Tak for i dag, og det Kongelige portræt

Så blev det Jockey Club Cup dag. Det er altid en af mine favoritløbsdage. Det er de store drenges løb, om jeg så må sige, omend der også er hopper med, dennegang 2 ud af et felt på 9. I år havde vi en hest med, og ikke hvilken som helst hest – nemlig Kicker. Han gjorde det som altid utroligt fint, men endte desværre lige udenfor pengene. Det er kun 2. gang i hele hans karriere, og det var hårdt selskab. Så alt i alt meget fin indsats af ham.

Også to af vores andre heste var til start i dag. Den første gjorde det mere end fint, og vandt faktisk, men blev senere diskvalificeret fordi jockeyen vejede ind med for lidt vægt (500 g). Dette skyldtes en rigtig dum misforståelse vedrørende udstyr, men faktum er, at det var en sejr “lige ud med badevandet”. Rigtig ærgerligt.

Stinger var den sidste, der skulle ud og det var hans første start i år, så set i det lys var hans 3. plads godkendt. Der var ingen grimme uheld på dagen, men i sidste løb var der en hest, der blev bortvist efter den havde smidt sig bagover 2 gange ved startboksen. Der skete heldigvis ikke noget med jockeyen.

Jeg overlevede dagen til trods for, at jeg havde ondt i ryggen og stadig har. Det kunne heldigvis være værre, men det er vedholdende, og det er kun på smertestillende og muskelafslappende, at det går. Til gengæld har jeg nu ondt i halsen, men det kan (banke under bordet) være væk i morgen og bare være fordi, jeg har haft en for lang dag. Suk, det er ikke let. Nå, men det er jo ikke noget vildt set i mange sammenhænge.

Efter næstsidste løb kørte jeg i stalden og vi sad og fik et glas og sludrede. Det er altid så hyggeligt. Kickermusen kom på folden lidt og jeg nussede ham lidt. De sidste til at gå var Susie og jeg, for vi ventede på hendes kæreste, der skulle hente hende, og så kunne jeg køre hjem. Nu har jeg så fået lidt mad og siddet her og nørklet lidt. I morgen står den på fotos og løb fra Göteborg. Ikke det værste. Kan I have en rigtig god weekend.

En hel dag med heste

I dag har vitterligen stået i hestenes tegn hele dagen. Første var jeg i stalden, hvor jeg skal love for, jeg var eftertragtet, fra jeg trådte ind ad døren. Jeg skulle mindst have været delt i tre dele, for at nå bare halvdelen. Det kan man ikke, så jeg var ligesom nødt til at sige nej til nogle forespørgsler. Men vi nåede det hele.

Efter stalden gik turen videre med to hesteveninder fra stalden op for at se årets føl hos træneren. Hopperne kender vi jo udemærket, for vi har haft dem begge i stalden. Loquita og Miss Valuev. Her ovenfor er det Miss Valuev med hendes hoppeføl efter Kahyl (IRE), som hun er i fol med igen. Vi hyggede med at gå og kigge føl og nusse mest hopperne, men Loquita’s føl, er godt nok noget for sig, og den kom selv for at sludre, når mor blev for kedelig. Ikke at hun på nogen måde klistrer til mor, tværtimod, er hun meget “fremme i hovene” (om jeg så må sige). Dejlige føl hele vejen rundt, og der kommer mere om dem herovre, når jeg lige får energien til det.

Efter alt det friske luft og følkiggeri, kørte vi herhjem og spiste en dejlig portion pasta og drak et par glas kold hvidvin. Dejligt, dejligt var det, at få en sludder med tøserne. Nu må jeg indrømme, jeg er mere end brugt, og vil hen og slappe af. Jeg fik lige vredet min ryg i dag, så jeg håber og beder til, at jeg kan gå i morgen. Jeg forebygger med smertstillende, og muskelafslappende. Tak til pigerne og træneren for en dejlig dag!

Mandag morgen i strid storm og bidende kulde

Mandag er ofte græsgalop dag, og det endte det også med at være i dag. Jeg susede afsted ned for at komme i stalden, men først var jeg et smut forbi banen. Det viste sig at være en heldig ting, for der var masser af græsgalops. Så fik jeg fotograferet lidt der, og så susede jeg i stalden.

Som altid var der nok at gå til hånde med, og jeg har idag, striglet Stinger, Kicker og Monte Carlo og hygge med pigerne. Det og så græsgalop, så forlanger jeg ikke meget mere, men hold nu lige op, det har været koldt i dag. Jeg havde de tykke lange strømper på, fleece og regnjakke, og jeg havde det så ikke for varmt udenfor ihvertfald. Efter at have striglet og striglet så får man jo varmen og så må man tage af og på.

Jeg gik som altid til hånde og susede lidt frem og tilbage, for vi skulle jo se vores heste på banen også. Udover disse to var der jo flere andre også. Så endnu en travl dag, men med godt resultat. Bagefter var jeg lige ovre og få benzin på bilen og så et smut forbi min far. Det var rigtig hyggeligt, vi sad og sludrede og kiggede fotos, men jeg var dælme træt, så til sidst sagde jeg pænt farvel og susede hjem, hvor jeg så har siddet og ordnet fotos. Nu er jeg helt og aldeles brugt op og vil hen og slappe af. Hvis du vil se flere fotos fra dagens galops, ligger de her.

Uden mad og drikke søvn, duer helten ikke…

At sige, det har været en lang dag forslår ikke. Men lad mig starte med begyndelsen, som faktisk var i går klokken 22. Da besluttede jeg, at jeg skulle tidligt i seng, for jeg ville op idag og fotografere græsgalops Så langt så godt, indtil klokken var 04.00 og jeg havde ikke sovet et sekund!! Spørg om jeg var desperat! Op igen skulle jeg jo, og eftersom de her græsgalops plejer at været tidligt, så måtte jeg jo tidligt derned. Der var bare lige det problem, at jeg ikke anede, hvornår de ville komme. Så det var et sats. Men selvsagt noget større, når man ikke har sovet stort set.

Jeg ankom på banen 6.35, og jeg ventede…. og ventede og ventede. Ingen græsgalops. Hestene jeg havde sat næsen op efter, kom fra Sverige, så jeg gik ud fra, at de ville komme snart. Intet skete. Så mødte jeg en medarbejder på banen, der sagde at der ingen galops var, for ingen var tilmeldt! Nu var jeg godt og grundigt forvirret, for jeg havde talt med banechefen i lørdags, der med egen mund, havde fortalt, at der skam var græsgalops. Nu var gode dyr rådne, som man siger. Jeg tænkte, at jeg ville køre ned i stalden, da jeg nu allerede havde ventet i en halv time uden noget skete.

Da jeg landede i stalden, var beskeden den stik modsatte! Så efter et Kickerkys susede jeg og cyklen afsted igen. Fanden skulle stå i at være oppe så tidligt, og gå glip af det hele. For nu at være sikker, sms’ede jeg en af aktørene og banechefen, og tænkte, at så fik jeg nok besked fra en i det mindste. Det gjorde jeg, og der var græsgalops! Altså var det bare at vente. Det gjorde jeg så, og de kom også, og jeg fik fotograferet. Udover fotos, fik jeg en god sludder med flere mennesker på banen. Jeg er dybt taknemmelig for al den venlighed og varme, jeg bliver mødt med, og der er ikke mange steder, jeg elsker som den bane. Det er ingen hemmelighed.

Inden galops var færdig, var klokken ca. 10 og så var det i stalden. Der nåede jeg at strigle to heste, en kop kaffe med Susie, en tur på banen og se Kicker og retur. Da Kicker kom tilbage fik han et bad, og vi var et smut i skoven med Susie og Sunday Pearl. Vores første tur i skoven sammen i år. Superhyggeligt. Og det var også Sunday’s første tur, som hun nød. Kicker nyder det jo altid og også i dag.

Så kom der heste retur, og endnu et bad blev givet, og en anden blev børstet. Mens vi sad og fik en kop kaffe inden vi gik i krig med vaskeriet, fik jeg en sms fra en veninde, om jeg ville med op til hendes hest. Det ville jeg da gerne og eftersom hun bor på vejen hjem, var de jo en smal sag. Jeg var dog i yderst god tid, så jeg var lige et smut i byen og hente en flaske vin til en anden hesteveninde, som havde været sød og prøve at hjælpe mig med mit TV-helvede i sin tid. Det synes jeg bestemt, hun fortjente. Og eftersom hun har hest samme sted, var det jo oplagt, at aflevere den ved samme lejlighed.

Deroppe på landet står en gammel ven af min som hvis jeg havde haft magt, som agt var blevet min hest. Nu er det ikke sådan, men han har fået en god mor og alt er godt. Men jeg har ikke set Runner længe, og det var bare så skønt. Han er ubetinget den heste, jeg først sagde, at jeg gerne ville have, og jeg har altid været vild med ham, og er stadig. Det var gensynsglæde. Han nød at blive nusset og være centrum for sin ejer og jeg. Indbildsk som jeg er, tror jeg han kunne kende mig, men det er jo svært at bevise. Hyggede sig gjorde han ihvertfald. Det var der ingen tvivl om.

Inden da fik Marianne og jeg lukket heste over på en anden fold og fik givet hendes hund en tur i åen, som hun (en labrador) var helt syg for. Så kørte vi hjem til hende og drak noget koldt og sad på terrassen og fik en god sludder. Under normale omstændigheder ville jeg have sagt nej tak, til hendes gode ide. Men eftersom jeg dårligt kan huske, hvornår vi sidst har set hinanden, så synes jeg, at det ville være en skam. Hun er nemlig meget ophængt. Og det var også superhyggeligt. Men selvsagt, er jeg mere end brugt op nu efter et bad og noget aftensmad.

Faktisk har jeg været så dum at sige, at jeg ville komme forbi stalden i morgen. Men er jeg mere død end levende, bliver jeg sevlfølgelig her. Hvis jeg tager derned bliver det en hurtig omgang ned på banen og hjem igen. Numå jeg hellere prøve om jeg så kan få sover væsentlig mere end sidste nat. Håber også I må sove godt!

Årets sidste løbsdag

Jeg var ikke mange sure sild værd, da jeg skulle op i morges. Der var som jeg nævnte ellers nok af arrangementer at tage til. Faktisk var en mulighed også International Veganerdag inde i byen, men ikke hvis jeg skulle nå alt det andet. Typisk når der endelig er noget man gerne vil, så er det hele på en gang.

Nå, men med det energiniveau jeg lagde for dagen, skulle jeg være glad, hvis jeg overhovedet kom ud af døren. Det gjorde jeg, og kom i sidste øjeblik ned på banen inden det første løb. Dagen var allerede som sådan startet forkert, og det blev så bare ved. Jeg var lige ved at komme galt afsted (gjorde jeg Gudskelov ikke), og ikke mindst var der 2 jockeys der styrtede og kom slemt til skade. De er nu på hospitalet. Den ene med hovedskader og den anden med brud af forskellig slags. Det forlyder ribben og kæbe, men vi afventer nærmere. Så er dagen ødelagt. Derudover var vejret ualmindelig trist og mørkt, så alt i alt, kunne den finaledag være gået meget bedre.

Hubertusjagt var der også, og det er lige før jeg ville ønske, jeg var taget derud også, for den blev vundet af Niels Goldschmidt for 5. gang og det ville jeg faktisk gerne have set og selvfølgelig fotograferet. Lidt dumt, for nu går der 5 år, før jeg kan se ham igen.

Til gengæld kom jeg til fernisering hos Jeppe Eisner også, efter at have nydt Kicker lidt på folden. Og det var som altid dejligt, men det var næsten blevet for mørkt og sent, og der var ikke den stemning, der plejer at være, når vi er der. Måske det bare var mig, der var nedslået af dagen som sådan. Men vi fik da både kastanjer og lidt at drikke. Og så var det hjemover.

Nu truer en ny uge, men jeg prøver at tage en ting ad gangen for ellers bliver jeg overvældet over alt det, jeg skal have lavet. Og nu vil jeg slappe af.

Shopping, frokost, weekend og venindesnak

Min dag gik “i ged” i går. Jeg er stadig lidt forvirret over det, men der er kun en mulig forklaring. Men for nu at starte med begyndelsen, så var jeg i stalden. Som altid hyggeligt og Susie og jeg fik så galt gået tur med de to banditter Indy og Kicker. De er begge friske i øjeblikket, så helt uden “krymmelyrer” var det ikke, men kunne heldigvis have været meget værre.

Hjem igen med de to og putte dem, og så skulle jeg hjem. Troede jeg! Bilen var død som i død som en sild, da jeg kom op til den. Ingen strøm. Det eneste, jeg vidste var, at jeg havde tændt lyset (udover det der slår til automatisk). Normalt giver det en hyletone, når man glemmer det. Så enten har den ikke gjort, eller det er lykkedes mig (ikke at jeg fatter hvordan), at overhøre. Har dog aldrig gjort noget lignende, og jeg har dog kørt bil en del år efterhånden. Nu var gode dyr rådne som man siger. Hvad så? Susie min kære veninde, var super hjælpsom og for nu at gøre en lang historie kort, så lykkedes det til sidst at få fat på Søren Jensen (vores nabostaldindehaver), som kom og hjalp med at få strøm på “dyret” og så kunne den selvfølgelig starte. Pyh! Tusind tak til både Søren og Susie for hjælpen.

Så måtte jeg køre en lang tur for at køre noget strøm på den, så det blev en tur til Hørsholm og tilbage. Det betød at alle andre planer for gårsdagen blev skrinlagt, for jeg var færdig som gårdsanger, da jeg kom hjem. Det er helt sikkert. Det var jeg allerede, da jeg gik op til bilen, men der var ligesom ingen vej udenom køreturen.

I dag har jeg været i København og købe nye krus (Notre Dame). Bagefter spiste jeg frokost på Cafe Flottenheimer, for at prøve noget nyt og det var et rart bekendtskab. Jeg fik vegetariske Quesedilias med steak pomme frites, dressing og guachemole – rigtig lækkert. Og så var det hjem med et lille smut forbi min far på vejen og så har jeg ellers hygget mig her, blandt andet med en sludder med en veninde over Skype.

Morgendagen bringer galop, men om jeg orker at tage derned, hvis vejret er lige så Gudsjammerligt trist som i dag, ved jeg ikke. Vi har ingen heste til start, så det er en god anledning til at bliver her, og få lavet lidt, mens jeg ser løb. Nu må vi se, hvordan jeg synes i morgen. For nu vil jeg ihvertfald ønske jer en god weekend.

Vi tog lige en tur mere….

Det har været en flot dag i dag, men hundehamrende kold. Heldigvis havde jeg været så forudseende, at jeg havde taget godt med tøj på, så jeg frøs ikke på banen, men til gengæld, da jeg kom hjem.

Inden jeg skulle på banen, havde jeg bestemt, at jeg skulle i Aldi, og hente en 3i1 vaffel-,toaster-,panniniting, og det startede jeg så med og derudover fandt jeg et sengetæppe. Bagefter var det min mening, at jeg ville op og se efter en skjorte som en af pigerne fra stalden havde fået købt hos Pure på Lyngby Hovedgade (der er også en på Østerbro). Der var flere af omtalte skjorte, men den passede slet ikke til mig i facon, men jeg fandt en anden dejlig bluse til 300,- kr. Intet i butikken koster over 400,- kr. Og de får noget nyt hver dag. Der var mange, mange skønne ting, og jeg skal helt sikkert der igen og kigge, når jeg får lyst til en tøj-shoppe-tur. Der er noget for enhver smag og alder – helt bestemt. Og så var jeg lige i HW-hjørnet og købe propper til mine fine vandflasker (det er bare nogle flotte vinflasker med mønster, som jeg har gemt). Så fik jeg lige lidt at spise, og så kørte jeg på banen.

Det gik da hverken værre eller bedre, end at Valtournanche (ITY), ganske som sidst vandt. Det var så 4. gang i træk, og jeg tror, vi var flere, der nærmest tabte underkæben. For det var meget let for ham – også igen. Så med andre ord så var der bobler i stalden efterfølgende.

Kickermusen startede også, og han gjorde som altid en fin indsats og fik en 3. plads i et opløb, der var mere end tæt. På fotos ses han, lige da han ankommer til banen og på vej til start med Carlos Lopez i sadlen. Som det ses kan heller ikke han stå for Kicker. Jeg synes, det var længe siden I havde set et foto af Kicker, og så er begge fotos meget typisk ham, så nu blev det ham, der fik æren i dag, selvom det var “Mick” (Det kaldes Valtournanche i daglig tale), der vandt.

En helt igennem dejlig dag, hvor jeg inden førstesortering havde taget 705 fotos, men heldigvis ryger der en del, ved sortering. Rigtig god weekend til alle!

Lige om lidt – Auktion igen

IMG_5007opt2_Åringer2015

Det var snak allerede i sidste uge, og det blev så i dag, vi (Susie og jeg) kørte op til Hanne og fotograferede hendes åringer. Lige om lidt, nærmere bestemt den 25. er der nemlig Åringsauktion på York Stutteri igen, og man kan erhverve sig en smuk åring eller flere, skulle man have penge til det.

De to åringer, vi var oppe og fotografere, er Lot 98 og 99 i kataloget, Øverste er Miss Valuev’s første afkom, som har Binary File til far, hvilket ikke fornægter sig. Den fine grå, er Loquita’s efter Pistachio, begge er hingstplage. Vejret var på det tidspunkt som det ses stadig dejligt, men der kom tiltagende flere skyer, og senere fik vi jo regulært tordenvejr.

Vi startede med fotos, og så fik vi lidt at spise og en god sludder. Altid hyggeligt, og så vendte vi næsen hjemover. Vi skulle i stalden, for der var Susie’s cykel og jeg kunne passende lige nusse lidt om Kicker, nu jeg var der. Han fik varmere dækken på, og kom på folden, og der hyggede han så til lidt senere, hvor jeg meget modstræbende måtte tage ham ind. Han undlod heller ikke at protestere.

Jeg har lavet en dejlig tomatsuppe til aften, jeg synes, det var lige, hvad vejret indbød til, og nu vil jeg slappe helt af. Kan I have en god aften.

IMG_5062opt2_Åringer2015

R.I.P. Store smukke grå


Carlos Lopez på The Seducer-(Pistachio-Working Girl)

I går var ikke nogen god dag. Dels skabte min ryg sig og dels øsede det ned fra morgenen af. Jeg tussede rundt og forsøgte at lave lidt, da jeg fik en besked fra en hesteveninde på Facebook. Hun ville høre, om jeg vidste noget om et uheld på banen, med to heste, der var stødt sammen! Eftersom jeg bare nussede rundt i mine egne cirkler herhjemme lige så fredeligt, havde jeg intet hørt. Så jeg måtte skrive til pigerne i stalden.

Desværre viste det sig, at rygtet talte sandt. Der var to heste, der var tørnet sammen på banen, og det endte med, de begge døde. Den ene af hestene, var vores The Seducer og den anden (Alvy) var fra træner Tine Hansen, hendes egen hest.

Det var et hændeligt uheld, og ingen kan bebrejdes noget overhovedet. Det er som ofte, når vi tale uheld i den sammenhæng et Guds mirakel at rytterne ikke kom til skade – Manuel Santos og Susie Glennie. Manuel Santos bliver smidt af og Alvy løber mod trafikken så at sige. Og der kommer Susie og The Seducer. Et rent mareridt, som man altid håber og beder til ikke sker. Jeg kan ikke komme i tanke om andre tilfælde, hvor det er gået galt heldigvis, men det gør jo ikke gårsdagens hændelse mindre tragisk.

Vi har alle været mere eller mindre rystede lige siden – jeg har ihvertfald og i går talte jeg med flere af hesteveninderne fra stalden, der også var helt dårlige bare ved tanken. Jeg tænker på, hvordan det må været for dem, som var der. Det er endnu værre for dem. Og selvfølgelig skal der også sendes tanker til Polly (Tine Hansen), som jo også har mistet en hest. Jeg kan kun igen sende tak til vores skaber for, at ingen menneskeliv gik tabt, for det kunne meget let have sket.

The Seducer skulle have startet i weekenden og for os der kendte ham, er det selvfølgelig ekstra hårdt og ikke mindst for vores træner, som også var hans ejer (sammen med Stald Shaker). Hanne Bechmann har opdrættet ham og opflasket ham, sammen med familien, da hans mor Working Girl døde ved fødslen. Så af mange grunde var han speciel og vil blive savnet. R.I.P. Store Grå.

I sne regn står urt og busk i skjul

IMG_9414opt2_BesøgHanne090715

Ja hvorfor skriver jeg nu sådan. Godt spørgsmål, sangen kom til mig, mens jeg sad og ordnede fotos til indlægget, og jeg synes, det var oplagt at erstatte sne med regn. Der var nu ikke meget, der kunne gemme sig for hverken regn eller blæst i dag.

Men for nu at starte med begyndelsen, så tog jeg i stalden til morgen. Ikke tidligt, tidligt, men tids nok til ikke at gå glip af noget (det skulle jeg jo nødigt). Vi blev enige om, at Kicker gerne ville en tur ud og gå med mig, og det kom han selvfølglig. Vi hyggede os som altid, og fandt gode steder for kløver og slige ting, som Kicker kan lide. Så nåede vi lige retur, og så begyndte det for alvor at regne. De andre var ude, så jeg ordnede Kicker, så han var klar til den lille tur, han skulle på med Susie senere.

Senere skulle Susie og jeg så på tur, men hun skulle være færdig med at ride. Ingen grund til jeg gik rundt der og gloede, så jeg tog ned og besøgte min far. Han var i opholdstuen og se TV, og jeg blev ikke så længe. Han havde efterlyst noget drikkelse, som jeg havde med til ham. Vi aftalte, at jeg ringede til ham i morgen.

Så var det hjem lige få lidt mad og vente på Susie skrev, at hun var landet på Enghavelyst. Så kørte jeg ned efter nogle gulerødder og æbler og hentede jeg hende. Først gav jeg dog lige Kicker en bid æble. Egentlig ville vi mest op for at sige hej til Lariyda, som tager afsted til Hjortebo (Stutteri) på mandag, men selvfølgelig ville vi gerne se dem allesammen.

Man kan kun sige, at vejret bestemt ikke var foto/heste/udevejr. Det stod ned i tove og den smule fotos jeg nåede at tage, var et kort øjeblik, hvor det næsten ikke regnede. Men som det også ses på fotos, var hestene også gennemblødte. Vi var faktisk også godt våde, da vi trak indenfor for jordbærkage og kaffe, og en god sludder med træneren. Rigtig hyggeligt var det, men vi aftalte, at vi snart kommer igen og tager flere fotos. Ikke mindst af de to smukke åringer, hun har gående.

Også madammerne kunne kende os, og der er noget helt særligt over sådan en flok følhopper. Begge Hannes hopper er i fol, og Loquita ser ud som om, hun er langt længere henne end tilfældet er, men hun bliver altid enorm.

Vel hjemme igen var jeg lige inde og kysse Kicker farvel og give æbler og så kørte jeg hjem. Stakkels Susie skulle cykle, men sålænge man i det mindste skal hjem i bad, kan det bedre gå. Jeg lavede en “tøm-køleskabet-curry” med blomkål, gulerod, kartoffel, chili, rød peber og løg/hvidløg. Den blev supergod, og det var ved at være noget siden, jeg havde fået sådan en. Og det var også lige vejr til det. Nu vil jeg tage et bad, og slappe helt af.

Husk at holde musen over fotos for tekst!

IMG_9422opt2_BesøgHanne090715