Søndagsstemning med update



Der findes også andre hestekræfter end de rigtige heste i Newmarket. Her i form af en Harley Davidson forhandler

Dagen er gået langsomt. Jeg synes måske det endelig begynder at snerpe henefter en bedring så småt nu, hvilket kun er dejligt. Men jeg kender også mig selv godt nok til at glæde mig for hurtigt, og hoste gør jeg som en sindssyg endnu.

Jeg var til lægen fredag og mit infektionstal var faldet til normalen (mellem 9-10) fra hele 32!! Så det var positivt. Men jeg var stadig mere end en hængt kat. Kroppen skal også kunne følge med, og det skal den have tid til, var beskeden. Så jeg har holdt mig her siden og jeg har som bekendt heller ikke været frisk. Men rask var jeg så heller ikke, for der var stadig noget på lungen. Vi tjekker igen onsdag.

I dag har jeg siddet her og set løb fra Göteborg igen, hvor vi havde hest til start. Hun gjorde det som altid godt.

Foto ovenfor er endnu et fra turen til Newmarket. Jeg havde lovet at købe noget med hjem fra en hesteudstyrsforretning, så der trillede jeg op mandag, efter jeg havde været oppe på Warren Hill og hjemme forbi B&B og få morgenmad.. Lige ved siden af ligger Harleyforhandleren.

Lige netop en Harley Davidson var årsag til hestenes hoppen rundt om morgenen, for som bekendt, larmer den slags en del. Og kører man ikke meget forsigtigt, men synes man skal larme mest muligt, så er mandagsfriske galopheste en dårlig ide. Men netop den kombination fik vi oppe ved Warren Hill på vejen der skiller de to baner ad. Puha! Det gik, men mere end en gang stod man med hjertet oppe i halsen.

Nu er det aftensmadstid, så jeg må hellere. Jeg er bagud tidsmæssigt og har igen siddet her for længe. God søndag aften.

En lille update fra sygesengen


Endnu et skud fra University Botanic Garden, Cambridge 7. september 2014

Hm, jeg ved ikke, om jeg synes, det her antibiotica virker efter hensigten. Ihvertfald føler jeg mig ikke så meget bedre, som jeg havde håbet på det her tidspunkt. Måske jeg er urealistisk, men eftersom jeg jo altid tager mig god tid med den slags, nok ikke overraskende. Tjek hos lægen i morgen vil vise, om jeg er bedre, eller hvordan. Hoster gør jeg ihvertfald stadig til den store forkromede medalje. Heldigvis er der masser af ting, jeg kan lure på i TV, når jeg ikke sover.

Skulle det kede mig er der altid nettet, som jeg jo også elsker, jeg kan bare ikke holde til at sidde her for længe lige nu. Men lidt når jeg. To ting, som jeg faldt over, vil jeg lige dele med jer. Dels en historie om en ung gut, der blev træt af det hele og “forlod verden” for snart længe siden. Nu er han fængslet for tyveri (engelsk).

Det andet er lidt mere glædeligt. Et indlæg på en blog, jeg fandt her i dag, som er skrevet af en dame, som med sin familie er emigreret først fra England hertil, og nu er på vej til Canbera, Australien. Det er et meget velskrevet indlæg, og jeg glæder mig til at læse lidt baglæns og følge med fremover (engelsk).

Med vanlig omhu…


University Botanic Garden, Cambridge i søndags, hvor jeg tilbragte hele dagen i den skønne by

er jeg selvfølgelig gået hen og blevet syg. Før jeg tog på min lille ferie, havde en af staldveninderne det og var ret så dårlig. Jeg gruede, og tænkte, det lige kunne passe, jeg blev smittet til min tur! Gudskelov, det først kom efter. Men for sådan et “skravl” som jeg, ville det sgu være dejligt, om folk ville blive hjemme, når de er syge, men sådan er det altså ikke.

Så nu kan jeg bruge de næste x-antal dage på at snøfte, drikke te og være elendig! Heldigvis kan jeg jo sagten underholde mig og indtil nu, har jeg sovet det meste af tiden væk. Jeg mener også, at andre i blogland, har været underdrejet af samme. Okay, det er ved at være længe siden sidst, jeg har haft den slags, så jeg tænker, det var min tur! Pyt skidt, jeg har ikke tralvt, og prøver at få det bedste ud af det og så glæder jeg mit over min dejlige tur.

En anden ting, jeg glæder mig over, er at min favoritblogger over dem alle og den blog som var skyld i, at jeg selv startede kommer igen. Endnu ikke med nye indlæg, men dog oppe! Hvor er jeg glad for at se dig tilbage Anita!

Her i weekenden er der nok at holde øje på, vi har løbsdage på Fyn i dag, hvor stalden har to heste med og ligeledes til storløbsdag på Täby i morgen, er der to. Så er jeg da underholdt med det meget af tiden. For nu er det tid til lidt “brunch” og så skal jeg vist have noget varmt at drikke. God weekend til jer.

Lørdagslinks og mobilfotos


Dette foto tog jeg idag på vej hjem med mobiltelefonen. Dels fordi jeg har tænkt så ofte på at fotografere netop denne kæmpe, og så for at illustrere, at min nye telefon (HTC One) tager ret gode fotos. Det er måske svært, at få indtryk af, hvor stor den her trærod (og træet også selvfølgelig) er, men hvis du kigger godt, kan du se et hus i baggrunden. Det giver lidt en ide. Vil prøve at få bedre fotos en af dagene med kameraet – Normalt deler jeg ikke mine mobilfotos her, men på Instagram, så hvis du har lyst, kan du følge mig der.

De synes, de har det hårdt rygerne. Det kan godt være, men det er dog en last, de selv har valgt. De små, har ikke noget valg, og jeg synes, man har pligt til at beskytte dem så godt man overhovedet kan, sålænge man har magt til det. Det er ens pligt. Hvis forældrene selv oser deres små op i hovedet beder de næppe bedste (eller andre), om at stikke piben ind, endsige skifte tøj. Men det giver jo rigtig god mening, at der selvfølgelig hænger meget ved, og jeg kender eksempler på folk, der helbredsmæssigt som voksne er blevet rigtig meget påvirket af netop forældres røg, både under graviditet og efter. Så skift tøj!

Som mange andre, er jeg rystet over den umenneskelige holdning, der breder sig overfor de svage i samfundet. Her er en kommentar til det fra Jyllandsposten.

Det er ikke så ofte, der bringes gode nyheder, så når der endelig er nogen, så er det om at kaste sig over dem. Denne historie om en lille piges redningsmand er en god af slagsen og også en historie om, hvad Facebook i høj grad også kan bruges til.

Søvn, er monstervigtigt. Noget jeg altid har været klar over, men som ikke desto mindre volder mig, såvel som andre problemer fra tid til anden. Her udtaler en af mine forbilleder Chris McDonald sig om emnet. Det er godt nok en ældre artikel, men vigtig, hvorfor jeg synes, den fortjener at komme med.

Det kan være svært, at være ekstra følsom og introvert, men det hænger ikke nødvendigvis sammen. Her er 16 vaner, man kan have som ekstremt følsom (på engelsk).

En helt anden historie, end den meget omtalte Marius. Man kunne her til morgen læse, at Aalborg Zoo, har måtte aflive en giraf også. Denne faldt og var kommet slemt til skade. Det er jo en helt anden historie, og også helt naturligt, at han ender som løvefoder.

Og lidt om, at slanke sig og spise sundt, når man ikke har så mange penge (på engelsk).

Det er ikke ofte, jeg deler håndarbejdsting, fordi jeg jo ikke selv gør mig i det – desværre. Dette sengetæppe synes jeg dog, er så fint at jeg ville dele det. Hvis jeg selv evnede var det noget, jeg gerne ville kaste mig over.

Sproget ændrer sig, og her tales om 25 ord, der er ved at uddø, og om det er i orden? I orden og i orden – det er vel svært, at gøre noget ved, hvis folk bare ikke bruger de ord mere. Men trist – jo bestemt så.

Denne her blog “In Pursuit of More“, er bare mundvandskabende flot. Hysterisk flotte fotos og lækre opskrifter – what more can you want? Kig selv. Jeg er måske ikke helt enig i selve konceptet iøvrigt, men det er sagen lidt uvedkommende, for fotos og opskrifter
vinder over eventuelt andre ting. Kig selv.

Dette link - Copenhagen Spice Specialists, er især til dem, som bor lidt afsides, og måske har svært ved at skaffe de lidt mere eksotiske krydderier, men bestemt også til alle andre, for der er gode sager, som selv i velassortede butikker kan være svære at finde – og så er de økologiske.

Endnu en superlækker blog – Madcapcupcake.com

Jeg har den ene af hans bøger, som du her ser fotos fra (tro det eller lad være – alt vegansk), og han har skrevet en før, og er igang med en til. Desværre har jeg ikke fået brugt nok, men det er noget af det, der er på listen, når jeg har fået ryddet færdig op. Ikke at her flyder på nogen måder, men det er mest for min egen skyld, at jeg skal have ryddet mere op. Gad vide, hvornår jeg nogensinde får tid nok.

Nu vil jeg slappe af, det blev en lang morgen/formiddag i stalden. Og så lige på falderebet, så husk opskriften på Fastelavnsbollerne – det er i morgen!

Opladningsgrønt

Det er ikke det bedste her. Jeg har helt sikkert reddet mig en gang et eller andet. Flere af pigerne istalden har været syge og noget har jeg taget til mig, og måske også noget andet. Så meget står fast her til morgen, hvor jeg ikke har det en dyt bedre – måske snarere tværtom.

I disse mørke tider, er det let at glemme, hvor smuk en forårsdag kan være, når træerne er lige ved at være færdigudsprunget. Så er det godt, man kan kigge i arkiverne og få et “skud” grønt, til at lade op på. Denne dag var himlen så blå, at det skar i øjnene og den grønne farve nærmest fluoriserende på ¨min tur i Søndermarken. Det kan ikke fjerne dårligdommen, men det kan da hjælpe lidt, at det bliver så grønt igen.

Stemmetirsdag, ingen stald og sløjhed

Det har været en dum dag. Ikke sådan, at der er sket noget som sådan – faktisk ingenting, og det er vel det, der er problemet. Meningen var, at jeg skulle i stalden, og jeg havde glædet mig til at være der tidligt, lukke racerponyen på fold, fodre og nusse rundt inden de andre kom.

Da jeg stod op, synes jeg godt, jeg var lidt mat i sokkerne, men jeg stod op og prøvede at lade som ingenting, men det stod meget hurtigt klart, at jeg var rigtig sløj, og der er en snert af “noget”. Hvad ved jeg ikke, men der er mange, mange der er syge, og jeg plejer jo gerne at rage til mig. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det skulle være endnu. Er ikke forkølet eller noget, men bare rigtig sløj og feberagtig. Måske bliver det ikke til andet, og måske gør det. Det må tiden vise. Men jeg har det bedst liggende. Nu synes jeg så lige, jeg ville op lidt. Jeg har så været oppe før i dag. Tog mig sammen og cyklede ned og stemte. Det skal man nemlig synes jeg.

Egentlig ville jeg prøve min relativt nye scanner, som jeg har haft sat til et stykke tid. Selvfølgelig skal den så lave knuder, så får jeg den ikke til at virke, så har jeg et problem. Orker dog ikke rode mere med det i dag. Godt jeg nåede så meget i går, så har jeg det knap så skidt med at have smidt mig. Jeg glæder mig over alle de ting, jeg har nået og hvor lidt jeg faktisk mangler og den fine el-pejs, der kommer snart. Nu vil jeg ind på sofaen igen. Fotos er fra sidste år og en af Emil’s og mine mange ture. Denne gik til Skovshoved Havn, og det var en smuk, smuk aften i marts. Iøvrigt tør jeg ikke bevæge mig derned mere, for allerede på dette tidspunkt, havde de begyndt at ændre min kære havn helt forfærdeligt. Kan de for *BIB* ikke bare lade være at lave om på alting. Intet må være hyggeligt og rart mere – I hate it!

Som for lige…..


Tydeligt, dette var de sidste helt grønne farver den 25. september

at cementere, at jeg ikke skal tro, jeg er noget, giver min krop mig tydelige tegn på, at den ikke er færdig med at lave ravage. Cementi består af en stor bums i panden – “Great”! Det foredrag jeg skulle til i morgen kan jeg vist skyde en pil efter, ligesom jeg efterhånden ser sorte skyer over min næstsidste løbsdag lørdag, men lad os nu se – nu går jeg ind og ligger helt stille, og nu hører I ikke mere før jeg er rask. S**t altså!

Når man må nøjes

Jeg ville hellere så mange andre ting, end tulle rundt her og være ikke frisk. Ikke dødsyg på nogen måde, bare ikke frisk overhovedet. Som så ofte bliver det hverken bedre eller dårligere, det trækker bare i langdrag. Og det eneste jeg kan kan, er at vente på, at det går over. Det gør jeg så.

En af de ting, jeg hellere ville var at have været ud og fange nogen efterårsfarver. Det kom jeg så i tanke om, at det kunne jeg sådan set godt gøre i lille skala fra altanen. Så det gjorde jeg så. Det smagte da lidt af fugl.

Meget værre er det med de fir- og tobenede venner i stalden og de gode gåture, som jeg savner meget. Men de venter da heldigvis som ofte før tålmodigt på mig og mit skøre helbred. Tak for det!

Nu jeg alligevel er her og tuller rundt, så får jeg jo indimellem faldet over noget på nettet. Jeg er igen blevet mere opmærksom på at gemme det, så jeg kan dele det med jer. Så her kommer lidt om det:

Forleden skrev jeg om hele situationen omkring Ordrup St., som jeg intet fatter af. Nu kan vi så føje endnu en historie på listen over ting, jeg bare ikke fatter. Historien om tyvekoster, som beviseligt befinder sig i Sandholmlejren, men som Politiet ikke må hente! Det er altså kun i Danmark den slags kan foregå og lige på det punkt synes jeg bestemt ikke, det er godt at skille sig ud.

Ligeledes er hetsen mod syge og forsvarsløse mennesker også snart ude på et overdrev, hvor vi er mange, der ikke har kunnet følge med længe. Hvad ligner det?

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

Hospitalsbesøg og helt færdig


Fra turen til Nivaagaards Park 1. juni

Jeg fik brev om, at der var en tid til mig, så jeg kunne få en gratis mammografi. Det får man, når man er fyldt 50. De tænkte vel, de lige skulle nå det inden jeg har fødselsdag igen. Det gjorde de så. Jeg har ingen forventning om, at der er noget galt, men jeg synes, man skal tage imod tilbuddet. Det gjorde jeg så.

Tog tidligt af sted, så der var tid til at “fare vild”. Det gjorde jeg så ikke, hvilket betød, at jeg var der 11.10 og egentlig havde jeg først tid 11.30, men jeg kom til med det samme, så jeg var ude igen, 20 minutter over. Ubehageligt var det, men nu er det gjort.

På vejen hjem kørte jeg forbi stalden, og sagde hej til to-og firbenede venner. Modstræbende forlod jeg dem. Dels var jeg ikke klædt til det, og dels havde jeg planer om, at jeg skulle hjem og fortsætte mine projekter. Med mit helbred, må man som før nævnt indimellem lave en plan B. Det blev jeg nødt til i dag. Mit hoved var helt tosset (det kan komme ud af det blå) og jeg faldt i søvn i stolen helt smadret. Og det er jeg så stadig, så nu må jeg give den endnu mere skalle i morgen.

Iøvrigt læste jeg et rigtig godt indlæg hos ovre hos Heidi om, forventninger hos andre, og om hvor svært det er for andre at forstå, hvordan det er, at have sådan et uforudsigeligt helbred og om at virke og ikke virke syg. Og om, at vi måske skal tale mere om det, så omverdenen forstår bedre. For mig er det i høj grad mine egne forventninger, der spænder ben, omend jeg er blevet bedre til at sige “okay i dag er sådan en dag”, og der er dage, hvor jeg vitterligen ikke kan andet end bare lægge mig ned, som i dag. So be it.

Nu skal jeg prøve at slæbe mig ud og få noget aftensmad.

Til en veninde!

Jeg havde engang en rigtig dejlig veninde. I år er det 16 år siden, hun døde. Den 16. juli helt nøjagtigt. Også hun blev et af cancerens ofre. Synes nok, der er mange, der er ramt af det og bliver ramt af det.

Dette medley til hende og alle de andre, jeg kender som slås med sygdom og bekymring. Hun elskede nemlig Celine og jeg er også selv helt vild med hende, skulle nogen være i tvivl.