En dejlig gåtur og weekenden nærmer sig

Så er det weekend – igen! Er det mig, eller er det hele tiden? Synes tiden flyver afsted, hurtigere end jeg ved ikke hvad. I går var jeg en tur i stalden og det var som altid dejligt. Mens jeg var der spurgte min staldveninde Susie om jeg ville med ud og gå med hund senere (hun passer p.t.). Og det sagde jeg, at det ville jeg da gerne. En tur i Bernstorffsparken er altid godt, og jeg kommer der altså ikke, hvis ikke lige det er fordi, at jeg går der sammen med nogen, og som regel nogen med hund. Så det gjorde vi, og det var en lang tur, jeg endte på 6 km.

Nu har jeg pralet med, at jeg ikke har taget smertestillende for ryg og hofter siden de her indlæg kom til huse, men turen i går gjorde nu altså kål på mig. Jeg fik monsterondt – ikke i hofterne, men i ryggen. Men jeg tænker hele systemet skal vænne sig til ændringerne. Så jeg har taget i går og i dag. Men i forhold til, at jeg ellers tog hver dag, så er engang i mellem okay. Og der er jo stadig slidgigten i ryggen.

I dag har jeg været flittig og fået gjort rent Det trængte efter jeg har ligget syg, og det var skønt at få gjort, og så kan jeg slappe af med god samvittighed. Morgendagen står på løb – årets næstsidste løbsdag. Det er der både godt og skidt ved, men det skal jeg spare jer for. Uanset, så håber jeg, at det holder tørvejr, for de der løbsdage i øsregnvejr, er vi godt nok mere end trætte af. Så meget kan jeg ihvertfald sige.
¨
Fotos er fra den dejlige tur til Bernstorffsparken, og så vil jeg ønske jer alle en dejlig weekend.

Endnu en tur til Davids Samling og venindehygge

Dagen i går handlede om gode venner og spontanitet også. Først var jeg i stalden for at hilse på en hesteveninde (også udover hestene), som er hjemme få dage og således ikke har meget tid til at ses. Så det blev stalden dennegang. Det var dejligt at se hende, men vi er heldigvis i løbende kontakt takket være det sociale medier, og sludre sammen den vej. Men det er jo noget andet at ses sådan rigtigt. Dejligt. Udover hende, var der en anden veninde, der var nede og ride, som vi ikke har set længe.

En anden hesteveninde, skulle være kommet forbi, men de planer blev væltet af andre planer, der blev aflyst. Men så kom hun på, at jeg kunne komme til hende senere på dagen. Det gjorde jeg så. Dum som jeg var, tog jeg ikke min regnjakke på, eller de fine gummistøvler, som jeg har købt, netop til den slags vejr. Det viste sig, at være en fejlkalkulation af de større, for det ikke bare regnede hele dagen og aftenen, det pissede ned for nu at sige det på godt dansk. Dog var jeg heldig, at det lige holdt op, da jeg skulle hjem.

Derfor var første stop en tur i Matas, hvor jeg hentede en engangsregnfrakke, og så skulle jeg have en neglefil. Selvom jeg har flere hjemme, kunne jeg ikke finde nogen af dem. Det lader til, at det er et tema for tiden, mig og ting, der bliver væk! Nå, men ingen formue, så jeg købte en. Og selvfølgelig fandt jeg den ene af dem, der var væk, her i dag, men pyt med det. Efter min erfaring er neglefile noget af det, man ikke kan have for mange af. Samtidig kunne jeg hilse på min søde veninde, der arbejder der.

Vi besluttede at gå til Davids Samling, så dagens skridttal endte på 11885 skridt og 8.91 km, så der er ikke noget at sige til, at jeg har ondt i dag. Men det er godt for mig, og jeg skal presse så meget jeg kan ind. Og iøvrigt igang med også svømning, som jeg “truede” med.

Davids samling er imponerende. Grundet vejret, lod vi cyklerne og mit kamera blive hos min veninde. Så fotos nedenfor er taget med telefonen. Og i en snæver vending, kan det sagtens gå an, selvom jeg nu gerne ville have haft det rigtige kamera, men det regnede så meget, at det var godt, jeg ikke tog det med.

Vi har været der før, og set de øverste etager, og tog nu de to nederste, som var helt fantastiske. Imponerende franske, engelske og kinesiske ting, og porcelæn, så der ikke var et øje tørt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge der er for i det hus. Men endnu mere imponerende er det, at det er helt gratis at komme ind og se alle de her fantastiske ting. Det er en oprindelige stifter, der har skabt basis for, at det lader sig gøre. Det har krævet en helt astronomisk formue, at være i stand til det, og så havde han ingen børn. Jeg kan kun anbefale, at tage ind og se samlingen, men jeg vil så også anbefale, at man deler det op, og tager den i etaper, for bare de øverste etager tager en hel dag, og vi var færdige som pop-sangere, da vi havde været der. Selv de nederste tager på kræfterne.

Efter at have suget kultur til os i rå mængder, gik vi tilbage mod indre by og Cafe Paludan. Vi trængte for noget, for det bliver træt af sådan en omgang, så vi endte med dejlig rabarber- og hyldeblomstsaft og delte en omgang nachos. Uhm! Så tog vi hjem til min veninde, og hun lavede dejlig simpel pasta med tomat, hvidløg og basilikum. En favorit hos os begge, og det smager bare dejligt. Vi gabede kæberne af led til sidst, så jeg tog hjem og var her klokken 21, godt træt. Men det var en dejlig eftermiddag og aften og alt for længe siden sidst, vi havde fået gjort det. Vi har været sammen til min fødselsdag her, men vi plejer at have en kulturel dag, hvor vi hygger og gør ved. Om vi når flere inden vinteren sætter ind ved jeg ikke, men uanset, var denne en der trods regn var superhyggelig.

En kollage af fotos fra Davids Samling

På vej retur til indre by mod Cafe Paludan mødte vi denne statue i Kongens Have – og ja, det øsede ned

Tur med forhindringer

Det var en spændende dag i dag. Jeg skulle besøge en gammel veninde, jeg ikke har set i årtier. Vi var rigtig meget sammen, da vi var helt unge, og havde det altid rigtig hyggeligt. Vi havde aftalt, at vi skulle spise frokost og drikke et glas vin.

Jeg havde en flaske i køleskabet, jeg ville have taget med, men hvad var det første, der skete – den glemte jeg. Men eftersom jeg skulle af på Hellerup og skifte tog, kunne jeg smutte i Netto og hente en anden, og det gjorde jeg og jeg fandt toget til Hillerød, jeg skulle med. Midt i turen fandt jeg ud af, at toget stoppede i Lyngby, og så skulle vi med bussen til Holte grundet en personpåkørsel. Ikke fedt. Nå, men af i Lyngby, hvor der så måtte ventes ½ tme på bussen.

Kender i typen, der bare leder efter det negative, ligemeget, hvad man siger og hvad der sker. Sådan en dame stod der ved bussen. Hun var rasende over at der ikke var ekstra busser, og at det hele ikke gik hurtigere, og når den her bus så endelig kom, så var der garanteret ikke plads til os o.s.v. Jeg var tæt på, at bede hende holde kaje, for hun var en pest. Og selvfølgelig gik det fint og også hun kom med bussen. Men det har hun garanteret også kunnet finde noget negativt i – nej jeg spurgte ikke, jeg holdt mig langt fra hende. Til gengæld mødte jeg en meget sød norsk dame, og vi sludrede rigtig hyggeligt.

Vi nåede Holte og jeg kunne tage toget til Allerød derfra. Påkørsel var på Sorgenfri. Min veninde bor ganske tæt på stationen, så når jeg var der var resten let. Vi bestilte en pizza og drak noget vin og skvadrede og udvekslede liv hele dagen og vi kom også ud og gå en tur med hendes lille hund. Og vejret var rigtig fint, så vi endte også med at kunne side på altanen. En dejlig, dejlig dag i det bedste selskab. Det gør vi snart igen, for det var rigtig hyggeligt. Og hjemturen gik helt som den skulle, uden forhindringer.

14. august 2017 – 55 somre

Som det ses var vejret helt fantastisk i går, og som jeg havde sagt forinden– vejret plejer at arte sig på min dag. I går var dog ekseptionel flot som det ses. Temperaturen var dog ikke vildt imponerende, og luften er efterårsagtig, især om morgenen.

Dagen startede med en tur til bageren og så i stalden bagefter. Normalt er mandag græsgalopdag, og vi havde også et par dernede, men jeg havde ikke taget kameraet med. Holdt fri for en gangs skyld. Men træneren havde ikke set andre galops, men der kom en enkelt mens vi stod og så de andre heste, vi havde på banen efter græsgalop. Vi fik morgenmad og kaffe og jeg fik også gaver, som ses på foto ovenfor. Dog mangler en fin vinagrette, som det lykkedes mig at tabe på gulvet, så den var utæt og måtte hældes over i en grim bøtte (det der var tilbage) – øv! På foto mangler et fint skilt, jeg fik af min veninde og en Troldekugle, jeg ikke har modtaget endnu, som jeg fik i lørdags. Jeg var også en tur i skoven med Kickertutten og få græs og det nød han meget, og jeg nød som altid ham også.

Da jeg kom hjem, tog jeg fotos af det smukke vejr, spiste en ganske lille frokost og så gik jeg ellers omkuld. Jeg var helt færdig og sov en times tid og så stod jeg op og gjorde mig klar. Blandt andet sammensatte jeg mit armbånd med rigtig mange af de fine kugler, jeg fik forærende. Synes, det blev rigtig fint.

Så var det tid til middag med min veninde. Vi har fået en tradition, der hedder, at vi går ud og spise, og hun betaler (hendes gave) og det er superhyggeligt. I går var vi på Piccola Venezia. Egentlig ville vi have været på La Sirena på Jægersborg Allé, men der var cykelløb der og det var altså langt fra at være et salgsargument for os, så vi fortrak til den anden, som faktisk hed La Sirena også på et tidspunkt og menuen er også meget lig, den de havde der førhen, inden de lavede den om.

Vi fik Cannelloni Di Ricotta E Spinaci (Pastaruller fyldt med ricottaost og spinat, gratineret med piskefløde, tomatsauce og parmesanost), superlækkert og en virkelig hyggelig restaurant med fantastiske malerier på væggene og ikke mindst en superfin betjening, så vi anbefaler. Bagefter var vi knapt så kulinariske, men min veninde mente, at jeg skulle prøve en Mcflurry med Daim, så det var desserten og ja den var syndig og god (ekstra chokoladesauce). Selvom vi dårligt kunne trille, så gik vi en tur med hundene også, og det var dejligt også at se dem på min fødselsdag og den modtagelse, vi fik af de to små væsener var bare rørende.

Til slut kunne jeg så komme hjem (min veninde kørte mig), og læse de ca. 200 fødselsdagshilsener på Facebook. Det gør bestemt ikke dagen dårligere skal jeg hilse og sige. Tusind tak for ALLE hilsener alle steder på i anledning af min fødselsdag. Jeg har sat stor pris på dem, hver og en.

Elendigheder med indlagt besøg

Jeg vågnede og var allerede i dårligt humør, og det blev desværre kun værre som dagen skred frem. Kender du det, man får sagt det forkerte, på den sikkert helt forkerte måde, på det helt forkerte tidspunkt? Og begge sider er præget af nogle misforståelser, og så går det helt i hårdknude, og begge sidder tilbage og er kede af det. Det var også i dag.

En sød og gammel veninde kom til frokost og det var ikke ligefrem en sprudlende mig, hun mødte! Tværtimod – så har jeg ikke sagt for meget. Vi spiste frokost. Den bestod af basmatiris og falafel med en rå chilisauce og salat og det smagte dejligt. Til fik vi faktisk et glas rosé. Den er vildt god og er fra Netto og har en fod på etiketten. Det er den bedste, jeg har smagt.

Efter maden gik vi en tur i Dyrehaven og gik på min anbefaling rundt om Fuglesangssøen, hvor alle fotos er fra. Men ikke engang dette opløftende element kunne løfte humøret. Det blev kun værre, da jeg efter at have ventet hele dagen på en opringning vedrørende min rygscanning lige mistede doktoren fordi jeg gik på toilettet!! Man kan ikke ringe retur og jeg fik så en intetsigende email, med besked om, at intet der kunne forklare de symptomer, jeg kom for, men der er udtalte slidgigtforandringer!! Det er jo rigtig skidt, for det bliver jo kun værre. Og eftersom jeg p.t. dårligt kan kravle, så ved jeg sgu ikke lige. Jeg tænker, jeg vil bede om, at få scannet hofterne også, for det kan ikke passe, at jeg har så ondt uden grund. Men som I alle ved, står alt stille lige nu. Jeg tænker ikke det hjælper at ringe lægen imorgen for den læge der henviste mig og som åbenbart skal drage konklusionen alligevel, stadig er på ferie. Men jeg synes godt nok, det er for dårligt!

Jeg ville gerne som altid sige, at humøret kommer igen og i morgen er endnu en dag og være mit positive selv. Det synes jeg falder meget, meget tungt for tiden. Meningen er stalden og jeg har købt æbler og gulerødder med top til en vis forkælet pony. Dagens mest opløftende element, var at jeg hentede min el-kedel – den er vildt flot i virkeligheden og selvfølgelig besøget fra min veninde.

Koldt med høj himmel

De sidste dage har vejret været fantastisk flot. Blå, blå himmel og bare så flot, men også koldt, især om natten. Med det flotte vejr, er fulgt de sikre tegn på forår er der helt sikkert, og der kommer hele tiden flere. På min gåtur i forgårs, stødte jeg på de her krokus. Det er smukke blomster og farverne er fantastiske. Men disse var ekstra fine og jeg og kameraet kastede os over dem. Det blev helt vellykket. Det var jo egentlig ikke dem, jeg var taget ud for at fotografere. Faktisk var målet mere at gå en tur end noget som helst andet (et forsøg på mere motion). Men i og med, at jeg tager kamaraet med, har jeg jo muligheden for at skyde løs, hvis jeg finder noget, der egner sig.

Når jeg nu skulle gå tur, kunne jeg jo lige så godt gå en tur på banen. Så det gjorde jeg. Fik sludret med mange søde mennesker derned, og også taget fotos. Altid så dejligt.

Det var også dagen, hvor jeg fik besøg af en veninde, jeg ikke har set i ca. 15 år. Det var skønt at ses, og vi havde alt for lidt tid. Heldigvis lavede vi hurtigt planer for, hvornår vi skal ses igen, så der går ikke så længe igen.

Gåtur Geels Skov

I går var det egentlig meningen, at jeg skulle lave ingenting, som i ligge på min seng og ikke bevæge mig mere end allerhøjst nødvendigt. Sådan blev det ikke. Min dejlige veninde havde fri, og spurgte om vi skulle lave noget sammen. Det endte med, at vi kørte til Geel Skov og gik en tur med Tutterne. Og som det ses, var vejret fantastisk. Min skridttæller app, besluttede åbenbart at strejke, så jeg kunne ikke se hvor langt, vi havde gået. Det irriterede mig noget. Men sådan var det så.

Mod planen (at holde mig fra den slags, hvilket altså skal til at håndhæves), købte vi kage og drak te, da vi vendte retur hertil. Jeg vil slet ikke ind på, hvor meget kage vi konsumerede. Men den var god. Nok om det, men efter alt det friske luft og en lang gåtur, var jeg træt, da min veninde gik, så jeg gik ud som det berømte Julelys og sov til senere, hvor jeg skulle have lidt mad. Resten af aftenen var afslapning her og så ordnede jeg fotos til dette indlæg. Og så kunne jeg selvfølgelig ikke falde i søvn, da jeg skulle det.

Dyrehaven og endnu en venindesludder

Jeg har været inde på, at jeg har været skrækkeligt udmattet på det seneste. Det er ikke blevet bedre – desværre! Og jeg ved af gode grunde ikke, hvornår det bliver. Da jeg vågnede i morges var vejret vendt til solskin og blå klar himmel. Noget vi ikke har set længe. Det har været en mudret grå ærtesuppe i en uges penge ca., hvis ikke længere. Jeg var i skidt humør af mange grunde, men tænkte at hvis jeg bare blev her og havde ondt af mig selv, blev det ihvertfald ikke bedre. Ud og få noget luft og fotografere lidt, nu når vejret var til det. Det måtte være kuren eller ihvertfald forsøget på en.

Jeg skrev til min veninde, om hun ville med. Det ville hun gerne, og mere end det. Hun syntes endda, det var en rigtig god ide. Så jeg hentede hende, og vi kørte mod Fortunen. Heldigt at vi var så relativt tidligt på færde – inden alle de mange “vi-skal-hygge-os-i-efterårsferien” mennesker ankom. Som det ses fik vi også set Hr. Ugle, som der har været megen snak om, men som jeg indtil i dag ikke havde set. Nu har jeg, og han er så sød.

Humøret. Det er ikke blevet bedre, men det var en dejlig gåtur og man får det bestemt ikke dårligere af en tur i Dyrehaven. På vejen hjem var vi ovre og handle, og så kørte jeg min veninde hjem bagefter. Så susede jeg i stalden og sagde hej lidt og så hjem, hvor jeg bare har hygget med fotos fra i dag, og ordnet et par få praktiske ting.

I morgen – tjah, jeg ved det ikke endnu. Måske et par galops, måske ikke, og måske noget praktisk. Potentielt vil jeg igen pleje det dårlige humør og blive her – vi må se.

Du kan se resten af fotos her.

En sludder og frisk luft

Det var rigtig mandag morgen i dag. Det var mørkt, delvist vådt og man følte sig ikke lige møghamrende oplagt til at skulle op klokken kvart i kvalme. Nå, men med vanlig omhu, kunne jeg da vågne klokken 5, og således behøvede jeg ikke bekymre mig om det.

Så var jeg i stalden lidt i 7,for vi havde heste, der skulle arbejde. Jeg nåede lige at ordne en af de nye heste, inden jockey Oliver Wilson kom og skulle sadle op. Det hjalp jeg så med, og vi fik en sludder. Altid hyggeligt og de kom afsted. Den anden var Kickertutten som også skulle arbejde sammen med denne hest. Så var vi nede og se det og alt gik godt. Så gik dagen ellers slag i slag og jeg nåede da at have flere i hænder og også gå minitur med Kicker, og en af pigerne fra stalden og Monte Carlo.

Til sidst var jeg fuldstændig ødelagt, så træt var jeg. Kunne dårligt stå på benene, men jeg skulle i YouSee, for jeg havde ligesom en telefon (simkort), der ingenting ville. Jeg ventede en rum tid, men jeg fik en superfin behandling og gik derfra med en telefon som nu igen virker. Man er totalt handicappet uden.

Inden jeg forlod stalden havde en pigerne foreslået en gåtur i Bernstorffsparken med den hund, hun passer p.t. Og egentlig en dejlig tanke, men samtidig var jeg SÅ træt, at jeg stort set ikke kunne tænke en klar tanke, men jeg sagde, jeg ville se, hvor lang tid telefonhalløj tog. Jeg overvejede, om jeg skulle springe fra eller til, men endte med, at det ville jeg gerne. Dels fordi vi stort set ikke har fået gjort noget sammen i sommer i forhold til, hvad vi plejer og så tænkte, jeg at jeg også selv var træt af, altid at være træt. Så på trods, tog jeg med. Og det gik, og det gik godt og var en dejlig tur. At jeg så gik ud som et lys, da jeg kom hjem er noget helt andet.

Nu vil jeg hen i min seng igen, og klokken er faktisk halvmange nu, for håndværkerne kommer jo i morgen og vækker mig uanset, så ….

Stormfuld og efterårspræget fredag

Så blev det fredag – igen! Jeg synes sgu det er fredag hele tiden. Men den har vi været inde på før. Denne er en der startede noget grå og trist, så kom solen og jeg ærgede mig over, at jeg ingenlunde, havde engergi til en fotoudflugt. Senere gik solen igen og det begyndte at blæse. Det stormer næsten udenfor nu og jeg er glad for, at jeg ingen steder kom, men har holdt mig indendørs i varmen.

Hvad har jeg så lavet? Ikke noget særligt egentlig. Jeg har sat en vask over, og så har jeg haft den flinke tømrer på besøg (de nye vinduer/døre og eftertilretning af småting). Så har jeg været kreativ med den ene af mine malebøger, i dag har det været Den Hemmelige Have.

Dagen var også den, hvor en stor personlighed i galopsporten blev bisat, og egentlig havde jeg tænkt på, at vise ham den sidste ære, men helt seriøst, så har jeg altså fået bisættelse nok sådan lige. Og jeg kendte heller ikke tidligere galoptræner Frantz Nuts personligt, omend jeg selvfølgelig kan huske ham, og ikke mindst hans flaghest Clarion King, og selvsagt også hilste på ham på banen. Frantz blev 86 år gammel og det ret beset en pæn alder også, og i virkeligheden er han jo så samme generation som min far. Men fra hvad jeg hører, så fik han en fin afsked, og det er jeg glad for.

Egentlig skulle jeg have været sammen med en sød veninde i morgen, men hun er småsyg og alle der kender mig ved, at smittes vil jeg altså ikke. Og heller ikke risikere det, hvis jeg kan undgå det. Det var meningen, vi skulle have gjort det istedet for at tage på banen i morgen. Men jeg bliver nu hjemme uanset og får lavet så meget, jeg kan overkomme her, for Guderne må vide, der er nok at tage fat på. Og så er jeg heller ikke 100% på toppen selv, så det passer sådan set godt nok.

Nu vil jeg prøve at foretage mig lidt nyttigt og få noget aftensmad i gang. Til frokost fik jeg en vegansk burger, og den var supergod. Det er de bedste burgere fra Hälsens Kök (fås i Irma), som jeg har brugt og de smager bare super. Til alle veggieforskrækkede, vil jeg anbefale disse, da de er meget tæt på kødsmagen. Til aften står den på en let pastaret. Jeg skal nå at se løb fra Århus, så jeg må hellere…..rigtig god weekend til jer!