På vej i en ny stil

Den nye stil, siger hun. Ja det gør hun. Der er skuet voldsomt op for motionen her de seneste dage. Jeg har gået mellem 6 og 7,5 km om dagen. Bådes fordi jeg gerne vil i bedre form, og så fordi, at jeg gerne skulle skrue voldsomt ned på kilokontoen. Det går ikke. Det slog mig en dag her nyeligen, at i stedet for, at fokusere på det store billede, og blive helt overvældet, så må jeg tage det uge for uge, og så bliver det straks mere – ja, spiseligt! Og så viser det sig, at mit mål faktisk ikke er så langt ude i fremtiden.

Lige nu har jeg ingen vægt, og det er selvfølgelig vigtigt for det store billede, og for at kunne holde fokus. Om galt skal være, kan jeg gå til min læge og blive vejet en gang om ugen. Det har de tilbudt, og det er også en måde at holde fokus på. Uanset, hvad jeg gør, skal jeg nok holde jer opdateret. Hvor meget og hvor lidt og i hvilken form, er jeg ikke helt selv klar på endnu, men det vil vise sig.

Så i den gode ånd af at gå så meget som muligt, har jeg gået ned til stalden i forgårs, også lørdag. I går slog jeg så et smut indenom Dyrehaven og Fuglesangssøen og fik taget nogle fotos. Ideen var i princippet rigtig fin, men der var vådt, og der var en, der var så dum, at hun ikke havde taget gummistøvler på, og måtte vaske sneakers, da jeg kom hjem. Jeg begynder at mangle den berømte vaskemaskine nu.

Inden turen i Dyrehaven, var jeg forbi Jeppe Eisner og se hans årlige novemberudstilling. Han var alene, da jeg kom, så vi havde lige tid til en sludder inden, der kom flere gæster. Det er så også den dag, jeg indtil nu, har gået længst med 10.000 skridt og 7,5 km. Jeg har besluttet, at vejen frem, er at gå i stalden for med, det jeg så går mens jeg er der, så ryger der godt på kontoen også, og så har jeg klaret motionen den dag, for når jeg først kommer hjem er der ikke mere energi. Nu skal jeg så bare have indlagt diverse øvelser i planerne. Men det føles godt, at være målrettet.

Dagen i går gik med en tur i stalden og der hyggede jeg om hele 3 heste, og ikke mindst Kicker. Det er lidt en udfordring for tiden, for vi har ingen strøm, så der er ingen kaffe, varme, vaskemaskine eller noget som helst der virker, og at få det lavet er åbenbart, en udfordring af de større.

Lige nu sidder jeg også drikker kaffe og tager hul på dagen. Jeg er vågnet med en irriterende hovedpine, men har nu spist min yoghurt og taget en hovedpinepille, så jeg håber, det hjælper. Nu er det så bare, hvad dagen bringer, men det får vi se, men jeg tænker, at det er ved at være tid til at få Julepynten hentet i kælderen også. Jeg håber jeres dag bliver god.

Et smut til Jägersro

Så er ugen godt i gang. I dag stod den på heste og et smut til Sverige. Vejret var for en gangs skyld rigtig flot. Blå himmel og så galt sol. Vi kørte 4 mennesker derover, og havde en dejlig tur. Den er ikke særlig lang, og slet ikke, når man er så fint kørende, som vi var. Vel ankommet,hilste vi på heste og pigerne, som var kørt i forvejen iransporten.

Så var det over i vægten, og hilse på en masse mennesker, men jeg kan da konstatere at der var nogen, der smuttede for mig. Vi blev så også kun til vores heste, havde løbet. En 3. plads blev det til og en uplaceret.

Det passede sådan set helt fint vejrmæssigt, for skyerne var begyndt at trække sammen lige før vores heste skulle løbe (samme løb) og på vejen hjem regnede det. Det var dog heldigvis holdt op, da vi nåede Enghavelyst. Jeg gik ned for at sige farvel til Kicker, og han kvitterede med, at give mig et helt uopfordret kys. Og selvfølgelig fik han både Polo og en gulerod.

Så kørte jeg på posthuset med et par pakker til familien i USA. Jeg vil hellere være for tidligt på den med Juleposten derover, omend jeg må sige, det er gået ret fint de andre gange. Nu håber jeg så, de kan bruge indholdet.

Så var det hjem. Jeg trængte for noget varmt både at spise og drikke Jeg tog en kop te med rom i og et stykke kage. Da vi landede derovre fik jeg en snert af ondt i halsen, og følte mig faktisk lidt sløj. Og det er så ikke gået over. Heldigvis ikke værre, men ….Jeg skal til staldkomsammen i morgen, så jeg har ikke tidtil den slags. Men nu må jeg prøve at sove og hvilke mig og bare slappe af indtil i morgen faften, så forhåbentlig går det bedre der. En af staldveninderne, havde hørt, at der er mange syge for tiden. Jeg vil helst ikke være med i statestikken. Jeg håber, I har haft en god dag, Fotos: Øverst Banen på Jägersro og nederst Monte Carlo på vej til start med Jockey Carlos Lope<.

Ugestart og armbånd

Så blev det mandag, og jeg har været i stalden. Det var hundehamrende koldt og man skal pakkes godt ind for ikke at fryse. Det synes jeg også jeg var, men hold nu op, det var koldt. Det begyndte også at blæse, og det hjælper selvfølgelig ikke. Jeg fik masser af Kickerkys, hjalp pigerne lidt og var et smut på banen, men ikke noget vildt ellers andet end at hente og bringe Kicker til walkeren, og hente en staldbuddy derude.

På vej hjem, kørte jeg forbi min veninde, og vi fik en sludder og en kop kaffe. Rigtig hyggeligt. Så susede jeg ned til byen efter nogle småting og inden jeg var hjemme, var klokken efterhånden mange. Men frokost fik jeg og også et varmt bad.

Fotos er af det armbånd, jeg satte sammen til i går, hvor jeg havde besøg af en fætter og kusine til kaffe. Der er lidt helt nye kugler og nogle af de ældre, men jeg synes, det blev rigtig fint. Det er meget afhængighedsskabende med de kugler, men de er da også fine – ikke?

Troldepost midt ugen – et lyspunkt

Jeg var oppe tidligt, skulle i stalden. Det er altid en glæde og hyggeligt. Inden jeg tog afsted, havde jeg igen debatteret med mig selv om, hvorvidt, jeg skulle have de lange strømper på eller hvad. Jeg endte Gudskelov med at tage dem på. Det blev rå-koldt ad hulen til senere og selvom jeg var pakket pænt godt ind, så var jeg kold uden at fryse, fryse til sidst.

Dagen har bragt hygge med mine to favoritter, Kicker og Stewie, og også Monty fik jeg en længere sludder med idag. Ellers er det gået med at kigge på åringer, der bliver tilredet og så ellers bare nusse om hestene, mens de andre har redet. Helt som det skal være. Det var dog skrækkeligt trist og mørkt i dag. Men det er jo årstiden, det er der ikke at gøre ved. Jeg må indrømme, at jeg ville ønske, jeg kunne hive stikket og tage til Arizona i år også. Det var bare så skønt at komme over i varmen og selvfølgelig vil jeg gerne se min familie også. Jeg savner dem.

Selvom det har været hyggeligt, at være i stalden, så er det at min krop tilpasser sig indlæggene begyndt at give store problemer, og jeg har nu næsten lige så ondt som før. Det er på en anden måde, men langt fra mindre smertefuldt. Det indvirker selvfølgelig også på humøret som i fovejen hænger lidt i håndbremsen i øjeblikket. Men stor var min glæde da jeg kom hjem til de små juveler her i dag. De kom alle på en gang. Troldekugler. Jeg er godt nok vild med dem. Er de ikke fine? Ellers glæder jeg mig over de projekter, jeg har gang i herhjemme og de skulle meget gerne fortsættes i morgen, hvor jeg iøvrigt også venter en pakke. I dag fik jeg købt et par Julegaver, så nu mangler jeg faktisk kun to.

Jeg greb dagen og gik 5,7 km

Det var stalddag i morgen. Egentlig ville jeg være kommet i dag, men så ville jeg ikke se en af pigerne, som jeg gerne ville se, så jeg lavede bare planen om. Det kan jeg jo heldigvis gøre, hvis intet andet er i vejen for det, og det var der ikke.

Jeg var pakket godt ind, for allerede der, blæste det ret så meget og temperaturen var heller ikke overvældende. Og så gik jeg meget af vejen for jeg havde rigtig god tid, og det giver altså mere på kaloriekontoen ligesom jeg jo gerne skal have nogle skridt under bæltet så meget som muligt. Som mange af jer ved, endte det med, at blive rigtig fint vejr.

Det første der mødte mig, var Kicker på folden og han er altid en stor, stor glæde. Der er ikke ord til at beskrive, hvor meget, jeg elsker den lille hest. Så gik det derud af med gøremål, til det var tid for at køre hjemover. På vejen skulle jeg lige se en af vores heste på banen. Det gjorde jeg, men blev enig med mig selv om, at dagen skulle gribes nu når vejret var så flot. Så jeg gik banen rundt (der var et træ dernede, jeg gerne ville fotografere) og så gik jeg op i Dyrehaven, for at se, hvordan søen så ud og så retur. Jeg endte damed at have gået 5,7 km. Så var jeg også træt, da jeg kom hjem.

Det var godt, jeg greb dagen, for i dag har det på nær en ganske kort stund været overskyet og jævnt trist. Tænk engang, det har ikke regnet!! Jeg har fået ordnet praktiske ting her, men jeg har lidt sådan en dag, hvor jeg har 10 tommelfingre. Men det er endt med at gå, og jeg har fået lavet en masse mad, så jeg har til ugen her. Nu skal jeg have noget aftensmad og så skal jeg have aftalt med min veninde, hvad vi gør i morgen, hvor vi har aftalt at mødes.

Ugestart og efterårsfarver

Nu er det mandag – igen! Jeg fatter ikke, hvor tiden bliver af, men det er langt fra en ny ting. Desværre en “trend”, der kun bliver værre. Det er om at få det bedste ud af tiden, og gribe hvert øjeblik af glæde. Det prøver jeg nu altid på, men det er ikke altid, jeg har kræfterne til at gribe så meget andet end min seng eller ihvertfald blive hjemme.

Vejret har været rigtig fint i dag, og havde meget været anderledes, så havde den stået på fotoudflugt. Som det var, så trængte jeg til at hvile. Det har været en hård uge, ikke mindst fordi der var heste både fredag og lørdag. Så jeg havde egentlig planlagt, at blive hjemme uanset. Det viste sig, at det var held i uheld, for da jeg rejste mig op, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var frisk. Den der følelse af, at man er lige ved at blive syg. Hm! Ret beset, er det noget af et mirakel, at jeg ikke er blevet syg før. Rundt om mig, har flere været syge, og selvom folk er så syge, at de burde ligge i deres seng eller ihvertfald blive hjemme, så kommer de ud i verden. Og var det ikke fordi baciller springer fra en til en anden, kunne jeg være ligeglad. Men når man som jeg, bare skal høre ordet, så bliver man syg, så kan man godt blive lidt “bitter” når folk kommer med snot om ørerne, rødeøjede og febrile. For mig er det så let, for er jeg i den tilstand, kan jeg slet ikke stå på benene, og så dårlig, at jeg ikke overhovedet ville tænke på, at tage nogen steder. Men sådan er vi altså forskellige.

I forsøg på at få det bedre, har jeg ligget her og drukket kaffe og bourbon. Kun i formiddags og her for lidt siden. Og iøvrigt bare slappet af. Meningen var også noget andet, men det får være. Jeg prioritere mit helbred. Det skal jeg også i morgen, men jeg skal også gøre det ud af huset, for jeg skal til speciallæge i morgen. Heldigvis ikke langt herfra, og hurtigt overstået, forestiller jeg mig. Og så hjem i seng igen, hvis jeg stadig er dårlig. Lige nu virker det sådan. Jeg håber, jeg vågner og er friskere, men …..jeg vil jo gerne i stalden på torsdag. En dag ad gangen, og så skal jeg iøvrigt sove nu.

Som en slutbemærkning, har jeg fundet efterårsfaverne frem her på bloggen. Og ja Troldekuglerne, er mine. Dels dem jeg har samlet det sidste år og så var jeg så heldig at få nogle forærende af en hesteveninde. Udenfor, er vi ikke helt der, men til gengæld, er temperaturen faldet drastisk, og vi har været ved at drukne i regn. Der er ingen vej tilbage. Efteråret er her, som det næsten har været hele sommeren, bare koldere…..”Great”!

Nu ér det efterår

Lad det være sagt, ethvert håb om mere sensommer, er da forsvundet. De seneste dag har mest været blæst og regn omend der var et lille ophold i det med sol i forgårs, så er det vist helt slut med sommerassosiationerne. Det ville også være okay, havde vi bare haft noget, der kunne minde om sommer. Men i den store sammenhæng, er det trods alt småting. Se bare, alle de stakler i orkanens løbebane, og. mange andre ting.

Selv har jeg brugt de seneste dag på, at være flittig her, og få lavet huslige ting og sager, onlineting, og målt op til de persienner, jeg endelig har fundet, jeg kan betale mig fra. Nu er problemet så bare at få det til at passe med de nye vinduer, men for de fleste vinduers vedkommende, er det nu lykkedes. Jeg manger stadig at få styr på de to sidste. Og så har jeg overgået mig selv og tørret støv af og støvsuget. Så kan man vist heller ikke forlange meget mere. Nu håber jeg bare, at åringsauktionen og løb på lørdag ikke drukner i regn, for det orker jeg næsten ikke.

Solnedgangen er et par dage gammel. Nu hvor træet er fældet, kan jeg få den på en helt anden måde. Så nej den er ikke fra i dag, som har været gråt i gråt og så har det “for en gangs skyld” øset ned hele dagen.

For min del, nyder jeg det inden det igen går løs med flere undersøgelser og renden på hospitalet. Og bortset fra, at jeg gerne havde set mere sommer, så kan jeg jo godt lide indehygge og ild i el-pejsen. Det er vist på tide, jeg finder vinterdynen frem.

Endnu en tur til Davids Samling og venindehygge

Dagen i går handlede om gode venner og spontanitet også. Først var jeg i stalden for at hilse på en hesteveninde (også udover hestene), som er hjemme få dage og således ikke har meget tid til at ses. Så det blev stalden dennegang. Det var dejligt at se hende, men vi er heldigvis i løbende kontakt takket være det sociale medier, og sludre sammen den vej. Men det er jo noget andet at ses sådan rigtigt. Dejligt. Udover hende, var der en anden veninde, der var nede og ride, som vi ikke har set længe.

En anden hesteveninde, skulle være kommet forbi, men de planer blev væltet af andre planer, der blev aflyst. Men så kom hun på, at jeg kunne komme til hende senere på dagen. Det gjorde jeg så. Dum som jeg var, tog jeg ikke min regnjakke på, eller de fine gummistøvler, som jeg har købt, netop til den slags vejr. Det viste sig, at være en fejlkalkulation af de større, for det ikke bare regnede hele dagen og aftenen, det pissede ned for nu at sige det på godt dansk. Dog var jeg heldig, at det lige holdt op, da jeg skulle hjem.

Derfor var første stop en tur i Matas, hvor jeg hentede en engangsregnfrakke, og så skulle jeg have en neglefil. Selvom jeg har flere hjemme, kunne jeg ikke finde nogen af dem. Det lader til, at det er et tema for tiden, mig og ting, der bliver væk! Nå, men ingen formue, så jeg købte en. Og selvfølgelig fandt jeg den ene af dem, der var væk, her i dag, men pyt med det. Efter min erfaring er neglefile noget af det, man ikke kan have for mange af. Samtidig kunne jeg hilse på min søde veninde, der arbejder der.

Vi besluttede at gå til Davids Samling, så dagens skridttal endte på 11885 skridt og 8.91 km, så der er ikke noget at sige til, at jeg har ondt i dag. Men det er godt for mig, og jeg skal presse så meget jeg kan ind. Og iøvrigt igang med også svømning, som jeg “truede” med.

Davids samling er imponerende. Grundet vejret, lod vi cyklerne og mit kamera blive hos min veninde. Så fotos nedenfor er taget med telefonen. Og i en snæver vending, kan det sagtens gå an, selvom jeg nu gerne ville have haft det rigtige kamera, men det regnede så meget, at det var godt, jeg ikke tog det med.

Vi har været der før, og set de øverste etager, og tog nu de to nederste, som var helt fantastiske. Imponerende franske, engelske og kinesiske ting, og porcelæn, så der ikke var et øje tørt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge der er for i det hus. Men endnu mere imponerende er det, at det er helt gratis at komme ind og se alle de her fantastiske ting. Det er en oprindelige stifter, der har skabt basis for, at det lader sig gøre. Det har krævet en helt astronomisk formue, at være i stand til det, og så havde han ingen børn. Jeg kan kun anbefale, at tage ind og se samlingen, men jeg vil så også anbefale, at man deler det op, og tager den i etaper, for bare de øverste etager tager en hel dag, og vi var færdige som pop-sangere, da vi havde været der. Selv de nederste tager på kræfterne.

Efter at have suget kultur til os i rå mængder, gik vi tilbage mod indre by og Cafe Paludan. Vi trængte for noget, for det bliver træt af sådan en omgang, så vi endte med dejlig rabarber- og hyldeblomstsaft og delte en omgang nachos. Uhm! Så tog vi hjem til min veninde, og hun lavede dejlig simpel pasta med tomat, hvidløg og basilikum. En favorit hos os begge, og det smager bare dejligt. Vi gabede kæberne af led til sidst, så jeg tog hjem og var her klokken 21, godt træt. Men det var en dejlig eftermiddag og aften og alt for længe siden sidst, vi havde fået gjort det. Vi har været sammen til min fødselsdag her, men vi plejer at have en kulturel dag, hvor vi hygger og gør ved. Om vi når flere inden vinteren sætter ind ved jeg ikke, men uanset, var denne en der trods regn var superhyggelig.

En kollage af fotos fra Davids Samling

På vej retur til indre by mod Cafe Paludan mødte vi denne statue i Kongens Have – og ja, det øsede ned

En dyd af nødvendigheden

Jeg vil egentlig så nødig være en af dem, der brokker mig over vejret, for det ændre jo desværre ikke på det. Men selv jeg har fået nok af sommeren, eller det der skulle forestille at være sommer. Havde jeg haft råd var jeg også flygtet ned i varmen. Måske jeg kan senere på året, vi må se.

Ad det pengene skal gå til fik jeg igår rekvireret skema til det, og så må vi se, laves skal det, for det er møgubehageligt ingen tænder og have i undermunden stort set, ikke kindtænder ihvertfald.

Jeg havde lovet, at jeg ikke kom i stalden i går, hvis det fortsatte med at øse ned, som det gjorde onsdag aften. Det gjorde det så ikke, men vådt var det, da jeg tog afsted, og det var da kun lige stoppet. Men afsted kom jeg med en stor pose gulerødder til de firbenede.

Det holdt akkurat tørt, så jeg kunne komme ud og græsse lidt med Kicker, men så startede det igen, og vi gik hjem. Da jeg kom hjem tog jeg foto ovenfor og har ellers prøvet at få et indlæg klar herovre, men det tager sin tid, når man også skal nå noget andet. Og skal jeg gøre det, vil jeg jo gøre det ordenligt….og det bider mig lidt bagi, fordi det så bliver mere omfattende. Men fotos skal jo ordnes uanset og så vil jeg lige så gerne gøre det på den måde.

Jeg er træt i dag, men nyder at jeg onsdag fik hængt de sidste gardiner op, jeg manglede og det er blevet så godt. Nu mangler jeg så bare de pokkers enten persienner eller noget andet. Da de skiftede vinduerne, har de ændret rammestørrelsen på vinduet (smallere), og det betyder, at det er næsten umuligt, at få noget standard, der passer. Det skulle være så godt, for dem, der gerne vil have mere lys ind, men det er ikke ligefrem det, jeg lider under tværtimod. Nå, men det er jo svært at gøre alle tilpas, men det her er noget rod i forhold til gardiner og den slags.

Nu sidder jeg så i min sofa og prøver at tage mig sammen til at lave bare lidt. Vejret hjælper slet ikke, for skulle det følges, gik jeg ind under dynen. Som det er vil jeg prøve at få ryddet flere hængepartier af vejen. Men da formen ikke er den bedste, vil jeg være tilfreds med lidt. Vaskemaskinen gør heldigvis sit arbejde uden min hjælp.

Lige om lidt er det weekend og eftersom, der ikke er løb på Klampenborg, kan jeg forhåbentlig indhente noget af det forsømte der. Håber I får en god dag på trods af vejret.

Husk: Du kan synes om på det lille hjerte nedenfor, hvis du ikke er på Facebook, og så må indlæggene gerne deles.

Kay Fisker’s landsted i Snekkersten

I går var jeg på tur, og jeg havde inden spurgt min veninde, om hun ville med. Det ville hun gerne, og det var længe siden, jeg havde set hende, så det passede fint. Vi mødtes på Klampenborg St. og så tog vi toget til Snekkersten. Derefter skulle vi så gå en god bid, men på det tidspunkt var vejret meget fint, så intet problem i det.

Målet for vores tur var Kay Fisker’s landsted. Jeg havde glædet mig til at se huset, og det skuffede nu heller ikke, sådan rent visuelt. Det er et meget smukt hus fra 1917 med fantastisk mange fine detaljer, både ude og inde, og meget nænsomt restaureret og bragt tilbage til originalen næsten alle steder. Dog vil jeg sige, at det er et meget upraktisk hus, skulle man bo i det. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men det er grundet indretningen meget svært møblerbart, og de små vinduer gør, at mange nok vil finde det for mørkt.

Det ligger på en bakketop og har før haft en beliggenhed, der kan sammenlignes lidt med Eremitageslottets. Selvfølgelig ikke med så stor en “grund” omkring, men meget, meget større end nu, hvor grunden er reduceret til næsten mindre end mange store villaers. Det er rigtig synd, og det er en grim udstykning af grunden. Dette fik vi forklaret, blev på begyndt af nød og det gør måske også, at en mere hensigtsmæssig plan, ikke har været praktisk mulig. Derudover er det et dejligt område, hvor der fra huset er udsigt til vandet og meget stille og fredeligt. Vi var enige om, at der kunne vi godt bo. Efter rundvisningen var der en dejlig kaffevogn, hvor vi fik en dejlig kop latte og capuccino, så gik vi mod stationen.

Vi var inde og kigge på et hus, der var til salg på nettet og det var billigere, end man lige skulle tro. Så står du i den heldige situation, at du skal købe, er det bestemt et område, der er værd at kigge på. Vi nåede at se huset og retur til stationen uden at blive våde, men så snart vi nåede stationen stod det ned, og som det vides gjorde det, for meget af resten af dagen.

Dagen i dag er i formiddags blevet tilbragt i stalden, hvor jeg nåede en hel masse. Også hygge med Kicker, selvom han nu ikke var sit mest charmerende selv i dag. En hest kom “til frisøren”, to blev børstet, kom på walker, ind fra walker, på fold, og et par ture på banen blev det også til, sammen med træneren. Ganske som det skulle være. Vel her har jeg også fået lavet lidt. Vandet blomster, vasket op og tørret støv af, ligesom jeg har gang i et planteprojekt, som fortsætter i morgen. Lige så meget, jeg elsker at være i stalden, lige så meget elsker jeg, at være her og nusse rundt. Så det glæder jeg mig til at gøre de næste dage.

Iøvrigt var det også dagen, hvor jeg fandt ud af, hvad der er blevet af min gave fra min bror og svigerinde. Den ligger i Tolden og nu fandt jeg ud af hvorfor. Det kræver kun en email at frigive den, så det var rart. Min stakkels bror har været ved at gå ud af sit gode skind, fordi jeg ikke har fået den. Nu vil jeg se Barnaby og hygge mig med det. Jeg håber, I har haft en god dag.