En tur til Jägersro

Tirsdag var godt og vel booket og planlagt. Først stalden og derefter skulle jeg ud og drikke kaffe med en veninde. Egentlig ville jeg gerne til Sverige, for vi havde hest til start, men jeg kan jo ikke det hele. Og det havde taget min veninde og jeg uger at finde en dag, hvor vi begge kunne.

Altså tog jeg relativt tidligt fra stalden og hjem i bad og begyndte at gøre klar til vores kaffedestination, da jeg fik en sms. Min veninde, var blevet dårlig (det er hun så stadig). Dermed åbnede det for muligheden for alligevel at komme til Sverige, hvis altså jeg kunne få et lift. Og det fik jeg selvølgelig. Både ud og hjem. Transporten over og en af jockyerne på vej hjem.

Hyggeligt endelig at være på Jägersro i dejligt vejr. Det tror jeg faktisk ikke er sket før. Således var der lagt op til en god aften i det svenske og det blev det også. Altid hyggeligt at se alle hestevennerne og få taget “lidt” fotos.

Fighter som vi havde med fik en 4. plads og ses her ovenfor. Her i weekenden er der ikke løb og det giver mulighed for at nå noget, herhjemme, og det er bestemt ikke af vejen. Og ovenpå en relativt hård uge på flere planer, skal der også slappes af. Også i morgen er der nemlig planer, der skal jeg ud og spise frokost med min søster. Mere om det senere….

Thea & yndlingshesten

Jeg kan godt lide, at andre får et glimt af, hvordan livet i stalden også er. De har måske deres forestillinger, og der er meget, der er svært at forklare for udenforstående.

Nogen tror måske, at galopheste er der for ren profit og ikke får nogen som helst kærlighed og omsorg. Intet kunne være længere fra sandheden. Jeg tror faktisk, at de får meget mere, end rigtig mange andre heste.

Vores gør ihvertfald. Jeg skal ikke udtale mig om, hvordan det er i andre stalde, men jeg kender jo menneskerne bag rigtig mange af de her heste, og ved, at hvis de er involveret, så får hestene også omsorg og kærlighed.

Fotos ovenfor, er et godt eksempel på det, jeg her taler om, for selvom vi alle elsker hestene sådan over en kam, så har vi næsten allesammen vores yndling. Jeg tror ikke, jeg behøver, at nævne Kicker uden alle godt ved, at jeg er fuldstændig forelsket i den lille hest. Jeg ville helt bogstaveligt gå gennem ild og vand for ham. Ekstra timer i stalden, og bare tage ned og lukke sin yndling på fold og sidde og kigge på den. Så er vi ved at være henne af noget, som I sikkert kan forstå.

Thea er nyeste “mand på skansen”, men hun er blevet et meget skattet medlem og en personlig ven på rekordtid. Hun er hoppet ind i det her med en energi og dygtighed, der har taget os med storm og vi er lykkelige for hende.

Til gengæld faldt Thea også pladask for en hest, da hun kom, og det var så Bijou, som det ses ovenfor. Vi hyggede os efter staldrundgangen i solen og jeg tog de her. Jeg tror ikke, jeg behøver sige mere, end bare lade fotos tale for sig selv – kærlighed!

Påskeupdate

Det første der mødte mig. To favoritvenner, Thea og Stinger

Jeg tror ikke, vi skal tale om, hvor længe, jeg har været syg. Istedet vil jeg fortælle, at jeg fredag var ude for første gang sådan rigtigt. Et smut i stalden. Oh så skønt at se alle både firbenede, og to-benede. Det gik rigtig fint, især i forhold til, at jeg har fået en irriterende vane med, at ligge vågen til klokken 2. Dårlig ide. Nå, men jeg håber snart, jeg får det vendt, men som det ses her på tidspunktet, er det ikke sket endnu.

I morgen skal jeg prøve at være selskabelig for første gang også i lang tid. Min veninde kommer og vi skal gå en lille tur, drikke te, sludre og have lidt at spise. Det er min Påskefejring/frokost. Jeg har bagt cupcakes i dag og maden laver jeg i morgen.

Nu er det på høje tid at hvile hovedet, som hyler helt vildt og prøve om jeg kan falde i søvn. Jeg håber, jeres Påske har været god indtil nu og at I må nyde den sidste Helligdag.

En anden firbenet dejlig ven – Face

Frossent mandagshold

At sige, det er koldt p.t., er vist en underdrivelse. Især, hvis man som os hestemennesker, skal opholde sig udenfor i længere tid. I dag var det lige så koldt som nogle af de andre dage, dog senere med den forskel, at det begyndte at blæse. Det gør en megaforskel. For at holde varmen, var jeg pakket ekstra ind og det hjalp. Jeg kom kun til at fryse mine fingre lidt og mine fødder på et tidspunkt.

Ikke mindst for at holde varmen, men selvfølgelig også for at være til gavn, fik jeg lavet en del i dag. Jeg startede med at børste min nye ven Momento, som bare er en sød hest. Efter ham kom Carolus, som også var til frisøren, og senere striglede jeg også Stinger og Magnum, så jeg havde faktisk travlt. Indimellem blev det til en sludder og jeg fik også rendt på walkeren. Så som vanligt, havde jeg mange hatte på og flere roller, og det er helt som det skal være.

Glansnummeret var, da jeg skulle tage Stinger ind fra folden. Det kunne jeg da glemme. Han ville ikke med ind. Og med den attitude, han lagde for dagen, kunne jeg godt styre mig for at gå ind. Vores Jockey hjalp og han kunne fange ham. Men Stinger var i hopla og det var ikke uden opvisning. Det var helt fint for mig, at Rafael tog over. Til gengæld var han en ren engel, da jeg senere tog ham ind fra walkeren, hvilket jeg var glad for. Det plejer nu heller ikke at volde problemer.

Til sidst var det koldt og jeg var der tidligt, og jeg cyklede forbi banen og så dem ride det sidste hold der, og så kørte jeg hjem. Nu har jeg fået et bad og er træt. Jeg synes som altid, det var dejligt at være der, men jeg mangler altså Kickertutten forfærdeligt, og jeg er ikke den eneste, der savner ham….På foto er det Thea og Magnum, da de kom hjem fra tur.