Weekendvibes

Normalt skriver jeg mere, end jeg har gjort på det seneste. Jeg plejer også at være mere motiveret, end jeg har været senest. Og så kan du spørger – bliver det ved, alt det, du (for nu at blive i jargonen) “hænger med mulen” over. Og til det, kan jeg kun sige, at det gør det. Det er desværre ikke noget, der bare lige sådan går over. Desværre. Noget lettere at leve med end andet.

Der sker for meget, og jeg kan ikke rigtig følge med. Og de ting, der var store lyspunkter, forsvinder i stor hast. Heldigvis kommer der nogen nye. En af dem, er som jeg nævnte, at jeg har en hest, jeg har fået lov at skridte en tur i skoven på en gang om ugen. Det er en stor glæde. Det ville det være i det hele taget, men fordi, det er en hest, jeg holder meget af og altid har gjort, er det jo en endnu større glæde. Det skal jeg igen imorgen.

Lørdag var jeg til løb og fotograferede som vanligt. Det er også en ting, der skal laves om på, og også bliver. Men hvordan har jeg ikke helt besluttet endnu. For glæden og motivationen, er også væk der. Jeg samler bare til huse og ingen når at få glæde af fotos, for jeg kan ikke følge med. Så nu må jeg hive stikket og få styr på de fotos, jeg har liggende og så tror jeg simpelthen, at jeg stopper, og så koncentrere mig om andre ting. Det tager alt for meget tid, som går fra alt andet. I princippet kunne jeg ordne fotos døgnet rundt, og det har jeg ikke kræfter til, og jeg ville være bagud alligevel. Slut nu! Nu må vi se, men lige nu er det sådan, jeg har det. Så må vi se, hvor langt jeg er, når vinteren er slut.

Jeg har 2 andre blogs, jeg også gerne vil gøre ordentligt, og det må være der energien skal hen, udover, at jeg gerne vil male også og prøve at komme i form. Og lad os bare være realistiske. det kommer jeg ikke ved at sidde bag computeren. Ligesom det ingen hemmelighed er, at jeg elsker at lave mad. Og med et begrænset antal skeer til min rådighed, så hælder jeg ikke bare mere oveni. Jeg er nødt til at hælde noget af gryden, for ellers flyder den over.

Jeg er nødt til at skrue på noget, og det bliver nødvendigt, at skrue der, for det er en årsag til stress og dårlig samvittighed, at jeg ikke når mere. Og det gider jeg ikke. Så på mange måder bliver 2019 et omvæltningens år for mig. Det lader til på alle andre områder, end lige der, hvor jeg ønsker det, men sådan er der så meget. Nu vil jeg ønske jer en god uge, og så vender jeg frygteligt tilbage.

Inden forsinket fødselsdagsfejring og lidt om alting

Det har været en travl tid på det seneste. Jeg har to muligheder, jeg kan sætte mig i et hjørne og være depressiv og ked af det eller prøve at abstrahere, og få det bedste ud af hver dag på trods. Det sidste kan klart bedre betale sig. Ingen får noget ud af det første, selvom det ligger lige for indimellem.

Altså har jeg holdt mig beskæftiget. Stalden tager jo heldigvis meget tid stadig. Nu er det officielt, og således kan jeg også her afsløre, at “min” træner holder op med sæssonslut. Det oveni andre ting, er med til, at jeg langt fra er jublende. Det er selvsagt langt mindre alvorligt for mig, end mange andre, og ingen katastrofe som sådan. Men stadig underligt, når man har været der i 11 år. Jeg håber, det bliver okay med tingene i nye former. Dem der kender mig, ved at jeg ikke er glad for forandringer, inden de sker og det altid tager mig noget tid at vænne mig til tanken. Men så plejer det også at gå udemærket. Så det gør det formentlig også nu.

Torsdag fik jeg besøg af mine små venner. Det er også lidt siden, de har været her. De skulle så blive til lørdag, og det passede mig fint. Det kunne lige gå op, at jeg havde dem og gik og forbedredte mig på gæster lørdag aften. Jeg havde en forsinket fødselsdagsmiddag, jeg skulle have afholdt med to veninder. Det blev meget vellykket og vi fik Squash/tomattærte med Misostegte kartofler og kikærter og en grøn salat til. Og til dessert fik vi gulerodskage og kaffe. Gæsterne var meget glade for maden og jeg synes også det smagte rigtig dejligt. Især var jeg meget stolt af min egen gulerodskage, som var et projekt, jeg har villet kaste mig over længe. Det blev SÅ vellykket. Opskriften kommer er her. Al maden var vegansk selvfølgelig.

Fotos er fra min og hundenes morgentur fredag morgen/formiddag. Dejligt at have dem på besøg. Det nyder jeg altid meget. Som nogen har set, så har jeg også genoptaget en anden aktivitet – jeg har været ude og ride. Formentlig bliver det et fast indslag ihvertfald en gang om ugen, og jeg er jublende over muligheden og ikke mindst hesten, jeg får lov at ride på. Jeg kender ham, for han er ex-galophest, og dengang var jeg også meget glad for ham. Så det er en stor glæde, at få lov at nyde ham på denne måde nu.

Overspringshandlinger og feel-good oplevelser selv i det små

Det er svære tider på flere måder. Jeg hængte på humøret i forvejen, da jeg fik beskeden, der lige gjorde det sidste. Selvfølgelig ikke noget, jeg dør af, men noget, der kommer til at vende op og og ned på meget i min hverdag og noget, som betyder meget for mig. Min træner holder op med udgang af sæssonen. Det er har jeg så vidst lidt nu, men jeg synes stadig det er underligt. Det er selvfølgelig rigtig, at også hun gør, hvad der føles rigtigt. Og så må det være sådan. Jeg er ikke værst stillet, for jeg har alternativer, men det er da stadig en omvæltning. Og det ved, dem der læser med her også, at jeg altid skal have min tid til at “sluge”.

Netop fordi, der udover det, er ting, der plager mig, prøver jeg, at tænke på positive ting, og gøre ting, der er godt for mig. I mandags, var jeg f.eks. ude og ride for første gang i 100 år (overdrivelse fremmer forståelsen). Så man er ikke Einstin for at gætte, at jeg har ondt og er øm, som jeg ved ikke hvad. Men det var superdejligt. Igen i morgen skal jeg på hesteryg, så det glæder jeg mig til, ømheder på trods. Jeg håber, at det er et tilvænningsspørgsmål, og at jeg ikke bliver ved at blive SÅ øm og få så ondt. Gør jeg det, må jeg opgive projektet, men nu prøver jeg, og så må vi se. Så ved jeg ihvertfald, at jeg har gjort, hvad jeg kunne. Samtidig gør jeg alt hvad jeg kan på alle andre fronter for at få det bedre med min krop.

Ad helbredet var jeg til lægen i dag. Jeg har nogle problemer med mine hofter, som jeg har rendt om. I dag blev jeg så en indsprøjtning rigere. Så må vi se om det hjælper. Jeg skal evt. have flere.

Med alt det, der er at spekulere på, og som jeg går og ruger over, og er ked af, så gælder det bare om, at samle på positiver. Jeg bliver glad af hestene altid, og jeg var faktisk ekstraordinært i stalden i dag. Der er storløb i Stockholm på fredag, hvor vi har hest til start. Jeg havde lovet at rykke man på den ene rejsende svend, og det gjorde jeg, og han blev rigtig flot. Når man gør noget godt for andre og sætter sig nogle mål, så får man det da lidt bedre, omend det ikke ændre på nogle kendsgerninger, man desværre ingen kontrol har over. Så åmå man prøve at finde noget kontrol og tilfredsstilelse andre steder. Men ingen hemmelighed, jeg har haft det bedre…..

Igår tog fanden således ved mig, for sålænge jeg er i sving, spekulere jeg ikke i ting, jeg alligevel ikke kan ændre på. Så min store altan blev ryddet for pelargonier i altankasserne. Jeg gemmer fra år til år, så behøver jeg ikke købe hvert år, hvilket jo også er sværere nu, hvor jeg ingen bil har. Det går fint, sålænge man har et køligt frostfrit lyst sted, de kan stå. Mine står ude i vinduet i opgangen og det er perfekt. Hvis du har den mulighed, prøv det. Det sparer da noget ikke at skulle købe hvert år. Der blev ryddet op og smidt en masse gammel skrammel u (ødelagte potter m.m.). Ude i opgangen er der et elskab og mælkesab, hvor jeg har potter og skjulere. Der trængte gevaldigt for oprydning og rengøring og det fik jeg også ordnet, så jeg følte mig vældig god

I morgen mere hest og stald og samvær med en god veninde

Nedlagt på mere end en måde

Det er søndag, og jeg ligger i min seng. Alt hvad der på nogen måde kan gå galt for tiden, går galt. Så et eller andet sted, har jeg det sådan, at sålænge jeg ligger her, så sker der forhåbentlig ikke mere dårligt. Der er grænser for, hvor meget man kan tage. Jeg må sige, jeg har nået min grænse. Det sætter sig også i min krop. Ikke noget nyt der heller, så først gav min ryg op, uden jeg helt ved hvorfor. Jeg har mistanke til en ting, men uanset, så har jeg “kravlet” siden med en ryg, der er langt fra til pænt brug. Den er lidt bedre nu, men godt er det ikke. Oveni fik jeg så fredag et forkølelsessår og feber, og presto, her ligger jeg! Det betød, den planlagte tur til Fyn og Starck Fynsløbsdag, ikke blev til noget for mit vedkommende. Vores to heste i løbet gjorde det godt især Monte Carlo, der fik en 2. plads, kun slået med mindst muligt, nærmest på stregen.

Fotos er fra de seneste dage. Øverst Ermelundskkoven, da vi kom hjem fra besøg hos Kicker & Co., Daurehøj Carlras, som er blevet lidt en Instagramstjerne for mig og som er en af de få ting, der kan få smilet frem i øjeblikket. Når han sætter sit tiggefjæs op, kan jeg kun smile og i det hele taget, er han bare skøn og giver mig faktisk lidt den samme fornemmelse som Kicker gjorde – det er et STORT kompliment.

Jeg håber snart, der sker et eller andet positivt eller bare at ulykkerne ville stoppe med at hagle ned over hovedet på mig. Men det ser sort ud, må jeg sige….På positivsiden er stadig masser af søde venner og forleden fik jeg en flaske champagne – bare fordi nogen synes, jeg altid er sød. Som jeg skrev, så må jeg jo gøre noget rigtigt. Jeg håber, I har en dejlig weekend.

Lidt stille og på tur

Jeg startede dagen i stalden og der var meget stille på Enghavelyst i går. En meget stor portion af Særen Jensen’s stald var taget til løb i Stockholm, så det giver jo lidt anderledes stemning når halvdelen af stalden mangler. Men vi var der da, og jeg havde taget kage og brød med. Blåbærmuffins, for jeg havde nogle blåbær, der skulle bruges. Det blev de så og muffins blev gode, men opskriften kan forbedres, så det vil jeg gøre på et tidspunkt.

Vi var 3 fra stalden der havde aftalt en tur på landet, og det glædede jeg mig meget til, samtidig med, at det af mange årsager, blev en lidt underlig dag. En tur på landet betød jo, at jeg fik min elskede Kicker at se. Han har det godt og elsker stadig sine Polo og gav også kys, ganske som sidst. Så dejligt at se ham. Jeg mangler ham, hver eneste dag, og jeg har så sent som i forgårs tænkt over, hvor lidt for at sige slet ikke, jeg har været i Dyrehaven i år, fordi jeg ikke har ham, at gå tur med. Selvfølgelig kan jeg gå derud alene, men det bliver bare ikke. Det har i det hele taget været et år, jeg godt kunne rive ud af kalenderen, også den vej rundt.

Når det er sagt ved jeg jo også godt, at sålænge jeg ikke er meget syg, sådan alvorligt, skal jeg ikke klage. Men vi ved allesammen, at alt er relativt. Og jeg har jo stadig mine ting at rende om. Og skal så iøvrigt igen i morgen.

Det var dejligt, at hilse på Kicker som sagt, men han går der jo ikke alene, der er føl og følhopper også, og dem hilste vi også på ligesom hingsten Pistachio – eller vi så ham, for han gad godt nok ikke snakke med os. Til gengæld var resten helt vildt snaksagelige, og det skyldtes også, at vi havde gulerødder med. Men også ellers. Kicker fik både gulerødder og Polo, og det klagede han ikke over, men der var nogle af vennerne, der gerne ville spise dem også – altså Poloerne, som det langt fra er alle, der vil spise.

I morgen står den som sagt på en tur til speciallæge, og måske et smut i stalden. Og så har jeg stadig bunker at lave her. Der er stadig rigtig meget, der er op ad bakke (for nu at sige det mildt) og jeg har det faktisk ikke godt med mange ting lige nu. Men det er privat, og jeg kan ikke gå yderligere ind i det. Når jeg så har sagt det, vil jeg også gerne sige tak til dem, som er der og støtter op i en for mig svær tid. Der er heldigvis mange.

Temperaturen op og humøret ned

Jeg var i stalden i dag, omend jeg var træt dels ovenpå søndag og mandags selskab,og dels sov jeg ikke henad klokken 02.00. Det var dels på grund af varmen, og så det faktum, at jeg har nogle personlige/private ting, jeg slås med i øjeblikket. Humøret er på absolut nulpunktet og det er kun med opbydelsen af alle mine kræfter, at jeg får hevet mig selv nogenlunde op ved rode.

Lørdag var jeg på banen, og egentlig var det ikke heller der den store lyst, der prægede mig. Dog er jeg jo ikke dummere, end jeg godt ved, at intet kan få mig op af “hullet” i højere grad end vennerne dernede. Ikke at problemerne forsvinder -langtfra, men det bliver da noget mere til at bære, når man har gode mennesker omkring sig, der gør alt, hvad der er muligt for at hjælpe. Blandt andet stor tak til en veninde, der kørte mig og cykel hjem efter vi havde sludret i ihvertfald nok en halv time, mens folk forsvandt omkring os. Det var meningen vi skulle have regn, men det var nu meget behersket, hvad der kom her.

Grundet den manglende søvn og iøvrigt træthed, overvejede jeg helt at undlade stalden i dag. Men jeg blev enig med mig selv om, at jeg kunne sove, når jeg kom hjem. Det har jeg så ikke gjort endnu, men til gengæld har jeg fået vasket, lavet mad og selvfølgelig fået et bad. Jeg nød hestene som altid, og de er det eneste, der sådan kan få smilet frem lige nu. Ham her på foto er en af dem, der i særdeleshed kan få smilet frem. Daurehøj Carlras hedder han, og vi er slemt gode venner, selvom han faktisk står hos naboen. Men der hjælper jeg jo også, hvis behov. Han fik et bad i dag og så stod vi udenfor og hyggede os i solen og jeg lokkede Thea til at tage fotos af os. Det gjorde hun godt. Tusind tak for det!

Med andre ord, jeg hænger gevaldigt i humør og håndbremsen, men jeg prøver. Faktisk hygger jeg mig godt med at ordne fotos og i det hele taget bare hygge mig her. Jeg prøver at gøre gode ting for mig selv, og tage en dag ad gangen og indimellem en time. Sådan er det lige nu, og nok et godt stykke tid, og så må jeg bare forholde mig til det, så godt jeg kan og sige tak til dem, der er der for mig. I ved selv, hvem I er. Men det er hårdt, når man begynder at betvivle sin egen eksistens, og sådan har jeg det lige nu. Så godt nok smiler jeg på fotoet, men det var en kortvarig affære afledt af den skønne, skønne hest. Og nej, jeg hverken vil eller kan gå mere ind i de nærmere omstændigheder.

Dagen har været godt brugt med hestene og vennerne dernede. Masser af vasken hest og et par ture på banen og jeg fik rykket man på Sunny. Han blev flot, men at forvente taknemmelighed fra hans side, er vist at strække den. Vi gispede os igennem morgenen og formiddagen og også for hestene er det ulideligt varmt, hvorfor vandslangen er flittigt i brug. Jeg kan kun sige at jeg på ingen måde har misundt dem, der har været ude og ride i dag. Nu vil jeg prøve at få sovet i nogenlunde ordentlig tid og så må vi se, hvornår jeg synes, der er lidt at fortælle igen….Jeg håber, I nyder sommeren, hvor end I er, men varmt er der sikkert….

Fotos: Thea Raarup

Et par lyspunkter

Det var egentlig ikke min mening, jeg ville i stalden i dag. Men så i går, tænkte jeg, at hestene jo plejer at gøre underværker, så jeg gav det et forsøg. Og jeg vil sige så meget, at jeg følte mig budt meget velkommen, både at to- og firbenede. Jeg havde ikke været der mange minutter, før min hjælp var efterspurgt, og det var den så løbende over dagen, på “begge sider af gaden”, om jeg så må sige. Jeg hjælper også rigtig meget hos naboen, og det har jeg intet imod. Det er jo også venner derovre. Og det var faktisk der jeg startede. Jeg synes jo altid en hands-on oplevelse er skøn og derfor nyder jeg altid at fornemme forskellige heste og samtidig hjælpe. Således har jeg både haft en Derby- og en Breedersvinder i hænderne i dag og alle de andre dejlige. Jeg klager ikke den vej rundt, men alligevel var det ikke det boost, det skulle være for mit humør. Jeg må vist bare konstatere, at jeg er et ufedt sted lige nu og prøve at “overleve” så godt jeg kan!

Dagens forsøg endte med faktisk at blive hele to ting. Dels skulle jeg prøve om jeg kunne gå en lille tur op i skoven med en af vores heste, nu hvor jeg i den grad mangler min gå-turven Kicker. Det gik sådan set fint, det meste af tiden, men så blev han forskrækket og vi gik retur. Men det kunne da lade sig gøre. Andet forsøg var, om jeg kunne rykke man på en af vores heste alene. Jeg gjorde forsøget og tog erfaringen fra en anden pige i stalden som jeg implementerede, og det gik over al forventning og jeg sparede os alle for noget tid og han blev rigtig flot. Som ofte var det først bagefter, jeg kom på, at jeg skulle have taget før og efterfotos. Så I må bare tro mig, når jeg siger, han blev flot.

Der ventede dog nogle lyspunkteri form af Trolde. Nej jeg er ikke kommet mig over min Troldemani, og gør vist heller ikke. Det er utroligt, så megen glæde sådan nogle små stykker sølv og glas, kan give. Selv når jeg tuller rundt her, kan jeg have glæde af mine kugler og armbånd/ring. Jeg har faktisk det med de blå/grønne kugler på nu. Det er sjældent, jeg køber kugler i butikkerne. Som regel er det i grupperne på Facebook, jeg køber mine kugler brugte. Men jeg har dog nu nogle stykker købt fra nye og en af dem, der kom i dag var netop en sådan fra Diamonds4Ever, som har udsalg på Unikakugler indtil i morgen. På den armring med de blå/grønne kugler er det glaskuglen i midten med prikkerne. Den kunne jeg ikke stå for, og den måtte i kurven. Kunne jeg have købt flere – sagtens. Men faktisk skulle jeg slet ikke købe nogen kugler, og det holder jo lige nøjagtigt ingen steder som I ser. De to andre kugler var en sølv, der hedder Spirituelt mønster og den fine “Egern” på det beige/brune armbånd. Den anden glas på det armbånd er heller ikke så gammel igen, og også rigtig fin. Der skal leges mere med dem, og også på armbånd.

Jeg var vågen klokken Guderne må vide hvor tidligt i morges og faldt selvfølgelig i søvn da jeg kom hjem og vågnede først klokken 18.30. Nu ligger jeg så bare her, og nyder, at luften emmer af ny regn og forhåbentlig kommer der mere, men jeg tvivler. Det batter desværre ikke meget, den sjat, der kom.

Dagen i morgen byder besøg af gardinmand (tilbud på persienner) og en tur til byen, men det hører I om.

Søndagsupdate

Jeg har ikke rigtig skrevet på senest. Og det er med god grund. Der sker ikke så meget lige nu. Jeg har faktisk ikke engang været i stalden. Det er usædvanligt, og jeg var heller ikke til løb i går. Faktum er, at jeg ikke er på toppen og så vil jeg hellere nusse rundt her. En slags sommerferie for mig, at gå her og hygge og få ordnet en masse projekter. Og dem er der nok af. Nogen af dem, er fra før min far gik bort. Men det skrider fremad nu, og det giver også en slags overskud. Jeg tænker, vi alle har perioder, hvor vi har brug for at “trække stikket lidt ud”? Under alle omstændigheder har jeg lært at lytte, når systemet fortæller mig, at jeg skal og har behov.

I dag har jeg fået en reol/hylde til mit køkkenn forærende. Nu forestår arbejdet med at få det overskab ned, der hænger der, og få malet køkkenet i samme omgang og…..ja hylden skal også have en tur, men jeg skal først beslutte, hvilken farve. Så endnu et projekt, som også har været tiltrængt længe. Jeg skal nok vise den på et tidspunkt, men lige nu står den i kælderen.

Forleden købte jeg en buket pæoner billigt. Det var så med god grund, for de holdt ikke længe på nær en knop, som jeg så følte mig inspireret til at sætte i den kinesiske vase på foto. Den gav jeg mine forældre da de havde sølvbryllup. Den stod på et meget flot chatol min mor og far havde på en endevæg i stuen. Nu har jeg den så. Hos mor stod den bare til pynt, og det kan også være den skal det, når blomsten ikke kan mere.

Helt symptomatisk, så gik det hverken værre eller bedre, at vores ene hest gik hen og vandt, nu jeg selvfølgelig ikke var der. Dens første sejr i karrieren. Og en rigtig god veninde havde ikke en, men hele to sejre.

Med andre ord, jeg lader op med de små ting. Jeg har behov for at prøve alt hvad jeg kan for det kniber, at finde de positive takter lige i øjeblikket. Men jeg tænker de kommer igen, det plejer de da. Jeg håber, I har haft en god weekend og nydt det gode vejr.

Fotos er så opstillingen i mit vindue med den kinesiske vase og mors portræt, som også har fået et par knækkede petunier som selskab. Nederst er foto fra min tur til byen. De smukke blomster op ad den grafittiplagede mur med kig mod Israels Plads og legeplads. Det er iøvrigt nok den grimmeste og mest mislykkede plads i hele københavn. Jeg ved simpelthen ikke, hvad de har tænkt på. Der ligger nogen af Københavns ældste og flotteste ejendomme ud til den plads som er et betonhelvede af rang, uden træer og med en boldbaner, larmende og gold. Hold nu op, hvor må de være kede af det, dem som har smukke, smukke lejligheder her. Jeg fatter ikke, man kan lave noget, så forfærdeligt i det hele taget, men da slet, slet ikke der!

Bytur med indlagt parkvandring og drinks

Dagen i går var afsat til hygge, efter stalden. Det bliver nogengange lidt rigeligt med flere ting på en dag, men det gik. Først var der stalden, hvor den stod på hestevask i lange baner. Fik hygget med flere, men måtte sande igen, hvorfor jeg nogengange også hader sporten. En yndlingshest er blevet flytttet til et andet sted. Det er rigtig hård ved mig. Især nu, hvor jeg stadig prøver at vænne mig til, ikke have Kickertutten. Anyway, det spørges der jo ikke om, så jeg må bare tilpasse mig, men Guderne skal vide, at det for mig og de andre, er det sværeste ved sporten og selvfølgelig når vi mister heste på ulykkelig vis.

Det var en af pigerne fra stalden, jeg skulle på farten med senere, og vi var som ofte de sidste til at gå og havde ikke travlt. Hun kørte hjem (hun bor i byen) og jeg kørte også hjem og fik et bad (sjældent har et bad, været så dejligt). Midt i, at jeg var ved at gøre klar blev jeg ringet op, og det forsinkede mig, for det var en samtale, jeg var nødt til at tage. Men der var ikke noget, der hastede.

Så kom jeg afsted og var lige forbi for at få mit togkort fornyet. Det skulle selvfølgelig også være besværligt, men jeg fik det klaret og kørte mod byen. Vi mødtes og var først et smut forbi African Touch, hvor jeg ikke havde været før. Det var en fejl, for de havde så mange dejlige ting (se kollagen). Blandt andet nogle puder, jeg mægtigt godt kunne lide. Sjovt nok tog jeg ingen fotos af dem, for jeg tænkte ligesom, at jeg skulle stoppe på et tidspunkt. De var ikke bilige og det er tingene ikke derinde, men de er jo importeret langvejs fra og håndlavede og unikke. Krusene var jeg også vild med og…..Anyway. Vi var sultne, for ingen af os havde fået noget siden om morgenen og vi var henne omkring klokken 15 nu.

Jeg havde købt et Tipstertilbud til Green Burger (100% vegansk), og det var så det, vi skulle bruge. Godt vi mødte sultne, for det var mættende og dejlig mad, og vi kunne trille derfra.. Vi gik en tur over og kiggede på markedet ved Torvehallerne (se kollage) og det er sjovt at kigge, men meget der er uhyrligt dyrt. Grønsags- og blomstermarkedet er dog rimeligt og som det ses, var der fantastiske blomster og ikke specielt dyrt i forhold til, hvad man giver for noget relativt kedeligt. Jeg købte et par kaktus med hjem, dem har jeg altid godt kunnet lide, og så købte jeg en bakke nye kartofler som jeg har spiste nogen af i dag. Det er om at nyde det mens det er her.

Da vi havde fået nok af det, ville min veninde give en drink og vi gik over til La Hacienda og fik en drink. Et glas rose. Det var bortset fra horder af larmende unger (vi undrede os over, hvorfor de skal larme SÅ meget), rigtig dejligt at sidde der, men jeg tror, jeg vælger et andet sted næste gang. Man kunne dårligt få ørenlyd. Nu var vi i parken så vi gik en tur, og der var basis for et par gode fotos. Da vi havde gået en runde, var vi lige forbi Torvehallerne igen, jeg skulle have kaktus, som jeg havde set tidligere og så hævede vi mødet. Jeg sprang på toget, og stod af på Nordhavn, for jeg skulle lige i ALDI og hente nogle forsyninger. Og så hjem igen. Da jeg stod på perronen der mødte jeg en veninde, som jeg har gået i Folkeskolen med. Vi har længe talt om at ses, men livet har det med at komme i vejen. Heldigvis har vi forståelse begge veje, og ventet bare til tingene forhåbentlig passer bedre og der er knap så meget at se til. Nu fik vi lige en sludder i toget, for vi skulle af samme sted. Dejligt lige at se hende også. Den perfekte slutning på en dejlig, men en varm og lang dag.

Ude af sammenhæng og telefonproblemer

I sidste uge, var jeg en tur omkring Herlev hospital, og mens jeg sad og ventede, var der kun 2 andre, der også sad og ventede. Den ene af de to damer virkede bekendt på mig, men hvorfra havde jeg ingen ide om. Vi springer frem til i går, med lynets hast. Der møder jeg nede på gaden her en dame, jeg har mødt først på Galopbane, og så faldt i snak med og fandt ud af, at hun bor i ejendommen ved siden af min.

Hende mødte jeg i går, og det første, hun siger til mig er “var du ikke på Herlev i sidste uge?” og det måtte jeg sige ja til, og kunne så godt se, at det da var den ene af de damer, jeg havde set på Herlev. Hun var så ikke patienten, men følge for den anden dame. Hun havde tænkt nøjagtigt som jeg, at hun også synes, jeg så bekendt ud, men kunne heller ikke forbinde det. Det viser noget, jeg ofte har tænkt på, at selv mennesker, man kender godt, kan virke helt ukendte i den forkerte sammenhæng. Men nu fik vi opklaret mysteriet, og grinte begge af det.

Dagen i dag har været travl – for travl. Grunden til det, er at dels var jeg i stalden, og så er der som regel ikke mere at give af. Men fordi min telefon og forsøg på reperation har været helt umuligt, måtte jeg afsted igen om den i dag. Jeg skulle have det gamle batteri i for det nye duede da ikke til noget, og fik bare telefonen til at gå helt i sort. Med det gamle batteri, kunne jeg dog lidt, omend den stadig er umulig. Jeg skal “bare” have en anden telefon, for den er tilsyneladende slidt op. Heldigt nok er der en staldven, der havde en ret ny telefon, jeg kunne købe, så det gør jeg så, for jeg synes ikke, der står helt ny telefon på pengepungen lige nu.

Altså var jeg så afsted til byen igen i dag, og til sidst kunne jeg dårligt stå, så træt var jeg, så jeg røg hjem og gik lige i seng og sov til ca. 18. Så var det lidt mad og nu ligger jeg her og ser TV, og så har jeg selvfølgelig også fået et bad, for heller ikke det orkede jeg, da jeg landede.

I går var jeg igen til rend i helbreds medfør, og nu skal jeg så genoverveje alt det medicin jeg tager, for det lader til at noget nu giver mig særdeles uvelkomne bivirkninger. Desværre vil det så giver mig endnu flere smerter, så jeg er ikke glad, for jeg har svært ved at se, hvad jeg skal sætte istedet. Suk, det skal ikke være nemt. Nu vil jeg slappe af og prøve at sove længe i morgen og så ser jeg forhåbentlig ikke helt så sort på det hele, som jeg gør lige nu. Rigtig god weekend til jer derude.