Lang og usædvanlig varm dag

Nicolaj Stott på Yes Sir og Carlos Lopez på Estelle rider en græsgalop efter væddeløbsdagen er slut

Så fik jeg tilendebragt årets 3. væddeløbsdag og den blev varm. Langt varmere end nogen af de første 2 – så meget er helt sikkert. Selvføglelig har jeg oplevet lige så varme dage før, men i forhold til,hvordan vejret har opført sig senest, så var det usædvanligt – og dejligt.

I modsætning til netop tidligere, var jeg ikke iklædt tøj, som skulle jeg til Nordpolen, men havde faktisk klædt mig til vejret,men til trods for det, blev jeg varm og måtte smide vindjakken, og så var det stadig rigeligt. Så da dagen endelig var ved at slutte og der var 2 løb tilbage, så holdt jeg altså.

Det var også lige før, jeg ikke havde fotograferet græsgaloppen, men jeg tog mig sammen, for jeg ved, jeg vil ærge mig, hvis jeg ikke gør det. For mig er der intet bedre end at se to topjockeyer ride en græsgalop. Der kommer meget mere fra dagen, men først skal der lidt fra sidste uge, og det er klar, men der er en fejl et sted, der gør at hele siden står i kursiv lige nu. Jeg plejer at kunne finde fejlen,men lige nu er jeg altså for træt, så det bliver i morgen. Efter løb var jeg en tur i stalden, hvor vi fik en tår at drikke og Kickermusen var på fold. Kan I have en fortsat god weekend.

At gribe dagen og vejret

Japanske kunstnere fra Yodowage Technique, har fremstillet fisken her af affald. Den er faktisk ret flot. Til gengæld er der et midlertidigt hegn sat op langs vandet, som er uhyrlig grimt. Det skal altså væk

Kulturværftet, hvor jeg købte en smoothie istedet for en kop kaffe. Det fortrød jeg. Den smagte af for lidt og den var “for kold”, for så varmt var det heller ikke. Men så forsøgte jeg da at gøre noget andet. Det lød ellers godt: Mynte, jordbær, æblesaft og agurk. Slottet ligger lige til højre for

Et andet kunstværk – en model af slottet, som er rigtig flot, og som står lige når man kommer over til slottet

Kaserneboligerne

Kig mod Sverige set fra Fæstningsvolden omkring slottet

Et sidste kig mod slottet, inden jeg skulle op i byen og se strædet

Stengade, som er en slags hovedgade igennem byen

Samme set ned mod havnen

De her to fotos, viser med al tydelighed, hvorfor jeg elsker gamle bygninger

Gl. Færgestræde, som var et af målene for min tur

Det var egentlig meningen, at jeg skulle blive her og ordne en hel masse- ikke mindst online. Men vejret var SÅ flot, at jeg lod mig inspirere, og tog en tur ud i verden. Når det endelig er SÅ flot vejr, så synes jeg det skal gribes med begge hænder, især fordi det har været så surt senest, men i det hele taget ved man jo aldrig, hvornår det vender retur. De har dog lovet, det skulle være fint det meste af ugen, som jeg har forstået det.

Turen gik til Helsingør. En by, hvor der er meget at se, men dennegang gik turen specifikt til Kronborg og til Gl. Færgestræde (som egentlig var årsagen til turen i første omgang). Jeg har været i Helsingør før, men det var med en gruppe af mennesker, med et meget fast program. Det betød, at jeg kun så slottet meget langt fra, og selvsagt, er der ikke mulighed for at snuse rundt alene på sådan en tur. Jeg havde kun en ting udover slottet, jeg ville se og det var Gl. Færgestræde, som er det ældste stræde i Helsingør. Jeg ville gerne have set mere, men jeg har også lært, at jeg ikke skal presse citronen for hårdt, så jeg gik lidt op af gågaden (Stengade), og så tøffede jeg hjem igen efter at have været i Tiger og købe et par Høretelefoner til telefonen.

Vel hjemme så jeg lidt galop, men blev så vidt jeg kunne se på det snydt for de sidste løb og jeg stod af, for jeg orkede ikke travhelvedet. Så har jeg ordnet fotos og talt med et par veninder. En god søndag. Nu skal jeg sove, for den står på stald i morgen tidlig. Gad vide om ikke Clement i Trump’s USA, er godt og falde i søvn til. Jeg tror det, selvom jeg egentlig gerne vil høre det. Men heldigvis kan jeg optage. Jeg håber, I har haft en god weekend. I morgen skal jeg skrive mere om lørdagens aktiviteter.

Som en slutbemærkning skal jeg lige minde om, at du meget gerne må dele mine indlæg, så andre kan få glæde af dem, hvis du kan lide dem. Ligeledes skal jeg huske at sige, at for dem der ikke er på Facebook, så husk, du/I kan “synes om” indlægene på det lille hjerte nedenfor indlægget. På forhånd tak!

Lørdagens aktivitet

Elione Chaves vinder på Efesos

Ikke overraskende bestod lørdagen af galop. Det var dog fra morgenen af, en tvivlsom ting, om jeg overhovedet kom afsted, for det var rædselsfuldt vejr. Det stod ned i stænger helt bogsteveligt. Og er der noget, der er træls, så er det at trave rundt på banen i øspjaskregnvejr. Der er vel ret beset ikke meget, der er sjovt i den situation,hvis det foregår udenfor tænker jeg.

Altså var jeg i tvivl om, jeg overhovedet skulle afsted. Men det endte da med, at metrologernes forudsigelser om opklaring holdt stik, og jeg kunne køre til banen i tørvejr. Det var stadig meget overskyet, men det holdt tørt og senere kom solen også ovenikøbet. Noget man jo absolut ikke klager over.

Der var masser af dejlige væddeløb, som dog var meget præget af den meget våde og tunge bane. De længere løb 2200 m løbene måtte afvikles med flgstart, fordi banen er for blød til startvognen der simpelthen ikke kan flyttes over i det påkrævede område. Det kan til tider godt give lidt problemer, men i går gik det så fint med flagstarterne og genenrelt kan man kun være glad for en dag uden uheld.

Efter løb, var jeg med ovre og hente en skærm, som venner alligevel ville smide ud, og den fik jeg. Så kørte jeg i stalden og vi fik et glas og Kickertutten var på folden. Men nu tog vejret en drejning til det dårligere igen så det endte med, at Staldeveninde Susie og jeg måtte tage afsted i øsregn. Så klarede det op igen senere og det genererede denne fantastiske solnedgang.

Dagen i dag skal bruges på hjemlige sysler, online fotoredigering, oprydning og så er der dejligt væddeløb fra Sverige, så en søndag helt som jeg godt kan lide det. Helst skulle jeg også ud og gå, men vi får se. Til gengæld gik jeg næsten 6000 skridt i går. Vejret er ihvertfald på min side, skulle jeg tage mig sammen. Solen skinner fra en skyfri.

Solnedgangen var fabelatig

Tirsdagstræls

Det har været fantastisk flot vejr i dag. Egentlig var planen, at tage en tur nordpå, men sådan blev det ikke. Jeg vågnede ved 7.30 tiden og var ganske smadret. Hovedpine og ekstremt meget larm i mit hoved (Tinitus). Jeg var også bare sådan generelt bombet i hovedet, så efter et par timer, lagde jeg mig for at sove lidt mere og sov til klokken var 13.

Så var den dag ligesom gået. Jeg var ikke mere frisk faktisk, så selvom jeg kunne have nået en tur ud, så blev det ikke, og jeg har bare ligger her. Til gengæld har jeg fået ryddet op på computeren og på telefonen. Derudover fik jeg lavet mig en sund frokost og middagsmad og vasket op. Det er ekstenden af min aktivitet i dag. Og så en god sludder med en veninde.

Udover de helt fysisk ting, har jeg bare været i dårligt humør i dag, og det er sådan set fortsat. Det er der flere grunde til, jeg ikke har lyst til at komme ind på, men det er heldigvis sjældent, at jeg har det sådan. Og det plejer også at gå over relativt hurtigt. Vi får se. Men vejret var fantastisk flot, som det også ses på fotos, som er taget her i dag.

Vi får se, hvordan dagen i morgen bliver. Stalden er ikke før torsdag og som jeg har det p.t. er det godt det samme. Der er rigeligt at tage fat på her, så jeg keder mig bestemt ikke, skulle jeg mod forventning få det store inspirationelle boost af energi.

Engang imellem spekulerer man på……

Hvad hulen, man egentlig laver, når man står nede på banen i kulde, regn og blæst klokken, Guderne må vide, hvad tid, om morgenen. For som vi talte om i dag, så kunne man da finde på noget hyggeligere end at tage ud og ride (ikke undertegnede) eller ordne heste og blive våd, kold og klam for ikke at tale om lettere kold sådan en morgen. Det havde ihvertfald været sjovere at blive indenfor, så meget kan jeg roligt afsløre. Ikke desto mindre, så gør man det jo, fordi vi er vant til ikke at lade os kue af vejret, og så elsker vi jo hestene. De var klart også det bærende element sådan en morgen, og så fik vi dejlig morgenmad, og det hjalp jo også på det. Og for undertegnede selvfølgelig ikke at forglemme Kickerkys, som kan redde hvad som helst.

Jeg fik set græsgalops, og jeg har også forsøgt at fotografere, men der var simpelthen næsten intet lys oveni det regnede. Så resultatet er begrænset, lad mig sige det sådan. Men så har jeg forsøgt og jeg får forhåbentlig point for indsatsen om ikke andet. Der kommer andre græsgalops i bedre vejr, og om ikke andet, er der allerede løb igen på lørdag, så jeg skal nok få mine lyster styret. Men der kom da, et par stykker ud af det.

Ligesåvel som jeg har spekuleret på, hvad jeg egentlig lavede på banen i det vejr, ligeledes, har jeg spekuleret på, hvad jeg dog har lavet med min ene hånd. Jeg har slået min kno ved langemand på venstre hånd. Der er et mærke på den og et blåt mærke nu, og den var hævet og er ret øm. Nå, men sker der ikke noget værre så går det da, men jeg undrer mig.

Det regnede, og regnede og holdt lige en pause mens jeg kørte hjem, hvor ovenstående er taget på vej hjem. Så har det ellers fortsat med at regne og er lige klaret op, og solen er kommet. Det er så lige en postgang for sent til sådan rigtig at få glæde af.

Nu har jeg fået et bad og om lidt står den på lidt aftensmad og så hygger jeg med fotos og computeren og fjernsyn. Til gengæld kan jeg ikke få varmen, og må vist have termostrømperne på igen.

Så blev det forår

Dagen i dag blev helt fantastisk. Noget man ikke skulle have troet, da man kiggede ud tidligt i morges. Hold nu op, den der knaldblå himmel, der er ikke noget, der er meget bedre for sjælen.

Jeg var træt. Lørdag var jeg til fødselsdag og selvom det var monsterhyggeligt, så trætter det voldsomt. Har ikke sovet nok de seneste dage, og humøret har været sådan lidt svingende. Men med en lille helbredsadvarsel i lørdags, da jeg kom hjem fra fest, var der ingen vej udenom, at holde ved min plan om en god gåtur hver dag. Og jeg kom jo så ikke ud i weekenden, så der måtte strammes op. Altså tog jeg mig sammen og fik noget at spise, og så begav jeg mig afsted. Første stop var Meny, hvor jeg afleverede en anseelig mængde flasker. Noget jeg har svært ved at tage mig sammen til, efter jeg ikke har adgang til bilen længere.

Dernæst gik jeg videre. Var i tvivl om, hvor jeg ville gå hen. Jeg har dog boet her længe, så der er ikke mange kroge, jeg ikke har været i snart, men det lykkedes mig faktisk at finde nogle i dag. Når jeg først kommer igang, er det fint at gå, og i det her vejr, var det helt fantastisk. Det blev også lidt af et nostalgitrip, men det kommer der mere om senere. Jeg kigger ikke sådan på uret når jeg går. I dag lod jeg mig bare inspirere af, hvor jeg ville gå hen og endte helt ovre ved Vilvordevej af mange snørklede omveje og så skulle jeg jo retur igen også, og endte med at gå lige knap 6,5 km og jeg var væk i 2½ time. Det var langt og i skridt, var det næsten målet som er de 10.000 skridt, 9.100 skridt ca. Jeg var da helt stolt af mig selv.

Så var det et bad og så har jeg ligget brak her lige siden, bortset fra noget aftensmad, som var en snitzel og grønsager (også maden bliver der strammet op på). Og nu skal jeg sove, for det er planen, jeg skal i stalden i morgen, så jeg forlader jeg nu. Og så må I have resten tilgode.

Regn, slud og varme muler

Dagen startede vådt. Det blev ved at stå ned i stænger helt bogstaveligt. Jeg indrømmer gladeligt, at under de forhold, så synes jeg ikke, jeg skulle ud og cykle eller gå med et operationssår i munden. Så jeg håbede på et lift efter at have kontaktet flere veninder i stalden, der er bilkørende. Ingen kunne. Så jeg belavede mig så på, at blive hjemme. Havde ellers set frem til at hilse på, men det måtte jo så vente.

Men så klarede det op, og jeg begav mig alligevel afsted. Det viste sig så at være en meget kort opklaring, og det begyndte at regne. Senere blæste det op og slud kom der også. “Jubii, det glædede jeg mig da rigtig meget” til at cykle hjem i – not! Men selvom jeg kom sent, var jeg ikke arbejdsløs, og fik ordnet både Monte Carlo og dejlige Stewie. Sjældent har jeg mødt så sød en hest som sidstnævnte (ikke et ondt ord om Monty), men det er sjældent at møde en hest, der hellere vil hoppe ned i lommen på dig, end spise sin mad. Det vil han. Han er den rareste hest. Og selvfølgelig var der også masser af Kickerkys. Varme hestemuler er den bedste kur imod stort set alt. For mig ihvertfald. Udover de bløde muler – de var alle gavmilde med kys i dag også Monty, så var der dejlige venner, jeg ikke har set længe. Også det var dejligt. Iøvrigt ad min bror startede jeg dagen med en sød hilsen fra ham. Og det er bare skønt.

Huset er et, vi gik forbi forleden på vores gåtur. Jeg har fotograferet det før, og det er bestemt et favorithus. Der er lidt Borte Med Blæsten over det. Som vi blev enige om, så mangler det bare verandaen, men fint er det.

Træt blev jeg af min tur i stalden. Jeg tænker kroppen jo heler og bruger en del energi på det. Så jeg fik da lige en lur, efter lidt at spise og et bad og nu har jeg internet igen, efter det har været væk hele dagen. Jeg ved ikke lige, hvad der sker for YouSee, for jeg synes efterhånden, det er ofte.

Nu er det tid til at hvile og sove lige straks. Jeg håber, I alle får en dejlig søndag.

Blå, mere blå og mest blå

Det kræver stadig tilvænning at være hjemme. Jeg forstår det ikke helt selv, men sådan er det altså. Savner min bror og var ovenud lykkelig forleden, da jeg fik talt med ham på Skype. Han ville prøve om han kunne logge på igen her i weekenden. Vi får se.

Det er også de barske realiteter at komme hjem til, såsom kedelige tandlægeregninger (Læs: Megamonsterdyre), og mange andre ting, man skal forholde sig til. Det er alt andet lige sjovere intet at skulle eller forholde sig til, og slappe af og hygge sig og gå ture i solen. Det kan vi vist ikke blive uenige om. Nu vender vejret forhåbentlig snart, og dermed humøret også. Det gør en kæmpe forskel, når solen kommer frem og himlen er blå.

Vi havde også det her vejr istalden i går. Der for jeg godt nok rundt som en flue i en flaske og fik overhovedet ikke tænkt på kapffe før klokken var 10! Det er usædvaneligt. Men så smagte den så meget bedre. Jeg følte mig nyttig og godt tilpas da dagen var slut der.

Også i dag har vejret spillet på alle de rigtige strenge med knaldblå himmel, og masser af sol. Det kan vi lide. Jeg passer hunde, og dså er der jo sjovre at komme ud og gå, når vejret eer sådan. Så vi var ude en hel time her i dag. Ellers har jeg bare siddet her og set TV og ordnet fotos – blandt andet til dette indlæg. Disse fotos er taget i dag, på vores gåtur. Nu er jeg mere død end levende og vil smutte i seng. Jeg har en hund her på hver side af mig i sofaen, også helt bevidstløse. De rykker nok med ind i seng, og det er bare hyggeligt.

I morgen kommer deres mor og vi går en lang tur med dem og jeg bedriver en vegansk pizza har jeg lovet. Opskriften skal jeg også have skrevet. Der er nok at lave, men jeg ønsker jer en fortsat god weekend.

Fotos:

1. Hundene lige ved en model, jeg aldrig havde set før – En BMW i3. Det er en el-bil.

2. Da vi var nået til Sølystvej

3 + 4 Søen samme sted. Den var underrenovering, men der var belæg for flotte refleksioner.

5. Udsigten fra Emiliekildevej mod Øresund i dag. Som det ses, var det intet problem at kigge til Sverige.

6. Nogen synes det fine vejr skulle bruges til at fiske i, og gjorde det.

7. Toby og Figo.

Gråt i gråt

Jeg skal ikke kunne sige, om det er jetlag stadig eller det er en af mine “sædvanlige” udmattelsesture eller det er begge i en “skøn” pærevælling. Uagtet, så kan jeg slet ikke vågne. Det er rædselsfuldt, men sådan er det. Jeg sover, sover og sover og så vågner jeg på de helt forkerte tidspunkter. F.eks. har jeg været vågen hele natten og faldt så i søvn hen på morgenen og vågnede klokken 15.

Jeg skal have det vendt, men det har vist sig sværere end sådan bare lige. Jeg gør hvad jeg kan, og mere kan jeg ikke. Om ikke andet, er jeg nødt til at stå op på onsdag, for der skal jeg til tandlægen og fredag skal jeg mødes med en veninde. Men fortsætter det som det er lige nu, er jeg potentliet nødt til at aflyse begge. Det er slemt og fotos illustrere at vejret bestemt ikke gør noget som helst for at hjælpe. Jeg håber I har en god søndag.

De store valg og at komme hjem

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er hårdt at komme hjem. Ikke mindst vejret er en udfordring af de større. Jeg har altid tænkt, at der var charme i de vekslende årstider, og det mener jeg også stadig. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg selvfølgelig ikke er anderledes end mange andre, og synes at vinteren her kan være ganske træls. Og jeg må sige, nu hvor jeg har prøvet vinter i Arizona, så vil jeg klart foretrække den, eller et andet varmt sted, de måneder fremover, hvis det på nogen måde, kan lade sig gøre. Som jeg har været inde på, så er folk der overvintre i Arizona “Snowbirds” og min bror og jeg blev enige om, at jeg fremover kan blive hans personlige danske af slagsen og han taler endda om et gæstehus til mig.

Om det bliver sådan, må vi se, men at jeg tager derover igen, er der ingen tvivl om. Men selvom jeg synes, der kan være charme i gråvejrsfotos og vejr, så er der altså ingen tvivl, hvad jeg foretrækker, når I kigger her.

Udover vejret, er der selvfølgelig det faktum, at jeg savner min familie nu og omvendt. Vi havde alle vænnet os til, at nu var jeg der, og vi trivedes rigtig godt med det. Jeg elskede at komme med min bror ud og køre og som oftest hvis han skulle noget, spurgte han, om jeg ville med. Og det ville jeg næsten altid gerne. Bare for at være sammen med ham.

De spurgte endda om jeg ville flytte derover. Det tror jeg så ikke, jeg gør. Det er der mange årsager til, men først og fremmest min venner og mit liv her. Ikke at jeg ikke kunne skabe mig et liv derover, for det kunne jeg da ganske givet. Men jeg synes, det er lidt sent, at rykke mig selv op med rode. Det er jo nu sådan, at fordi jeg kan bevise, at jeg er amerikansk, så kan jeg få amerikansk pas og statsborgerskab – altså dobbelt statsborgerskab. Vil jeg det? Det overvejer jeg da, men det skal først og fremmest være hvis det giver mig mulighed for at opholde mig lidt længere derover. For jeg kunne sagtens tænke mig, at være derovre om vinteren, medmindre, jeg har andre planer, hvilket jeg så har næste vinter. Det var de planer, jeg rykkede, da jeg fandt min familie. Og de planer, glæder jeg mig også utroligt til. Der står Sydafrika på turen.

Samtidg med, at jeg har nydt det rigtig meget, har jeg selvfølgelig også tænkt på min far. Han ville være og er så glad på mine vegne er jeg sikker på, ligesom min mor. De ville synes, det er fantastisk tror jeg. Og jeg er sikker på, de sidder og glæder sig et sted, og ligeledes vores fælles far.

Min mor havde været borte i 13 år i lørdags, da jeg kom hjem og i går var det 52 år siden min biologiske mor gik bort. De spurgte mig i dag, om ikke det er svært at rumme det hele i stalden, og jo det er faktisk meget på en gang. Og selv da jeg var derovre, skulle jeg knibe mig i armen flere gange.

Lige nu vil jeg bare gerne være fri for jetlag, så jeg kan begynde på nogle af de projekter, der er herhjemme. Ikke mindst at få skrevet om turen.jeg tror, det bliver indlæg delt op i perioder med lidt om de væsentlige begivenheder og så links til resten af fotos, for ellers er vi jo ude i en roman.

Nu vil jeg prøve at sove snart, og håbe, at jeg kan sove natten igennem, og være bare nogenlunde menneske, når jeg vågner. Dagen i dag var dejlig, men jeg har følt mig mere død end levende. Men jeg har ladet mig fortælle, at det tager tid. To be continued.

Fots er fra min tur til Ordrup i går. I dag lykkedes det mig iøvrigt endelig at hente min pakke med nogle sko, jeg købte på bud på neettet, mens jeg var derovre. Min data på mobilen er gået i koks, fordi jeg siftede til et amerikansk sim-kort derovre, så det skal jeg også have styr på. Men her med wifi kan jeg sagtens bruge, så ingen katastrofe.