Flade batterier

Så blev det torsdag og næsten weekend. Det er ikke meget, der sker her lige p.t. Al min energi bruges på, at rende på hospitalet og passe Emil og så et smut i stalden i ny og næ. I dag var jeg der, men jeg var nærmest kun fysisk til stede. Jeg var så træt, at jeg ikke vidste, hvad der var op og ned næsten. Så jeg var ikke til megen gavn i dag, men jeg fik givet nogle godbidder og var med et smut på banen.

Da jeg nåede hjem, mødte jeg min nabo (næste opgang), der fortalte, hun havde købt pelargonier til 10,- kr. i Netto, så afsted gik det sammen med Emil ned og hente nogen. Så fik han også en lille køretur og kunne få “niflet”. Vi fik fine blomster, jord og lidt andre småting. Synes altid jeg finder noget i Netto, jeg “må” eje. Og det er jo det, de lever godt af. Jeg er ihvertfald glad for blomsterne, som jeg lige straks vil hente nede i bilen, men de bliver plantet senere, for jeg gider altså ikke være mere ude i den storm. Så formentlig i morgen.Det var hundehamrende koldt i dag nede på banen. Træneren og jeg fik en hyggesludder med en de andre venner fra banen og vi var stivfrosne, da vi kom tilbage. Sommer? Nej bestemt ikke endnu.

Så med andre ord, mine batterier er flade, og det er jeg ikke alene om. Min telefon kunne pludselig ikke lade, og sikket til laderen ville ikke i telefonen eller tog ikke fat og dermed ladede telefonen jo ikke, så det var skidt. Nu er den sendt til reparation, som meget gerne skulle være på garantien, for selvsagt, har jeg intet gjort, jeg ikke plejer med en telefon til de penge. Jeg har fået en lånetelefon, hvilket jeg synes, var rigtig flot, men det er altså en ældre model og det mærke, jeg ikke er vant til, så det er noget “bøvlet”, men kan da gå an for en kort bemærkning.

Som nævnt, så er det på lørdag første væddeløbsdag. Jeg synes vinteren er gået voldtsomt stærkt, men det beyder da ikke, at jeg ikke glæder mig til sæssonen starter igen, ganske som altid. Vi i vores stald har ingen startende heste nu her, men det skal nok komme.

Fotos er fra Emil’s og min gårtur forleden.

Bare ikke min dag

Det var ligesom denne her dag bare startede skidt. Jeg vågnede klokken 3 i nat og kunne selvfølgelig ikke bare lige falde i søvn igen. Jeg skulle tidligt op igen idag i et forsøg på at fotografere arbejdende heste. Jeg faldt i søvn, men så sent, at det føltes rigtig skidt, da jeg endelig skulle op. Op kom jeg, og jeg fik slæbt mig ned på banen, kun for at solen bragte lige så meget “ged” i den som i går. Jeg gik over til indgangen for at hilse på og selvfølgelig når alt var overstået, så gik solen bag en sky. Så blev jeg heldigvis børnefornærmet og gad ikke mere og tog ned i stalden.

Indrømmet, jeg var så træt, at jeg intet fornuftigt foretog mig udover at smide et par dækkener på og kysse på Kicker stort set. Jeg var med træneren på banen og det var som altid hyggeligt. Vejret fortsatte sin deroute for nedadgående og med udsigt til regn og en mig, der frøs noget så Gudsjammerligt, så valgte jeg at tage ret tidligt hjem igen.

Efter at have fået bilen var jeg lige ude og handle og så hjem og få lidt at spise og så faldt jeg i søvn på sofaen til klokken 16. Jeg skulle her klokken 19 have været til speciallæge for et mindre indgreb men der var ingen. Jeg sad og ventede tre kvarter, uden der dukkede nogen op. Så skal vi ikke bare sige, det ikke har været min dag i dag…..

Et af lyspunkterne ved dagen var vores staldkat Face, som gav en god krammer i dag og også stillede op som fotomodel. Jeg elsker den lille mis! Og selvfølgelig var selskabet som altid det opløftende element, men jeg var kold og dødtræt, og så er der ikke ret meget sjov ved noget. Vi laver “en ommer” senere på ugen.

Kold og meget blæsende mandag

Jeg var oppe før en vis person fik sko på i morges, og en tur på banen. Det var dejligt bortset fra et batteriproblem, jeg ikke helt forstå, og så ikke mindst den bidende kulde. Hold så lige op, det var koldt. Jeg var meget, meget glad for, at jeg ikke havde pakket termostrømperne ret langt væk og iøvrigt havde jeg vinteroutfit på. Det var slet ikke for varmt. Det stormede så meget, at jeg var lige ved at blæse omkuld dernede. Jeg var slet ikke misundelig på pigerne i dag – hold op en kold omgang.

Weekenden gik med Staldrundgangen i lørdags, hvorefter jeg var godt brugt og om søndagen var jeg til fødselsdag hos min nevø. Det var en rigtig fødselsdag med 2 slags kager, lagkage og fødselsdagskringle. Tillige var der kaffe og te ad libitum og tilvalg af varm kakao og hjemmebagte boller. Så det var lige før, der kunne trilles hjem uden bil. Det var meget lækkert og helt som det skulle være.

Nu sidder jeg her og er noget træt, for som sagt, jeg har været tidligt oppe. Det stormer stadig helt vildt derude og tidligt i seng skal jeg, for jeg skal lige så tidligt op igen i morgen.

I morgen aften skal jeg et smut forbi en speciallæge for et ultra-lille indgreb og så regner jeg med, at jeg skal slappe af på onsdag. Imorgen får vi Susie hjem fra det store udland, så det bliver dejligt at se hende igen.

Lige nu vil jeg have noget aftensmad og det bliver meget let i dag, jeg er træt.

Dagens gerning

Det var op tidligt i dag og afsted til stalden. Der var Staldrundgang, hvilket betynder, at alle heste på banen vises frem. Man starter i den ene ende og slutter i den anden og i den ende man starter, er der så morgenmad. I vores stald er der selvfølgelig også morgenmad til os, der møder op og ordner heste, deriblandt undertegnede.

Der var nok at se til lige, fra jeg fik smidt cyklen stort set. Hjælpen med vask af haler og striglen heste og sådan gik det fuld fart lige til, det væltede ind med mennesker. Der var dog ikke så mange, som der nogengange har været, og der var da helt specifikt personer, jeg manglede. Synd de ikke kom, for både vores og Søren Jensen’s heste synes jeg personligt så blændende godt ud. Alle var (næsten) dyden i egen høje person undtagen ovensiddende, som lige synes, der skulle en smule opvisning til. Dog ikke så slemt, som for nogle år siden, hvor han formåede at bringe sig selv på forsiden af diverse publikationer. Det gik fint og jeg tror, vi alle var godt tilfreds.

Foto er et mobilfoto for jeg kan ikke rigtig både hjælpe med heste og tage foto (for slet at tale om, at passe på kameraet), og så bliver det altså hjælpe med heste, der vinder. Men lidt har også ret og dette foto illustrerer meget fint en staldrundgang. The Seducer (Pistachio-Working Girl) og trækker Sølvi bliver beundret og ikke mindst fotograferet. Fotografen er banens officielle fotograf Burt Seeger.

Som det ses, var vejret ganske fantastisk og det var dejligt, for det har nogengange været en mere end kold fornøjelse. Nu vil jeg slappe helt og aldeles af og så står den på fødselsdag i morgen.

En test af formen

Jeg havde besluttet, at hvis jeg kunne stå på banene, så var det tid til at teste formen og tage en tur i stalden. Det kunne jeg, omend jeg var noget slingrende og død i sværen til at starte med. Det gik okay og med Kickerkys og det iøvrigt gode selskab kommer man rigtig langt. Jeg formåede så galt at gøre mig lidt nyttig, omend jeg faktisk i min meget trætte tilstand til sidst, kom til at glemme noget, jeg havde sagt, jeg ville. Det gik alligevel.

På vejen hjem skulle jeg lige handle fornødenheder, og opdagede så til min rædsel, at vi har mistet vores Mr. Irma. Det er gået fuldstændig henover hovedet på mig, og skal helt sikkert tilskrives, at jeg har ligget syg.

Som for at råde lidt bod på det, traf jeg en af mine yndlingspersoner også på vejen og fik en god snak, så sådan blev der en slags ballance i det.

Nu føler jeg mig overbevist om, at jeg ihvertfald kan komme til Staldrundgang på lørdag, men om jeg skal tage ned og tage fotos i morgen, må lige overvejes. Jeg skal nok ikke overdrive, for jeg er godt nok træt og mine arme er geleklatter efter at have striglet en af vores dejlige heste grundigt. Hestene fælder lige nu, så det kræver lidt knofedt. Nu har jeg dælme også ondt i den anden skulder. Jeg falder vist snart fra hinanden…..Fotoet er fra banen sidste år en kende længere fremme på måneden. Der ser ligedan ud, bortset fra, at vognen og det store træ er væk.

Dagens vejr var fantastisk langt henad vejen – blå himmel og sol. Dog gik solen og der kom skyer senere, men det viste dog takter i den bestemt rigtige retning. Lørdag skulle det blive rigtig flot og op til 17 grader, og det klager vi ikke over.

Fødselsdage og elendighed


Susie og The Kicker sidste år 22. april

Idag er det Kickers fødselsdag! Han bliver hele 6 år gammel. Og “katastrofe”, jeg er der ikke til at give ham æbler og kysse ham halvt fordærvet *S* Jeg er sikker på, de andre forkæler ham lidt, men jeg ville jo gerne have været der. Hvad værre er den pose æbler, jeg har købt. Men om galt skal være, kan jeg spise dem selv.

Med vanlig omhu, er jeg blevet smittet til en omgang et eller andet, og er snottet, har feber og bare rigtig sløj. Jeg kunne selvfølgelig være blevet syg alligevel, men risikoen stiger jo altså temmelig meget, når folk insisterer på, at komme på arbejde møgsyge. Det sætter jeg personligt ikke ret stor pris på, og ville ønske folk ville blive hjemme.

I morgen går jeg formentlig glip af endnu en fødselsdag, og det er min fars. Han ville give morgenmad, men eftersom han ihvertfald ikke har behov for at blive smittet og jeg heller ikke tænker, min søster har, så bliver jeg hjemme. Det er så helt bortset fra, at jeg er for sløj til at tage afsted.

Nu har jeg da bedrevet en smule her i det mindste, og vil gå ind under dynen på min sofa.

Endelig fredag ovenpå en mindre god uge

Som jeg var inde på forleden, har jeg det ikke været den bedste uge. Det har sin rod i dels nogle private ting (jeg ikke kan skrive om) og så det, jeg har skrevet om herovre. Blandt andet har vi i stalden mistet en af vores heste.

I går var jeg til bisættelse. Det er aldrig rart, og slet ikke, når det var, hvad føles alt for tidligt, at tage afsked. Men vænner vi os nogensinde til at sige farvel? – jeg tror det ikke. Det kan være mere eller mindre svært, men nej aldrig rart. En dejlig mand måtte tage afsked og en kær veninde mistede sin far og fortrolige, derudover kommer resten af familiens tab. Men når galt skulle være, forløb alt fantastisk fint og var på trods en god oplevelse. Og jeg tror ikke, man kunne have mast flere ind i kirken som var stoppet til sidste bænk.

Alligevel sidder jeg her i slutningen af ugen og føler mig lidt “vingeskudt”. Ugen har også budt på lægebesøg, og en skulder, der stadig gør gevaldige knuder, omend det er blevet bedre. Får jeg ikke snart væsentlig bedring ved de ting, jeg allerede prøver nu, må jeg have de grovere midler i brug, såsom fysioterapi. Lægen mente, at den kan jeg have glæde af længe – hvilket jeg bestemt ikke har lyst til. Det er sgu træls, at man hele tiden skal slås med et eller andet. Man skulle tro, jeg havde vænnet mig, men det har jeg så ikke.

Inden bisættelse i går var jeg i stalden og det kan altid hjælpe lidt på humøret. Som altid hyggede jeg med hestene. Igår var det Kicker, Lariyda og Good One, udover alt det løse. Og sidst men ikke mindst, lykkedes det at få Monte Carlo til frisøren, så han kom til at se “civiliceret” ud.

I dag bliver en stille dag, omend jeg kunne kaste mig over 1000 ting, så må jeg have hvil indimellem. Så jeg tager det helt roligt og prøver at hvile lidt i dag og så tager jeg i stalden i morgen. Hvad jeg ellers får gjort i weekenden ved jeg ikke, men der er stadig rigeligt at tage fat på. Fotos er fra min tur forleden.

De taler om solformørkelse i dag, men her har det været “formørket” hele dagen, så ikke den store forskel for mig. Typisk, når det kun sker en gang Guderne skal vide, hvor sjældent og det så skal være overskyet, når vi har haft sol og blå himmel de seneste dage. Måske vi får igen i weekenden, men uanset, nyd jeres.

Midt uges tilfredshed


Mandagsgalop, som vi snart skal til at se igen mere regelmæssigt. Dette er taget for om en måned præcis sidste år. På foto er det jockeys Oliver Wilson inderst på Flora (FR) og Jacob Johansen på Miss Tiffany og begge heste er fra Træner Bent Olsen

Jeg har kun grund til at være tilfreds her midt i ugen. I går lykkedes det endelig at få bestilt den el-pejs, jeg har ønsket mig Guderne må vide, hvor lang tid. Det var også først i 4. forsøg, det lykkedes, men stædighed betaler sig. Jeg skal spare jer for alle fortrædelighederne, og nu glæder jeg mig bare sådan til den kommer.

Idag har jeg sovet længe. Far kom forbi og jeg kørte på indkøb. På vejen var jeg lige forbi stalden. Det var dejligt at se pigerne og hilse på Kicker, som selvfølgelig fik æble, gulerødder og Polo, og så videre.

Jeg har begyndt på mit projekt ophænginng af fotos, og det fortsætter i morgen, hvor jeg gerne skulle blive færdig med det og få ting i kælderen. Det går ikke så stærkt, som hverken jeg eller andre kunne ønske, men det går den rigtige vej. Derudover har jeg fået dejlige snakke med søde veninder på telefonen, som er en rar ting at have, når ingen har det kæmpe overskud og/eller mulighed for at ses. Men jeg er træt nu og vil hygge mig med de resterende afsnit af SOA fra weekendens marathon.

Update 5. februar 2015 – Så fik jeg som altid god hjælp, og der er nu navne på hestene.

Lørdag med regn, regn og mere regn


Et styks forkælet racerpony


Gråt, vådt og trist i dag – Klampenborg Galopbane


Den store baby Good One

Som det ses, var det ikke det mest inspirerende vejr i dag. Det regnede uafbrudt al den tid, jeg var i stalden og det blev det så iøvrigt ved med, og gør stadig i skrivende stund.

Det afholder os ikke fra at nyde det i stalden, men jeg må sige, at sådan en gang mudderbad, altså ikke lige er sagen. Men som sagt før Kickerkys kan gøre dagen meget lysere også sådan en dag. Som det ses var han på folden i morges og man kan næsten se på ham, hvor forkælet han er. “Nogen” mente, at jeg måtte have rigeligt af fotos af ham, og det har jeg da også, men en solstråle som ham, kan man ikke have for mange fotos af, sådan er det!

Det blev til flere ture på banen i dag, men som foto også viser, så var det også en noget trist affære, men som ofte er man godt underholdt dernede. Der skal nok være nogen, der sørger for “liv i kludene” enten på den ene eller den anden måde – således også i dag. Der skete heldigvis ikke noget, og så kan man godt ånde lettet op. Når det ikke var underholdning på banen, så kunne hestene, der kom på fold sørge for, at vi havde lidt opvisning, de er nemlig glade og friske heldigvis.

I dag havde jeg både fornøjelse af Kicker, Good One og Bologne og det var rigtig hyggeligt. Ikke meget, jeg nåede at sludre med pigerne, for de havde travlt i dag, men så kom der besøg og så var der masser af sludren, udover at træneren jo også altid er hyggelig at være på banen med. Det blev faktisk sent i dag. Jeg kom til at kigge på klokken og den var henad 13 før jeg kom derfra, så ikke noget at sige til, at jeg var (er) træt. Nu vil jeg gå ud og lave lidt aftensmad og ønske jer en dejlig weekend.

Solstråler og en enkelt pandekage

Det har været en god dag. Ikke mindst, fordi jeg har fundet ud af, at når anklen kommer i sving, så kan jeg godt gå på den. Ikke at den ikke kan svigte mig lige pludselig, men jeg kan dog gå, hvilket er mere, end jeg kunne til en start. Det var i sig selv nok, men jeg havde også besluttet, at jeg ville ned og have Kickerkys i dag. Så går det hele meget bedre, når man har set hans lille fjæs og ikke mindst, fået kys. Jeg slog vejen forbi Fakta, hvor de har nogle poser med danske æbler. De er et hit, skal jeg hilse og sige, både hos Kicker og de andre, der fik. Så solstråler i form af det gode selskab dernede og faktisk har den rigtige sol også vist sig i dag.

Jeg var sørme også lidt praktisk i dag. Dels børstede jeg Kicker, fik smidt et par dækkener på hist og pist og ikke mindst, fik jeg hilst på og nusset og børstet min store baby Good One, som er kommet ind igen. Det er så lidt siden, men nu har jeg jo lige holdt en lille “kunstpause”. Skal vi ikke bare sige det sådan, at han bestemt ikke er skrumpet, mens han har været væk. Man glemmer, hvor store de er, og lad mig sige det sådan, han er meget stor. Men han nød at blive nusset om.

Et par ture på banen blev det også til, inden jeg måtte suse afsted igen. Jeg skulle over til lægen for en blodprøve. Jeg hverken tror eller håber, den viser noget, men så er den taget. Medmindre der skulle være noget galt, regner jeg med, at vi taler om det, når jeg skal derop den 25. Det er jo lige straks.

Det var Pandekagedag i tirsdags. Noget jeg først fik taget mig sammen til at gøre noget ved sent på aftenen. Jeg tror, jeg har nævnt det før. Pandekager og jeg, er ikke specielt gode venner. Om vi kan blive det, ved jeg ikke, men det lykkedes mig at lave én velllykket pandekage og to meget lidt velllykkede. De to spiste jeg tirsdag, og den velllykkede tænkte jeg, at jeg kunne spise som “snack” en anden dag. Det var så i dag, og den skulle sørme da foreviges – den første pandekage i et stykke! Jeg må bare øve mig, til jeg finder formlen. Godt jeg kan være noget så stædig. Den er helt vegansk, og opskriften findes her. Den blev serveret med agavesirup, Tofutti Creme Fraiche, og friske blåbær.

Udover at fortære en pandekage, har jeg lavet aftensmaden klar lige til at stege og lune. Slet ikke så ringe endda, som de siger hjemme i Jylland.