Nedlagt på mere end en måde

Det er søndag, og jeg ligger i min seng. Alt hvad der på nogen måde kan gå galt for tiden, går galt. Så et eller andet sted, har jeg det sådan, at sålænge jeg ligger her, så sker der forhåbentlig ikke mere dårligt. Der er grænser for, hvor meget man kan tage. Jeg må sige, jeg har nået min grænse. Det sætter sig også i min krop. Ikke noget nyt der heller, så først gav min ryg op, uden jeg helt ved hvorfor. Jeg har mistanke til en ting, men uanset, så har jeg “kravlet” siden med en ryg, der er langt fra til pænt brug. Den er lidt bedre nu, men godt er det ikke. Oveni fik jeg så fredag et forkølelsessår og feber, og presto, her ligger jeg! Det betød, den planlagte tur til Fyn og Starck Fynsløbsdag, ikke blev til noget for mit vedkommende. Vores to heste i løbet gjorde det godt især Monte Carlo, der fik en 2. plads, kun slået med mindst muligt, nærmest på stregen.

Fotos er fra de seneste dage. Øverst Ermelundskkoven, da vi kom hjem fra besøg hos Kicker & Co., Daurehøj Carlras, som er blevet lidt en Instagramstjerne for mig og som er en af de få ting, der kan få smilet frem i øjeblikket. Når han sætter sit tiggefjæs op, kan jeg kun smile og i det hele taget, er han bare skøn og giver mig faktisk lidt den samme fornemmelse som Kicker gjorde – det er et STOR kompliment.

Jeg håber snart, der sker et eller andet positivt eller bare at ulykkerne ville stoppe med at hagle ned over hovedet på mig. Men det ser sort ud, må jeg sige….På positivsiden er stadig masser af søde venner og forleden fik jeg en flaske champagne – bare fordi nogen synes, jeg altid er sød. Som jeg skrev, så må jeg jo gøre noget rigtigt. Jeg håber, I har en dejlig weekend.

Fødselsdag med forhindringer

Dagen startede med, at jeg tog i stalden og havde morgenmad og gulerødder til de 4-benede med. Der var godt nok mandefald, så der var en person mindre end forventet og nogle er på ferie. Men os der var der, hyggede os gevaldigt, og jeg fik endda en gave og havde allerede fået en om morgenen. En dejlig æske med lækkerier fra Bodyshop. Der blev vasket hest og jeg hilst på alle vennerne og især hyggede jeg med Frøken Smilla, som ses her, som står i vores stald.

Hele det her fødselsdagshalløj startede ellers på den forkerte fod. Først fik jeg lavet en aftale med to veninder, som egentlig skulle have kommet til middag. Senere fandt jeg så senere ud af, var en rigtig skidt ide, fordi jeg lige netop har overstået en marathongalopweekend med Scandinavian Open Championship og Dansk Derby. Den weekend tager alt ud af mig og jeg kan stadig mærke effekten af den. Så at stå og kokkerer på i går, var ingen god ide. Så den skød vi. Det viste sig så senere, at den ene veninde havde en aftale, hun dårligt kunne løbe fra, så det var held i uheld. Så langt så godt.

Jeg har faktisk nogle år været ude og spise med en anden veninde, og det har vi nu ophøjet til en tradition fremover. Det er rart at gå ud og ikke selv skulle stå for noget som helst. Især på sin fødselsdag, så det blev så “plan B” om jeg så må sige, selvom det egentlig skulle have været “plan A”. De andre gange har det så været sådan, at hun har betalt, og det har været min gave. Og det er helt fint.

Således var det kun at finde ud af, hvor vi skulle hen. Vi har før smagt de gode pizzaer fra Madenitaly, som før var på Papirøen. Nu er de flyttet i en rigtig restaurant, og det ville jeg gerne prøve. Pizzaerne ved jeg jo er fanastiske. Og vi glædede os begge. Vi manglede bare at finde ud af, hvordan vi skulle mødes, for at køre bil derind var vi godt klar over, nok var håbløst. Det fik vi også på plads.

Mens jeg gør de sidste anstrøg før jeg skal ud af døren ringer min telefon. Det er min veninde – “Har du set seneste sms?” Det måtte jeg så sige nej til. Hun var blevet meget akut dårlig og den eneste aftale, hun overhovedet kunne, var en med badeværelset (enough said). Ikke spor sjovt, og bare det værste! Smadderærgerligt, men sygdom kan man jo ikke bestemme over. Så der røg vores pizzatur for nu. Jeg ringede og aflyste efter at have undersøgt, om en anden veninde kunne tage med (kunne hun ikke). Lidt ironisk og på en eller anden skæv måde, godt at det ikke var mit helbred, der var i vejen for en gangs skyld, men jeg ville da klart foretrække alle raske.

Så var spørgsmålet, hvad så? Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke gad lave mad, og at jeg gerne ville have pizza alligevel. Det blev så for en gangs skyld en vegeetarisk løsning på La Sirena (jeg vil prøve, om jeg kan få dem til at få nogle veganske løsninger) og ikke en vegansk løsning. Det er noget, jeg prøver at undgå, men for den ene gangs skyld, synes jeg godt, det kunne forsvares, når jeg resten af året har spist vegansk. Og jeg må sige, at denne pizza ikke fås bedre. Jeg vil prøve at lave den vegansk en dag. Her er hvad der er på den: Mascarpone, ost, squash, løg, ovnstegte kartofler med rosmarin, paprika, parmesan, pesto og den har nummer 60. Så vil du til en start bare droppe kødet, så prøv den, den er absolut himmelsk. Sprød lækker bund, med skønt fyld. Normalt kan jeg ikke spise en hel pizza og kunne også sagtens få resterne med mig, men den smagte så godt, at jeg spiste det hele og til fik jeg et glas hvidvin. Og så tøffede jeg ellers hjem.

Vel hjemme igen, har jeg så også gjort det til en tradition, at jeg ikke læser mine beskeder på Facebook, før jeg kommer hjem, for det er svært hyggeligt. Som altid er jeg ganske overvældet over, mængden af beskeder, jeg har modtaget på min dag, og selvom det lige nu føles som om intet går rigtigt, så må jeg da have gjort noget rigtigt med alle de søde hilsener, jeg modtog i går. Tusind, tusind tak, de er alle blevet læst flere gange og hver og en er værdsat, også alle dem, der var personlige, på mail, sms m.m.

Påskeupdate

Det første der mødte mig. To favoritvenner, Thea og Stinger

Jeg tror ikke, vi skal tale om, hvor længe, jeg har været syg. Istedet vil jeg fortælle, at jeg fredag var ude for første gang sådan rigtigt. Et smut i stalden. Oh så skønt at se alle både firbenede, og to-benede. Det gik rigtig fint, især i forhold til, at jeg har fået en irriterende vane med, at ligge vågen til klokken 2. Dårlig ide. Nå, men jeg håber snart, jeg får det vendt, men som det ses her på tidspunktet, er det ikke sket endnu.

I morgen skal jeg prøve at være selskabelig for første gang også i lang tid. Min veninde kommer og vi skal gå en lille tur, drikke te, sludre og have lidt at spise. Det er min Påskefejring/frokost. Jeg har bagt cupcakes i dag og maden laver jeg i morgen.

Nu er det på høje tid at hvile hovedet, som hyler helt vildt og prøve om jeg kan falde i søvn. Jeg håber, jeres Påske har været god indtil nu og at I må nyde den sidste Helligdag.

En anden firbenet dejlig ven – Face

Frostboks update

Der har været noget stille her. Og det er fordi, der ikke er sket det vilde egentlig. Jeg har ligget syg og gør sådan set stadig. De seneste dage, har jeg forsøgt mig i at bevæge mig lidt ud, blandt andet for at handle lidt.

I går kom min veninde med hundebørn, så dem har jeg til i morgen engang. Selvsagt skal de små Tutter ud, så det var om at pakke sig godt ind til formiddag (vi sov længe). Hundene fik hundefrakker på, og jeg selv pakkede mig godt ind. Som det ses, var det rigtig flot, men også hundehamrende koldt. Så det blev den korte version af en gåtur. Nok til, at de fik gjort det, de skulle, og så hjem. Heldigvis er her alle muligheder for at lave en rute der passer lige til, hvad man har lyst til.

Jeg skal gerne indrømme, jeg ikke har lyst til ret meget i øjeblikket. Jeg er udfordret også derhen, at jeg ikke kan gå for tidligt ud, for jeg får let lungebetændelse. Så sålænge jeg ikke er helt på toppen og stadig hoster, bliver jeg her. Men jeg håber (fingers crossed) på stalden i slut næste uge ihvertfald.

Ja selvfølgelig……

…er jeg blevet nedlagt nu, med hvad jeg formoder, er influenza. Det startede lidt i går, med kriller i halsen og det er kun blevet værre, med feber og hovedpine og generel sløjhed i dag. Ikke decideret forkølet endnu, og jeg kan da håbe, at det ikke kommer, for jeg hader at være forkølet. Det gør alle vel tænker jeg.

Så mine planer er endnu engang blevet skudt i sænk. Jeg har intet foretaget mig udover at få et bad og så kan man sige, det gode ved det, hvis vi skal prøve at finde det, er at jeg får sorteret og ordnet nogle fotos, når jeg ligger her. Det er jeg svært glad for.

Og så får jeg lyttet noget lydbog også. Jeg har fundet en ny forfatter, jeg lige har lyttet 2 bøger i rap med – Lucinda Riley. Hende vil jeg varmt anbefale. Nu skal jeg så finde på det næste. Ikke fordi jeg ikke kunne tage en mere Lucinda, for det kunne jeg sagtens, men der må lidt variation til. Så nu har jeg tænkt at gå “i den anden grøft” og kaste mig udi en Stephen King, som jeg aldrig har læst noget af. Det må da være på tide tænker jeg.

Fotos er taget for en måned siden, hvor der også var kommet lidt sne, og jeg synes, jeg skulle fange det. Det kom der en dejlig gåtur og flere udmærkede fotos ud af. Som vides elsker jeg gamle huse, og mødte flere smukke på min vej, som det ses. Alle fotos fra den dag ligger her.

Jeg håber, I får en god og sygdomsfri uge, nu hvor min formentlig er ødelagt oveni en weekend der i forvejen var en udfordring (private årsager), med sygdom oveni – igen!

Fin weekendafslutning

Weekenden sluttede med den fine solnedgang, der ses ovenfor. Jeg har ellers ikke været udenfor en dør her i weekenden. Og kunne jeg ikke bare gå en tur, og så …..? Jo i teorien kan jeg godt, men så får jeg ikke lavet andet, for så er “skeerne” brugt op, når jeg kommer retur. Så derfor er jeg nødt til at koncentrere mig om en ting ad gangen. Hvis jeg er heldig, når jeg mere end planlagt, som jeg har nævnt før, men det er ikke så ofte, det sker.

Her i weekenden, som med lidt god vilje startede fredag, har jeg nået en del synes jeg. Fredag var jeg i stalden og nød Kickers selskab som altid og omvendt. Hvordan jeg skal undvære den lille skid, når han snart tager retur på landet, ved jeg dårligt, men sådan er det. Heldigvis kan jeg jo besøge ham.

I går fik jeg vasket 3 maskiner tøj og hængt det op, og vasket op og gjort rent i køkken og badeværelse. I dag var meningen, at jeg skulle støvsuge og vaske gulv, men jeg var allerede fra morgenen af “slap i koderne” og havde hovedpine, og voldsomt træt, selvom jeg sov meget længe. Hvorfor har så vist sig senere, for jeg føler som om, jeg er ved at blive syg. Der er mange, der er syge, og at jeg skulle “springe over”, ville næsten være et mirakel, men lad os nu se.

Så af ovenævnte grund, har jeg ikke nået så meget i dag, men har dog hentet vasketøjet som var tørt, og så har jeg malet lidt og ikke mindst sovet på sofaen også! Og så har jeg fået vegansk bøf med løg, mors bøfsauce og kartofler. Dejligt.

Til gengæld er teknikken ved at svigte mig lidt. Dette er skrevet fra den stationære computer, som jeg jo ellers ikke har brugt meget siden, jeg fik den bærbare. Det er nu helt rart at bruge den igen, hvis ikke det var for min ryg, som ikke synes om at sidde her, men sådan er det. Opladeren til den bærbare er død, som i helt død, så jeg skal op og have en ny, og så kan de lave et af bogstaverne, som også hænger nu når jeg skal derop. Derudover har jeg store problemer med min telefon, og skulle bare have holdt på nyt batteri, da jeg købte ny oplader. Godt nok var den også et problem, men batteriet her altså også. Nå, men sådan er det, ting er jo ikke lavet til at holder længe mere.

Så alt i alt en okay weekend, hvis ikke lige det var fordi, jeg måske er ved at blive syg. Som jeg vist nævnte for noget siden, så arbejdes der kraftigt på vægten skal ned og jeg blev rigtig glad, da jeg så tallet på vægten i morges. Det går ikke så hurtigt som jeg gerne ville have, men jeg må prøve at skrue lidt mere på maden, men det går bestemt den rigtige retning, så jeg er glad. Jeg håber, I har haft en god weekend.

Det må gerne blive bedre i 2018

Det er meget normalt, med en Nytårshilsen med update og status på året. Jeg ved snart ikke lige, hvad jeg skal sige om det.

Selvfølgelig startede året superfint med, at jeg var i USA og besøge min nye familie og det var og er selvfølgelig stadig fantastisk. Når det er sagt, er det heller ikke uden problemer, og således fandt jeg en bror og en søster. Sidstnævnte, så jeg, men havde siden ikke kontakt til. Det var der komplicerede grunde til, som jeg ikke vil ind på. Men en af grundene til, at jeg ville og skulle afsted, da jeg kom det, var, at min søster var meget syg allerede dengang. Ja, som så mange andre cancer. Hendes var en brystcancer, der havde spredt sig til Guderne må vide hvor.

Den 17. december, som var nøjagtigt et år på dagen siden, jeg mødte hende, døde hun så. Det var en af de mindre gode ting i dette år. Selvom jeg ikke havde kontakt til hende, så var det en forspildt mulighed for, hvad der måske (det tror jeg nu ikke), kunne være kommet senere, og uanset er 53 tidligt at gå bort.

Min store glæde, har jo været og vil altid være hestene og de gode mennesker dernede, og det er dem der redder mig fra at gå helt fra snøvsen i de der bøvlede perioder. Dem har der været flere af i året, der er nu er gået. Og der kommer sikkert også nogen i det nye år.

Der er en del udfordringer lige p.t. synes jeg. Jeg har jo været sløj i over en måned nu, og må nok indse, at måske andre ting, vil gå bedre, så er helbredet ikke på tapetet. Det er som, det er, og lever helt sit eget liv.

Nytårsfortsætter – ork, masser, men det må I vente med at høre om, for det gider jeg slet ikke tænkte på, før jeg får det bedre. Projekter her der skal gøres færdig, har jeg til gengæld nok af, så jeg kommer ikke til at kede mig, heller ikke i det nye år.

Troldene – dem skal der nu købes færre af, for jeg har dælme også andre ting. Så det er et af fortsætterne. Ovenfor ses den nyeste sølvkugle den sidste før låsen. Den hedder Zanzibar, og den er rigtig fin, synes jeg. Den lille sølv, er jeg også vild med, men ville ønske den var større. Den hedder Hjerteprint.

For nu håber jeg, at jeg snart bliver frisk nok til at gå i krig med projekterne, og ikke mindst pakke Julepynt ned. Jeg synes lige, jeg har hængt det op, men sådan er det. Og så håber jeg, I kommer godt ind i det nye år og får en dejlig Nytårsaften.

Here we go again!

Så blev det Juleaften, og jeg var forberedt. Jeg havde fået slået min virus ned og havde det fint. Så jeg drog afsted i går for at hente min forudbestilte mad (foto ovenfor). Hjem og gøre gaver klar og selv sørge for, at komme til at se præsentabel ud. Jeg må indrømme, at jeg til hverdag ikke når det vilde i make-up og den slags, også fordi, det ikke er lige det, når man skal i stalden. Men når det er, jeg skal ud og have gæster, kan jeg godt lide at pynte mig og gøre mig pæn. Og hvis ikke Juleaften, hvornår så? Så den fik på alle tangenter med make-up. Og så skulle jeg bare tage toget til min ex-svoger, hvor jeg skulle være med hans mor, min søster og nevøerne.

Vi havde en superhyggelig aften, og fik simpelthen grint, så jeg fik helt ondt i maven. Det er godt nok længe siden. Det var rigtig dejligt.

Som jeg nævnte, så fik jeg jo de her helvedespiller for at slå virus ned. Og det hjalp lige nøjatigt i går, og jeg havde det fint, lige indtil jeg kom hjem. Så skal jeg love for, at jeg var smadret. Først tilskrev jeg det en lang aften, rødvin ogh vad har vi. Men nej, da jeg vågnede i dag, var jeg lige vidt igen. Jeg har monsterondt i halsen og jeg er rigtig sløj. Jeg fatter det ikke, nu er det således lige over en måned, jeg har været dårlig. Jeg må ikke tage flere af helvedespillerne, omend jeg snød og tog en eksta her i dag. Ikke at det har gjort den store forskel, jeg er lige skidt. Så….Suk! Jeg har stadig ingen feber, selvom det grangiveligt føles sådan, så der er ikke andet for nu, at bare blive liggende. Jeg skulle ellers have været i stalden i morgen, men det kan jeg skyde den berømte hvide pil efter.

Jeg tænker, man ikke kan få det hele, så jeg må vel bare være glad for, at jeg fik en god Juleaften….Omend jeg synes, at jeg godt kunne tilkomme lidt mere, så er det jo ikke op til mig.

Gaverne – Jeg fik et meget fint sæt af min søster med bukser og bluse, en lækker gaveæske fra Bodyshop af mine nevøer og en fin halskæde fra Pilgrim af min veninde. Gaven fra min familie i USA, er med vanlig omhu ikke dukket op! Jeg fatter ikke, hvad der foregår, men dukker den ikke op lige straks, vil jeg sige, de ikke skal sende noget, for det er til at få dårlige nerver af. Mine pakker/breve kommer til dem, næsten hurtigere eller lige så hurtigt som indenrigs her.

Dagen er brugt her i min seng, udover det meget lange bad jeg tog med ansigtsmasker, skrubbe mig ditten og datten og bagefter ordnet fødder, og smurt ind i de nye lækre cremer. Så selvom jeg er skidt, så dufter jeg godt og er silkeblød og lækker. Det kan jeg så desværre ikke bruge til så meget, men det er altid dejligt i det mindste at være velpejet.

Jeg håber, I har haft en dejlig Jul indtil nu og ønsker jer fortsat nogle dejlige Juledage.

Det måtte jo blive min tur

Det har trukket op til det en uges tid nu. Ondt i halsen on/of og sådan bare “en tanke” af noget, uden det rigtig blev til noget. Nu er det så blevet til noget, og jeg føler mig reelt syg og sløj, har ondt i halsen og er ved at blive godt forkølet. Egentlig var planen stald i morgen, men det bliver ihvertfald ikke. Om det så måske gør fredag, ved jeg ikke, men i skrivende stund tvivler jeg meget på det.

Lige nu, kan jeg ikke andet end ligge i min seng og har sovet det meste af dagen. Det forlyder, der er mange, der er syge, og en af pigerne i stalden har også lige haft en tur, så ikke overraskende , måtte det blive min tur. Fotoet er fra da jeg modtog den smukke lilla kugle for ikke så længe siden.

En lille tur til Ermelunden

Jeg er stadig syg eller snottet og har feber. Kald det hvad du vil. Jeg vil mene, at når man har feber, så er man syg. Men anyhow, så har jeg været her. Jeg skulle tidligt op, for maleren skulle jo komme. Det gjorde han også helt til aftalt tid, og fik lavet næsten det hele. Der mangler stadig vinduesrammen, og det betyder, at jeg stadig ikke kan komme på plads. Nu hvor jeg så er smådårlig, kan det være det samme et sted.

Han efterlod noget, som han ville komme tilbage og lavet senere. Der var jeg så kørt et par ærinder og da jeg kom retur, havde han været der, og hans ting var borte, så jeg ved ikke, om han kommer i morgen.
Da jeg kørt de her ærinder, kom jeg forbi Shæffergården’s bagside, hvor søen ligger (nej den har så vidt jeg kan finde ikke noget navn). Og det slog mig, jeg skulle have taget kameraet med. Det var dog gråvejr der og jeg tænkte, at det måtte jeg gøre en dag, hvor solen skinnede.

Vel hjemme fik jeg frokost og gik ud som et lys bagefter. Da jeg vågnede, var det blevet sol og blå himmel. Ergo så jeg mig nødsaget til at gribe kamera og bil og køre ned til søen og tage lidt fotos. Det fik jeg gjort og det var dejligt, men mulighederne der løb jo ret hurtigt tør, så jeg kørte hjemover og stoppede på Klampenborgvej ved Hjortedam, og der havde jeg ikke været før.

Jeg fandt en hemmelig låge som man kunne åbne og gå igennem, og så den smukkeste udsigt. Det er første del af den fold, hvor ponyerne fra Fortunen går. Anden del ligger meget åbent ud til vejen, hvor denne del er skjult bag skoven og søen. Ren idyl. Der er dog ingen ponyer nu, men man kan sagtens gå der selvom de er, men det er så også ren hundeluftningsområde, hvilket jeg opdagede på vejen tilbage. Men en dejlig tur, der blev lige tilpas, men man kan gå flere veje ind og ud. Men det må blive en anden gang, jeg udforsker mere. Jeg var godt dårlig til sidst og kunne i den grad mærke feberen, så hjem igen med mig.

Iøvrigt giver sådan en dag stof til eftertanke i forhold til alt det bilhalløj. Bilen giver mig i den grad, det sidste overskud til lige at få gjort nogle ting, jeg aldrig ville få gjort, havde jeg den ikke. Som turen i dag, som jo var på trods. Men fordi jeg ved, jeg kan sætte mig i bilen og køre hjem og ikke også skal bruge kræfter, jeg slet ikke har på at cykle også, så får jeg det gjort.

Som min veninde sagde, så er der jo forskel på at bruge 20-30.000,- kr. og så 100.000 lige knapt, hvis jeg kan lande en god deal i forhold til den. Jeg ved det ikke, men det skal da nok forsøges, for jeg kender jo bilens historie og den har ikke kørt ret meget. Vi må se. lige nu er jeg syg og så må vi tage det bagefter.

Nu er jeg vist også der, hvor jeg med god samvittighed kan sige, at jeg har foreviget efterårsfarverne grundigt, skulle der ikke være energi til mere på kontoen. Men vi ser – en dag ad gangen. I morgen har jeg dog planer om, ikke at røre mig ud af flækken.