Flere blomster end nogensinde

IMG_0326opt2_Hortensia240715

IMG_0327opt2_Hortensia244715

IMG_0328opt2_Hortensia240715

Jeg har langt fra fået gjort alt det, jeg egentlig havde planlagt på min altan i år. Som med så meget andet, er jeg håbløst bagud og jeg synes, det kommer lidt bag på mig hvert år. Nu må jeg sætte remindere på min kalender til næste forår, så jeg har en chance. De chili, jeg havde plantet, gik til for mig. Nu har jeg lidt sent plantet lidt tallerkensmækkere, men det er også ekstenten af det. Jeg havde ellers købt alverdens sjove spiselige ting, jeg ville så. Men det bliver altså ikke i år.

Til gengæld er min Hortensia flottere end nogensinde. Jeg har husket at vande den i vinter også med mellemrum, og det gør altså en stor forskel. Den er flere år gammel, men har aldrig været flottere bortset fra, den startede livet som blå. Det ville jeg gerne have den igen, så det må jeg lige have kigget på også.

I går var det som bekendt et herrens vejr og her til morgen var den væltet. Så nu er der altså lidt færre blomster, men ingen knækkede grene eller itu potte. Så nådigt sluppet.

Livet her går lidt i slowmotion, når man har øresusen i slem grad, er svimmel og helt udmattet. I morgen skal jeg dog h i v e mig op, og ned og fotografere Derbygalops, og så et smut ned og have et Kickerkys. Så er der også andre ting, der lige skal ordnes, og så kan jeg hoppe hjem på sofaen igen. Håber I har haft en god weekend. Typisk nu den er ved at være slut, kommer solen – ihvertfald her.

IMG_0329opt2_Hortensia240715

I sne regn står urt og busk i skjul

IMG_9414opt2_BesøgHanne090715

Ja hvorfor skriver jeg nu sådan. Godt spørgsmål, sangen kom til mig, mens jeg sad og ordnede fotos til indlægget, og jeg synes, det var oplagt at erstatte sne med regn. Der var nu ikke meget, der kunne gemme sig for hverken regn eller blæst i dag.

Men for nu at starte med begyndelsen, så tog jeg i stalden til morgen. Ikke tidligt, tidligt, men tids nok til ikke at gå glip af noget (det skulle jeg jo nødigt). Vi blev enige om, at Kicker gerne ville en tur ud og gå med mig, og det kom han selvfølglig. Vi hyggede os som altid, og fandt gode steder for kløver og slige ting, som Kicker kan lide. Så nåede vi lige retur, og så begyndte det for alvor at regne. De andre var ude, så jeg ordnede Kicker, så han var klar til den lille tur, han skulle på med Susie senere.

Senere skulle Susie og jeg så på tur, men hun skulle være færdig med at ride. Ingen grund til jeg gik rundt der og gloede, så jeg tog ned og besøgte min far. Han var i opholdstuen og se TV, og jeg blev ikke så længe. Han havde efterlyst noget drikkelse, som jeg havde med til ham. Vi aftalte, at jeg ringede til ham i morgen.

Så var det hjem lige få lidt mad og vente på Susie skrev, at hun var landet på Enghavelyst. Så kørte jeg ned efter nogle gulerødder og æbler og hentede jeg hende. Først gav jeg dog lige Kicker en bid æble. Egentlig ville vi mest op for at sige hej til Lariyda, som tager afsted til Hjortebo (Stutteri) på mandag, men selvfølgelig ville vi gerne se dem allesammen.

Man kan kun sige, at vejret bestemt ikke var foto/heste/udevejr. Det stod ned i tove og den smule fotos jeg nåede at tage, var et kort øjeblik, hvor det næsten ikke regnede. Men som det også ses på fotos, var hestene også gennemblødte. Vi var faktisk også godt våde, da vi trak indenfor for jordbærkage og kaffe, og en god sludder med træneren. Rigtig hyggeligt var det, men vi aftalte, at vi snart kommer igen og tager flere fotos. Ikke mindst af de to smukke åringer, hun har gående.

Også madammerne kunne kende os, og der er noget helt særligt over sådan en flok følhopper. Begge Hannes hopper er i fol, og Loquita ser ud som om, hun er langt længere henne end tilfældet er, men hun bliver altid enorm.

Vel hjemme igen var jeg lige inde og kysse Kicker farvel og give æbler og så kørte jeg hjem. Stakkels Susie skulle cykle, men sålænge man i det mindste skal hjem i bad, kan det bedre gå. Jeg lavede en “tøm-køleskabet-curry” med blomkål, gulerod, kartoffel, chili, rød peber og løg/hvidløg. Den blev supergod, og det var ved at være noget siden, jeg havde fået sådan en. Og det var også lige vejr til det. Nu vil jeg tage et bad, og slappe helt af.

Husk at holde musen over fotos for tekst!

IMG_9422opt2_BesøgHanne090715

Weekendhilsen

Så ramte vi weekend – igen var jeg lige ved at sige! Tiden går alt for stærkt,og jeg halter bagefter, så godt jeg kan.

I ugen der er gået, er min far kommet på et genoptræningscenter, og så må vi se, hvordan og hvorledes. Selv er jeg ved, at være over grænsen for, hvad jeg kan magte, men det kommer der en løsning på snarest.

I morges kunne jeg dårligt gå. Heldigvis er det sjældent, jeg har de der voldsomme smerter i hoften, men i dag var det helt, helt galt. Så galt, at jeg måtte have de stærke, stærke piller i sving, og så kan jeg så blive smådårlig af dem også. Så det er sådan lidt pest eller kolera, at tage dem. Men i dag gjorde jeg så. Det betød så også, at jeg sov det meste af eftermiddagen.

Foto er af to smukke murstenshuse, Emil og jeg kom forbi i dag, og en forhave, der rent faktisk er det, en forhave bør være – en have og ikke en parkeringsplads eller en gold fliseørken. Det vinder desværre fremmarch, ligesom folk helt har glemt en tradition for smukke murstenshuse i Danmark. De skal med fandens vold og magt enten vandskures eller pudses til ukendelighed og meget, meget ofte er det gyseligt. Disse to uspolerede perler mødte jeg dog i dag, men tro mig, de skal nok blive ødelagt henad tid.

Efter jeg havde gået aftenturen med Emil, fik mens det endnu var godt vejr ryddet op på mine altaner, vandet blomsterne der, og plantet lidt om og fejet. Det var skønt at få gjort og så lavede jeg en gang, “hvad køleskabet bragte” med nudler til. Nu sidder jeg så her, godt og vel brugt op, men jeg ville ikke undlade at ønske jer en god weekend.

Fantastisk flot, men stadig køligt

Det er så fantastisk smukt derude lige nu. Også derfor har jeg jo svært ved, at lade være, at tage kameraet med mig, når jeg går ud. Lige nu går jeg så også ud, langt, langt mere end jeg plejer, og det er vitterligen at give mig selv (flere) grå hår, for der er altså kun 24 timer i et døgn.

Jeg hænger i en tynd tråd med hund, mit helbred, hospitalsbesøg og alt det, jeg gerne vil nå. Det lader sig ikke gøre, sådan er det, men jeg forsøger, så godt jeg kan. Det gør ikke livet lettere, at der pludselig skal rives tid ud til hundluftning etc. Oveni, at jeg bliver ekseptionelt træt – mere end allerede, og Guderne skal vide, også det er slemt nok. Men det må gå sin gang.

Meningen var, jeg nu skulle stå med det ene ben ude af døren på vej til London. Men sålænge far er på hospitalet, kan jeg ikke planlægge noget som helst, og lige nu har jeg heller ikke kræfterne. De overordnede planer er sådan set på plads, men detaljerne skal også, og ikke mindst, skal jeg jo også have en billet. Lige nu må jeg tage det en dag ad gangen. Heldigvis løber min veninde derover jo ingen steder, så jeg når det nok. Jeg vil bare helst derover inden, det bliver for varmt.

Søndagen er gået med, at ordne fotos fra gårsdagens løb og gå tur med Emil, ikke meget andet og så fik jeg igen en middagslur, men er stadig træt. Så hvorvidt morgendagens planer, bliver til noget ved jeg ikke, for jeg skal også besøge min far og et ærinde for ham. Og som altid er der grænser for, hvor længe jeg kan være fra Emil.

Det er noget bøvlet at finde ud af temperaturen, der svinger ret så kraftigt. På banen var det i går morges bidende koldt, hvorimod det senere på dagen til løb var alt for varmt, med alt det tøj, jeg havde på. Så jeg måtte frekventere det lille hus og afklæde mig et lag. I dag var det samme historie, koldt i morges, men varmt op af dagen, når solen fik magt. Jeg har selvfølgelig flere fotos fra vores gåtur i dag, hvor vi mødte nogen smukke firbenede og en vi kender. Men nu vil jeg ind og slappe af, og så må I have tilgode.

Søndagsoverlevelse incl. bonus

Så blev det søndag, og jeg har det ikke en dyt bedre. Jeg tænkte dog, at det var i dag, jeg skulle prøve at slæbe mig ned og handle lidt, hvis det skulle forsøges. Det viste sig selvfølgelig, at da jeg først kom afsted, var jeg meget dårligere end jeg troede. Men handlet fik jeg og fik mig slæbt hjem med varer (i den situation, er en bil altså savnet!!) – Nå, men jeg kunne jo også bare have handlet online, som jeg havde truet til.

Lidt forsødende var der ved turen. Jeg havde selvfølgelig pakket mig ind i regntøj etc., for da jeg kiggede ud, regnede det. Da jeg kom ned, var det selvfølgelig lige holdt op, og solen kom endda for en kort bemærkning, som det ses ovenfor. Den er så gået helt igen og regnen er vendt tilbage, så godt nok, at jeg gik da jeg gjorde. Der var dejligt stille i butikkerne, hvilket jeg elsker.

Hjemme igen har jeg fået ordnet en masse i min e-Boks. Jeg tør næsten ikke fortælle, at jeg aldrig har brugt den før, hvorfor der lå meget post, der skulle sorteres, men intet vigtigt. Dog foranledigede det mig til, at gå på min SKAT, og se hvad de sagde om tilbage eller betale, og jeg får sørme retur. Tænk jeg har været så længe om det, for det var faktisk ikke hverken svært eller særlig besværligt – hverken den ene eller den anden. Nå, men nu har jeg da fået sorteret en masse omend jeg ikke er helt færdig, og skrevet en mail til min bankdame om lidt praktiske ting. Jeg håber mailen går igennem, for hele bankens side er nede, så jeg kunne ikke logge ind den vej. Så jeg har bedt om konfirmation på, at hun modtager.

Nu vil jeg gå ind på min sofa og blive der. Send lige lidt gode vibes denne vej, for nu gider jeg ikke det her syg mere. Rigtig god søndag til jer.

Endelig fredag ovenpå en mindre god uge

Som jeg var inde på forleden, har jeg det ikke været den bedste uge. Det har sin rod i dels nogle private ting (jeg ikke kan skrive om) og så det, jeg har skrevet om herovre. Blandt andet har vi i stalden mistet en af vores heste.

I går var jeg til bisættelse. Det er aldrig rart, og slet ikke, når det var, hvad føles alt for tidligt, at tage afsked. Men vænner vi os nogensinde til at sige farvel? – jeg tror det ikke. Det kan være mere eller mindre svært, men nej aldrig rart. En dejlig mand måtte tage afsked og en kær veninde mistede sin far og fortrolige, derudover kommer resten af familiens tab. Men når galt skulle være, forløb alt fantastisk fint og var på trods en god oplevelse. Og jeg tror ikke, man kunne have mast flere ind i kirken som var stoppet til sidste bænk.

Alligevel sidder jeg her i slutningen af ugen og føler mig lidt “vingeskudt”. Ugen har også budt på lægebesøg, og en skulder, der stadig gør gevaldige knuder, omend det er blevet bedre. Får jeg ikke snart væsentlig bedring ved de ting, jeg allerede prøver nu, må jeg have de grovere midler i brug, såsom fysioterapi. Lægen mente, at den kan jeg have glæde af længe – hvilket jeg bestemt ikke har lyst til. Det er sgu træls, at man hele tiden skal slås med et eller andet. Man skulle tro, jeg havde vænnet mig, men det har jeg så ikke.

Inden bisættelse i går var jeg i stalden og det kan altid hjælpe lidt på humøret. Som altid hyggede jeg med hestene. Igår var det Kicker, Lariyda og Good One, udover alt det løse. Og sidst men ikke mindst, lykkedes det at få Monte Carlo til frisøren, så han kom til at se “civiliceret” ud.

I dag bliver en stille dag, omend jeg kunne kaste mig over 1000 ting, så må jeg have hvil indimellem. Så jeg tager det helt roligt og prøver at hvile lidt i dag og så tager jeg i stalden i morgen. Hvad jeg ellers får gjort i weekenden ved jeg ikke, men der er stadig rigeligt at tage fat på. Fotos er fra min tur forleden.

De taler om solformørkelse i dag, men her har det været “formørket” hele dagen, så ikke den store forskel for mig. Typisk, når det kun sker en gang Guderne skal vide, hvor sjældent og det så skal være overskyet, når vi har haft sol og blå himmel de seneste dage. Måske vi får igen i weekenden, men uanset, nyd jeres.

Lørdag med regn, regn og mere regn


Et styks forkælet racerpony


Gråt, vådt og trist i dag – Klampenborg Galopbane


Den store baby Good One

Som det ses, var det ikke det mest inspirerende vejr i dag. Det regnede uafbrudt al den tid, jeg var i stalden og det blev det så iøvrigt ved med, og gør stadig i skrivende stund.

Det afholder os ikke fra at nyde det i stalden, men jeg må sige, at sådan en gang mudderbad, altså ikke lige er sagen. Men som sagt før Kickerkys kan gøre dagen meget lysere også sådan en dag. Som det ses var han på folden i morges og man kan næsten se på ham, hvor forkælet han er. “Nogen” mente, at jeg måtte have rigeligt af fotos af ham, og det har jeg da også, men en solstråle som ham, kan man ikke have for mange fotos af, sådan er det!

Det blev til flere ture på banen i dag, men som foto også viser, så var det også en noget trist affære, men som ofte er man godt underholdt dernede. Der skal nok være nogen, der sørger for “liv i kludene” enten på den ene eller den anden måde – således også i dag. Der skete heldigvis ikke noget, og så kan man godt ånde lettet op. Når det ikke var underholdning på banen, så kunne hestene, der kom på fold sørge for, at vi havde lidt opvisning, de er nemlig glade og friske heldigvis.

I dag havde jeg både fornøjelse af Kicker, Good One og Bologne og det var rigtig hyggeligt. Ikke meget, jeg nåede at sludre med pigerne, for de havde travlt i dag, men så kom der besøg og så var der masser af sludren, udover at træneren jo også altid er hyggelig at være på banen med. Det blev faktisk sent i dag. Jeg kom til at kigge på klokken og den var henad 13 før jeg kom derfra, så ikke noget at sige til, at jeg var (er) træt. Nu vil jeg gå ud og lave lidt aftensmad og ønske jer en dejlig weekend.

Stormy weather


Cambridge september 2014 – Høstanemoner

Jeg har været lidt stille. Mest fordi, der ikke har været det vilde at fortælle sådan set, men også fordi, jeg prioritere at få lavet nogen helt praktiske ting her i lejligheden, for nu vil jeg kunne sætte en masse hakker på min to-do-liste, der ellers med at være alt, alt for lang. Jeg har også masser online ting, intet om det, men jeg skal jo starte et sted.

Der skal også være tid og kræfter til hestene og ikke mindst de gode mennesker dernede og i dag ville jeg så en tur derned. Vejret var nu ikke det, der indbød til det overhovedet. Det var gråt og megakoldt i morges og allerede der, blæste det godt. Det gør en cykeltur noget af en kamp, men jeg kom da frem.

Der var glæde fra hestene over æbler og pigerne var glade for muffins, så alt den vej rundt, var som det skulle være. Det stormede vildt, da jeg endelig kunne vende næsten hjemefter. Mindst lige så træls som turen ned. Dejligt at komme hjem til et varmt bad, og noget frokost. Træt var jeg, og lagde mig, og sov til klokken 18.30! Så er der ikke meget dag tilbage. Jeg fik fundet lidt aftensmad, og nu sidder jeg her. Morgendagen er hygge-indedag med lidt kulinariske planer udi en omgang muffins mere og et forsøg, jeg skal gøre. Mere om det senere. Nu vil jeg ind og slappe af, for helt ærlig, så er jeg dælme stadig træt. Rigtig god weekend til jer!

Næsten druknet


Marianne med en favorithest af mine – Smokey Storm (GB) den 11. oktober 2014

Dagen startede i stalden og det regnede ikke ti len begyndelse. Det begyndte det dog hurtigt på, men i starten ikke noget særligt. Men efter første hold var ude, og andet næsten lige var taget afsted, begyndte det så at regne mere og mere og til sidst væltede det ned. Ikke nok med, at det regnede, det stormede samtidig. I dag var der ikke det, der kunne ligne misundelse over pigernes rideture.

De fleste ved, at heste og stormvejr sjældent er en god kombi, og slet ikke fuldblodsheste og stormvejr! Nå, men hjem kom tøserne og de var stivfrosne. Jeg havde i mellemtiden hygget med racerponyen og en af de andre heste, så jeg frøs endnu ikke, og kunne gå dem til hånde, så godt jeg kunne – det havde jeg så selvfølgelig gjort løbende, som jeg plejer.

Den forsvundne pakke, som var Julegaver, dukkede op forleden, som fortalt og i den anledning havde jeg lidt, der skulle sendes videre. Det betød en tur på posthuset. Jeg havde allerede bestemt, at jeg lige så godt kunne få det overstået, for så skal jeg ikke ud i morgen.

Det blev en beslutning, jeg godt nok var ved at fortryde, mere end en gang, men nu var jeg på vej. Det væltede ned i nogle uhørte mængder og stormede gjorde det også. Jeg fik så meget vand ind i øjnene, at jeg ikke kunne se, hvor jeg kørte, helt borset fra, at jeg ingen luft havde, fordi det sådan blæste. Så jeg gik det meste af vejen. Normalt vil jeg sige, at en gåtur er sund for mig, og det mener jeg sådan set også, men i dag endte det med at være en heltemodig indsats, at gå den tur. Nå, men frem kom jeg og fik sendt pakkerne. Så var det toget hjem og så et hurtigt smut i Irma, og så var jeg også hende, der var færdig.

Det tog mig noget, der ligner ½ time under den varme bruser at “tø op”, så kold var jeg, og så kan jeg godt mærke i den gamle krop, at den er mast ovenpå sådan en tur. Vi får se, i morgen kan jeg garanteret ikke bevæge mig. I dag var tanken om den lille bil ikke langt væk, og jeg er mere fristet end længe. I næste uge tror jeg, at jeg skal over og kigge – det sker der ihvertfald intet ved.

Fotoet er en god hesteveninde med en yndlingshest fra samlingen fra sidste år, der stadig har meget liggende, der ikke er blevet sorteret – surprise!!!

En lang, men dejlig dag – og de sidste farver

Dagen startede ikke specielt godt. Jeg vågnede klokken 4.00!!! Det var bestemt ikke planen. Meningen var, at jeg skulle sove længe, og så melde min ankomst i stalden, så vi kunne gå tur med racerpony 1&2. Jeg troede aldrig, jeg ville blive i stand til det, lige først, men efterhånden gik det okay, og jeg kom (meget mod forventning) afsted. Vejret var allerede der rigtig flot, og blev bare smukkere som dagen gik.

Som jeg vist før har været inde på, når man er selvstændig træner og iøvrigt meget ofte generelt selvstændig, har man mange kasketter. Det har en galoptræner også. Når jeg er medhjælpende, får jeg pludselig også mange kasketter på. I dag hed den bybud og skraldemand, udover selvfølgelig hestepasser. Vi fik gået tur med de to banditter, og mødte flere af “kollegaerne” på vejen blandt andet en hest, vi er mange, der er vilde med – Master Chef (IRE), for vi stod (hestene fik græs) på en hovedfærdelsåre.

Efter at have sat hestene ind igen og fået givet Kicker æbler og modtaget våde kys for dem, var planen at fange de sidste flotte farver i Dyrehaven, og det gjorde jeg så en times penge. Jeg endte efter en smuk runde oppe ved Fortunen, og ville forbi og hilse på en anden favorithest incl. ejer, men det var kun hesten, jeg fandt. Så jeg er nødt til at tage forbi igen.

Så skulle jeg (igen) handle noget, jeg havde glemt, og det fik jeg også gjort, og lidt ekstra (som det ofte går – også for dig?), og så hjem. Egentlig har jeg “bjerge” af opvask, masser af rengøring etc., der ventede, men det løber ingen steder, og i morgen er atter en dag.

Der var uhørt smukt derude i dag, og jeg er glad for, at jeg tog mig sammen fra morgenen af. Jeg prøver, at passe på mig selv, og jeg har måske lige “spændt buen” en anelse i overkanten i dag, men hvor ofte er det så flot vejr…Og farverne er altså væk om ganske kort tid, især fordi det blæser en del her.

Nu vil jeg holde fri og slappe af og iøvrigt sove mindst 5 kvarter i timen.