Som at have små børn

Jeg begynder langsomt at forstå, hvorfor folk med små børn har så svært ved, at få noget gjort. At have en hund, er lidt det samme. Den skal ud x-antal gange om dagen og have mad også. Al planlægning skal være rundt den og at den ikke skal være alene for længe.

I dag har jeg så ladet Emil alene en del af dagen. Det er jeg jo pisket til, hvis jeg ikke skal blive helt sær. Så jeg var nede og gå en tur med Kicker i dag, sammen med Susie og Indigo. Dejligt, dejligt bortset fra, at vi var ved at blive ædt af myg, eller hestene var. Det synes de så knap så godt om. Kicker skubbede til mig og gned hovedet op ad mig, som om han ville sige “så gør dog noget”! Vi må have gang i noget insektbalsam af en slags.

Da jeg havde været i stalden susede jeg op til min far, som heldigvis havde det bedre end i forgårs, men godt, godt er det stadig ikke, og han får da også stadig ilt og maske, ligesom han har ganske meget vædske i kroppen. Men humøret var klart bedre og han fik flere besøg. Så da jeg havde været der lidt, lidstede jeg af igen, netop af hensyn til Emil. Han virkede ikke ked af det, da jeg kom hjem, heldigvis. Nu har vi lige været i Meny og hente et par småting og stå udenfor butikken, kan han altså sagtens. Det er ellers ikke noget, jeg er meget for, men lige nu var jeg nødt til at kombinere tingene.

At sige jeg er træt, gør det ikke. For mig bliver det her jo mere end en arbejdsdag, hvilket jeg slet ikke kan holde til. Men det er jeg jo nødt til lige p.t. og det er uagtet alting for meget. Så nu vil jeg have et bad, for det har jeg i skrivende stund 18.44 stadig heller ikke fået, og så vil jeg have en købepizza. Overskuddet til at lave mad er der ikke og hvornår skulle jeg lige have haft tid til det? Og sådan går mine dage lidt p.t. I morgen skal jeg intet andet end netop lave mad, rydde op og gøre rent – og selvfølgelig gå med Emil!

Lørdagsluksus

Dagen har været lidt langt, selvom jeg sov relativt længe. Dog kom jeg lidt for sent i seng, så jeg var lidt træt til en start. Emil og jeg tog en lille gåtur og så kørte vi i stalden med fornødenheder. Det være sig gulerødder til racerponyen og chokolade til tøserne. Det faldt i god jord. Og det var skønt at se Kickertutten og alle pigerne.

Som ekstra krydderi på dagen viste det sig, at Indigo skulle et smut på græsset. I kender efterhånden min svaghed for græsgalops, så jeg susede hjem efter kameraet. Og som det ses fik jeg dem fanget. Bagefter gik vi en tur i Dyrehaven, jeg med Emil og Susie med Indigo. Dejlig hest er hun.

Senere mødtes netop Susie og jeg i byen og skulle ind og spise brunch, som således endte med at være en sen frokost på Cafe N i Blågårdsgade. Vi har efterhånden været der nu tror jeg 3 gange og vi elsker deres veltillavede vegetariske mad. Hvis du ikke har prøvet det, så skal du altså gøre det, vegetar eller ikke. Vi har mest gjort det i den tallerken, som har været på bud hos Tipster nogle gange nu. Men vi er enige om, at vi vil derind også bare og vælge a la carte, fordi der er så mange fine ting på menuen. Bagefter gik vi mod La Hacienda , hvor jeg skulle smage Sydafrikansk cider. Det kan anbefales, og vejret var bestemt til en tur derind, og vi sad og nød solen og en god sludder, der for en gangs skyld ikke handlede om heste. Det kan være helt rart.

Så gik vi forbi det nye område bag ved Torvehallerne, som vi bestemt ikke er imponerede over. En betonjungel midt i et område, der nok huser nogle af de smukkeste meget gamle etageejendomme i København. Jeg er lykkelig for, at det ikke er mig, der har en lejlighed der, og skal kigge ud på det, og iøvrigt have larmen også. Vi nådede Nørreport, hvor jeg lige susede i Netto efter et par småting og så hjem til Emil. Han fik mad, og vi gik en tur (ikke så lang, fordi vi netop var på farten hele formiddagen), og jeg er dælme træt nu. Jeg har også lavet lidt mad, ravioli med svampefyld og en sovs med grønne asparges, og det smagte skønt.

Morgendagen bringer måske en tur på planteskolen, hvis jeg orker det, og så ellers bare hygge her med blandt andet løb fra Århus, og måske et besøg hos far, der desværre stadig er ret sløj. God weekend til jer.

Mandagspositiver

Det har været en dag fyldt med positive takter. Selvfølgelig er der altid småting, man kan brokke sig over, men det gider jeg ikke i dag. Jeg vil helst fokusere på de trods alt flest gode ting ved dagen i dag. Vi kan starte fra en ende af:

  • Morgengalops på banen
  • Min bruser var pludselig fin igen og trykket på mit vand var okay igen og dermed det første ordentlige bad i flere uger. Det var slet ikke så kompliceret heldigvis
  • Det cover jeg havde bestilt til min telefon, var i restordre, så jeg skulle ringe og finde på noget andet. Det viste sig, jeg havde bestilt til forkert model, så nu får jeg et andet, og endda billigere end det jeg havde bestilt
  • Min pejs, er på vej. Den kommer langvejs fra, men de vil skrive mig så snart den lander hos dem, og så skulle der ikke gå længe. Jeg håber ikke vi taler længe, men de skrev dage, så lad os nu se.

  • Det var faktisk lidt af tilfældighedernes spil til morgen. Som nævnt, så troede jeg faktisk, at nogen af vores heste skulle på græsset, men planen var lavet om. Som på en 6. sans kørte jeg forbi banen inden, jeg kørte i stalden og der stod de på rad og række for at se Simbad og Bandit. Jeg fik travlt, for de var allerede på vej ud på græsset. Jeg nåede det, som man kan se, på fotos fra i morges. Dejligt, for som det måske huskes, er Simbad jo en hest, jeg har taget mig rigtig meget af. Ligeledes var det også sjovt at se Bandit, som jeg heller ikke har set længe. Den ene store brune skønnere end den anden.

    Senere fulgte mange andre heste og ryttere, og jeg fik da fanget det meste. Dog gik jeg lige glip af to, jeg gerne ville have fotograferet, men sådan er det. Det kommer en anden dag.

    Da de sidste af vores havde arbejdet satte jeg næsen hjemover. Egentig ville jeg rigtig gerne have gået en tur med racerponyen, men eftersom jeg er noget svimmel for tiden, så synes jeg ikke, det er sagen. Derudover skulle jeg aflevere bilen til far, og inden ville jeg gerne vaske den og fylde lidt bezin på, så det fik jeg gjort.

    Da jeg ringede, var far midt i frokosten og spurgte, om han lige måtte spise færdig og selvfølgelig måtte han det. Jeg kørte en tur ned til vandet. Deraf fotos herover. Nu mangler jeg bare at få bestilt min billet til London, så det regner jeg med, at gøre i morgen. Så begynder det at ligne noget. Så alt i alt mest positiver på en mandag.

    Til gengæld var artiklen her med til at gøre mig og mange andre rødglødende af raseri! Jeg må hellere undlade at udtale mig for meget om, hvor idiotisk latterligt, jeg synes det er, for så skal I høre en svada, I sikkkert ikke orker, men for helvede!!!

    Flade batterier

    Så blev det torsdag og næsten weekend. Det er ikke meget, der sker her lige p.t. Al min energi bruges på, at rende på hospitalet og passe Emil og så et smut i stalden i ny og næ. I dag var jeg der, men jeg var nærmest kun fysisk til stede. Jeg var så træt, at jeg ikke vidste, hvad der var op og ned næsten. Så jeg var ikke til megen gavn i dag, men jeg fik givet nogle godbidder og var med et smut på banen.

    Da jeg nåede hjem, mødte jeg min nabo (næste opgang), der fortalte, hun havde købt pelargonier til 10,- kr. i Netto, så afsted gik det sammen med Emil ned og hente nogen. Så fik han også en lille køretur og kunne få “niflet”. Vi fik fine blomster, jord og lidt andre småting. Synes altid jeg finder noget i Netto, jeg “må” eje. Og det er jo det, de lever godt af. Jeg er ihvertfald glad for blomsterne, som jeg lige straks vil hente nede i bilen, men de bliver plantet senere, for jeg gider altså ikke være mere ude i den storm. Så formentlig i morgen.Det var hundehamrende koldt i dag nede på banen. Træneren og jeg fik en hyggesludder med en de andre venner fra banen og vi var stivfrosne, da vi kom tilbage. Sommer? Nej bestemt ikke endnu.

    Så med andre ord, mine batterier er flade, og det er jeg ikke alene om. Min telefon kunne pludselig ikke lade, og sikket til laderen ville ikke i telefonen eller tog ikke fat og dermed ladede telefonen jo ikke, så det var skidt. Nu er den sendt til reparation, som meget gerne skulle være på garantien, for selvsagt, har jeg intet gjort, jeg ikke plejer med en telefon til de penge. Jeg har fået en lånetelefon, hvilket jeg synes, var rigtig flot, men det er altså en ældre model og det mærke, jeg ikke er vant til, så det er noget “bøvlet”, men kan da gå an for en kort bemærkning.

    Som nævnt, så er det på lørdag første væddeløbsdag. Jeg synes vinteren er gået voldtsomt stærkt, men det beyder da ikke, at jeg ikke glæder mig til sæssonen starter igen, ganske som altid. Vi i vores stald har ingen startende heste nu her, men det skal nok komme.

    Fotos er fra Emil’s og min gårtur forleden.

    Bare ikke min dag

    Det var ligesom denne her dag bare startede skidt. Jeg vågnede klokken 3 i nat og kunne selvfølgelig ikke bare lige falde i søvn igen. Jeg skulle tidligt op igen idag i et forsøg på at fotografere arbejdende heste. Jeg faldt i søvn, men så sent, at det føltes rigtig skidt, da jeg endelig skulle op. Op kom jeg, og jeg fik slæbt mig ned på banen, kun for at solen bragte lige så meget “ged” i den som i går. Jeg gik over til indgangen for at hilse på og selvfølgelig når alt var overstået, så gik solen bag en sky. Så blev jeg heldigvis børnefornærmet og gad ikke mere og tog ned i stalden.

    Indrømmet, jeg var så træt, at jeg intet fornuftigt foretog mig udover at smide et par dækkener på og kysse på Kicker stort set. Jeg var med træneren på banen og det var som altid hyggeligt. Vejret fortsatte sin deroute for nedadgående og med udsigt til regn og en mig, der frøs noget så Gudsjammerligt, så valgte jeg at tage ret tidligt hjem igen.

    Efter at have fået bilen var jeg lige ude og handle og så hjem og få lidt at spise og så faldt jeg i søvn på sofaen til klokken 16. Jeg skulle her klokken 19 have været til speciallæge for et mindre indgreb men der var ingen. Jeg sad og ventede tre kvarter, uden der dukkede nogen op. Så skal vi ikke bare sige, det ikke har været min dag i dag…..

    Et af lyspunkterne ved dagen var vores staldkat Face, som gav en god krammer i dag og også stillede op som fotomodel. Jeg elsker den lille mis! Og selvfølgelig var selskabet som altid det opløftende element, men jeg var kold og dødtræt, og så er der ikke ret meget sjov ved noget. Vi laver “en ommer” senere på ugen.

    Kold og meget blæsende mandag

    Jeg var oppe før en vis person fik sko på i morges, og en tur på banen. Det var dejligt bortset fra et batteriproblem, jeg ikke helt forstå, og så ikke mindst den bidende kulde. Hold så lige op, det var koldt. Jeg var meget, meget glad for, at jeg ikke havde pakket termostrømperne ret langt væk og iøvrigt havde jeg vinteroutfit på. Det var slet ikke for varmt. Det stormede så meget, at jeg var lige ved at blæse omkuld dernede. Jeg var slet ikke misundelig på pigerne i dag – hold op en kold omgang.

    Weekenden gik med Staldrundgangen i lørdags, hvorefter jeg var godt brugt og om søndagen var jeg til fødselsdag hos min nevø. Det var en rigtig fødselsdag med 2 slags kager, lagkage og fødselsdagskringle. Tillige var der kaffe og te ad libitum og tilvalg af varm kakao og hjemmebagte boller. Så det var lige før, der kunne trilles hjem uden bil. Det var meget lækkert og helt som det skulle være.

    Nu sidder jeg her og er noget træt, for som sagt, jeg har været tidligt oppe. Det stormer stadig helt vildt derude og tidligt i seng skal jeg, for jeg skal lige så tidligt op igen i morgen.

    I morgen aften skal jeg et smut forbi en speciallæge for et ultra-lille indgreb og så regner jeg med, at jeg skal slappe af på onsdag. Imorgen får vi Susie hjem fra det store udland, så det bliver dejligt at se hende igen.

    Lige nu vil jeg have noget aftensmad og det bliver meget let i dag, jeg er træt.

    Dagens gerning

    Det var op tidligt i dag og afsted til stalden. Der var Staldrundgang, hvilket betynder, at alle heste på banen vises frem. Man starter i den ene ende og slutter i den anden og i den ende man starter, er der så morgenmad. I vores stald er der selvfølgelig også morgenmad til os, der møder op og ordner heste, deriblandt undertegnede.

    Der var nok at se til lige, fra jeg fik smidt cyklen stort set. Hjælpen med vask af haler og striglen heste og sådan gik det fuld fart lige til, det væltede ind med mennesker. Der var dog ikke så mange, som der nogengange har været, og der var da helt specifikt personer, jeg manglede. Synd de ikke kom, for både vores og Søren Jensen’s heste synes jeg personligt så blændende godt ud. Alle var (næsten) dyden i egen høje person undtagen ovensiddende, som lige synes, der skulle en smule opvisning til. Dog ikke så slemt, som for nogle år siden, hvor han formåede at bringe sig selv på forsiden af diverse publikationer. Det gik fint og jeg tror, vi alle var godt tilfreds.

    Foto er et mobilfoto for jeg kan ikke rigtig både hjælpe med heste og tage foto (for slet at tale om, at passe på kameraet), og så bliver det altså hjælpe med heste, der vinder. Men lidt har også ret og dette foto illustrerer meget fint en staldrundgang. The Seducer (Pistachio-Working Girl) og trækker Sølvi bliver beundret og ikke mindst fotograferet. Fotografen er banens officielle fotograf Burt Seeger.

    Som det ses, var vejret ganske fantastisk og det var dejligt, for det har nogengange været en mere end kold fornøjelse. Nu vil jeg slappe helt og aldeles af og så står den på fødselsdag i morgen.

    En test af formen

    Jeg havde besluttet, at hvis jeg kunne stå på banene, så var det tid til at teste formen og tage en tur i stalden. Det kunne jeg, omend jeg var noget slingrende og død i sværen til at starte med. Det gik okay og med Kickerkys og det iøvrigt gode selskab kommer man rigtig langt. Jeg formåede så galt at gøre mig lidt nyttig, omend jeg faktisk i min meget trætte tilstand til sidst, kom til at glemme noget, jeg havde sagt, jeg ville. Det gik alligevel.

    På vejen hjem skulle jeg lige handle fornødenheder, og opdagede så til min rædsel, at vi har mistet vores Mr. Irma. Det er gået fuldstændig henover hovedet på mig, og skal helt sikkert tilskrives, at jeg har ligget syg.

    Som for at råde lidt bod på det, traf jeg en af mine yndlingspersoner også på vejen og fik en god snak, så sådan blev der en slags ballance i det.

    Nu føler jeg mig overbevist om, at jeg ihvertfald kan komme til Staldrundgang på lørdag, men om jeg skal tage ned og tage fotos i morgen, må lige overvejes. Jeg skal nok ikke overdrive, for jeg er godt nok træt og mine arme er geleklatter efter at have striglet en af vores dejlige heste grundigt. Hestene fælder lige nu, så det kræver lidt knofedt. Nu har jeg dælme også ondt i den anden skulder. Jeg falder vist snart fra hinanden…..Fotoet er fra banen sidste år en kende længere fremme på måneden. Der ser ligedan ud, bortset fra, at vognen og det store træ er væk.

    Dagens vejr var fantastisk langt henad vejen – blå himmel og sol. Dog gik solen og der kom skyer senere, men det viste dog takter i den bestemt rigtige retning. Lørdag skulle det blive rigtig flot og op til 17 grader, og det klager vi ikke over.

    Fødselsdage og elendighed


    Susie og The Kicker sidste år 22. april

    Idag er det Kickers fødselsdag! Han bliver hele 6 år gammel. Og “katastrofe”, jeg er der ikke til at give ham æbler og kysse ham halvt fordærvet *S* Jeg er sikker på, de andre forkæler ham lidt, men jeg ville jo gerne have været der. Hvad værre er den pose æbler, jeg har købt. Men om galt skal være, kan jeg spise dem selv.

    Med vanlig omhu, er jeg blevet smittet til en omgang et eller andet, og er snottet, har feber og bare rigtig sløj. Jeg kunne selvfølgelig være blevet syg alligevel, men risikoen stiger jo altså temmelig meget, når folk insisterer på, at komme på arbejde møgsyge. Det sætter jeg personligt ikke ret stor pris på, og ville ønske folk ville blive hjemme.

    I morgen går jeg formentlig glip af endnu en fødselsdag, og det er min fars. Han ville give morgenmad, men eftersom han ihvertfald ikke har behov for at blive smittet og jeg heller ikke tænker, min søster har, så bliver jeg hjemme. Det er så helt bortset fra, at jeg er for sløj til at tage afsted.

    Nu har jeg da bedrevet en smule her i det mindste, og vil gå ind under dynen på min sofa.

    Endelig fredag ovenpå en mindre god uge

    Som jeg var inde på forleden, har jeg det ikke været den bedste uge. Det har sin rod i dels nogle private ting (jeg ikke kan skrive om) og så det, jeg har skrevet om herovre. Blandt andet har vi i stalden mistet en af vores heste.

    I går var jeg til bisættelse. Det er aldrig rart, og slet ikke, når det var, hvad føles alt for tidligt, at tage afsked. Men vænner vi os nogensinde til at sige farvel? – jeg tror det ikke. Det kan være mere eller mindre svært, men nej aldrig rart. En dejlig mand måtte tage afsked og en kær veninde mistede sin far og fortrolige, derudover kommer resten af familiens tab. Men når galt skulle være, forløb alt fantastisk fint og var på trods en god oplevelse. Og jeg tror ikke, man kunne have mast flere ind i kirken som var stoppet til sidste bænk.

    Alligevel sidder jeg her i slutningen af ugen og føler mig lidt “vingeskudt”. Ugen har også budt på lægebesøg, og en skulder, der stadig gør gevaldige knuder, omend det er blevet bedre. Får jeg ikke snart væsentlig bedring ved de ting, jeg allerede prøver nu, må jeg have de grovere midler i brug, såsom fysioterapi. Lægen mente, at den kan jeg have glæde af længe – hvilket jeg bestemt ikke har lyst til. Det er sgu træls, at man hele tiden skal slås med et eller andet. Man skulle tro, jeg havde vænnet mig, men det har jeg så ikke.

    Inden bisættelse i går var jeg i stalden og det kan altid hjælpe lidt på humøret. Som altid hyggede jeg med hestene. Igår var det Kicker, Lariyda og Good One, udover alt det løse. Og sidst men ikke mindst, lykkedes det at få Monte Carlo til frisøren, så han kom til at se “civiliceret” ud.

    I dag bliver en stille dag, omend jeg kunne kaste mig over 1000 ting, så må jeg have hvil indimellem. Så jeg tager det helt roligt og prøver at hvile lidt i dag og så tager jeg i stalden i morgen. Hvad jeg ellers får gjort i weekenden ved jeg ikke, men der er stadig rigeligt at tage fat på. Fotos er fra min tur forleden.

    De taler om solformørkelse i dag, men her har det været “formørket” hele dagen, så ikke den store forskel for mig. Typisk, når det kun sker en gang Guderne skal vide, hvor sjældent og det så skal være overskyet, når vi har haft sol og blå himmel de seneste dage. Måske vi får igen i weekenden, men uanset, nyd jeres.