Temperaturen op og humøret ned

Jeg var i stalden i dag, omend jeg var træt dels ovenpå søndag og mandags selskab,og dels sov jeg ikke henad klokken 02.00. Det var dels på grund af varmen, og så det faktum, at jeg har nogle personlige/private ting, jeg slås med i øjeblikket. Humøret er på absolut nulpunktet og det er kun med opbydelsen af alle mine kræfter, at jeg får hevet mig selv nogenlunde op ved rode.

Lørdag var jeg på banen, og egentlig var det ikke heller der den store lyst, der prægede mig. Dog er jeg jo ikke dummere, end jeg godt ved, at intet kan få mig op af “hullet” i højere grad end vennerne dernede. Ikke at problemerne forsvinder -langtfra, men det bliver da noget mere til at bære, når man har gode mennesker omkring sig, der gør alt, hvad der er muligt for at hjælpe. Blandt andet stor tak til en veninde, der kørte mig og cykel hjem efter vi havde sludret i ihvertfald nok en halv time, mens folk forsvandt omkring os. Det var meningen vi skulle have regn, men det var nu meget behersket, hvad der kom her.

Grundet den manglende søvn og iøvrigt træthed, overvejede jeg helt at undlade stalden i dag. Men jeg blev enig med mig selv om, at jeg kunne sove, når jeg kom hjem. Det har jeg så ikke gjort endnu, men til gengæld har jeg fået vasket, lavet mad og selvfølgelig fået et bad. Jeg nød hestene som altid, og de er det eneste, der sådan kan få smilet frem lige nu. Ham her på foto er en af dem, der i særdeleshed kan få smilet frem. Daurehøj Carlras hedder han, og vi er slemt gode venner, selvom han faktisk står hos naboen. Men der hjælper jeg jo også, hvis behov. Han fik et bad i dag og så stod vi udenfor og hyggede os i solen og jeg lokkede Thea til at tage fotos af os. Det gjorde hun godt. Tusind tak for det!

Med andre ord, jeg hænger gevaldigt i humør og håndbremsen, men jeg prøver. Faktisk hygger jeg mig godt med at ordne fotos og i det hele taget bare hygge mig her. Jeg prøver at gøre gode ting for mig selv, og tage en dag ad gangen og indimellem en time. Sådan er det lige nu, og nok et godt stykke tid, og så må jeg bare forholde mig til det, så godt jeg kan og sige tak til dem, der er der for mig. I ved selv, hvem I er. Men det er hårdt, når man begynder at betvivle sin egen eksistens, og sådan har jeg det lige nu. Så godt nok smiler jeg på fotoet, men det var en kortvarig affære afledt af den skønne, skønne hest. Og nej, jeg hverken vil eller kan gå mere ind i de nærmere omstændigheder.

Dagen har været godt brugt med hestene og vennerne dernede. Masser af vasken hest og et par ture på banen og jeg fik rykket man på Sunny. Han blev flot, men at forvente taknemmelighed fra hans side, er vist at strække den. Vi gispede os igennem morgenen og formiddagen og også for hestene er det ulideligt varmt, hvorfor vandslangen er flittigt i brug. Jeg kan kun sige at jeg på ingen måde har misundt dem, der har været ude og ride i dag. Nu vil jeg prøve at få sovet i nogenlunde ordentlig tid og så må vi se, hvornår jeg synes, der er lidt at fortælle igen….Jeg håber, I nyder sommeren, hvor end I er, men varmt er der sikkert….

Fotos: Thea Raarup

En underlig uge

Efesos med sin ejer og trækker Christel Preuthun i vindercirklen

Det har været en højst besynderlig uge. Jeg var i Sverige mandag, en tur der på alle måder sagtens kunne have været meget bedre. Så var jeg i stalden onsdag, bare for en kort bemærkning. Det er altid hyggeligt, men onsdag er sådan en “død” dag, hvor der ikke rigtig sker noget. Men så havde jeg da været der.

Torsdag stod den på et smut til Hellerup, hvor jeg skulle scannes. Det gik også fint. Det værste er, at man skal ligge bomstille så længe. Det her tog næsten en time. Men det gik og så er det overstået.

Fredag var dagen, hvor en god ven fra stalden skulle bisættes, og det var nøjatigt samme tid som jeg skulle til Herlev til samtale om et vedvarende problem. Så jeg kunne ikke komme med, men var selvfølgelig med i, hvad jeg så hørte var en meget smuk bårebuket. Min aftale gik godt, det er den samme læge, jeg ser Gudskelov og han er utroligt sød. Desværre er vi ikke en dyt klogere og jeg skal til flere undersøgelser.

Jeg var færdig da jeg kom hjem, så jeg lagde mig til at sove. Det var lige før, jeg ikke havde nået løb i tide (aftenløb), men det gik. Dette fordi jeg ikke brugte min telefon som vækkeur, men en clockradio. Vi havde 3 heste til start og fik faktisk nogle fine resultater. I rækkefølge blev det en 2. plads til Stinger, en 3. plads til Carolus og en vinder til Spotless. Vi var glade.

For mig, er det altid dejligt, at se den smukke skimmel her ovenfor. Det var ham der vandt foran vores Stinger – han er en fantastisk hest og utroligt smuk, som det også ses her. Han hedder Efesos, og jeg har fotograferet ham med held før.

Derudover var det selvfølgelig rigtig dejligt at se min venindes hest – Heart Of Stone (GB) vinde. Og var der fine Spotless, som overraskede os og gik hen og vandt. Den slags overraskelser, er man jo ikke ked af. Udover bisættelse, hospital og løb altsammen på en dag, var det i går også mine forældres bryllupsdag, som jeg aldrig fik dvælet særligt ved. Men havde de levet havde det været 61 år.

Jeg er dødtræt nu, men tænker jeg tager et hurtigt bad og så tager et smut ud i verden. Det hører I om, og så ønsker jeg jer en dejlig weekend.

Heart Of Stone (GB) med trækker Heidi Schmidt

Spotless med trækker Thea Raarup i vindercirklen

Tak fordi, du læste med. Ønsker du at bruge nogle af fotos vist, så kontakt mig venligst og lad være at kopiere. På forhånd tak!

En tur til Jägersro

Tirsdag var godt og vel booket og planlagt. Først stalden og derefter skulle jeg ud og drikke kaffe med en veninde. Egentlig ville jeg gerne til Sverige, for vi havde hest til start, men jeg kan jo ikke det hele. Og det havde taget min veninde og jeg uger at finde en dag, hvor vi begge kunne.

Altså tog jeg relativt tidligt fra stalden og hjem i bad og begyndte at gøre klar til vores kaffedestination, da jeg fik en sms. Min veninde, var blevet dårlig (det er hun så stadig). Dermed åbnede det for muligheden for alligevel at komme til Sverige, hvis altså jeg kunne få et lift. Og det fik jeg selvølgelig. Både ud og hjem. Transporten over og en af jockyerne på vej hjem.

Hyggeligt endelig at være på Jägersro i dejligt vejr. Det tror jeg faktisk ikke er sket før. Således var der lagt op til en god aften i det svenske og det blev det også. Altid hyggeligt at se alle hestevennerne og få taget “lidt” fotos.

Fighter som vi havde med fik en 4. plads og ses her ovenfor. Her i weekenden er der ikke løb og det giver mulighed for at nå noget, herhjemme, og det er bestemt ikke af vejen. Og ovenpå en relativt hård uge på flere planer, skal der også slappes af. Også i morgen er der nemlig planer, der skal jeg ud og spise frokost med min søster. Mere om det senere….

Thea & yndlingshesten

Jeg kan godt lide, at andre får et glimt af, hvordan livet i stalden også er. De har måske deres forestillinger, og der er meget, der er svært at forklare for udenforstående.

Nogen tror måske, at galopheste er der for ren profit og ikke får nogen som helst kærlighed og omsorg. Intet kunne være længere fra sandheden. Jeg tror faktisk, at de får meget mere, end rigtig mange andre heste.

Vores gør ihvertfald. Jeg skal ikke udtale mig om, hvordan det er i andre stalde, men jeg kender jo menneskerne bag rigtig mange af de her heste, og ved, at hvis de er involveret, så får hestene også omsorg og kærlighed.

Fotos ovenfor, er et godt eksempel på det, jeg her taler om, for selvom vi alle elsker hestene sådan over en kam, så har vi næsten allesammen vores yndling. Jeg tror ikke, jeg behøver, at nævne Kicker uden alle godt ved, at jeg er fuldstændig forelsket i den lille hest. Jeg ville helt bogstaveligt gå gennem ild og vand for ham. Ekstra timer i stalden, og bare tage ned og lukke sin yndling på fold og sidde og kigge på den. Så er vi ved at være henne af noget, som I sikkert kan forstå.

Thea er nyeste “mand på skansen”, men hun er blevet et meget skattet medlem og en personlig ven på rekordtid. Hun er hoppet ind i det her med en energi og dygtighed, der har taget os med storm og vi er lykkelige for hende.

Til gengæld faldt Thea også pladask for en hest, da hun kom, og det var så Bijou, som det ses ovenfor. Vi hyggede os efter staldrundgangen i solen og jeg tog de her. Jeg tror ikke, jeg behøver sige mere, end bare lade fotos tale for sig selv – kærlighed!

Påskeupdate

Det første der mødte mig. To favoritvenner, Thea og Stinger

Jeg tror ikke, vi skal tale om, hvor længe, jeg har været syg. Istedet vil jeg fortælle, at jeg fredag var ude for første gang sådan rigtigt. Et smut i stalden. Oh så skønt at se alle både firbenede, og to-benede. Det gik rigtig fint, især i forhold til, at jeg har fået en irriterende vane med, at ligge vågen til klokken 2. Dårlig ide. Nå, men jeg håber snart, jeg får det vendt, men som det ses her på tidspunktet, er det ikke sket endnu.

I morgen skal jeg prøve at være selskabelig for første gang også i lang tid. Min veninde kommer og vi skal gå en lille tur, drikke te, sludre og have lidt at spise. Det er min Påskefejring/frokost. Jeg har bagt cupcakes i dag og maden laver jeg i morgen.

Nu er det på høje tid at hvile hovedet, som hyler helt vildt og prøve om jeg kan falde i søvn. Jeg håber, jeres Påske har været god indtil nu og at I må nyde den sidste Helligdag.

En anden firbenet dejlig ven – Face

Frossent mandagshold

At sige, det er koldt p.t., er vist en underdrivelse. Især, hvis man som os hestemennesker, skal opholde sig udenfor i længere tid. I dag var det lige så koldt som nogle af de andre dage, dog senere med den forskel, at det begyndte at blæse. Det gør en megaforskel. For at holde varmen, var jeg pakket ekstra ind og det hjalp. Jeg kom kun til at fryse mine fingre lidt og mine fødder på et tidspunkt.

Ikke mindst for at holde varmen, men selvfølgelig også for at være til gavn, fik jeg lavet en del i dag. Jeg startede med at børste min nye ven Momento, som bare er en sød hest. Efter ham kom Carolus, som også var til frisøren, og senere striglede jeg også Stinger og Magnum, så jeg havde faktisk travlt. Indimellem blev det til en sludder og jeg fik også rendt på walkeren. Så som vanligt, havde jeg mange hatte på og flere roller, og det er helt som det skal være.

Glansnummeret var, da jeg skulle tage Stinger ind fra folden. Det kunne jeg da glemme. Han ville ikke med ind. Og med den attitude, han lagde for dagen, kunne jeg godt styre mig for at gå ind. Vores Jockey hjalp og han kunne fange ham. Men Stinger var i hopla og det var ikke uden opvisning. Det var helt fint for mig, at Rafael tog over. Til gengæld var han en ren engel, da jeg senere tog ham ind fra walkeren, hvilket jeg var glad for. Det plejer nu heller ikke at volde problemer.

Til sidst var det koldt og jeg var der tidligt, og jeg cyklede forbi banen og så dem ride det sidste hold der, og så kørte jeg hjem. Nu har jeg fået et bad og er træt. Jeg synes som altid, det var dejligt at være der, men jeg mangler altså Kickertutten forfærdeligt, og jeg er ikke den eneste, der savner ham….På foto er det Thea og Magnum, da de kom hjem fra tur.