Bare fordi… og kaffe og hygge



Old Pal (FR) med jockey Per-Anders Gråberg i stadlen før Reverdy Pokalløb (L) – bag dem Funinthesand (IRE) og Jan-Erik Neuroth

Der skal ikke ske for meget i disse dage. Jeg trænger for at være helt fri og holde ferie så at sige. Lidt noget sludder, når man ikke arbejder, men alligevel. Det er sjældent, jeg sådan helt “tjekker ud”, men lige nu kan jeg mærke, at jeg trænger for lidt ro omkring mig. Det giver også ro, at få styr på så meget herhjemme og ikke mindst fik jeg bestilt flybilletten til septembers fantastiske arrangement. Det bliver vildt spændende.

I dag var planen egentlig bare at nusse rundt herhjemme, indtil jeg kom til at sludre med min veninde på Facebook. Jeg havde lidt i baghovedet, at vi kunne drikke noget kaffe, men da hun så sagde, hun havde en aftale, lod jeg den ligge, og så foreslog hun det, for hun kunne godt nå begge dele. Tænk engang, hvor hyggeligt. Tusind tak for dejlige, dejlige veninder.

Engang imellem, kan jeg godt sparke mig selv over, jeg ikke tager kameraet med. Til gengæld har jeg det også sådan, at jeg vil være nærværende, når jeg er sammen med folk og ikke sidde med fokus andre steder og inde i kameraet. Vi så ellers flere fotoegnede emner, da vi sad på Jægersborg Allé og drak iskaffe (jeg gjorde ikke min veninde, der foretrak vand).

Foto er fra søndagens Derbydag, som jeg stadig roder med fotos fra. Hesten er en af mine store favoritheste. Lige sådan en type, jeg godt kan lide. En rigtig basse er han Old Pal.

Grundlov og fædre

Det var uhørt stille allevegne i dag. Tydeligt, at der blev sovet længe rundt omkring, da jeg kørte i stalden til morgen. Når klokken så ikke er 8 endnu, så er det altså tidligt. For mig var det faktisk sent, men jeg nåede nu mere, end hvad der var planlagt.

Det eneste, jeg ikke nåede i stalden i dag, var gåturen med racerponyen, og det var jeg lidt ked af. Det er nemlig ugens to store højdepunkter, men jeg var tvunget ud i at vælge mellem to aktiviteter, fordi jeg også skulle hjem. Jeg fik en gæst senere. Så det blev banen i stedet for, og så køre jeg direkte hjem bagefter. Der var der i den grad brug for noget rengøring. Tørret støv af havde jeg gjort, men støvsugning var det ikke blevet til noget af, for med en ryg “amok” de seneste dage, så ved alle vist godt at støvsugning er det værst mulige. Nu var der ikke nogen vej udenom. Og det gik også, rent blev her.

Mens jeg ordnede det, blæste det op og igen væltede mit drivhus, og jeg har nu igen reduceret mængde af peber og chili. Der må være “en” der synes, det projekt bare ikke skal lykkes!!! Nu har jeg simpelthen fjernet det *BIB* drivhus. Det var alligevel udueligt, for lynlåse i begge sider af plasticoverdækningen gik efter få dage og det er simpelthen for let. Det der ærger mig mest, er at jeg købte to. Det ene ment som en gave, men det er så elendigt, at jeg ikke ved, om jeg vil give det til nogen. Køb det ikke, det er fra Netto til 149,- kr., men altså ikke pengene værd.

Efter rengøring som jeg fik klaret og et bad, havde jeg besøg af min dejlige veninde og vi har rigtig hygget. Kage fra Lagkagehuset og jeg havde lavet en majsgratin med rå chilisauce til. Det er superlet og smager så godt. Jeg skal fotografere i morgen og få givet jer opskriften på et tidspunkt. Til dessert fik vi GO IS (vanillie – uden mælk) med en bakke danske jordbær til. Uhm! Lige nu har jeg søndagens aktiviteter, der skal blogges om. I morgen bliver det bloggeri og afslapning, for jeg er godt nok træt nu. Så det sidste skal helt sikkert prioriteres. Så må vi se, hvad weekenden byder. Mandag er ihvertfald galop, det står fast.

Det var fars dag, men det var nærmest gået hen over hovedet på min far, så han følte sig ikke snydt og iøvrigt skulle han (“for en gangs skyld”) ud til middag, og havde måtte sige nej til en anden invitation! Grundlovstaler og andet godt, har jeg ikke set eller hørt skyggen af, men har altså haft en dejlig dag alligevel. God Pinse til jer!

Den sorte hingst

Dem som kender mig hestemæssigt ved godt, at der står fuldblod over det hele, når det gælder hest hos mig, og skulle det til nøds være noget som helst andet, kræver det ekstraordinære wow-faktorer, at gøre mig begejstret. Som jeg nævnte i går, så så jeg noget hos Sandie, der krævede sit eget indlæg.

Sidst jeg havde wowfaktor i denne kaliber, var da jeg var i Irland, og så avlshingste til samlet mange, mange millioner kroner i værdi – bl.a. Sea The Stars, som jeg kunne have kigget på i dagevis.

I går da jeg kom op til Sandie, var det første, der mødte mig ham her – tillad mig at præsentere Immens, som er en halvblodshingst, idet han på fars side har ren fuldblod. Han kunne også godt gå for at være hel fuldblod, og er nok noget nær det smukkeste, jeg har set. Han er ihvertfald i klubben med de smukkeste. Helt fantastisk.

Sød er han også, når han ikke lige tænker i sine avlsmæssige pligter, som han ingen har af oppe hos Sandie. Han kom udenfor, så jeg lige kunne få lidt fotos af ham, men han troede, han skulle noget helt andet, hvorfor du selv kan tænke dig til, hvorfor der mangler fotos af ham i hel figur udenfor!! Til gengæld kan du se alt om ham her, og også se ham i hel figur.

Optimalt ville jeg gerne have haft ham på en fold i fri derssur. Det gad jeg godt. Jeg håber, jeg måske får chancen en anden gang. Som det var, havde han en løs sko, så uanset, skulle han ikke ud og rode der, før det var fixet, og smeden kom som ventet, så også umiddelbart, som det ses.

Tro mig når jeg siger, at Immens er virkeliggørelsen af mange pigers drøm om den sorte hingst, og kunne træde ind i rollen i bøgerne, uden at blinke. Måske lige bortset fra, at hingsten i bogen ingen aftegn har, men stadig. Nyd ham, det gjorde jeg! Og så lige for en ordens skyld. Han er teknisk set ikke helt sort (helt sorte heste, er sjældne), men sortbrun.

God lørdag til jer. Jeg vil bruge den på Galopbanen, hvor der er Gentlemens Day, og vejret – det er bare perfekt! Er du er af hankøn, så er dagen specielt designet til dig med mange spændende aktiviteter udover spændende væddeløb. Så måske vi ses.

Venindevisit med lækkerhedsfaktor


Valmuerne mødte jeg på vejen op, og kastede bilen ind til siden, for de skulle altså foreviges. Elsker dem, og mod den dramatiske himmel skuffede resultatet ikke

En galopper – Validus (Pistachio-Ocean’s Eleven) – meget smuk, og slægtskabet til mange af hestene i vores stald fornægter sig bestemt ikke

Cathrine Dufours Casabian – en meget lækker hest

En gammel bekendt Stuart Little (Esprit Du Nord-Cocco Pio), som nu er ridehest

Som det ses, var det ligemeget hvor man vendte sig, så var udsigten sublim

IMG_0993opt2_SandieSådan så gården ud, da jeg kørte derfra i dag – er der noget at sige til, at jeg havde svært ved at få mig slæbt afsted


Et sidste modstræbende kig nedad vejen, inden den lille dyt fik marchordre til mere bebygget område

Jeg har været på roadtrip i dag – sådan rigtigt med GPS involveret og det hele. Min kære veninde, er lige flyttet privat og med sin forretning, og de nye lokaliteter skulle besigtiges. Ikke at vi ikke gerne vil ses alligevel, men med hendes meget travle hverdag, mit helbred, der har det med at drille udover, at bilen også skal være til rådighed, så bliver det langt fra så ofte, som man kunne ønske. Men når det så sker, så er det altså også noget, jeg nyder i fulde omdrejninger.

Som det måske huskes, kender vi hinanden gennem galopsporten og har nu kendt hinanden i 4 år. Det føles meget længere, men det er måske fordi, det bare svinger så godt. Vi tænker ens omkring hestene, og arbejder bare så godt sammen. Og vi var faktisk veninder fra det sekund vi mødtes.

Sandie er også galoptræner, omend på meget lavt blus lige i øjeblikket. Derudover driver hun Healthy Horse, hvor hun har susende travlt. Så travlt, at vores samvær i dag for stor dels vedkommende var arbejdende samvær. Det generer ikke mig og jeg giver gerne en hånd med. Så jeg fik da både trukket hest på fold, fodret, vandet og forkælet en hest, der skulle skoes. Jeg synes jo bare, det er hyggeligt. Og hele to gange fik jeg set vandmassagen i omdrejninger. Det har jeg så oplevet før, men ikke i de nye omgivelser.

Som det ses et fantastisk smukt sted, som er beliggende i Skibby. Lige sådan et sted, jeg altid har drømt om. Måske knap så stort, for det er faktisk kæmpestort. Men det glæder mig for hende, at hun endelig har fundet et dejligt sted at være, hvor hun og familien kan blive.

Jeg har truet med, at jeg fremover kommer på svagbørnskoloni deroppe hver sommer fra nu af, for hold op, jeg havde ingen lyst til at tage hjem. Der var så fantastisk smukt i dag, og sikke en fred, helt udover Sandies dejlige selskab, som jeg altid nyder. Hendes søde kæreste var der også, men han var travlt optaget med, at lave flere bokse, så det var sådan hurtig hilsen på hist og pist. Man må sige, der arbejdes for sagen. Dejligt at se.

Med tak for en fantastisk dag, vil jeg foreløbig ønske jer god weekend og så vender jeg lige tilbage med en helt særlig lækkerhedsfaktor ved dagen, som kræver sit eget indlæg.

Det bedste bevis er resultater – minus 2,8 kg

IMG_6127opt2_Vitaminpiller



girl_on_scaleopt.gifDer er nu gået ikke engang en uge siden jeg startede mit Juiceventyr og min veganske livsstil. Det er først i morgen og vægten siger minus 2,8 kg!!!

Jeg har næsten kunnet mærke kiloene rasle af mig, og jeg håber da det bliver ved. Jeg har det også bedre helbredsmæssigt på nogen punkter. Ikke helt så megen hovedpine f.eks. Jeg forventer flere fordele som vi kommer længere i projektet, men det er jo som sagt kun en uge, og jeg har ikke engang juicet alle 3 måltider, som jeg jo vitterligen skulle, og som jeg også kommer til, når jeg lige får styr på de ting, jeg har i skabe og køleskab.

Igår fik jeg købt et andet vigtigt middel i den her livsstil – måske er Joe ikke helt enig, jeg ved det ikke, men jeg må gøre, som jeg tror og føler for i mit liv. Joe er efterfølgende hans juicekur også på en ikke-vegetarisk kost udelukkende, men stadig er den hovedsagelig plantebasseret og han juicer stadig to måltider om dagen, noget jeg helt klar også kan se mig selv blive ved med.

Det handler om, at finde den ballance, der lige er god for dig. Jeg skal heller ikke afvise, at jeg bliver vegetarisk senere og lader vegetariske (oste med vegetabilsk løbe) indgå delvist i min kost igen. Det kommer helt an på, hvordan det føles for kroppen til den tid – når jeg har tabt de kilo, jeg skal og er “på den anden side” så at sige. Det må vise sig, hvordan jeg moralsk og kropsligt har det med det til den tid.

Som sagt tidligere, det er persoligt, det jeg føler er rigtigt for mig, men hvad andre skal de beslutte, selvom jeg “udefra” sagtens kunne se fordele for andre end mig selv, så er det noget, man selv skal komme frem til. Jeg kan fortælle, hvordan det går for mig, og så håbe, at andre også ser fordele for deres vægt og helbred.

Udover indkøb af vitaminer for kroppen bød morgenen på en dejlig tur i stalden med Simbad-hygge og en dag, hvor det hele gik meget stille i forhold til, hvad det plejer om onsdagen. Det gjorde ingenting. Vejret var fantastisk, og jeg fortryder lidt, at jeg ikke tog kameraet med for lyset og udsigten på banen var fantastisk. Men eftersom jeg har så mange fotos at ordne, så synes jeg ligesom, jeg må holde igen, til jeg får bedre styr på dem, der allerede ligger.

Dagen i dag bringer flere lister. Over projekter her, og ikke mindst hvad det vil koste, og så skal jeg prioritere listen også, for jeg regner ikke med at bankdamen stiller uanede midler til rådighed. Har jeg nu vundet på den Lottokupon, jeg også købte i går, kunne det jo være super, om der var så meget, at jeg ikke behøvede bankdamens hjælp. Men går det som det plejer, er det nok ikke tilfældet. Senere byder også te med en god veninde. Håber I må få en god dag.

IMG_6128opt2_Vitaminpiller

Spejdernes Genbrug, Farum

IMG_6088opt2_Lopper

IMG_6089opt2_Lopper

IMG_6092opt2_Lopper

IMG_6096opt2_Lopper

IMG_6101opt2_Lopper

Klokken 9.30 blev jeg hentet og så skulle vi ud og se lopper. Sjovt nok har vi kendt hinanden længe, længe, og begge lyster loppermarkeder/genbrugsmarkeder meget, men vi har aldrig været sammen før, min veninde og jeg. Nu blev det så og som forventet ligemeget, hvad vi laver, så er det hyggeligt.

Vi landede og fandt det, med hjælp fra både kort og GPS og så kom næsten den største forhindring, at finde en parkeringsplads. Man skulle tro, at det havde været muligt at finde lokaler, et sted med flere parkeringsmuligheder, end tilfældet er. Men det kan godt være, det blev kaos uanset. Jeg ved det ikke, men at finde en plads så helt umuligt ud, indtil jeg kom på, at en privat skole, jo ihvertfald ikke skulle bruge sine parkeringspladser på dagen, og efter at have spurgt om vi måtte, så fik vi parkering. Ellers havde vi været henvist til at parkere ulovligt, som mange andre var tvunget til. Det er ikke engang et spørgsmål om, at gå et stykke, for der er motorvej og motortrafikvej til alle sider, så der ér vitterligen ikke nogen parkeringsmuligheder. Det er så det eneste minus, jeg kan komme på udover folkemasserne.

Det var Spejdernes Genbrugsmarked‘s 10 års Jubilæum, og der var fest, flag og jazzmusik i dagens anledning. Der var også en Cafe, men vi ledte ikke efter den. Bare at komme frem var noget, der foregik i sneglefart, hvis ikke man var klemt uhjælpeligt fast, og kæmpede med livet som indsats, for at få lov at se noget og samtidig ikke vælte noget også. Det var bestemt ikke for halvhjertede loppeentusiaster, det er sikkert. Det lyder ikke hyggeligt, det indrømmer jeg gerne, og en overgang var det også lige ved at blive for meget.

Et er sikkert, har man den mindste smule hang til klaustrofobi skal man ikke tage derud. Selv for os andre var det en prøvelse og ikke mindst, meget varmt med solid vinterfrakke på. Det var jo nødvendigt, for det gode vejr, jeg ellers havde vejret, da jeg var nede og hæve penge og til grønthandleren inden vi tog afsted, var pist forsvundet og det var overskyet og blæsende og ikke mindst hundekoldt.

Dog vil jeg sige, at plusserne langt overgik minus’erne, for det var et skønt marked med mange vitterligen gode ting. Rigtig godt sorteret, og til at finde, hvad man eventuelt skulle bruge. Det bruger de hele måneden på, indtil de holder et marked om måneden – netop derfor er der kun et marked om måneden (1. lørdag), udover at alle arbejder frivilligt. Et kæmpe arbejde, men de er utroligt søde, smilende og det gør jo også oplevelsen endnu bedre. Min veninde og jeg fik en dejlig dag sammen og fik begge noget med hjem, vi var glade for. Mere kan man ikke ønske sig. Ingen af os troede vi ville blive tiden ud, men som det gik, var vi nogen af de sidste, der forlod stedet.

Spejdernes Genbrug
Havremarken 10
3520 Farum

spejdernesgenbrug.dk/

Vi gik en tur…..

IMG_5973opt2_Mariebjerg

Efter en sund frokost med pasta og hjemmelavet tomatsauce følte vi for lidt frisk luft. Det fik vi på Mariebjerg Kirkegård, hvor min veninde skulle vise mig et gravsted. Jeg har været der før, som du måske husker, men der var vejrforholdene en del anderledes.

Det er et dejligt sted, og jeg vil gerne derud igen, når det bliver varmere. Det var nu ikke fordi kulden var det største problem, men isen var, og vi skulle passe meget på, hvor vi gik. Men vidunderligt var det, solen skinnede og himlen var knaldblå. Men skal udnytte den slags øjeblikke!

Det var skønt at komme lidt ud i den store verden igen. Det er immervæk noget siden, jeg har haft overskud til det. Så alt i alt bare en dejlig dag i det bedste selskab. Nu vil jeg finde lidt aftensmad og slappe af.

Update: Der ligger lidt flere fotos her.

IMG_5983opt2_Mariebjerg

Grønnere end grønt

Det har været en dejlig dag. Kagebagning til venindebesøg, hvor den vagte lykke (I skal nok få opskriften senere). Første ophold på altanen, en dejlig køretur til Sorgenfri Slotspark og vi sluttede med burgere, hvor de spises bedst, på et rigtigt burgersted – nemlig Burger King. Vi har hygget og fået snakket igennem, ganske som det skal være. En lørdag i det bedste selskab. Skoven var fantastisk, og intet grønnere end sådan nogen nyudsprungne bøgeblade. En fryd for øjnene.

Underligt var det dog, at Toby min venindes lille hund, nu kan komme med op, da der ingen Garbo er. Hyggeligt, men underligt alligevel – I forstår nok! Men det går sådan set okay, og bedre end jeg regnede med. Jeg håber, I har nydt jeres lørdag i det fantastiske vejr.

Vådt venindemøde


En af de fine neliker, jeg har på min altan. De bliver jo ikke mindre kønne af noget vand, men jeg var nu helst fri, når det var i de mængder

Min venindes hest skulle i prøveløb idag. Det er et løb hestene starter i for at se, om de kan gå ordentligt i startboks, og så skal de en forudbestemt strækning igennem på en minimumstid. Idag var strækningen 700 meter, hvorimod den plejer at være nogle få hundrede meter længere.

Da jeg kiggede ud imorges igår morges var det det meste deprimerende vejr og bestemt ikke noget, der bare kunne minde det mindste om en dejlig majmorgen – og så var det iøvrigt 6 graders varme!

Jeg havde store overvejelser, om jeg overhovedet ville afsted. Det var ikke sådan at det regnede, det silede allerede inden jeg gik ned, i ret betragtelige mængder. Men på den anden side, så synes jeg også jeg gerne ville bakke op om min veninde og iøvrigt se hendes hest. Så jeg tænkte, at det så blev så meget dejligere at komme hjem igen. Havde jeg vidst i hvilken grad, jeg fik ret, var jeg nok ikke taget afsted :-) Jeg iførte mig så vel muligt regntæt tøj. Jeg skulle have valgt en anden frakke, men det er så som det var, og så begav jeg mig på gåben derned. En tur der vel tager 15-20 minutter. Selvfølgelig skulle vejret blive endnu værre, og da jeg var nået halvvejs, skruede en eller anden op for hanen fra oven og jeg kunne dårligt se ud af øjnene sådan regnede det.

Paraply havde jeg ikke medbragt, for det blæste selvfølgelig også helt bortset fra, at heste og paraplyer som regel kan have et noget anstrengt forhold indbyrdes og især, når det er “babyer” som i dette tilfælde. Hvilket også viste sig, da en anden kom gående med en sådan. Da havde min venindes hest, nær fået “et føl”!. Kamera, havde jeg ikke med, udover lommekameraet, for i det her vejr, var det meget begrænset, hvor meget i den retning lyst, der var muligt og lyst til. Et par fik jeg dog. Men så våde vi blev. Heldigvis var der lidt kompensation i form af et glas vin og lidt snacks, da vi kom tilbage til stalden. Og det var rigtig hygsomt. Så dejligt var det alligevel.

Jeg skulle lige handle et par småting, og heldigvis gad min veninde smide mig af ved butikken. Hjemturen derfra var også en våd omgang, men så skulle jeg da hjem i tørvejr. Pyha, jeg har i skrivende stund klokken 02.32 ikke fået varmen rigtigt endnu. Hallo deroppe, det er maj måned! Det lyder iøvrigt som om, det fortsætter derude! Nu vil jeg gå i seng og sove istedet for at sidde her i stolen og sove, som jeg gjorde tidligere. Ellers er dagen gået med – ja gæt engang – fotos :-) – det begynder at ligne noget nu.

Lækker lørdag


Taget for nøjagtigt et år siden

Igår var bare sådan en god dag, regnvejret til trods. Jeg ville egentlig have taget toget, og medbragt cyklen. I teorien en super idé, hvis ikke lige, det var for DSB’s sporarbejde. Det betød, at det tog, der kom først, gik da jeg skulle være hos optikeren. Det er da godt, han ikke ligger længere væk, end det er højst muligt at cykle hele vejen. Men på det tidspunkt var klokken så blevet så mange, at der skulle trædes godt i pedalerne for at nå det. Jeg nåede frem 5 minutter for sent. Det viste sig, at være okay, for de var også lidt bagud i tidsplanen, så det var fint nok.

De har fået nye lokaler, og det var første gang, jeg var i det nye domicil. Folk der kender mig ved, at jeg ikke er ret god til, at der bliver lavet for meget om. De gamle lokaler fungerede jo sådan set fint nok, men da de fik chancen for en god placering og mere plads, så tog de den selvfølgelig. De holder nu til på hjørnet, hvor brødrene Ruda lå før. Det er rigtig, rigtig flot, men knap så hyggeligt som det gamle. Eller også skal jeg bare vænne mig – det er nok det også ;-) Det viste sig, at mit syn pludselig har ændret sig. Ikke som jeg troede til det værre, men det bedre. Faktisk skal mine linser tilrettes med 0,50 til det bedre. Hvorfor det er sådan, kunne optikeren ikke svare på, men faktum est. Så der er sendt bud efter nye linser, med ny styrke, og så skal jeg på besøg igen.

På cykelturen havde det regnet hele vejen, og jeg var våd. Da jeg kom ud og skulle cykle til stalden, regnede det langt fra mindre tværtimod! Så at sige, jeg blev våd forslår vist ikke helt. Anyway, så var det skønt at komme i stalden til de firbenede varme heste. Jeg havde jo været der ekstra for at se til en sød venindes heste. De er blevet passet efter alle kunstens regler. Når jeg således har gjort mig sådan en umage, skulle de også “afleveres” i tip-top stand. Så jeg var nede for at pudse og polere, så de var så fine som muligt, når hun kom og så til dem senere igår. Heldigvis fandt hun alt i skønneste orden, og det er dejligt at vide for mig, at jeg har været hende og de andre til hjælp. Men at det har sin pris, er der ingen tvivl om. Jeg er træt som sytten alderdomshjem og så har jeg iøvrigt ondt allevegne :D Et gammelt skrog er jeg, men det er da godt, der er noget, der hedder smertestillende.
Læs resten