inden det her snehelvede startede, havde jeg egentlig tænkt, at jeg ville tage en vogn hjem incl. cykel. Jeg behøver vel dårligt at fortælle, at bare at komme igennem til taxa, var umuligt? Nogle af de andre piger, havde en vogn, som de gav videre til mig, men han dukkede aldrig op. Mens jeg håbefuldt stod og ventede på den, kom der en anden taxa incl. passagere, som sad uhjælpeligt fast, og en tonstung lavthængende Mercedes eller andet, er altså heller ikke sagen, når man kører op ad bakke og der er så meget sne, som det var tilfældet der.

Læs resten

Før sneen

IMG_8532opt2_Ordrup

IMG_8536opt2_Ordrup

IMG_8537opt2_Ordrup

Så blev det weekend – igen! Synes det er hele tiden, og som ofte løber tiden for hurtigt. Det til trods for, at jeg har ligget syg. Jeg er stadig ikke helt frisk, omend det går bedre. I går var jeg et smut forbi lægen, og “på papiret” er jeg rask, ihvertfald infektionsmæssigt. Den rest der er tilbage, er det kun tiden, der kan hele og tilhører nok den del, der er virusrelateret. Det værste lige nu, er den snert af svimmelhed, jeg har det med at blive ramt af. Det svinger hvor slemt det, og heldigvis er det i dag ikke så slemt, som f.eks. i går, hvor jeg intet kunne.

I dag skal jeg prøve at være ude i verden sådan rigtigt for 2. gang siden, jeg blev syg. Derfor har jeg heller ikke tid til at sidde her, men skal ud og gøre mig klar. Forhåbentlig går det fint. Inden sneen (kun et par fnug indtil nu, og det er stoppet) var jeg et smut på Apoteket nede i byen, hvor fotos er taget. Skal du ud, så klæd dig godt på, for koldt det er det! Ihvertfald ønskes i rigtig god weekend med eller uden sne.

Skibby tur/retur

Det var alt alt for længe siden, jeg havde været en tur forbi min veninde Sandie
(Healthy Horse). Det har mange årsager, men for en dels vedkommende det faktum, at jeg ikke låner bil så ofte og så sygdom på begge sider. Anyway, nu stod sol og måne rigtigt, bilen var klar og så var det bare om at komme udover stepperne. Godt snevejret holdt sig bort indtil i dag. Vejret var gråt og koldt, men ingen sne eller anden nedbør, hvilket jeg var taknemmelig for. Jeg kan selvfølgelig køre i det, men jeg vil da helst være fri over længere stræk. Til gengæld lå der sne deroppe, som det ses og det er grobund for dejlige fotos.

Det første der mødte mig, da jeg landede hos Sandie var hende med den smukke Cayenne. Det er en sand fornøjelse at komme derop. Der er heste i alle størrelser og racer og alle glade og velpassede. Mens jeg var der, fik hun besøg af et par klienter. Dermed ment et par heste, der skulle gøre brug af faciliteterne. Den ene var smukkere end den anden og jeg nød dem i fulde drag. Udover Cayenne og et par andre, hun også havde vist mig inden de kom.

Jeg havde taget frokost med Paellaen jeg nævner her. Den smager nemlig fint kold og der var lige en portion til hver (3 indl. Sandies mand). Den var populær og de syntes også, den smagte rigtig godt. Så fik Sandie og jeg lidt kage og kaffe, mens han kørte en tur og så skulle der lukkes heste ind. Det hjalp jeg så også med (det plejer jeg også og nyder). Det eneste minus var mudder og sne. Jeg var var to gange ved at sidde fast i mudderet og jeg var skisme lidt nervøs for at skvatte i det glatte mudder, men det undgik jeg heldigvis. Dejlige heste og et dejligt besøg.

Da jeg nåede Gentofte, var jeg lige forbi en anden veninde med en lille føs’dagsgave, hun ikke havde fået endnu og det blev også til en kop Cola og en længere sludder. Rigtig hyggeligt, men så var jeg også helt brugt op, da jeg endelig landede her.

I dag har jeg været i stalden for en kortere bemærkning (lidt kickerhygge og hygge med pigerne) og så forbi far med bilen. Han havde besøg af min søster, der var venlig at give mig et lift baglæns. Nu står den på sne-inde-hygge for resten af weekenden. Jeg skulle helst tage mig lidt sammen i forhold til rengøring i morgen, men ellers afslapning og kun hvad jeg gider. Rigtig god weekend til jer.

Hov, hvad var lige det?

Jeg vågnede klokken alt, alt for tidligt. Dødtræt var jeg, så jeg lagde mig til at sove igen, og det lykkedes, og jeg vågnede med et sæt klokken 10.30 og i det samme ringede min far. Det var heldigt, jeg vågnede, for jeg skulle ned og hjælpe med at indstille hans parkeringsdims (som jeg selv har givet ham), den gik en time forkert, og så er den jo ikke meget bevendt. Det var ikke svært.

Samtidig fik jeg afleveret Julegaven, der blev væk, for den var jo så ankommet forleden. Og nej, jeg fik ikke dobbelt, så det er godt nok. Lige da far skulle til at køre igen, så begyndte det at sne helt vildt, så jeg susede op, og tænkte at jeg hellere måtte fotografere det, for eftersom det ikke er frost, så ville det ikke blive liggende, og som sagt så gjort, og ovenfor resultatet.

Ellers er dagen gået med oprydning, rengøring og bagning af muffins, fordi jeg skulle have en veninde til te her til aften. Desværre er hun blevet sløj, så det må udskydes. Vejret har iøvrigt været på alle paletter i dag, for senere klarede det op og blev sol.

Imorgen endnu ingen planer, for jeg tager det stille lige nu og ser, hvordan jeg har det. Men der er mulighed for en dosis Kickerkys, hvis jeg har det godt og vejret kunne holde sig bare nogenlunde i ro i fem minutter. Jeg har nemlig også noget, jeg skal sende på posthuset, og det kunne jeg således passende gøre samtidig. Vi ser, hvad jeg vil i morgen.

Stille Juledage

Det har været en meget stille Jul. Ingen fest og farver her overhovedet. Det gør ikke noget! Der har ikke været hverken lyst eller energi til det. Jeg underholder mig godt alene, og det har jeg altid gjort og eftersom jeg slet, slet ikke er i Julehumør passer det mig fint. Derudover har jeg været sløj og haft en snert af noget i halsen. Det er så bedre, men stadig sløj.

Juleaften havde jeg i år (sidste år var jeg for dårlig) også fornøjelsen af at fodre hestene. Det holder jeg rigtig meget af. Ligesom vores lille staldkat Face også skulle have mad. Far var med, han synes det er superhyggeligt og det er det altså også. Det blev klaret, og han satte mig af hjemme og susede videre.


Nøddestegen, som blev supergod

Meningen er, at jeg skal have min far en af dagene, men jeg vil under ingen omstændigheder risikere, at jeg smitter ham med noget. Han kæmper for at komme over en lungebetændelse, og har bestemt ikke brug for “ekstras”. Han er i dag taget til Julefrokost, og jeg har været her.

Fotos er fra Juleaftensdag øverst, hvor det overhovedet ikke lignede Jul, den dejlige nøddesteg, jeg fik Juleaften, hvor solnedgangen var superflot, og så fra i går, hvor der pludselig var sne og kolde temperaturer.

Nu får vi se, hvad dagene mellem Jul og Nytår bringer. Jeg har da nogle veninder, jeg gerne vil se, hvis muligt, og lejlighed byder sig og der er jo også altid stalden. Men lige nu prøver jeg at få det bedre og tager en dag ad gangen og hygger sådan set fint med det. Jeg håber, I alle der følger med herinde, også har haft en dejlig og glædelig Jul.

Glæden ved nettet og weekend-hang-over

Det er altså genialt det net. Jeg er på mange måder supergammeldags og hader forandringer sådan generelt set, men nettet det elsker jeg altså! Tal om dobbelt personlighed, men sådan er det altså.

Ingen stor hemmelighed, hvis man har læst med her et stykke tid, at jeg er gammel inkarneret fan af The Osmonds. Og tænk engang, selv jeg kan støde på sange, jeg ikke vidste, de har lavet. Det synes jeg da er fedt, især, når det er sange, der er så gode som dem, jeg stødte på i dag. Den ene ses ovenfor, og er en sang, der nok er mest kendt i Elvis Presley’s variant (giver mig gåsehud hver gang), og den anden jeg kan dele med jer ligger her og denne til sidst. Det er ikke kun disse tre, men faktisk et helt album, jeg ikke kendte til af 7 tracks, som hedder “Yes Ma’am”! Lidt musik til at starte weekenden, er vel aldrig af vejen og slet ikke af den kaliber. Albummet med The Osmonds findes nu også på Spotify, og det var sådan jeg opdagede det.

Ellers går det ikke helt efter planen. Og nej, jeg har ikke været på druk – jeg er ikke frisk, frisk endnu. Så at rideturen, der ellers var min plan i dag blev aflyst af andre årsager, passede faktisk godt nok i sidste ende. Dog var det dagen, hvor jeg skulle i byen og have lidt fornødenheder, nu jeg var kørende. Så det fik jeg ordnet og var et smut i stalden på vejen til Lundtofte. Kicker var som altid gavmild med kys og igen synes han, jeg skulle vaskes, nu jeg gav Polo! Han gør underværker for humøret den hest! Således opløftet skyndte jeg mig videre, for nu var det begyndt at sne – meget! Hele vejen tilbage kunne jeg siger og skriver, køre 40 km/t! Dejligt at lande her. Fik lidt frokost og vaskede op, og så gik jeg ud som et lys og sov til kl. 19. Nu må vi se, om jeg kommer op i morgen til staldtid eller hvordan. Det er ikke sikkert, det bliver tidligt, tidligt som jeg helst vil, men lad os se. Fast står det, at jeg skal se dyner nu, og sove tidligt, hvis jeg skal have håb om det.

Jeg håber, I nyder musikken og ønsker jer en dejlig weekend. Ihvertfald ved jeg, at jeg har mindst en veninde, der vil nyde ovensiddende. Men det er da håbet, der er flere – og så hører jeg gerne, hvad I synes.