Forårsfornemmelser og begræsningens svære kunst


Foto fra en gåtur i april 2012

Der er bestemt forår i luften og også hos hestene kan vi mærke spirende forårsfornemmelser. Dejligt nok med lune i luften og fugle der synger, og solens varme. Nu mangler vi bare, at min krop fatter det, og mander sig op og følger med. Meget af tiden føles det som om, den er ved at falde fra hinanden.

Det er den nok ikke meget mere, end den hele tiden har været, men den har perioder, hvor den gør mere ondt, og en sådan er vi inde i. Min ryg gik helt i selvsving i lørdags, og det fik jeg taget i opløbet. “Kvikke” her, var så i stalden mandag, og selvfølgelig skulle jeg ordne hove på “mine” heste. Behøver jeg fortælle, at det var en monsterdårlig ide? Især på en åring, der ikke helt har fattet systemet. Det var ingen god ide, og deruover gav jeg også et ben op (noget jeg allerede har fastslået, er en dårlig ting, både for min arm og min ryg). Jeg er skidedårlig til at begrænse mig, for jeg vil jo så gerne og ikke mindst være til hjælp, og jeg synes jo, at når jeg ordner hest, så skal det gøres “ordenligt” med det hele. Suk! Ihvertfald hævnede det sig, og jeg lå brak og var totalt i smertehelvede, da jeg kom hjem. Det forårsagdede, at jeg måtte ty til de stærke smertestillende, som får ryggen til at slappe af, men som jeg så også kan ligge brak af hele dagen efter. Det gjorde jeg så, indtil jeg skulle til lægen og forbi far med lidt gryderet (han lå der med influenza, men er meget bedre nu og hoster bare).

Lægen – hvad skal jeg sige!? Havde man bare sådan en som ham i huset til støtte og opmuntring, så var meget lettere og sjovere – hold nu op, hvor er han sød (og så har jeg begrænset mit ordvalg!). Ikke noget nyt som sådan, andet end at en påtænkt henvisning blev droppet og jeg fik lidt moralsk opbakning – det kan man godt mangle lidt.

Desværre kom jeg til skade med min hånd/finger forleden, da jeg skulle trække en af hestene ud, og det gør, at jeg ikke kan bruge min højre hånd optimalt. Derfor er rideturene også skrinlagt lige indtil det går over, og jeg bliver nødt til at stå over på løften noget som helst. Faktisk sagde lægen at løften med min ryg, er bare ikke godt. Jeg kan normalt godt hesteben, men ikke lige når jeg har en dårlig periode, og sådan må det så være. Selvom det irriterer mig. Imorgen står den på stald igen og så er jeg ved at være nogenlunde så langt, at jeg tror på, jeg snart kan købe billet til London. Glæder mig.

Stormstrabadser

Som om en større storm indenfor ret kort tid ikke kunne være rigeligt. Ikke engang en storm er det, det er orkan, hvilket tydeligt kan høres udenfor mine vinduer stadigvæk. Jeg er glad for at være indendørs, omend det her gamle hus godt nok er noget utæt hist og pist.

Dog skulle jeg ud i det tidligere, for jeg havde tid hos den søde doktor. Selvfølgelig kunne jeg have aflyst, og havde det været længere væk, end tilfældet er, så havde jeg også gjort. Det er i princippet ikke længere, end jeg kan gå (½ times gang), og det måtte jeg så også på hjemturen. Som jeg nævnte, så skulle jeg have resultat af røntgenbilleder. Der var ingenting på lungerne, de så endda meget fine ud, hvilket jo er godt nok. Men for at udelukke noget galt, skal jeg så nu undersøges af en kardiolog for at se, om mit hjerte ter sig som det skal. Den gode doktor mener bestemt ikke, jeg skal være bekymret, så det lader jeg så være med, indtil der er bevis for det modsatte.

På vejen til lægen fik jeg lige købt årets forsyning af Julekort. Normalt plejer jeg, at købe nogle voldsomt dyre og også meget flotte Julekort, men med antallet af kort, jeg skal skrive er i hastig nedadgående spiral og kommunikationen den vej iøvrigt, er for nedadgående, så spares de i år. Og dem jeg fik, er også rigtig flotte. Jeg har brugt mange penge her på det seneste, så der må godt spares lidt nu.

Efter lægen havde jeg bestilt tid til tjek hos min mindst lige så søde optiker. Dog havde jeg god tid, så i Irma var jeg også. Hos optikeren kunne der også meldes alt okay, og så kunne jeg begynde turen hjemover. Som nævnt før, så må jeg jo ikke køre på mit pensionistkort mellem 15-17 og så kunne det lige så godt betale sig at gå, så det gjorde jeg, og nåede efter et smut indenom SuperBest hjem ved 17-tiden.

Efter sådan en tur var det eneste rigtige (planlagt iøvrigt) en af mine yndlingsretter. En vegansk udgave af boller i karry. Falaflerne skulle bare i ovnen og risene koges, og så skulle der laves en karrysauce af løg, hvidløg, et surt æble og en opbagning og vegansk fløde og selvfølgelig karry. Til fik jeg kogt broccoli, som var på bud i Irma. Dejlig stormmad.

Jeg skulle have hængt gardiner op i dag, men det blev ikke, så jeg håber, jeg er mere effektiv i morgen. For nu må I sove godt.

Søndagszoombie

Det er dagen derpå her i dag. En dejlig aften i det bedste selskab med mad og vin, udover at det blev relativt sent, gør at jeg ligger brak i dag. Ikke at jeg var hverken fuld eller tosset, men et par glas vin el. 3 oveni, megen snakken og hylende latter, gør at jeg er flad i dag, og hovedet brokker sig.

Som det ses, det smukkeste vejr, som sagtens kunne udnyttes på mange måder også fotografisk, men det får altså være. Jeg kan ikke mere, end jeg kan, selvom det irriterer mig nogengange, at jeg ikke får gjort mere. Udover at det er fantastisk vejr, kunne jeg passende tage mig af hytten her, som (stadig) ligner et bombenedslag, omend det ér blevet bedre, så mangler der stadig noget, før jeg er helt i mål. Imorgen er atter en dag tænker jeg og lister ind på sofaen – Have a nice one!

Et smut i stalden og mere oprydning


“Jørgensen” med “fars pige” (far værende ham) – Contiki, som løb på Jägersro i går (ses lige foran Saz i rød/grøn farve). I dag fik hun lov at komme på vinterferie sammen med en staldkammerat. Begge holder dog til hos naboen Søren Jensen

Jeg har været et smut i stalden i dag. Dejligt er det altid, men det er dælme koldt nu. Som vi også talte om, så er det jo bare fordi, man har været så forvænt længe. Faktisk er vi i november måned, og kunne snildt have sne og is og væsentlig koldere. Så jeg skal ikke brokke mig, men det er nu så koldt, at er man først blevet kold, er det næsten umuligt, at få varmen igen. Det kunne jeg så heller ikke og da der ikke var mere sådan rigtig at lave, så tog jeg hjem eller det vil sige, jeg skulle lige hente far, så han kunne få sin bil, men derudover.

Nu er alle hylderne til reolerne smidt i kælderen og jeg har også fået ryddet op i lidt mere heroppe. Det er ikke meget, der mangler nu, men jeg skal lige tage stilling til, hvor visse ting, skal hen. Jeg havde håbet, at jeg kunne få hængt et sæt gardiner op idag, for det er sådan en meget, drastisk ting, der vitterligen kunne motivere til resten og gøre en stor forskel. Dog viste det sig, at en gardinstang skal byttes, og jeg iøvrigt mangler beslag til at sætte stængerne op med. Da jeg var derude, var det ikke til at opdrive et menneske at spørge selvfølgelig og selvsagt kom jeg hjem uden dette vigtige beslag. Med andre ord, jeg er pisket til at skulle i IKEA igen – noget jeg bestemt ikke er glad for, men det må jo til. Det kan heldigvis godt vente lidt. Jeg løber ikke tør for gøremål lige med det samme. Nu vil jeg ud og have et bad, og finde noget aftensmad af en art.

Dans weekenden i møde

Det har været en dejlig morgen. Vejret var og er ikke noget at skrive om. Det er koldt, vådt og klamt! Jeg gik op til bussen og tog den i stalden. Der hyggede jeg med hestene og sludrede med pigerne og rundede dagen af med en gåtur med Kicker, som altid synes, det er hyggeligt at komme ud og se lidt. Græs er der ikke voldsomt meget tilbage af – det er dækket af blade.

Far hentede mig, så jeg kan have bilen lidt og det sætter jeg jo altid pris på. Morgendagen bringer et smut i stalden og ned og hente en nyerhvervelse – hvad skal jeg afsløre i morgen.

Lørdagen står på et stort ryk her forhåbentlig, for i dag blev ikke lavet noget og i går heller ikke. Søndag skal jeg formentlig til årets sidste (efter eget valg) galopløb på Jägersrobanen, hvor to af staldens heste skal starte.

Jeg vil med ovensiddende give jer lidt at danse weekenden i møde med – det kan man da kun blive i godt humør af eller?

Det lysner i øst på nogen fronter

Jeg startede dagen med at stå op efter to aktiviteter, der ikke blev. Den ene var en græsgalop og den anden gåtur med racerponyen. Kort efter jeg ankom begyndte det at regne og har øset ned stort set lige siden. Eftersom jeg havde 1 mill. ting, jeg skulle her, forlod jeg stalden igen og har været supereffektiv her. Apoteket, handlet og et helt læs kørt til Svalerne.

Nu skal det sidste ryddes ud her fra Soveværelset – Gudskelov ikke meget, der mangler og så skal jeg i bad og slappe helt af. Er helt smadret. Der skal males i morgen og i overmorgen. Nu flytter jeg således også computeren og kommer ikke på lige med det første, før jeg får alt på plads igen.

Så ved I det. Jeg prøvede faktisk også at skrive noget om det på Facebook, men kunne ikke dele noget eller poste og fik hele tiden en fejlmeddelelse, så det her er altså informationen omkring det. Desværre er min arm stadig helt tosset, så jeg ved ikke lige, hvad jeg skal gøre ved det, og det gør at alting virker ret uoverskueligt lige nu. Pas på jer sålænge.

2 timers udflugt og motion nok

En kort hilsen. Emil og jeg var i Dyrehaven idag med en veninde og en lånehund. Vi gik derude i 2 timer, og det var simpelthen skønt! Dog vil jeg sige, at varmt tøj er påkrævet. Det er råt nu, og vi havde begge fået for lidt på, og til trods for, at vi bevægede os hele tiden, blev vi pænt kolde. Hundene nød det, men trætte var de ikke, selvom vi havde gået så længe. Jeg var træt, og jeg havde hofteproblemer inden vi tog afsted. På aftenturen med Emil, kunne jeg godt mærke, at jeg potentielt ikke kan bevæge mig i morgen.

På den iøvrigt dejlige tur mødte vi flere vi kendte af vores galopvenner, hvilket altid er superhyggeligt. Iøvrigt undrede vi os over alle de mennesker, der var på en helt almindelig hverdag, indtil vi kom i tanke om, at det er Efterårsferie. Gys! Det betød horder af mennesker og ikke mindst skrigende børn. Lidt egoisk af os måske, men vi vil faktisk helst have haven for os selv, så vi prøvede at undgå de mest befolkede steder, og det lykkedes faktisk ret udemærket langt henad vejen.

Til gengæld fik vi ikke øje på noget, der bare mindede om et rådyr, men som kronen på værket, rendte vi på en flok, da vi var næsten hjemme. Så vi fik det hele i dag, og også godt vejr og solskin, selvom det var koldt.

Dagens udflugt – Forstbotanisk Have

Som sagt, så når jeg alligevel skal ud med Emil og har bilen, så kan vi lige så godt gå tur et smukt sted. Det gjorde vi så i dag, hvor vi kørte til Forstbotanisk Have. Ikke langt, men overskueligt og det er længe siden, jeg har været der og gå rigtigt tur.

Det var ikke vejret der lokkede, for allerede der regnede det. Men det betyder ikke, at der ikke kan være dejligt og det var der. Det bedste var, at vi havde det helt for os selv, indtil lige da vi skulle gå, hvor vi stødte på en løber. Sådan kan jeg bedst lide det, men det er så nok bare mig. Emil virkede bestemt også som om, det var rart at gå tur der. Desværre så vi ingen egern, men jeg tænker det triste vejr også gør sit for deres aktivitet.

Senere her har vi været et smut på Enghavelyst og se løb sammen med nogen af de andre piger fra stalden. Det var ikke super resultater, omend The Kicker aka Racerponyen, som altid dog var i pengene. Da vi skulle hjem derfra, skulle vi næsten have gang i svømmefødderne, men nu er vi hjemme og jeg er sulten.

I morgen må vi se hvor vi tager hen. Men det er mandag, og der er gerne græsgalops, og jeg ved, der er nogen der skal i morgen. Så jeg griber nok kameraet, og lader morgenturen gå den vej ned. For nu vil jeg ønske jer en god aften. Hvis du vil se alle fotos fra dagens tur, kan du gøre det her.

Lang og temmelig kold dag


The Kicker og Martin Rodriguez fik en fin 2. plads i Niels Overgård Memorial over 1800 m bag Jubilance (IRE) og Jacob Johansen

Det endte med at blive en kold dag i går. Flot og god, men kold. Vi var flere, der havde undervurderet banens evne til at være kold og så blæste det gevaldigt op indimellem. De tykke lange strømper som jeg havde ladet blive hjemme, kunne snildt være kommet med, men det gik. Heldigvis havde jeg akkurat nok på overkroppen, men kunne godt have haft dynejakken på uden problemer. Således belært, tager jeg den på næste gang, men det er nu lige den overgang, hvor det er svært, og hvor man skal have på, så man kan tage af – og på igen.

Her i huset, hersker der stadig kaos, men det skal nok blive godt, når vi engang når i mål. For nu skal jeg have ryddet soveværelset så vidt det overhovedet er muligt. For det ikke skal være løgn, har jeg en snert af ondt i halsen her til morgen og er ikke frisk. Håber ikke det udvikler sig, for det har jeg bare ikke tid til. Men det får jo gå sin gang.

Lige nu skal jeg ud af døren, for jeg har en aftale med verdens sødeste Araber (en hest) og hans ejer, og så står den vist på afslapning og måske lidt fotos. Jeg tog “kun” 600 + – i går *host*. God søndag til jer.

7-9-13 Bryllup


Omgivelserne var intet mindre end fantastiske i dag og vejret det samme

Jeg ved faktisk ikke, om det havde noget at sige, eller om datoen var tilfældig. Uanset så kunne vejret, omgivelserne og selskabet ikke have været bedre. Og så selvfølgelig vielsen, som var rigtig fin og rørende. To smukke mennesker fik hinanden, og det er altid dejligt.

Vel hjemme igen, er jeg træt, både kropsligt og mentalt, så jeg vil forlade jer, og så må I få et billede af brudeparret, hvis de indvilger, senere – det har vi nemlig ikke talt om endnu.

Dagen i morgen står på så lidt som muligt, og så er der galop fra Göteborg, hvor “min” Simbad, skal starte, så det bliver lidt spændende, om han dennegang kan få benene med sig og næsen først over målstregen. God weekend til jer.