Lørdagslinks og mobilfotos


Dette foto tog jeg idag på vej hjem med mobiltelefonen. Dels fordi jeg har tænkt så ofte på at fotografere netop denne kæmpe, og så for at illustrere, at min nye telefon (HTC One) tager ret gode fotos. Det er måske svært, at få indtryk af, hvor stor den her trærod (og træet også selvfølgelig) er, men hvis du kigger godt, kan du se et hus i baggrunden. Det giver lidt en ide. Vil prøve at få bedre fotos en af dagene med kameraet – Normalt deler jeg ikke mine mobilfotos her, men på Instagram, så hvis du har lyst, kan du følge mig der.

De synes, de har det hårdt rygerne. Det kan godt være, men det er dog en last, de selv har valgt. De små, har ikke noget valg, og jeg synes, man har pligt til at beskytte dem så godt man overhovedet kan, sålænge man har magt til det. Det er ens pligt. Hvis forældrene selv oser deres små op i hovedet beder de næppe bedste (eller andre), om at stikke piben ind, endsige skifte tøj. Men det giver jo rigtig god mening, at der selvfølgelig hænger meget ved, og jeg kender eksempler på folk, der helbredsmæssigt som voksne er blevet rigtig meget påvirket af netop forældres røg, både under graviditet og efter. Så skift tøj!

Som mange andre, er jeg rystet over den umenneskelige holdning, der breder sig overfor de svage i samfundet. Her er en kommentar til det fra Jyllandsposten.

Det er ikke så ofte, der bringes gode nyheder, så når der endelig er nogen, så er det om at kaste sig over dem. Denne historie om en lille piges redningsmand er en god af slagsen og også en historie om, hvad Facebook i høj grad også kan bruges til.

Søvn, er monstervigtigt. Noget jeg altid har været klar over, men som ikke desto mindre volder mig, såvel som andre problemer fra tid til anden. Her udtaler en af mine forbilleder Chris McDonald sig om emnet. Det er godt nok en ældre artikel, men vigtig, hvorfor jeg synes, den fortjener at komme med.

Det kan være svært, at være ekstra følsom og introvert, men det hænger ikke nødvendigvis sammen. Her er 16 vaner, man kan have som ekstremt følsom (på engelsk).

En helt anden historie, end den meget omtalte Marius. Man kunne her til morgen læse, at Aalborg Zoo, har måtte aflive en giraf også. Denne faldt og var kommet slemt til skade. Det er jo en helt anden historie, og også helt naturligt, at han ender som løvefoder.

Og lidt om, at slanke sig og spise sundt, når man ikke har så mange penge (på engelsk).

Det er ikke ofte, jeg deler håndarbejdsting, fordi jeg jo ikke selv gør mig i det – desværre. Dette sengetæppe synes jeg dog, er så fint at jeg ville dele det. Hvis jeg selv evnede var det noget, jeg gerne ville kaste mig over.

Sproget ændrer sig, og her tales om 25 ord, der er ved at uddø, og om det er i orden? I orden og i orden – det er vel svært, at gøre noget ved, hvis folk bare ikke bruger de ord mere. Men trist – jo bestemt så.

Denne her blog “In Pursuit of More“, er bare mundvandskabende flot. Hysterisk flotte fotos og lækre opskrifter – what more can you want? Kig selv. Jeg er måske ikke helt enig i selve konceptet iøvrigt, men det er sagen lidt uvedkommende, for fotos og opskrifter
vinder over eventuelt andre ting. Kig selv.

Dette link - Copenhagen Spice Specialists, er især til dem, som bor lidt afsides, og måske har svært ved at skaffe de lidt mere eksotiske krydderier, men bestemt også til alle andre, for der er gode sager, som selv i velassortede butikker kan være svære at finde – og så er de økologiske.

Endnu en superlækker blog – Madcapcupcake.com

Jeg har den ene af hans bøger, som du her ser fotos fra (tro det eller lad være – alt vegansk), og han har skrevet en før, og er igang med en til. Desværre har jeg ikke fået brugt nok, men det er noget af det, der er på listen, når jeg har fået ryddet færdig op. Ikke at her flyder på nogen måder, men det er mest for min egen skyld, at jeg skal have ryddet mere op. Gad vide, hvornår jeg nogensinde får tid nok.

Nu vil jeg slappe af, det blev en lang morgen/formiddag i stalden. Og så lige på falderebet, så husk opskriften på Fastelavnsbollerne – det er i morgen!

Opladningsgrønt

Det er ikke det bedste her. Jeg har helt sikkert reddet mig en gang et eller andet. Flere af pigerne istalden har været syge og noget har jeg taget til mig, og måske også noget andet. Så meget står fast her til morgen, hvor jeg ikke har det en dyt bedre – måske snarere tværtom.

I disse mørke tider, er det let at glemme, hvor smuk en forårsdag kan være, når træerne er lige ved at være færdigudsprunget. Så er det godt, man kan kigge i arkiverne og få et “skud” grønt, til at lade op på. Denne dag var himlen så blå, at det skar i øjnene og den grønne farve nærmest fluoriserende på ¨min tur i Søndermarken. Det kan ikke fjerne dårligdommen, men det kan da hjælpe lidt, at det bliver så grønt igen.

Stemmetirsdag, ingen stald og sløjhed

Det har været en dum dag. Ikke sådan, at der er sket noget som sådan – faktisk ingenting, og det er vel det, der er problemet. Meningen var, at jeg skulle i stalden, og jeg havde glædet mig til at være der tidligt, lukke racerponyen på fold, fodre og nusse rundt inden de andre kom.

Da jeg stod op, synes jeg godt, jeg var lidt mat i sokkerne, men jeg stod op og prøvede at lade som ingenting, men det stod meget hurtigt klart, at jeg var rigtig sløj, og der er en snert af “noget”. Hvad ved jeg ikke, men der er mange, mange der er syge, og jeg plejer jo gerne at rage til mig. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det skulle være endnu. Er ikke forkølet eller noget, men bare rigtig sløj og feberagtig. Måske bliver det ikke til andet, og måske gør det. Det må tiden vise. Men jeg har det bedst liggende. Nu synes jeg så lige, jeg ville op lidt. Jeg har så været oppe før i dag. Tog mig sammen og cyklede ned og stemte. Det skal man nemlig synes jeg.

Egentlig ville jeg prøve min relativt nye scanner, som jeg har haft sat til et stykke tid. Selvfølgelig skal den så lave knuder, så får jeg den ikke til at virke, så har jeg et problem. Orker dog ikke rode mere med det i dag. Godt jeg nåede så meget i går, så har jeg det knap så skidt med at have smidt mig. Jeg glæder mig over alle de ting, jeg har nået og hvor lidt jeg faktisk mangler og den fine el-pejs, der kommer snart. Nu vil jeg ind på sofaen igen. Fotos er fra sidste år og en af Emil’s og mine mange ture. Denne gik til Skovshoved Havn, og det var en smuk, smuk aften i marts. Iøvrigt tør jeg ikke bevæge mig derned mere, for allerede på dette tidspunkt, havde de begyndt at ændre min kære havn helt forfærdeligt. Kan de for *BIB* ikke bare lade være at lave om på alting. Intet må være hyggeligt og rart mere – I hate it!

Som for lige…..


Tydeligt, dette var de sidste helt grønne farver den 25. september

at cementere, at jeg ikke skal tro, jeg er noget, giver min krop mig tydelige tegn på, at den ikke er færdig med at lave ravage. Cementi består af en stor bums i panden – “Great”! Det foredrag jeg skulle til i morgen kan jeg vist skyde en pil efter, ligesom jeg efterhånden ser sorte skyer over min næstsidste løbsdag lørdag, men lad os nu se – nu går jeg ind og ligger helt stille, og nu hører I ikke mere før jeg er rask. S**t altså!

Når man må nøjes

Jeg ville hellere så mange andre ting, end tulle rundt her og være ikke frisk. Ikke dødsyg på nogen måde, bare ikke frisk overhovedet. Som så ofte bliver det hverken bedre eller dårligere, det trækker bare i langdrag. Og det eneste jeg kan kan, er at vente på, at det går over. Det gør jeg så.

En af de ting, jeg hellere ville var at have været ud og fange nogen efterårsfarver. Det kom jeg så i tanke om, at det kunne jeg sådan set godt gøre i lille skala fra altanen. Så det gjorde jeg så. Det smagte da lidt af fugl.

Meget værre er det med de fir- og tobenede venner i stalden og de gode gåture, som jeg savner meget. Men de venter da heldigvis som ofte før tålmodigt på mig og mit skøre helbred. Tak for det!

Nu jeg alligevel er her og tuller rundt, så får jeg jo indimellem faldet over noget på nettet. Jeg er igen blevet mere opmærksom på at gemme det, så jeg kan dele det med jer. Så her kommer lidt om det:

Forleden skrev jeg om hele situationen omkring Ordrup St., som jeg intet fatter af. Nu kan vi så føje endnu en historie på listen over ting, jeg bare ikke fatter. Historien om tyvekoster, som beviseligt befinder sig i Sandholmlejren, men som Politiet ikke må hente! Det er altså kun i Danmark den slags kan foregå og lige på det punkt synes jeg bestemt ikke, det er godt at skille sig ud.

Ligeledes er hetsen mod syge og forsvarsløse mennesker også snart ude på et overdrev, hvor vi er mange, der ikke har kunnet følge med længe. Hvad ligner det?

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Hospitalsbesøg og helt færdig


Fra turen til Nivaagaards Park 1. juni

Jeg fik brev om, at der var en tid til mig, så jeg kunne få en gratis mammografi. Det får man, når man er fyldt 50. De tænkte vel, de lige skulle nå det inden jeg har fødselsdag igen. Det gjorde de så. Jeg har ingen forventning om, at der er noget galt, men jeg synes, man skal tage imod tilbuddet. Det gjorde jeg så.

Tog tidligt af sted, så der var tid til at “fare vild”. Det gjorde jeg så ikke, hvilket betød, at jeg var der 11.10 og egentlig havde jeg først tid 11.30, men jeg kom til med det samme, så jeg var ude igen, 20 minutter over. Ubehageligt var det, men nu er det gjort.

På vejen hjem kørte jeg forbi stalden, og sagde hej til to-og firbenede venner. Modstræbende forlod jeg dem. Dels var jeg ikke klædt til det, og dels havde jeg planer om, at jeg skulle hjem og fortsætte mine projekter. Med mit helbred, må man som før nævnt indimellem lave en plan B. Det blev jeg nødt til i dag. Mit hoved var helt tosset (det kan komme ud af det blå) og jeg faldt i søvn i stolen helt smadret. Og det er jeg så stadig, så nu må jeg give den endnu mere skalle i morgen.

Iøvrigt læste jeg et rigtig godt indlæg hos ovre hos Heidi om, forventninger hos andre, og om hvor svært det er for andre at forstå, hvordan det er, at have sådan et uforudsigeligt helbred og om at virke og ikke virke syg. Og om, at vi måske skal tale mere om det, så omverdenen forstår bedre. For mig er det i høj grad mine egne forventninger, der spænder ben, omend jeg er blevet bedre til at sige “okay i dag er sådan en dag”, og der er dage, hvor jeg vitterligen ikke kan andet end bare lægge mig ned, som i dag. So be it.

Nu skal jeg prøve at slæbe mig ud og få noget aftensmad.

Til en veninde!

Jeg havde engang en rigtig dejlig veninde. I år er det 16 år siden, hun døde. Den 16. juli helt nøjagtigt. Også hun blev et af cancerens ofre. Synes nok, der er mange, der er ramt af det og bliver ramt af det.

Dette medley til hende og alle de andre, jeg kender som slås med sygdom og bekymring. Hun elskede nemlig Celine og jeg er også selv helt vild med hende, skulle nogen være i tvivl.

Kevinx2

TrueStrenghtopt2

Kevin, gad vide, hvilken Kevin hun mener. Jeg er jo ved at være så gammel nu, så det yngre publikum måske ikke er enige med mig, men i mit tilfælde, kunne det være to forskellige af slagsen. Den ene store stjerne er Kevin Costner, som jeg altid har været helt og aldeles vild med, og stadig er. Udover han er en skøn skuespiller, har jeg også fornøjelsen af en fantastisk CD med ham, som jeg hører meget ofte. Den kan varmt anbefales. Han er iøvrigt kommet med endnu en CD sidste år, som lyder til at være mindst lige så god og også har fået gode anmeldelser. Den er inspireret af og indeholder 2 numre fra serien Hatfields & Mccoys (2012-), som man jo kan håbe, kommer til Danmark.

Men lige i dette tilfælde, er det ikke Kevin Costner, jeg tænker på, men en anden stor, stor favorit af min – nemlig Kevin Sorbo. Hvem hulen er det? Tjah, hvis ikke du har set Hercules The Legendary Journeys (1995-1999), så kender du ham formentlig ikke, medmindre, du har set nogen af hans andre film.

At jeg er vild med Hercules-serien siger næsten sig selv. Det er eventyr og en smuk mand i fokus – what’s not to like?
For ikke så længe siden, fandt jeg ud af, at Kevin Sorbo har skrevet en selvbiografi. Lidt tidligt at skrive den måske, men så igen ikke. Mere om det senere. Bogen hedder True Strength. Eftersom jeg jo finder Kevin interessant, så skyndte jeg mig at finde ud af, om denne fandtes på min lydbogsportal Audible.co.uk, og det gjorde den og så var der ikke langt fra tanke til handling. Den måtte jeg læse/lytte. Eftersom jeg havde Credits i overskud, var der intet med at vente på, at jeg fik en ledig.

Bogen fortæller om, hvordan Kevin’s liv starter og ikke mindst hans karriere. Hvordan han møder sin kone Sam og ikke mindst om hans store gennembrud med Hercules. Hvad der så følger, er hans, hans kones og hans mors fortællinger om, hvad der siden hændte efter Kevin rammes af flere blodpropper og næsten dør af det. At han ikke gjorde, anses for noget af et mirakel, og ikke mindst, at han ikke blev svært handicappet. Deraf bogens title, for nu skal han vise “true strenght”.

Det er en meget gribende beretning, og indtalt af Kevin og andre implicerede personligt. En meget gribende og ærlig beretning, som selvfølgelig er skrækkelig for Kevin og ikke mindst hans pårørende, men som også giver ham et nyt perspektiv på tingene. Noget man ser og hører ofte. Kan du lide Kevin skal du bestemt læse/lytte den, og også alligevel for det er en bog ikke kun om en smuk (indeni som udenpå) mand, men også lige netop historien om sand styrke. Læs et interview med Kevin omkring bogen her.

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Update!

IMG_0010opt_Morgenarbejder_110909Klampenborg Galopbane 11. september 2009

Jeg ved ikke, hvad der lige foregår, men sløj er jeg igen. Ikke sådan voldsomt, men nok! Febril, svimmel og bare træls, som det hedder. Hylen og susen lever også i bedste velgående, så at sige, jeg er mere end træt, forslår ikke.

Til gengæld har jeg bag kulisserne fået et spændende tilbud om hjælp til min søgen efter mit biologiske ophav, noget jeg er rigtig taknemmelig for og som jeg glæder mig til at se, om bringer frugt. Prøver dog at holde forventningerne nede. Lige p.t. står jeg overfor at skulle have scannet en masse dokumenter ind. Dette besværliggøres så af, at den ret så nye scanner/printer jeg har, ikke vil kommunikere efter jeg har fået Windows 7 – hvad skal man snart stille op, når man ikke er noget teknisk geni!?

Så får jeg ikke den til at virke, skal jeg ud i byen og finde en. Det var jo ikke lige derfor jeg købte den! Det stresser så, for igang vil jeg jo gerne så hurtigt som muligt. Men vedkommende mener også, at nu må jeg bliver frisk først, og det vil jeg så koncentrere mig om. Så er jeg stille, er det altså derfor. Hovedet spiller slet ikke med i øjeblikket på nogen måder. Nu vil jeg få noget sund frokost og slappe helt af.

Testfoto og gråt i gråt

Udsigten var trist i formiddags, både vejr- og helbredsmæssigt. Svimmelheden lever i bedste velgående og oveni har jeg haft (har stadig, men en anelse bedre) den mest djævelske hovedpine, kvalme og utilpashed. Intet har jeg foretaget mig udover at ligge på min sofa og sove og se fjernsyn, og så tage ovensiddende og prøve at få noget nogenlunde sundt indenbords (er også lykkedes).

Jeg tænkte, jeg hellere måtte prøve det nye objektiv, som jeg jo vitterligen har glædet mig til at tage i brug. Men af ovennævnte helbredsårsager, så er det jo ikke blevet til noget. Nu tænkte jeg, jeg i det mindste lige ville prøve at sætte det på kameraet og se om jeg kunne mærke forskel. Og hold da så lige op, det kunne jeg. Er sikker på mine fotos vil blive endnu bedre med dette objektiv end med det gamle, uden jeg dog har gjort andet end lige tage det ovenfor. Fokus er bedre, og det føles bare fantastisk, bare ved at tage det ene. Til gengæld er det også meget tungere end det gamle, men det er nok bare en vane tænker jeg. Med andre ord, tror jeg, at jeg bliver meget glad for det.

Lige nu ville jeg bare gerne mit helbred gad opføre sig bare lidt mere humant, for jeg er ved at køre mere end træt i det her gyngende cirkus og hovedpiner.