Endnu en sejr – endda på trods!

IMG_0233opt2_BMSommerhandicap

Ja, jeg har været på banen i dag. Det var jeg da nødt til af flere årsager. Dels skulle Kicker løbe igen og dels var der en gammel ven fra galopbanen, der var på et sjældent besøg. Dagens hovedløb var Birte Müllertz Antikviteter Sommerhandicap som Kicker startede i, og som fotos vil vise, så vandt han – igen! Det var lidt på trods, for dels gik han med høj vægt, og banen var egentlig heller ikke til hans fordel, men det blæste han højt og flot på, og vandt i overlegen stil med godt en længde. Behøver jeg sige, vi elsker ham!?

Ellers går det sådan lidt op og lidt ned igen. Mit øje besluttede sig heldigvis for at slappe af igen, så jeg håber, jeg slipper for en tur til lægen. Men nu er min egen så tilbage, så gør det ikke noget, hvis jeg får behov. Min far har det efter at have fået blod bedre, men derfra til godt, er der nok et pænt stykke. Men man lærer at være glad for lidt i sådan en situation. Jeg tager ned til ham i morgen, så må vi se, hvordan. Jeg er træt nu, så jeg vil ind og have en kop te og se krimi, jeg optog forleden. jeg håber, I har haft en god weekend.

IMG_0294opt2_BMSommerhandicap

Weekend nok engang efter en hård uge

IMG_7041opt2_Gåtur100615

Ja, jeg undskylder den lidet fantasifulde overskrift! Det kan være svært at blive ved, at finde på. Og faktum est. Det har været en hård uge. Min kære fader og jeg var på tour forleden, og at sige det var en Tycho Brahe’s dag, forstår næsten ikke. Jeg skal spare jer for detaljerne af mange årsager, men den i sig selv var nok til at slå bunden ud af mig.

Det korte af det lange blev, at jeg blandt andet kørte far til lægen for at tjekke hans blodprocent, som ikke overraskende viste sig at være alt, alt for lav. Derfor var far (igen) en tur omkring hospitalet og få et par poser blod og har det så igen væsentlig bedre.

Til gengæld begynder mit helbred så nu at kunne mærke alt det her, og jeg måtte en tur forbi lægen også i går. Det fik jeg så ikke meget ud af, og må have fat på min egen som kommer fra ferie mandag. Suk! Utroligt, det skal være så besværligt, men sådan er det. Han kender ikke mig og mit underlige helbred, og så er det som at slå i en dyne. Never mind, godt det kun er få dage, men jeg har et øje, der gør rigtig ondt, og det er som om, der sidder noget i kroppen, uden jeg sådan kan sætte en nøjatig finger på det. Men jeg sov til klokken næsten 13, så noget er der i gære.

Jeg tuller rundt og får ordnet ldit småting hist og pist. Lige nu vil jeg vandet mine blomster og se en dokumentar, jeg har optaget om, hvorvidt størrelsen har noget at sige. På hvad? Ja, det vil jeg lade dig selv tænke dig til! Men den her fyr tror ihvertfald, det har meget at sige, så meget kan jeg dog afsløre.

Senere på dagen skal jeg se Svensk Derby og i morgen er der løb, hvor verdens bedste igen skal løbe. Jeg var iøvrigt i stalden i går og vi gik en lille tur. Han kan altid løfte humøret og æblekys fik jeg også. For nu vil jeg ønske jer en dejlig weekend, og så håber jeg, at jeg får postet lidt hist og pist snarest. Jeg skal huske at sige, at selvom jeg ikke lige har fået gjort, så arbejdes der på fotos i kulisserne både fra Londonturen og fra løb. Men jeg kan ikke mere, end jeg kan desværre.

Fotoet er fra en af de mange gåture, og er på Emiliekildevej (Og ja det er vejen, hvor Marie og Joachim bor, men spar dig at køre forbi, kun af den grund, for du kan intet se fra vejen alligevel). Bortset fra lige det faktum, er det bare en dejlig vej, at gå tur på. En yndlingsbil (ikke så meget lige den model, men dog) Jaguar, og i baggrunden en ejendom, der betyder rigtig meget for mange i Galopsammenhæng, da der førhen var galopstald der. Damgården, som nu er boliger.

En weekend helt uden heste – eller næsten da!

IMG_8579opt2_SOC15

Om jeg fatter, hvor tiden bliver af. Den løber stærkere end stærkt. Jeg har også nok at se til, så måske derfor. Ugen har bragt en lang køretur, som var skæmmet af myldretidstrafik og vejarbejde, så vi endte med at være 1½ time om turen fremfor 1, som var planen. Heldigvis kørte en god veninde for mig, for jeg kan dårligt køre så langt.

Dertil kommer, at far igen var et smut forbi hospitalet, og var meget sløj. Nu er han retur på centret, men at sige, at han har det godt, ville være at overdrive. Der er desværre grænser for, hvor godt det bliver, men vi (min søster og jeg) prøver at tage en dag ad gangen. Når det er sagt, er der dog nødt til at være en vis planlægning i det, når vi kender fremtidens begrænsninger. Det er ikke let for nogen, og slet ikke for far. Vi gør vores bedste for ham, og mere kan vi ikke.

Jeg får en weekend stort set uden heste. I morgen tager jeg til en veninde i morgen sen eftermiddag til noget grillhygge. Hun har dog heste, så helt uden hest bliver det ikke. Værende mig, kan jeg ikke dy mig og skal nok lige ud og hilse på. Og det plejer jeg også gerne at må, og jeg plejer også at hjælpe med at tage heste ind. Nu får vi se, hvordan og hvorledes.

Også søndag skal jeg ud, og det er ganske typisk, at tingene skal falde i samme weekend og ikke kan fordele sig lidt. Det er en venindes fødselsdagsbrunch sammen med en helt flok tøser, som jeg har været sammen med før. Det plejer at være superhyggeligt, og bliver garanteret også dennegang.

I dag har jeg vitterligen taget mig sammen, og har fået gjort badeværelset grundigt rent, og støvsuget og vasket gulv i køkkenet. Indimellem har jeg taget en pause, og fået ordnet lidt fotos (planen er lidt hver dag). Nu skal jeg ud og lave lidt aftensmad, og vaske op, og så orker jeg heller ikke mere i dag.
Rigtig god weekend til jer og så er kommentarfeltet iøvrigt åbent for jeres hilsener, hvor jeg gerne hører, hvad jeres weekend skal bestå af.

Alle gode x3

Som det ses kom jeg afsted på Galopbanen i dag. Vejret kan man jo dårligt regne med i øjeblikket, men det har som andre også har oplevet, været det mest fantastiske vejr. Jeg og mange andre havde da fået alt, alt for meget tøj på. Heldigvis havde jeg det sådan, at jeg kunne smide lidt. Men det var perfekt timet, for senere blev det overskyet og trist og blæsende igen.

Dagens hovedløb var Breeders Cup, og det blev vundet af, hvad nu med rette kan kaldes Klampenborgs nye dronning – ihvertfald på hestesiden – Inaya (GB) som sidste år vandt både St. Leger og Dansk Oaks. Fantastisk dejlig hest. Inaya (GB), er ejet af Chess Racing og trænet af Jessica Long.

Stalden havde også hest til start i Breeders – The Seducer, men det var desværre ikke hans dag i dag og han endte 3. sidst.

Jeg nød det gode vejr og at være i mit rette element blandt dejlige mennesker og heste, og heldigvis lader det til at optimismen med hensyn til far fortsætter. Ihvertfald var der gode toner, da jeg ringede til hospitalet her til aften, så det glæder mig jo meget. Så alt i alt en dejlig dag. God weekend til jer!

Intet nyt…..

Man plejer at sige, intet nyt er godt nyt. Det er så ikke helt sandt i den givne situation med min far på hospitalet. I bedste fald, er det mere eller mindre status que. Ikke helt, men det er svært at sige nøjatigt, hvordan det egentlig går, for det svinger meget. Det er belastende for far, og selvfølgelig også for os. For bedst som vi lige håber på lidt bedring, så går det skidt igen. Lægerne gør alt, hvad de kan for at finde løsninger, men med mange diagnoser i spil, er det ikke let at finde den rette. Der er ikke udsigt til udskrivelse foreløbig.

Det værste er næsten folks uforståenhed, og bedre viden omkring tingene. Min søster og jeg gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at alt skal være så godt som vel muligt for vores far. Indimellem ville det være dejligt, hvis folk ville passe deres og så bare ønske god bedring. At skulle i 3. grads forhør om, hvad og hvordan i tide og utide, er bestemt ingen hjælp. Vi taler med vores far og finder sammen med ham løsninger, og så behøver andre ikke blande sig i det. Hvis vi vil have råd, skal vi nok spørge om det. Det kan vi godt.

Folk har åbenbart også svært ved at forstå, at det er hårdt for mig, at have en syg, syg far på hospitalet og en hund at passe også. Motion er godt. Ja, motion er godt, men det handler altså også om, at jeg generelt ikke har et helbred som alle andre, og der er en grund til, at jeg får pension. Så hvis du ikke kan forstå det, så skulle du måske lige tænke på, at det er ikke er for sjov jeg siger og tro mig på mit ord, når jeg siger, det er alt, alt for meget for mig. Vi kan desværre ikke bytte helbred, så du kan prøve, hvordan det er at være mig. Meget ofte ville jeg ønske man kunne det, for det ville måske spare mig for nogle bemærkninger.

Når det er sagt, så skal der også lyde stor tak til dem, som virkelig viser omsorg og spørger til far, og støtter og bakker op. Ikke mindst alle venner og familie, som heldigvis er en stor støtte. Tak for jer.

En typisk gåtur

Disse fotos er lidt af det, jeg fangede med kameraet, da Emil og jeg var ude og gå i morges. Det var faktisk meget, meget heldigt, at jeg havde det med, for jeg havde lovet en veninde, at fange en grøn Jaguar. Og jeg vidste, at der kører mindst en mere end denne rundt (samme model, men en anden grøn, så vidt jeg kan se), men nu holdt den der til morgen. For det så ikke skulle være løgn, så faldt jeg over en mere, omend ikke grøn senere på Strandvejen.

Det siger lidt om området, at man kan gå en helt almindelig tur med hunden og støde på hele to af slagsen, og så mødte jeg endda en mere, som jeg også fotograferede, men jeg synes ligesom 2 var nok her. Den lækre Camaro SS, kom kørende og jeg hørte den før jeg så den og nåede at fange den i farten. Hold nu op, jeg elsker den lyd. Ja miljøskadet er jeg altså den vej rundt.

Her til aften gik det hverken værre eller bedre, end at jeg på 15 minutters gåtur mødte (det var de kørende, de holdene diverse er ikke med her) hele 3 Porsche og en Mercedes sportsvogn. Meget godt gået vil jeg mene.

Udover min trang til bilerne, så har jeg i dag selv været til lægen. Lidt follow-up som det hedder. Jeg skal over og have taget blodprøver i næste uge for at tjekke mine diverse vitamintal og så skal vi holde øje på mit blodtryk, som er lige på vippen. Endnu en god grund til at kæmpe IGEN for at få de skide kilo af – suk!

Min far er stadig indlagt, og har det stadig mindre end godt, omend lægen jeg mødte i går sagde, at på papiret går det bedre, og han kan da også få bedre luft, men…… Vi må se, hvordan det går, men hjem kommer han ikke lige med det straks, det er sikkert.

Lidt om alting

Som I kan se, så bliver det ikke til meget skriveri lige i øjeblikket, der mangler tid (og ikke mindst kræfter). Jeg hænger på, så godt, jeg kan, men det er også der, vi er. Det forlød ellers, at min far ville komme hjem i går, men det blev så ikke, og de havde også sagt midt denne uge, men lad os nu se, hvad der sker. Lige nu vil jeg helst så lidt som muligt, for jeg er træt, træt. Jeg var ellers lige kommet i god sving med gåturene, men lige nu skal jeg alså have hvilet lidt ud.

Som jeg skrev for noget siden, så havde jeg en “dims” på kinden lige under øjet, der skulle fjernes. Det blev gjort i går aftes. Så nu er jeg inklusiv 4 sting og en smuk bandage. Indtil videre er der ikke noget stald til mig og da slet ikke før stingene er fjernet. Måske som tilskuer for sålænge der er forbinding på, kan der jo ikke kommer skidt ind. Men jeg skal tage det roligt indtil stingene er fjernet og efter skal jeg gå med plaster 2-3 måneder. Det havde været smart at fået gjort i vinters, men nu er det altså sådan. Det var nu, jeg formåede at tage mig sammen.

Det gør ikke ondt som sådan, men jeg er helt udkørt, så dagen i dag skal forhåbentlig tilbringes på sofaen, kun afbrudt af de nødvendige små ture ned med Emil. Han må nøjes i disse dage, sådan er det.

Som altid har jeg masser, jeg gerne vil sige, men kræfter og tiden skal også være der, og det er den ikke lige nu. En lille sjov ting, kan jeg fortælle. Organistforeningen spurgte om lov til at bruge et af mine fotos i deres blad. Det fik de selvfølgelig og det ligger også online – mit foto ses på side 9. Jeg vil de kommende dage prøve at få skrevet lidt mere hist og pist, men hvorvidt det lykkes må vise sig.

Fredagsfornøjelser

Jeg er stadig træt som ca. 10 alderdomshjem, og det til trods for, at vi i dag sov til klokken næsten 9.30. Så var det morgenmad (til Emil) og så ud og gå en tur på en halv times penge. De gode takter er ikke blevet hjulpet på vej af vejret, som er mørkt og koldt i dag i modsætning til seneste dages knaldblå himmel og sol.

Jeg fryser faktisk, og det var jo så nu, jeg godt kunne bruge min pejs. Faktisk har en af pejsemændende, som gerne ville hjælpe mig sendt mig et alternativ, der koster en smule mere, og som faktisk kan stå på en anden væg. Jeg skal nu bare beslutte, hvad jeg vil, og det kniber så lidt.

Til gengæld har jeg besluttet at sætte bilkøb på “stand-by” indtil videre. Jeg synes, det er mange penge, selvom jeg selvfølgelig rigtig gerne vil. Som far var inde på, det er ikke til at vide, hvornår han ikke får sit bevis fornyet og så er det dumt at stå med to. Så kan jeg lige så godt overtage hans til den tid.

Patienten (min far) har det heldigvis bedre, så det er også noget, at være taknemmlige for. Dog har de stadig justeringer, de gerne vil foretage, så foreløbig skal han så blive der. Sålænge det går frem må vi ikke klage.

Nu står den igen lige om lidt på hundeaffrodring og bagefter gåtur og selvfølgelig et bad og aftensmad til mig også. Og som det ses, så fik jeg plantet de pelargonier, jeg købte i går. Jeg mener, det er 1. maj lige om lidt, og sålænge det ikke bliver frost, kan de godt klare det. Måske de bliver sat en smule tilbage, fordi det er relativt koldt, men jeg satser altså. Jeg fik også fejet ude på altanen, så nu er der klar til flere vækster, når jeg lige får taget mig sammen. Der kommer ihvertfald chili, for jeg såede jo en ny omgang og de vokser godt under tag endnu, men der kan de snart ikke være. Vi får se, hvordan det går. Ihvertfald vil jeg ønske jer en god weekend, uanset hvad I skal.

Så kan jeg lære det

Jeg har været flittig i dag og fået en masse fra hånden. Det er dejligt nok og alt gik fint, lige til jeg fandt på, at løfte på en kasse, der skulle have været i kælderen. Nu nåede den kun til gangen, for det kunne min ryg altså ikke lide. Jeg burde vide efterhånden, at den ryg altså ér tosset og ikke tåler meget. Problemet var, at jeg ikke synes, det var meget.

Jeg tror faktisk mere, det var fordi jeg bøjede mig og løftede, fremfor at gå ned i knæ. Uha, så let det er at være bagklog. Så nu døjer jeg, og så fik jeg ikke båret ting i kælderen. Til gengæld er jeg lige ved at have samlet min motionscykel! Det er kun måneder forsinket, hvis ikke halve år, men ingen kan sige, jeg giver op.

Nu håber jeg bare, jeg kan komme ud af sengen i morgen, hvor jeg skal lidt ud og have lavet lidt småting. Ryg eller ej, så synes jeg, det er ualmindelig svært, at komme op for tiden og mørket og det triste vejr påvirker mig mere end vanligt. Men jeg tænker, at være syg på Guderne skal vide hvilken uge nu, ikke hjælper. Nej jeg er stadig ikke i orden! Suk!

Lidt for spændende


Sir Edward der var utrolig snaksagelig ude på folden i dag

Jeg havde en tanke om, at jeg ville ned og sige hej i stalden her i dag, stille og roligt. I morgen kan jeg ikke, for der skal jeg jo – igen – til lægen. Mest for at få lidt luft, men også fordi en af vores heste, skulle arbejde. Det ville jeg jo gerne se og samtidig kunne jeg så teste formen. Som tænkt, så gjort.

Trist, gråt og kedeligt og ikke mindst vådt var det til morgen. Rigtig efterårstrist, hvilket bestemt giver næring til de der tanker om bil.

Det var skønt at se racerponyen, som slikkede mig i hele hovedet (forestil dig slik i bedste hunde-tegneserie-stil), som tak for Polo, og var tydeligt glad for at se mig, og jeg var bestemt helt vildt glad for at se ham. Der var mere hygge med pigerne og de andre heste, og så havde vi et par småting, der lige var lidt mere spændende end godt var. Skal vi ikke nøjes med at sige, at jeg fik spænding nok for et stykke tid, og er glad for, at jeg ikke blev sparket.

Hesten på fotoet, er faktisk nabostaldens. Sir Edward hedder han, og han var mere end snaksagelig i dag og utroligt sød. Vi hyggede længe,og samtidig tog jeg lidt fotos af ham. Som det ses, er han også fotogen.

Nu står den så på lægen i morgen og møde med staldtøserne om aftenen. Det skal nok ikke blive for sent, for mit vedkommende, men lad os nu se. Jeg har god tid til at hvile ud, og jeg bliver formentlig hentet, og ellers tager jeg toget. Jeg er spændt på, hvad lægen siger. Helt frisk er jeg ikke, og jeg har en fornemmelse af, at det tal stadig er for højt, men lad os se.