Glædelig Mors Dag

Jeg har ikke min mor og fejre i dag. Det er noget, der er svært hvert år. Det skal dog ikke forhindre mig i, at ønske alle mine dejlige veninder og læsere, der er mødre en glædelig Mors Dag.

Til dem og alle andre, ønsker jeg jer også en dejlig dag med jeres mor, hvis I har muligheden for at fejre hende.

Hvad kan være mere naturligt end at vise alletiders dejligste Kicker og hans mor Munay.

En dejlig slutning på dagen

Dagen startede ikke på de bedste noter, men til gengæld sluttede den rigtig godt. Emil og jeg var lige forbi stalden til morgen og på banen også selvfølgelig. Det kunne vi jo lige så godt, ud skulle han jo. Så kørte vi hjem og jeg gjorde klar til at tage på banen. Løbene starter så tidligt, at man faktisk er nødt til at slå morgenmad og frokost sammen stort set til en brunch. Som sagt så gjort.

Som det ses vandt verdens dejligste Kicker i dag. Ikke bare han vandt, han vandt med ihvertfald 3 længder, måske endda 4, altså en meget overbevisende sejr. Alle var glade, og det er lige før jeg tror selv konkurrenterne var. Han er bare fantastisk, og reddede ihvertfald min dag, som så ofte før med sin blotte tilstedeværelse. Nu varer det aldrig før, jeg skal ud og gå i den grønne skov med ham. Jeg skal lige have fjernet stingene i ansigtet, og så er vi klar.

Nu er det ovenikøbet lykkedes mig at få støvsuget og jeg vil slet ikke gå i detaljer med, hvor meget det trængte, men superskønt at få gjort. Så nu skal jeg bare give Emil mad, gå med ham, og så kan vi hygge for resten. God aften til jer!

Fødselsdage og elendighed


Susie og The Kicker sidste år 22. april

Idag er det Kickers fødselsdag! Han bliver hele 6 år gammel. Og “katastrofe”, jeg er der ikke til at give ham æbler og kysse ham halvt fordærvet *S* Jeg er sikker på, de andre forkæler ham lidt, men jeg ville jo gerne have været der. Hvad værre er den pose æbler, jeg har købt. Men om galt skal være, kan jeg spise dem selv.

Med vanlig omhu, er jeg blevet smittet til en omgang et eller andet, og er snottet, har feber og bare rigtig sløj. Jeg kunne selvfølgelig være blevet syg alligevel, men risikoen stiger jo altså temmelig meget, når folk insisterer på, at komme på arbejde møgsyge. Det sætter jeg personligt ikke ret stor pris på, og ville ønske folk ville blive hjemme.

I morgen går jeg formentlig glip af endnu en fødselsdag, og det er min fars. Han ville give morgenmad, men eftersom han ihvertfald ikke har behov for at blive smittet og jeg heller ikke tænker, min søster har, så bliver jeg hjemme. Det er så helt bortset fra, at jeg er for sløj til at tage afsted.

Nu har jeg da bedrevet en smule her i det mindste, og vil gå ind under dynen på min sofa.

Lørdag med regn, regn og mere regn


Et styks forkælet racerpony


Gråt, vådt og trist i dag – Klampenborg Galopbane


Den store baby Good One

Som det ses, var det ikke det mest inspirerende vejr i dag. Det regnede uafbrudt al den tid, jeg var i stalden og det blev det så iøvrigt ved med, og gør stadig i skrivende stund.

Det afholder os ikke fra at nyde det i stalden, men jeg må sige, at sådan en gang mudderbad, altså ikke lige er sagen. Men som sagt før Kickerkys kan gøre dagen meget lysere også sådan en dag. Som det ses var han på folden i morges og man kan næsten se på ham, hvor forkælet han er. “Nogen” mente, at jeg måtte have rigeligt af fotos af ham, og det har jeg da også, men en solstråle som ham, kan man ikke have for mange fotos af, sådan er det!

Det blev til flere ture på banen i dag, men som foto også viser, så var det også en noget trist affære, men som ofte er man godt underholdt dernede. Der skal nok være nogen, der sørger for “liv i kludene” enten på den ene eller den anden måde – således også i dag. Der skete heldigvis ikke noget, og så kan man godt ånde lettet op. Når det ikke var underholdning på banen, så kunne hestene, der kom på fold sørge for, at vi havde lidt opvisning, de er nemlig glade og friske heldigvis.

I dag havde jeg både fornøjelse af Kicker, Good One og Bologne og det var rigtig hyggeligt. Ikke meget, jeg nåede at sludre med pigerne, for de havde travlt i dag, men så kom der besøg og så var der masser af sludren, udover at træneren jo også altid er hyggelig at være på banen med. Det blev faktisk sent i dag. Jeg kom til at kigge på klokken og den var henad 13 før jeg kom derfra, så ikke noget at sige til, at jeg var (er) træt. Nu vil jeg gå ud og lave lidt aftensmad og ønske jer en dejlig weekend.

Gamle skader og følgerne af dem

Allerede i går, da jeg var i stalden og hilse på Kicker og co. var der problemer. Heldigvis går der længe, længe imellem, at jeg oplever det her. Hvad taler hun om? Jeg taler om, at jeg for snart mange år siden forstuvede min ene ankel ganske, ganske alvorligt og var på krykker og meget andet i længere tid. Det har medført, at den er ganske angrebet af slidgigt og indimellem (Gudskelov kun indimellem) gør djævelsk ondt. Så ondt, at jeg slet ikke kan støtte på den. Det er skærende jag ind i den, når det sker og helt umuligt at støtte på den. Det skete også et par gange i stalden i går, og jeg var lidt nervøs for, at det skulle ske, mens jeg tog racerponyen ind. Det gjorde det heldigvis ikke, for han var glad og tilpas og synes lige han ville sprælle lidt på vejen ind.

Til gengæld er det så fortsat i dag og jeg kan slet ikke gå, og når jeg endelig kan liste lidt, så bliver det meget forsigtigt. Jeg var på Apoteket i går og købe Ibruprofen, og dem spiser jeg troeligt, i håb om, at det hjælper på situationen. Det plejer det, men jeg ved aldrig, hvor længe det varer. Selv Kickerkys hjalp ikke på det. Nu håber jeg bare, det snart er overstået, og at det var længe, inden den giver lyd fra sig igen.

Til gengæld har jeg fået vasket og vasket op, og ryddet en masse op. Lige nu sidder jeg er og er godt irriteret, for medmindre den ligger i min postkasse, så er den pakke, jeg skulle have modtaget i dag ikke kommet. Det er jo bare typisk, nu jeg er blevet hjemme af den årsag. Nu erdet så “så heldigt”, at jeg alligevel ikke kan bevæge mig, men det vidste de jo ikke. Hm, vi får se, bare den kommer, så skal jeg ikke sige en lyd.

En humørbombe

IMG_2189opt2_NielsOvergaardmemorial

Jeg behøver dårligt at introducere herren ovenfor – det er solstrålen Kicker som vanligt. jo, jeg tager fotos af andre end ham, hvilket I godt ved. Men han er en stor favorit, og en som altid kan få smilet frem. Han gik på folden og hyggede sig, mens vi fik en tår bobler i lørdags, og det er der, det er taget.

I dag kom han ud og gå en lille tur og fik græs sammen med en anden “pony”, Sazerac! De ture er skønne og hestene og vi (staldveninde Susie og jeg) nyder meget.

Til gengæld nyder jeg ikke den vedvarende hovedpine, jeg har haft siden i torsdags, hvor en af staldens heste synes, den skulle banke mig en oveni hovedet. Selv synes jeg langtfra det var nok til en hjernerystelse, men helt godt er det ikke, så jeg tager det roligt. Nu vil jeg gå ud og lave lidt mad, og så glæde mig over, at jeg kom afsted i dag, selvom jeg stadig har hovedpine, og hovedpinepiller ikke hjælper.

Walking with horses & general update


Et af de mange smukke steder i Dyrehaven, hvor Kicker og jeg var i dag. Ikke langt fra stalden, men der er jo smukt over det hele

Her nyeligen var min søster noget nær faldet ned af stolen, da hun hørte, jeg gik tur med Kicker. Det kunne hun så slet, slet ikke forholde sig til. Men man behøver da bare kigge på foto nedenfor, for at se, at han nyder det helt enormt meget. Skulle man være i tvivl, kan man komme med mig ud og gå med ham en dag, og som i dag opleve ham stoppe op mange, mange gange, fordi han bare ikke vil hjem derude fra. Han elsker sine gåture.

Hvis ikke han spiser græs, så står han og observerer verden komme forbi, og lytter. Han er en meget opmærksom lille hest. Hvorfor så ikke ride ham? Jamen det bliver han jo også, men det er arbejde. Når han er på gåtur er det ren afslapning og han kender sagtens forskellen. Han formelig står og “hopper” for at komme ud og gå tur, og han ved, at vi skal ud ham og jeg. Det lyder måske tosset, men det er ikke desto mindre, den skinbarlige sandhed.

De sidste mange dage, har ellers gået med at være underdrejet og ligge på min iøvrigt dejlige sofa. I dag var så første dag, jeg var “menneske” igen sådan da. Men jeg passer på, jeg skulle nødig gå hen og blive rigtig sløj inden, jeg skal på ferie, så jeg passer på mig.

Da jeg kom hjem fra stalden i dag – relativt sent, fik jeg vasket op, og taget de planter ind, der skal (forsøges) overvintret inde. En god veninde hjælper mig med valuta til min tur, så den er der styr på, billetten er der også styr på – har checket ind, så alt i alt begynder det at ligne noget. Der er stadig masser, jeg skal have ordnet, men jeg må jo tage i prioriteret rækkefølge, og så nå det vigtigste først, og se, hvordan så. Det løber heldigvis ingen steder. Nu hedder den bad og aftensmad. God aften til jer.


Den søde Kicker på tur i dag

Same procedure as last year


Susie Glennie på Lariyda og Carlos Lopez på The Seducer

Som mange andre, har galopsporten sine traditioner. En af dem er Derbygallops mandagen før Derbydag. De starter gerne klokken 7, og således også i dag. Desværre, er der flere der “snyder” og går med hestene enten før, folk kommer eller efter de er gået. Så mister det ligesom sin værdi. Udover det, var der mange, der i år simpelthen slet ikke lod deres heste gå på græsset, fordi jorden var for hård, og der ikke var vandet nok. Det er ikke let med skiftende vejrmeldinger om skybrud og hvad har vi, og så endte vi her med i skrivende stund ikke at have fået så meget som en dråbe vand. Alt i alt, betød det, at det endte som noget af en “tynd kop te”, og det synes jeg er synd, når det skal være optakten til en af de største dage i sporten.

Efter græsgallops, eller det der skulle være efter (vi så nogen langt senere dernede), tog jeg i stalden og gik til hånde som altid. I dag var pligterne igen kolde afvaskninger i stor stil, chauffør (vi havde en jockey, der skulle til toget), flere afvaskninger og selvfølgelig gåtur med verdens sødeste Kicker.

Nu er jeg godt træt, og det var jeg også, da jeg kom hjem, hvor jeg gik ud som et lys på min sofa. Nu vil jeg ind og have mig lidt at spise og en kop te, og så må vi se, hvad morgendagen bringer. Et er sikkert – ikke hest. Nu skal min ryg (som igen er gået lidt i selvsving) have en pause. Det kan være, jeg for første gang i umidelige tider skulle prøve at gå på stranden….hvis det altså er lige varmt. Vi ser.

Stegende hed søndag


The Kicker og Carlos Lopez før løbet i dag


Opløbet i Almost Derby Handicap – Rækkefølge i mål Ulrikke Nielsen/Footstepsofspring (FR) (blå/gul), Elione Chaves/Simbad (FR) (brun/lys blå) og Carloz Lopez/The Kicker

Forstå mig ret, jeg kan godt lide solskin og godt vejr, men i dag var det lige en postgang for varmt til mig ihvertfald. Endnu mere varmt må det have været for hestene og selvfølgelig jockey’er, men det er nu hestene, jeg føler for. Heldigvis var der hele dagen en dejlig brise, som vedholder nu, for ellers havde det været ganske ulideligt. Og det var sådan set slemt nok. Men alt forløb godt, og ingen uheld.

Fra vores side var Simbad og “racerponyen” aka Kicker i vælten i dag og de gjorde det begge rigtig godt. Simbad havde jeg på forhånd truet med bål og brand ligesom jeg havde været efter jockeyen også, men det er kun sjov, for det bliver, jo som det bliver, men vi var ved at blive lidt trætte i ansigtet af 4. pladser. Idag fik den store en flot 2. plads og ikke mindst kæmpede han som en løve. Rigtig skønt at se ham folde sig ud. Den bedste Kicker fik en 3. plads og var således som altid i pengene.

Ellers går det på bedste beskub her. Min ryg er tosset, så jeg er ikke til det vilde. Jeg rydder stadig op herhjemme for fuld kraft, og jeg kan endelig se lidt lys for enden af tunnelen. Stadigvæk? Siger du måske – ja, for når jeg nu får noget ind, så er jeg nødt til at rydde ud i det jeg har, og så har jeg også noget stående i kælderen nu, der skal videre, men ting tager tid her. Men jeg er lykkelig for de seneste dages fremskridt.

Bloggeriet og foto, har altså taget bagsædet, og det er ikke fordi, jeg ikke har noget at sige. Jeg har bare for lidt kræfter p.t. og vælger at bruge dem på lejlighed og det virkelige liv, når jeg endelig kan overskue at bevæge mig og iøvrigt være aktiv.

Det har været en varm og meget lang løbsdag i dag. Det er ikke ofte, jeg ønsker en sådan skal slutte, men i dag fik jeg nok, det skal jeg gerne indrømme. Var lige forbi stalden og se til de firbenede og få en lille sludder med de få to-benede, der dukkede op og så hjem og få noget at drikke og spise. Håber du nyder det gode vejr her stadig, søndag aften og har haft en god weekend iøvrigt.


Ganske som vi andre, var Simbad efter løbet godt tilfreds med egen indsats – her i vindercirklen

Slutningen på en meget lang dag


Carlos Lopez på Imaginenowar

Dette var afslutningen på en lang dag, der i starten rummede besøg hos mor og frokost hos min søster.

Selvfølgelig er det Galopbanen, jeg mener. Meget passende for mine frokostplaner, var der aftenløb, så jeg kunne nå det hele. Ikke at jeg næsten orkede det til en start, men det gik heldigvis. Dels fordi det havde været en lang dag og dels fordi, der hurtigt er for lidt lys, har jeg begrænset med fotos, men jeg skød da en del, mens lyset var til det, men der er også en del, der lider under lysforhold, selvom jeg er blevet bedre til manuelle indstillinger, så er der altså grænser.

Men fotoet af Imaginenowar – meget a pros dagens tidligere indlæg, synes jeg blev rigtig godt, og et af de bedste, jeg har taget af hende. Hun kan ofte være lidt tricky at få gode af, grundet måden hun går på, men her er det lykkedes.

Som altid er jeg bagud på fotos, men jeg prøver, og det må gå sin gang, jeg kan ikke mere, end jeg kan. Morgendagen bringer rengøring og mere oprydning om alt går vel, og hele weekenden er også booket godt og grundigt, så endnu mere vigtigt, at få hvilet indimellem. Lige nu har jeg en presserende opgave med at finde mine kontaktlinser, som jeg sikkert har lagt et genialt sted – jeg kan bare ikke huske hvor!!!

Ellers læser (lytter) jeg Stillidsen af Donna Tartt, og den er så vidt (lige startet) rigtig god.

Formiddagen blev brugt på bedste vis i stalden. Jeg nåede en del, og så bliver man altid glad, og en gåtur med verdens bedste Kicker, blev det også til, sammen med Susie og Indigo. På det her tidspunkt, var det begyndt at tordne, så vi gik ikke så langt ind i skoven, så vi hurtigt kunne komme tilbage. Men vi nåede da at være der ½ times tid vil jeg tro. Jeg tror, der var et UFO, der bed Kicker, for pludselig havde jeg næsten hest på skødet, og han nåede lige at træde op på kanten af min fod. Heldigvis havde jeg tykke støvler på, så jeg håber, jeg slap med skrækken.

Så kom der et brag der kunne have vækket de døde, så vi vendte næsen hjem og godt det samme, det begyndte at regne lidt efter. Ufikst, når man er på cykel. For mig kunne det gå, for jeg har ikke ret langt, men stakkels Susie, som skal cykle næsten en time – vi var blegge gennemblødt, da vi nåede hjem. Så er det dejligt at få et bad og noget at spise – en kinesisk stir-fry. Nu er jeg træt, men solen er fremme og jeg kan sidde her og hygge, slet ikke så ringe endda :-)