Tirdagstræt og lægebesøg

Det har været en lidt “tung” dag i dag. Den startede ikke sådan, men som dagen skred frem, blev den det.

Jeg startede i stalden i morges efter først at have måtte styrte ud af døren, fordi bilen holdt ulovligt parkeret. Jeg troede faktisk, jeg havde været rigtig god og læst det fordømte skilt, men nej. Nå, men flyttet blev den og jeg kørte i stalden. Det syn der mødte mig, var Monte Carlo på folden, og sød er han altså. Det plejer gerne at være Kickertutten, der går der, men jeg kan afsløre, at han bestemt ikke blev snydt, men kom derud senere og hyggede sig gevaldigt.

Egentlig plejer jeg ikke sådan at “gå i utide” når jeg først er kommet. Jeg plejer gerne at blive til den bitre ende. Ikke i dag. Jeg gik fuldstændig kold, og måtte tage hjem. Helt smadret var jeg, og jeg faldt da også i søvn. Men op igen skulle jeg, for jeg skulle til endnu et speciallægebesøg! Det fik jeg også klaret og blev lidt klogere.

Træt var jeg stadig og hovedpine fik jeg. Først fik jeg en email, der gav mig mere hovedpine og senere var der andre ting, der bestemt ikke hjalp. Enden på det blev, at jeg nu på trods, har fået skrevet lidt herovre om Monte Carlo’s sejr og nu vil jeg så gå i seng og prøve at sove. Det har knebet med, at få sovet ordentlig senest eller ihvertfald få hvilet nok. Og det går ikke, som ofte får jeg så en snert ondt i halsen, som et vink med en vognstang om, at jeg godt kan “skrue lidt ned”! Så det bliver jeg vist nødt til.

Endnu engang, næsten rørt til tårer

Nicolaj Stott vinder Breeders Cup Consolation på Monte Carlo i går

I går var en lang, lang dag. Normalt er der jo løb om lørdagen, men for en gangs skyld var det så søndag. Som regel er jeg ikke i stalden i weekenden, for jeg skal ligesom holde lidt fri, og det er også fair nok, at give de piger, der ikke kan komme til daglig pladsen. Men lørdag skulle jeg ned med guf til Kicker, som også skulle starte i går. Og når jeg så er der, så ender det jo med, at jeg laver lidt. Sådan er det, og det er hyggeligt nok, men således blev det et længere besøg end meningen var. Da jeg kom hjem blev beslutningen at slappe helt af, for jeg vidste søndag ville blive lang.

Breeders Cup er en af de vigtigste løbsdage på året, og således var der potentiale for mange gode fotos og vejret var perfekt fotovejr. Nej fuld blus på solen er ikke det bedste fotovejr, modsat hvad de fleste tror. Jeg startede dagen med, at være oppe klokken tidligt, og tage ned og hjælpe en af de andre piger med at bade de to af vores startere: Kicker og Monte Carlo. Det skulle være tidligt at mange grunde, også fordi trafikken på Klampenborgvej var kompromitteret og ingen vidste, hvordan man kunne komme frem og tilbage – Øresundstriathlon. Det gik nu for min del ganske smertefrit, og det viste sig ikke at være så stort et problem, som alle først havde troet, og Gudskelov for det.

Egentlig troede jeg, at jeg kunne nå en lille lur, men det kunne jeg ikke, for jeg kan godt lide, at være tidlig på den, og således også i går. Ingen lur til mig. Jeg var vågen mellem klokken 4-5 og så skulle jeg op igen klokken 6!

Vi havde fra vores stald hele 4 heste til start, Stinger, Kicker, Valtournanche og Monte Carlo. Der kommer mere om dagen ovre på hestesiden, men her skal nævnes dagens sejr for stalden, som var rørende på mange planer. Dels har jeg nævnt før, at Monte Carlo’s første sejr og løb i det hele taget sidst, var rørende også. Senere blev der så en ekstra grund til, at vi gerne ville have han vandt i går.

Og det gjorde han som næsten båret af englevinger, fløj han i mål. Og jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg var helt utrolig rørt over det, og er sikker på, at vores søde Hanne Wikke var med i hvert eneste skridt. Sådan tror jeg, vi alle havde det. Så igen leverede Monty som vi kalder ham, dagens bedste sejr.

Efter løbene gav træneren og hendes mand pizza og vin i stalden og det var bare superhyggeligt, men hold nu op, jeg var smadret til sidst. Når man er træt i forvejen og så får et par glas bobler eller tre, så slår det altså hårdt lige pludselig. Så da klokken var omkring 20, var jeg her igen. Jeg kunne simpelthen ikke mere. Jeg gik på hovedet i seng, men jeg har sovet dårligt. Efter at have været vågen flere gange, vågnede jeg nogenlunde udhvilet her klokken otte. Nu står den på – ja, gæt selv – fotos! God mandag til jer derude.

En underlig uge

Det har godt nok været en uge med en blandet landhandel af begivenheder. Jeg personligt har været hele skalaen rundt i følelser.

Dels har jeg sloges gevaldigt med mange smerter i min egen ryg. De er aldrig basis for det vildt gode humør, når man har ondt. Til gengæld har jeg som jeg nævnte verdens bedste Wayne til at hjælpe mig. Det er meget at være taknemmelig for, og det er jeg! Tak Wayne!

I fredags fik vi i stalden og alle andre der kendte denne dejlige dame en forfærdelig nyhed, at hun var gået bort alt, alt for tidligt. Vi vidste godt, hun var syg, men havde dårligt fordøjet nyheden om, at det var alvorligt, før hun gik bort. Med tanker på de smerter, hun har haft, var det nok godt for hende, men helt forfærdeligt for hendes efterladte.

Dårligt når vi at “synke” denne nyhed før, vi mandag skal forholde os til, at en af vores jockeys er kommet rigtig slemt til skade i et trafikuheld. Heldigvis gik det bedre end først frygtet.

De planer, jeg ellers havde for weekenden blev skudt i sænk, og jeg fik så til gengæld lavet en masse her. Ellers er tiden gået med – tjah, hvad kunne I forestille jer. Heste, heste og mere heste. Hvis ikke, som når forleden, hvor jeg gik tur med Kicker for første gang i lidt tid, og ellers i stalden og sidste men bestemt ikke mindst, når jeg har ordnet fotos her. Det går der rigtig meget tid med.

Jeg elsker min tid i stalden med alle de mennesker, jeg holder af og ikke mindst hestene selvfølgelig, og så gør det ikke så meget, at jeg ikke skal på sommerferie. Sålænge vejret her er hæderligt, er her jo også dejligt. Jeg satser stadig på lidt uflugter indimellem, men indtil nu er det ikke blevet til det vilde. Vi ser, hvordan det går. Fotoet er fra min tur til York Stutteri. De fotos sidder jeg netop nu og “nørkler med”. Så mere om det senere.

En lorteryg – direkte citeret!

Nå, hvis ikke der er det ene, er der det andet. Det er lidt min egen skyld. Jeg ved godt, min ryg er svag og at jeg ikke skal løfte på noget. Til information, så løfter man og står i en meget, meget uheldig stilling, når man renser hove på hestene. Rykker de så i benet samtidig, så kan man godt regne ud, at ryggen kan (hvis man er uheldig, som jeg selvfølgelig skal være) få et knæk.

Et sådant knæk fik min for nogle uger siden. Og jeg troede egentlig, vi var ovre det “pjat”! Oh was I wrong! Fredag var jeg jo som det vides (ja fotos kommer) på følbesøg og gik rundt oppe på York i 4 timer. Så var der et hvil lørdag, hvorefter jeg tog til løb, hvor jeg jo også pisker rundt og står hele dagen. ¨

Lige pludselig gik ryggen og især min venstre hofte helt amok, og gjorde så ondt, at jeg dårligt kunne gå. Det var ikke lige tidspunktet – ikke at det nogensinde er, men …Nå jeg overlevede og var da også i stand til, at få en drink på banen og senere en i stalden, men godt havde jeg det ikke.

Til sådan helt almindelig oplysning, så er det lige tosset og den søde læge måtte spørges! Han sagde simpelthen, at jeg har en lorteryg! Det ved jeg så godt, for jeg har jo ondt i den hele tiden mere eller mindre, og nu er det så MERE kan jeg sige.

Han trykkede og undersøgte og jeg sad næsten oppe under loftet så ondt gjorde det. Og jeg er normalt ikke pivet. Han mener at en ryghvirvel måske har været hoppet ad led. Hele ryggen er en stor knude af spændinger. Så nu hedder den massive mængder af smertestillende og muskelafslappende, og så skal jeg til fys for at få løsnet op. Suk! Jeg har nu konkluderet: Ikke mere hovrenseri til mig! Det er simpelthen ikke det værd.

Foto er fra søndag, hvor jeg jo som bekendt var flittig. Det er en ny meget up-coming jockey Fredrik Janetzky, som er rigtig dygtig. Her på en favorithest – Einsteins Folly (IRE), der sluttede 3.

Sommerenergier

Dejligt opladet efter turen forleden ikke mindst til Hornbæk, har jeg haft et godt overskud de seneste dage. Dog kan jeg godt mærke, at jeg skal passer morderligt på ikke at “tikke over”, for så går det galt, det ved jeg godt. Dagen i dag har været brugt konstruktivt på oprydning, rengøring og meget mere og ikke mindst har jeg igen “hængt” i telefonen både til speciallægen for en tid (nej intet alvorligt, men noget der dog skal fixes), og så sidst og bestemt ikke mindst til TDC og Yousee. At sige jeg har et anstrengt forhold til begge etater efterhånden vil vist være en underdrivelse.

Det blev dog klaret, og så vidt vides er alt i orden den vej rundt nu. Så mangler jeg bare de sidste projekter her. Jeg arbejder mig stille igennem det, men der jo hele tiden udenoms, såsom fotoprojekter, der hober sig op. Jeg prøver ikke at stresse.

Der er løb på søndag med mange dejlige løb, og vi har også heste til start, så det bliver meget spændende. Så jeg må lige prøve at fordele energien så godt, jeg formår det. Kan godt mærke, jeg prøver at presse så meget ud af dagene her i det dejlige vejr som muligt, men det går ikke, at presse for hårdt. I mit system, avler tryk altså modtryk (som oftest).

I morgen skal jeg ned og have en dosis Kickerkys og dejligt samvær i stalden. Det er altså så dejligt og så må jeg se, hvor meget mere det bliver til. Indtil nu, har jeg ingen planer for sommeren, men jeg har en plan til vinter, og netop derfor ingen store planer her i sommer.

Men tiden løber fra mig, så skal jeg nå lidt af det, jeg havde tænkt indenfor landets grænser, så skal jeg da vist til at kigge nærmere på det. Foreløbig vil jeg ligge rent på min seng. Det er den sidste af dagens opgaver, jeg mangler før jeg kan smide mig og slappe af.

Tak for i dag, og det Kongelige portræt

Så blev det Jockey Club Cup dag. Det er altid en af mine favoritløbsdage. Det er de store drenges løb, om jeg så må sige, omend der også er hopper med, dennegang 2 ud af et felt på 9. I år havde vi en hest med, og ikke hvilken som helst hest – nemlig Kicker. Han gjorde det som altid utroligt fint, men endte desværre lige udenfor pengene. Det er kun 2. gang i hele hans karriere, og det var hårdt selskab. Så alt i alt meget fin indsats af ham.

Også to af vores andre heste var til start i dag. Den første gjorde det mere end fint, og vandt faktisk, men blev senere diskvalificeret fordi jockeyen vejede ind med for lidt vægt (500 g). Dette skyldtes en rigtig dum misforståelse vedrørende udstyr, men faktum er, at det var en sejr “lige ud med badevandet”. Rigtig ærgerligt.

Stinger var den sidste, der skulle ud og det var hans første start i år, så set i det lys var hans 3. plads godkendt. Der var ingen grimme uheld på dagen, men i sidste løb var der en hest, der blev bortvist efter den havde smidt sig bagover 2 gange ved startboksen. Der skete heldigvis ikke noget med jockeyen.

Jeg overlevede dagen til trods for, at jeg havde ondt i ryggen og stadig har. Det kunne heldigvis være værre, men det er vedholdende, og det er kun på smertestillende og muskelafslappende, at det går. Til gengæld har jeg nu ondt i halsen, men det kan (banke under bordet) være væk i morgen og bare være fordi, jeg har haft en for lang dag. Suk, det er ikke let. Nå, men det er jo ikke noget vildt set i mange sammenhænge.

Efter næstsidste løb kørte jeg i stalden og vi sad og fik et glas og sludrede. Det er altid så hyggeligt. Kickermusen kom på folden lidt og jeg nussede ham lidt. De sidste til at gå var Susie og jeg, for vi ventede på hendes kæreste, der skulle hente hende, og så kunne jeg køre hjem. Nu har jeg så fået lidt mad og siddet her og nørklet lidt. I morgen står den på fotos og løb fra Göteborg. Ikke det værste. Kan I have en rigtig god weekend.

Mandag morgen i strid storm og bidende kulde

Mandag er ofte græsgalop dag, og det endte det også med at være i dag. Jeg susede afsted ned for at komme i stalden, men først var jeg et smut forbi banen. Det viste sig at være en heldig ting, for der var masser af græsgalops. Så fik jeg fotograferet lidt der, og så susede jeg i stalden.

Som altid var der nok at gå til hånde med, og jeg har idag, striglet Stinger, Kicker og Monte Carlo og hygge med pigerne. Det og så græsgalop, så forlanger jeg ikke meget mere, men hold nu lige op, det har været koldt i dag. Jeg havde de tykke lange strømper på, fleece og regnjakke, og jeg havde det så ikke for varmt udenfor ihvertfald. Efter at have striglet og striglet så får man jo varmen og så må man tage af og på.

Jeg gik som altid til hånde og susede lidt frem og tilbage, for vi skulle jo se vores heste på banen også. Udover disse to var der jo flere andre også. Så endnu en travl dag, men med godt resultat. Bagefter var jeg lige ovre og få benzin på bilen og så et smut forbi min far. Det var rigtig hyggeligt, vi sad og sludrede og kiggede fotos, men jeg var dælme træt, så til sidst sagde jeg pænt farvel og susede hjem, hvor jeg så har siddet og ordnet fotos. Nu er jeg helt og aldeles brugt op og vil hen og slappe af. Hvis du vil se flere fotos fra dagens galops, ligger de her.

Dagens gæst og kageeksperiment og frokosten der nær ikke blev….

Dagen i dag, var helliget far og frokost. Jeg startede med at dumme mig. Noget jeg gør ofte, lige på den konto. Jeg glemmer dels at slå lyd på min telefon (den er slået fra om natten), og så i dag glemte jeg også at slå min dørtelefon til. Vanligvis plejer jeg at sætte en husker på min telefon om, at jeg skal huske det. Gæt, hvem der havde glemt det – ikke godt!

Klokken blev halv et, og lidt over, og jeg forstod ikke, hvor far blev af, så jeg tog min telefon for at ringe til ham, men han havde selvfølgelig ringet til mig!! Da jeg fik fat på ham, spurgte han “Skulle jeg ikke til frokost hos dig?” og det skulle han da, og så gik sagens sammenhæng op for mig. Pinligt, men det gik.

Så var vi det mere sultne. Jeg havde brugt hele formiddagen på at lave mad og ikke mindst desserten (jeg håber, at få lov til at bringe jer opskriften), som ses ovenfor. Den var et førstegangsprojekt, som bare blev fantastisk velllykket. Til gengæld er jeg nu så mæt, at jeg ikke engang vil tænkte på mad. Hovedretten var som nævnt en chili, som far også spiste med stort velbehag. Så vi var overmætte og fik en god sludder og så var far også godt træt.

Jeg skulle så smide ham hjem, så jeg kunne beholde bilen. Forleden købte jeg æbler og gulerødder til Kickermusen, så jeg ville lige forbi og give ham en enkelt af hver og putte i hans pose (han har en mulepose med godter på døren). Jeg spurgte far, om jeg skulle smutte ham hjem først, eller om han ville med. Han har hilst på Kicker før, og synes han er supersød, så han ville gerne med. Det var da hyggeligt, og det synes Kicker også, især det islæt der hed æbler.

Torsdagsflittig og træt

Som nævnt, så var jeg på banen i mandags for at fotografere græslops. Det lykkedes også endelig langt om længe, som det kan ses her.

Efter græsgalop var jeg i stalden, men var selvsagt mast, da jeg kom hjem. Dagen efter skulle et par af vores heste arbejde, så jeg ville lige ned og se dem, selvom jeg stadig var mere end mast. Meningen var, at jeg så skulle hjem igen lige efter. Unødigt næsten at sige, at sådan gik det ikke. For det var jo hverken værre eller bedre, end at Kicker også skulle arbejde, og det måtte jeg selvfølgelig også se. Og så skulle han jo en tur i Dyrehaven, og….. Nej, jeg kom ikke tidligt hjem.

Igår styrtede jeg rundt. Jeg skulle i El-giganten for jeg havde (igen) talt med YouSee om alle mine fortrædeligheder, og seneste besked gik på, at jeg skulle derover. Det viste sig så, at det slet ikke var nødvendigt! Jamen altså. Nå, men så kunne jeg da tage hjem igen. På vejen skulle jeg hente kontaktlinser. Det fik jeg også gjort, ligesom jeg fik et tjek. Det viste sig, jeg godt kunne have gavn af lidt stærkere linser. Dem har jeg så haft på i dag, og det er muligvis også derfor, jeg har været træt og haft lidt hovedpine.

Af alle ovennævnte grunde, har jeg ikke været i stalden i dag. Også fordi jeg har nogle projekter, jeg gerne ville være klar med her, ligesom jeg måske skal have min far til frokost på lørdag. Så jeg har været flittig i dag med projekter, som blandt andet var græsgalopfotos fra i mandags. Lige over middag blev jeg meget træt og havde hovedpine, så jeg ville lige ligge lidt. Det gjorde jeg så til klokken 19 (gik ud som et lys)! Nu har jeg så lige postet indlæg og skal hen og se dyner. I morgen går det løs igen, med det sidste af det andet projekt, rengøring og klargøring til evt. gæst lørdag.

Uden mad og drikke søvn, duer helten ikke…

At sige, det har været en lang dag forslår ikke. Men lad mig starte med begyndelsen, som faktisk var i går klokken 22. Da besluttede jeg, at jeg skulle tidligt i seng, for jeg ville op idag og fotografere græsgalops Så langt så godt, indtil klokken var 04.00 og jeg havde ikke sovet et sekund!! Spørg om jeg var desperat! Op igen skulle jeg jo, og eftersom de her græsgalops plejer at været tidligt, så måtte jeg jo tidligt derned. Der var bare lige det problem, at jeg ikke anede, hvornår de ville komme. Så det var et sats. Men selvsagt noget større, når man ikke har sovet stort set.

Jeg ankom på banen 6.35, og jeg ventede…. og ventede og ventede. Ingen græsgalops. Hestene jeg havde sat næsen op efter, kom fra Sverige, så jeg gik ud fra, at de ville komme snart. Intet skete. Så mødte jeg en medarbejder på banen, der sagde at der ingen galops var, for ingen var tilmeldt! Nu var jeg godt og grundigt forvirret, for jeg havde talt med banechefen i lørdags, der med egen mund, havde fortalt, at der skam var græsgalops. Nu var gode dyr rådne, som man siger. Jeg tænkte, at jeg ville køre ned i stalden, da jeg nu allerede havde ventet i en halv time uden noget skete.

Da jeg landede i stalden, var beskeden den stik modsatte! Så efter et Kickerkys susede jeg og cyklen afsted igen. Fanden skulle stå i at være oppe så tidligt, og gå glip af det hele. For nu at være sikker, sms’ede jeg en af aktørene og banechefen, og tænkte, at så fik jeg nok besked fra en i det mindste. Det gjorde jeg, og der var græsgalops! Altså var det bare at vente. Det gjorde jeg så, og de kom også, og jeg fik fotograferet. Udover fotos, fik jeg en god sludder med flere mennesker på banen. Jeg er dybt taknemmelig for al den venlighed og varme, jeg bliver mødt med, og der er ikke mange steder, jeg elsker som den bane. Det er ingen hemmelighed.

Inden galops var færdig, var klokken ca. 10 og så var det i stalden. Der nåede jeg at strigle to heste, en kop kaffe med Susie, en tur på banen og se Kicker og retur. Da Kicker kom tilbage fik han et bad, og vi var et smut i skoven med Susie og Sunday Pearl. Vores første tur i skoven sammen i år. Superhyggeligt. Og det var også Sunday’s første tur, som hun nød. Kicker nyder det jo altid og også i dag.

Så kom der heste retur, og endnu et bad blev givet, og en anden blev børstet. Mens vi sad og fik en kop kaffe inden vi gik i krig med vaskeriet, fik jeg en sms fra en veninde, om jeg ville med op til hendes hest. Det ville jeg da gerne og eftersom hun bor på vejen hjem, var de jo en smal sag. Jeg var dog i yderst god tid, så jeg var lige et smut i byen og hente en flaske vin til en anden hesteveninde, som havde været sød og prøve at hjælpe mig med mit TV-helvede i sin tid. Det synes jeg bestemt, hun fortjente. Og eftersom hun har hest samme sted, var det jo oplagt, at aflevere den ved samme lejlighed.

Deroppe på landet står en gammel ven af min som hvis jeg havde haft magt, som agt var blevet min hest. Nu er det ikke sådan, men han har fået en god mor og alt er godt. Men jeg har ikke set Runner længe, og det var bare så skønt. Han er ubetinget den heste, jeg først sagde, at jeg gerne ville have, og jeg har altid været vild med ham, og er stadig. Det var gensynsglæde. Han nød at blive nusset og være centrum for sin ejer og jeg. Indbildsk som jeg er, tror jeg han kunne kende mig, men det er jo svært at bevise. Hyggede sig gjorde han ihvertfald. Det var der ingen tvivl om.

Inden da fik Marianne og jeg lukket heste over på en anden fold og fik givet hendes hund en tur i åen, som hun (en labrador) var helt syg for. Så kørte vi hjem til hende og drak noget koldt og sad på terrassen og fik en god sludder. Under normale omstændigheder ville jeg have sagt nej tak, til hendes gode ide. Men eftersom jeg dårligt kan huske, hvornår vi sidst har set hinanden, så synes jeg, at det ville være en skam. Hun er nemlig meget ophængt. Og det var også superhyggeligt. Men selvsagt, er jeg mere end brugt op nu efter et bad og noget aftensmad.

Faktisk har jeg været så dum at sige, at jeg ville komme forbi stalden i morgen. Men er jeg mere død end levende, bliver jeg sevlfølgelig her. Hvis jeg tager derned bliver det en hurtig omgang ned på banen og hjem igen. Numå jeg hellere prøve om jeg så kan få sover væsentlig mere end sidste nat. Håber også I må sove godt!