I sne regn står urt og busk i skjul

IMG_9414opt2_BesøgHanne090715

Ja hvorfor skriver jeg nu sådan. Godt spørgsmål, sangen kom til mig, mens jeg sad og ordnede fotos til indlægget, og jeg synes, det var oplagt at erstatte sne med regn. Der var nu ikke meget, der kunne gemme sig for hverken regn eller blæst i dag.

Men for nu at starte med begyndelsen, så tog jeg i stalden til morgen. Ikke tidligt, tidligt, men tids nok til ikke at gå glip af noget (det skulle jeg jo nødigt). Vi blev enige om, at Kicker gerne ville en tur ud og gå med mig, og det kom han selvfølglig. Vi hyggede os som altid, og fandt gode steder for kløver og slige ting, som Kicker kan lide. Så nåede vi lige retur, og så begyndte det for alvor at regne. De andre var ude, så jeg ordnede Kicker, så han var klar til den lille tur, han skulle på med Susie senere.

Senere skulle Susie og jeg så på tur, men hun skulle være færdig med at ride. Ingen grund til jeg gik rundt der og gloede, så jeg tog ned og besøgte min far. Han var i opholdstuen og se TV, og jeg blev ikke så længe. Han havde efterlyst noget drikkelse, som jeg havde med til ham. Vi aftalte, at jeg ringede til ham i morgen.

Så var det hjem lige få lidt mad og vente på Susie skrev, at hun var landet på Enghavelyst. Så kørte jeg ned efter nogle gulerødder og æbler og hentede jeg hende. Først gav jeg dog lige Kicker en bid æble. Egentlig ville vi mest op for at sige hej til Lariyda, som tager afsted til Hjortebo (Stutteri) på mandag, men selvfølgelig ville vi gerne se dem allesammen.

Man kan kun sige, at vejret bestemt ikke var foto/heste/udevejr. Det stod ned i tove og den smule fotos jeg nåede at tage, var et kort øjeblik, hvor det næsten ikke regnede. Men som det også ses på fotos, var hestene også gennemblødte. Vi var faktisk også godt våde, da vi trak indenfor for jordbærkage og kaffe, og en god sludder med træneren. Rigtig hyggeligt var det, men vi aftalte, at vi snart kommer igen og tager flere fotos. Ikke mindst af de to smukke åringer, hun har gående.

Også madammerne kunne kende os, og der er noget helt særligt over sådan en flok følhopper. Begge Hannes hopper er i fol, og Loquita ser ud som om, hun er langt længere henne end tilfældet er, men hun bliver altid enorm.

Vel hjemme igen var jeg lige inde og kysse Kicker farvel og give æbler og så kørte jeg hjem. Stakkels Susie skulle cykle, men sålænge man i det mindste skal hjem i bad, kan det bedre gå. Jeg lavede en “tøm-køleskabet-curry” med blomkål, gulerod, kartoffel, chili, rød peber og løg/hvidløg. Den blev supergod, og det var ved at være noget siden, jeg havde fået sådan en. Og det var også lige vejr til det. Nu vil jeg tage et bad, og slappe helt af.

Husk at holde musen over fotos for tekst!

IMG_9422opt2_BesøgHanne090715

En kort dag


Vinderen af dagens hovedløb Dansk Breeders Cup – Whistler reddet af Per-Anders Gråberg. Opdrættet af Stutteri Hjortebo, ejet af Einar Nagell-Erichsen og trænet af Niels Petersen

Det er ikke ofte, at jeg kan sige, at en løbsdag er kort. Som regel ender den med at blive meget lang! I dag havde jeg besluttet, at det skulle være anderledes, også så jeg kunne nå noget andet, end heste kun! Intet galt med dem eller alle de søde mennesker dernede, men jeg når intet her og det hober sig op, og jeg bliver stresset af det. Helt sandt det med, at det lige netop er det, man ikke får gjort, det giver stressen. Altså må jeg prøve at eleminere noget af det.

Nu gik meget af formiddagen så med, at plukke hyld og lige sig hej i stalden, og da jeg kom hjem var det noget at spise og skifte tøj, og så var det sådan set tid for at smutte på banen. Et par løb tidligere end planlagt, for jeg kunne da lige så godt tage dagens hovedløb med, når nu det var lige inden Simbad skulle løbe – og så løbet før det. Da Simbad havde fået sin 4. plads – igen, kunne jeg køre hjem.

Har fået bad og mad, og halvvejs faldet i søvn i stolen, så ikke meget, jeg får lavet her til aften. Dagen i morgen må holde for, når jeg har sovet ud. Det værste er, det ikke altid er nogen hjælp, men jeg kan kun forsøge.


Simbad (FR) staldens eneste startende hest i Gentofte Kommunes Ærespræmie, fik en 4. plads og blev iøvrigt også reddet af Per-Anders Gråberg. Selv med de dumme blinkers på, er han noget af det smukkeste

Lidt stolt er man vel altid


Good Girl og Søren Hjorth med hingsteføl (Appel Au Maitre)

Godt nok er hun ikke min sådan i kroner og øre, men hun er det sådan på det følelsesmæssige plan. Hun var “min grå dame”, og vi har haft mange dejlige timer sammen. Ikke mindst, når vi gik tur i Dyrehaven. Det var noget af en oplevelse, for nogen nipsting, kan man ikke kalde Good Girl, og folk glor altså noget, når man kommer vadende med sådan en stor hest og ovenikøbet grå. Flot var og er hun, selvom hun nu er “falmet”.

Forleden – 1. marts – blev hun mor igen. Hun har fået et føl før, Good One, som er hos os nu, og som jeg også tager mig af. Her er hun så afbilledet sammen med sin nye søn (Appel Au Maitre), og han er også en ordentlig krabat, ganske som Good One også var det. Han er sort nu, men formentlig bliver han grå som Good Girl var det. Hun gik igen over tiden, så det er åbenbart en tendens hun har, det med at “lege elefant”, men sålænge der kommer et sundt og rask føl til verden er det såmænd også okay. Så uagtet, hun ikke er helt rigtig min, så tillader jeg mig lidt stolthed over hendes afkom – både Good One og ikke mindst den lille nye fyr her.

Jeg har ikke fejret såan rigtigt, men meget mod sædvane fik jeg lyst til et glas rødvin her til aften, så det er så en lille skål for det nye føl. Ellers har jeg været i Lyngby i dag, hjem og gøre rent og rydde op. Besøg af en hesteveninde med snak te og Fastelavnsboller, og nu sidder jeg her. Den står på tidligt i seng, for i morgen skal jeg til de firbenede.

Good Girl og søn

Det er med stor stolthed og glæde jeg viser ovensiddende taget af Iben her i går. Good Girl med hendes søn efter Academy Award. Er han ikke FIN??