Meget trist nyhed!

Julie i hængekøje_600

Du husker måske mit indlæg om min adoption af “en lille pige”. Det var Julie ovenfor, og selvom det ikke specifikt er kun mig, der har adopteret hende, så var hun stadig “min” orangbaby.

I dag fandt jeg ved opdateringer på facebook ud af, at Julie ikke er hos os mere. Hun og en rigtig god ven på centret, blev ramt af en menegitislignende sygdom, og der var intet at stille op. Det sker desværre, ganske som for os. Den eneste trøst er, at hun var omgivet af venner og mennesker, der holdt af hende og det gik meget hurtigt. Øv, øv! Jeg fortsætter selvfølgelig med at støtte den gode sag (i form af en ny lille, der hedder Valentino), men det er nu ikke helt det samme uden lille Julie. R.I.P.

Påskestatus

Så blev det også påske. Her i huset inklusiv dårligdom og minus varmt vand. Det sidste er dog en sandhed med modifikationer. Vi har varmt vandt, hvis ellers vi lader det løbe i ca. ½ time først. Når vi så får det, skal vi påregne, at det er væsentlig mindre varmt og med mindre tryk end vanligt. Hvorfor så det? Tjah, underboen har fået lavet nyt badeværelse, og i den forbindelser er der selvfølgelig pillet ved mangt og meget, og vandet har været lukket. Det er et gammelt hus, og et sted, er noget ihvertfald gået galt. Hvad værre er, at sådan noget sker op til en Påske, hvor man da om ikke ellers skal have et rensende bad, for slet ikke at tale om, at vaske op. Dårlig timing siger jeg.

Som om det ikke er nok, så er jeg stadig syg og slatten. Som en ringe trøst, kan jeg se rundtomkring, at jeg langt fra er den eneste der er syg. Jeg var forbi den sødeste læge forleden, og hvis bare synet af ham, gjorde lige så meget ved mit helbred, som jeg altid er glad for at se ham, så var meget vundet. Indtil nu går det ihvertfald ikke værre, så jeg håber på, at synet af ham, gør, at jeg kommer i bedring!! Der var intet på lungerne, men jeg fik recept og hentede antibiotika, for hvis ikke jeg er bedre i morgen, så skulle jeg begynde på det. Men lad os nu se – jeg (og lægen) vil helst undgå.

Jeg behøver vel dårligt at fortælle om alle de projekter, jeg ikke får lavet og alle de hyggelige frokoster etc. jeg går glip af, fordi jeg ligger her. Det giver sig selv. At brokke sig, hjælper ikke, så jeg prøver at være positiv og hygge mig på trods – jeg er jo ligesom i skarp træning eller noget! Dagen i dag er gået med at sove. Fortsat god Påske til jer derude.

Søndagsoverlevelse incl. bonus

Så blev det søndag, og jeg har det ikke en dyt bedre. Jeg tænkte dog, at det var i dag, jeg skulle prøve at slæbe mig ned og handle lidt, hvis det skulle forsøges. Det viste sig selvfølgelig, at da jeg først kom afsted, var jeg meget dårligere end jeg troede. Men handlet fik jeg og fik mig slæbt hjem med varer (i den situation, er en bil altså savnet!!) – Nå, men jeg kunne jo også bare have handlet online, som jeg havde truet til.

Lidt forsødende var der ved turen. Jeg havde selvfølgelig pakket mig ind i regntøj etc., for da jeg kiggede ud, regnede det. Da jeg kom ned, var det selvfølgelig lige holdt op, og solen kom endda for en kort bemærkning, som det ses ovenfor. Den er så gået helt igen og regnen er vendt tilbage, så godt nok, at jeg gik da jeg gjorde. Der var dejligt stille i butikkerne, hvilket jeg elsker.

Hjemme igen har jeg fået ordnet en masse i min e-Boks. Jeg tør næsten ikke fortælle, at jeg aldrig har brugt den før, hvorfor der lå meget post, der skulle sorteres, men intet vigtigt. Dog foranledigede det mig til, at gå på min SKAT, og se hvad de sagde om tilbage eller betale, og jeg får sørme retur. Tænk jeg har været så længe om det, for det var faktisk ikke hverken svært eller særlig besværligt – hverken den ene eller den anden. Nå, men nu har jeg da fået sorteret en masse omend jeg ikke er helt færdig, og skrevet en mail til min bankdame om lidt praktiske ting. Jeg håber mailen går igennem, for hele bankens side er nede, så jeg kunne ikke logge ind den vej. Så jeg har bedt om konfirmation på, at hun modtager.

Nu vil jeg gå ind på min sofa og blive der. Send lige lidt gode vibes denne vej, for nu gider jeg ikke det her syg mere. Rigtig god søndag til jer.

Fødselsdage og elendighed


Susie og The Kicker sidste år 22. april

Idag er det Kickers fødselsdag! Han bliver hele 6 år gammel. Og “katastrofe”, jeg er der ikke til at give ham æbler og kysse ham halvt fordærvet *S* Jeg er sikker på, de andre forkæler ham lidt, men jeg ville jo gerne have været der. Hvad værre er den pose æbler, jeg har købt. Men om galt skal være, kan jeg spise dem selv.

Med vanlig omhu, er jeg blevet smittet til en omgang et eller andet, og er snottet, har feber og bare rigtig sløj. Jeg kunne selvfølgelig være blevet syg alligevel, men risikoen stiger jo altså temmelig meget, når folk insisterer på, at komme på arbejde møgsyge. Det sætter jeg personligt ikke ret stor pris på, og ville ønske folk ville blive hjemme.

I morgen går jeg formentlig glip af endnu en fødselsdag, og det er min fars. Han ville give morgenmad, men eftersom han ihvertfald ikke har behov for at blive smittet og jeg heller ikke tænker, min søster har, så bliver jeg hjemme. Det er så helt bortset fra, at jeg er for sløj til at tage afsted.

Nu har jeg da bedrevet en smule her i det mindste, og vil gå ind under dynen på min sofa.

Fra en pille til den næste


Cambridge 7. september 2014

Igen i dag var jeg til tjek hos lægen. Faktisk var jeg rent faktisk hos lægen i dag, hvor jeg de seneste mange gange har været hos sygeplejersken. Værende vant til en læge, der havde en mindre praksis og det altid var ham, man så, skal jeg vænne mig til nye arbejdsgange. Dette reflekterer på ingen måde på, at sygeplejersken er både sød og omhyggelig, men jeg er jo vant til, at når jeg går til lægen, så ser jeg også lægen. Lægen som jo altid er sød, forklarede at hele systemet er “gearet” til, at sygeplejersken tager sig af “småting”, når der iøvrigt er lagt en overordnet plan for patienten. Så jeg må nok vænne mig og være glad, når jeg får lov at se den populære, men også meget travle doktor.

Konklusionen i dag var ikke helt opløftende. Mit infektionstal er status que, og det skal gerne nedad. Det er ikke alarmerende, men ned skal det altså. Det tjekkes igen om 14 dage. Værre var det, at det viser sig, at jeg har både B12- og D-vitaminmangel. Det er noget skidt, og kan også have en stor del af skylden for nogle underlige symptomer, jeg har haft, men altså ikke har tænkt over.

Nu er jeg så mere rolig, for det kan jeg jo så spise mig ud af. Så turen gik igen til Apoteket for piller, men dog vitaminer dennegang. B-vitaminer havde jeg (Note to self:De hjælper fedt, når jeg ikke tager dem – skal tages dagligt fremover) og så D-vitaminer med kalk (minder mig om, jeg skal have aftenration, nu jeg sidder her og skriver). Og så skal der tages prøver igen om 3 mdr. Sikke et cirkus.

Det kan heldigvis også forklare den svimmelhed, der opstod her de seneste dage. Ikke slemt, slemt, men nok til, at jeg føler mig noget usikker. I morgen prøver jeg at gå en tur ned i stalden, og hilse på uden at lave det vilde. Måske lidt græs med verdens sødeste, men nu må vi se, hvordan dagsformen er, for helt på toppen er jeg ikke endnu. Men man får jo kuller af ingen heste :-)

For at tale om noget helt andet – Frankel!


Den magiske morgen på Long – og Warren Hill 7. september

Eftersom helbredet ikke er noget at tale om, så tænker jeg, at jeg vil flytte fokus ihvertfald bare lige sådan kort, for at prøve at lyde lidt positiv. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg efterhånden er mere end anstrengt i mit ansigt, så jeg har brug for alle de midler, jeg kan finde.

En af dem, er at tænke på den dejlige tur til Newmarket. Nu har jeg efterhånden vist en del fotos fra turen, og der kommer også et helt indlæg om det (jeg er så småt igang, men sjovt nok er jeg jo igen blevet forsinket). Men nu synes jeg lige, I skulle se, hvad hele turen faktisk handlede om, Frankel. Det var en stor oplevelse at se ham, og det var i det hele taget en dejlig tur, som jeg er glad for, at jeg har “på kontoen” over de gode ting. Den magiske morgen øverst, er også en, jeg aldrig glemmer.

For nu at tage det negative, så var jeg igen til lægen og mit infektionstal er steget IGEN! At sige, jeg er træt af det, beskriver det ikke. Nu tog de så blodprøver til den store Olympiske medalje, og så skal jeg derop igen onsdag. Søndag stopper jeg med medicinen, og om ikke andet, slipper jeg så forhåbentlig hurtigt for den dødlige træthed, der er fulgt med den. Jeg er sgu træt nok ellers, uden jeg behøver at få ekstra oveni. Så jeg er helt smadret. Send lige gode vibes, for nok er nok nu! God weekend til jer!


Frankel med sin oppasser på Banstead Manor 9. september

Som ofte – 2 skridt frem og 3 tilbage


Et foto mere fra min dejlige tur til Cambridge 7. september

Det er ved at være lidt træls det her, frem og tilbage og lige langt er jeg. I dag var jeg igen til tjek hos lægen, og igen var mit infektionstal steget. Ikke meget, men dog nok til, at jeg igen på fredag skal til tjek. Jeg skal åbenbart virkelig have den nemesis smækket i hovedet igen og igen – de kan godt stoppe nu, jeg har fattet den!

Af samme årsag sker der ikke meget her. Antibiotikaen lader mig fuldstændig lige så flad som en våd karklud, og jeg sover, og sover. Kan slet ikke hænge sammen. Helt normalt ifølge sagkundskaben, men det bliver det ikke sjovere af. Det får jeg også sympati for hos lægen, men bare det nu ville gå over, for jeg gider altså ikke mere nu.

I dag øser det ned i stride strømme og på sådan en dag, er det sådan set okay med sofaehygge og fjernsyn. Men jeg savner mine både to- og firbenede venner i stalden. Det skal huskes, at jeg kun nåede derned en dag, inden jeg blev syg, så tager man min ferie i Newmarket med, så begynder det altså, at give “abstinenser” efterhånden i svær grad efter selskabet dernede ikke mindst Kickerkys- og gåture. Men jeg må prøve at lade være at stresse over det, for det bliver det jo ikke bedre af og tage en dag ad gangen.

Så gik jeg lige glip af…..


Fra Åringsauktionen 2012

Man skulle tro, jeg vænnede mig til det. Det med at gå glip af alverdens ting på grund af det *BIB* helbred. Det gør jeg ikke, kan jeg så fortælle. Ikke at det lige i dag er en katastrofe, for der er jo auktion igen næste år, men det er jo stadig forskelligt fra år til år, og det er altid hyggeligt at samles med ligesindede hestetossede mennesker. Og se på smukke heste, kan jeg altid. Sidste år gik jeg også glip af, mest fordi det blev holdt i Sverige.

Nu har helbredet så igen “trukket stikket” for mig. Lungebetændelsen vil ikke give sig, udover at der også er noget på lungehinden, og der er stadig noget lyd på lungen og noget at se på røntgenbillede, så nu er jeg på en anden slags antibiotika i 10 dage! Prøv og spørg om jeg er træt af det? Det er så lungehinden, der kræver en anden slags. Jamen for hulen! Nok nu sagde damen! Men det kan jeg så gøre til jeg er blå i hovedet åbenbart, ligesom jeg også går glip af løb i morgen. Hvis ellers jeg var frisk nok, kunne jeg til nøds liste ned og sidde indenfor, men eftersom jeg rent faktisk er temmelig sløj, har jeg slet ikke lyst, helt bortset fra, det uagtet er klogest at blive her og tage mig af helbredet. Suk!

Nå, men jeg kan da ønske alle mine dejlige venner deroppe en god åringsauktion og så håbe, at salget bliver godt og alle får det med hjem, de ønskede sig. Kataloget til auktionen ligger her, hvis du er interesseret.

Søndagsstemning med update


Der findes også andre hestekræfter end de rigtige heste i Newmarket. Her i form af en Harley Davidson forhandler

Dagen er gået langsomt. Jeg synes måske det endelig begynder at snerpe henefter en bedring så småt nu, hvilket kun er dejligt. Men jeg kender også mig selv godt nok til at glæde mig for hurtigt, og hoste gør jeg som en sindssyg endnu.

Jeg var til lægen fredag og mit infektionstal var faldet til normalen (mellem 9-10) fra hele 32!! Så det var positivt. Men jeg var stadig mere end en hængt kat. Kroppen skal også kunne følge med, og det skal den have tid til, var beskeden. Så jeg har holdt mig her siden og jeg har som bekendt heller ikke været frisk. Men rask var jeg så heller ikke, for der var stadig noget på lungen. Vi tjekker igen onsdag.

I dag har jeg siddet her og set løb fra Göteborg igen, hvor vi havde hest til start. Hun gjorde det som altid godt.

Foto ovenfor er endnu et fra turen til Newmarket. Jeg havde lovet at købe noget med hjem fra en hesteudstyrsforretning, så der trillede jeg op mandag, efter jeg havde været oppe på Warren Hill og hjemme forbi B&B og få morgenmad.. Lige ved siden af ligger Harleyforhandleren.

Lige netop en Harley Davidson var årsag til hestenes hoppen rundt om morgenen, for som bekendt, larmer den slags en del. Og kører man ikke meget forsigtigt, men synes man skal larme mest muligt, så er mandagsfriske galopheste en dårlig ide. Men netop den kombination fik vi oppe ved Warren Hill på vejen der skiller de to baner ad. Puha! Det gik, men mere end en gang stod man med hjertet oppe i halsen.

Nu er det aftensmadstid, så jeg må hellere. Jeg er bagud tidsmæssigt og har igen siddet her for længe. God søndag aften.

En lille update fra sygesengen


Endnu et skud fra University Botanic Garden, Cambridge 7. september 2014

Hm, jeg ved ikke, om jeg synes, det her antibiotica virker efter hensigten. Ihvertfald føler jeg mig ikke så meget bedre, som jeg havde håbet på det her tidspunkt. Måske jeg er urealistisk, men eftersom jeg jo altid tager mig god tid med den slags, nok ikke overraskende. Tjek hos lægen i morgen vil vise, om jeg er bedre, eller hvordan. Hoster gør jeg ihvertfald stadig til den store forkromede medalje. Heldigvis er der masser af ting, jeg kan lure på i TV, når jeg ikke sover.

Skulle det kede mig er der altid nettet, som jeg jo også elsker, jeg kan bare ikke holde til at sidde her for længe lige nu. Men lidt når jeg. To ting, som jeg faldt over, vil jeg lige dele med jer. Dels en historie om en ung gut, der blev træt af det hele og “forlod verden” for snart længe siden. Nu er han fængslet for tyveri (engelsk).

Det andet er lidt mere glædeligt. Et indlæg på en blog, jeg fandt her i dag, som er skrevet af en dame, som med sin familie er emigreret først fra England hertil, og nu er på vej til Canbera, Australien. Det er et meget velskrevet indlæg, og jeg glæder mig til at læse lidt baglæns og følge med fremover (engelsk).