Et lille “roadtrip”

Der sker ikke meget her p.t., og det skal der tilsyneladende stadig ikke! I dag tog jeg chancen og kørte en tur op til min veninde i Skibby, en lille tur på tre kvarter. Solen var med mig, da jeg startede, men jo længere, jeg kom, jo mørkere blev det. Ikke lige planen, men til gengæld kan jeg nu prale af, at jeg endelig har lært vejen derop uden GPS. Ja, ja, kald mig bare langsom, men køre forkert har jeg aldrig gidet, når der er mange kilometer mellem afkørslerne. Men idag gjorde jeg det helt selv. Man må jo være taknemmelig for lidt, lader det til.

Noget at være taknemmelig for, er gode venner. Og det var en meget spontan ting, at jeg ringede til morgen for at høre, om Sandie ville have besøg. Det ville hun, så jeg drog af med nybagt kage under armen. Resten får pigerne i stalden i morgen.

Der er simpelthen så skønt den vej opad, og vi havde som altid for lidt tid, for sludre, det kan vi. De skulle videre til arrangement her til aften, så vi var nødt til at bryde op. Inden skulle vi da lige se hestene. Hvorfor ikke et eneste hestefoto? Tjah, det skal jeg sige jer, det var i mellemtiden begyndt at øse ned. Altså heste ind (det skulle de alligevel). Jeg hjalp og tog hele 3 forskellige heste ind. Lige fra kæmpe til mindre. Den største, var på størrelse med et mindre hus, men heldigvis flink. Kan altid godt lide at være “hands-on”. Og typisk nok, så snart vi havde fået dem ind, så holdt det op med at regne og solen kom. Så fotos er taget lige inden jeg kørte, og på vejen hjem.

Nu skal jeg ind og hvile det åndssvage hoved, som er lige ved at drive mig til vanvid. I morgen skal jeg ned og give en gulerod og sige hej i stalden, men det bliver helt på besøgsplanet. Suk! God Påskeweekend til jer.

Mandagsmumlen


Valmir de Azeredo på Lady In The Sand (IRE) (hvid/grøn) vinder Ikeyvet’s 3 års Maidenserien 9. maj 2013 foran Sara Slot/Razello og Jacob Johansen/Grey Goose

Det er ikke det vilde, jeg siger om, hvad jeg går og laver. Jeg ved det og det er vel ikke så spændende. Men det har den simple forklaring, at der ikke sker så meget. Helbredet er valklende i bedste fald lige p.t., hvilket oversat til dansk betyder, at den svimmelhed, jeg i perioder kan lide af ovenpå noget virus, hærger igen. Det er mere end belastende, men jeg kan intet gøre ved det, og man er altså ikke meget bevendt, når man er svimmel. Derudover forværret tinitus og hovedpiner. Fredag og lørdag lysnede det i øst, og jeg tog i stalden lørdag, og det nød jeg meget, kun for at måtte konstaterer, at i går var jeg lige vidt igen, og således også i dag. Ikke helt tilbage til “år nul”, men dog.

Som det ses af forrige indlæg fik jeg da lavet noget kage imens jeg alligevel gik her, og den faldt heldgvis godt ud. Den kom med til testsmagning i stalden og alle var glade. Jeg gemte også et par stykker til min gæst og jeg. Min veninde var på besøg til aften. Ikke noget vanvittig vildt udi det kreative, det var ravioli med svampe og en dejlig tomatsauce. Men jeg har lært, at det behøver ikke være så hulens fancy, det kan bare være noget almindelig god mad, og så det at være sammen. Nogengange, skal jeg vist skrue ned for mine ambitioner. Men jeg vil jo så gerne gøre det så godt. Men selvom jeg ikke synes, det er “noget særligt” er mine gæster altid mere end godt tilfreds, og det skal jeg så også være.

Jeg har mere mad på programmet, men lige nu skal jeg have noget at spise og have en hovedpine elemineret, så meget som vel muligt. Suk! God uge til jer!

Teknikløsninger, staldbesøg og lægetjek!

Jeg synes selv, jeg er lidt sej lige nu. Man må (host – vist nok) gerne klappe sig selv på ryggen, når det er velfortjent – eller? *S*
Som I ved, havde jeg et problem med mit anti-spam plugin, som jeg ellers var og er så glad for. Det virkede ikke efter hensigten og folk kunne ikke smide en kommentar. Det var bestemt ikke meningen, så nu var gode dyr rådne som man siger. What to do. Jeg havde fat i dem som har lavet plugin, og de var såmænd hjælpsomme nok. Så var det jeg pludselig fik en åbenbaring, og kom i tanke om, at der var et andet plugin, jeg ikke havde prøvet at slå fra, som jeg pludselig (heraf åbenbaring) kom i tanke om – og Voila, nu virker det. Plugin, som konflikter med SweetCaptcha hedder
Spectacu.la Discussion. Det viser sig iøvrigt, at jeg slet ikke har det plugin behov, så det er slettet nu og SweetCaptca virker som det skal – Weeee!! Det kører bare.

Jeg har som nævnt været sløj de seneste dage, og havde egentlig håbet, at jeg kunne låne bilen her fra i går. Det kunne jeg så ikke, men jeg havde lovet at jeg inden i morgen ville komme et smut i stalden, eftersom Susie som altid på denne årstid drager sydover. Synes altid det er rigtig trist. Ikke kun fordi, det så er rigtig vinter, men fordi jeg kommer til at savne hendes selskab. Gudskelov for nettet, så vi kan sludre på tværs af landegrænser og afstand. Allerhelst ville jeg da besøge hende dernede, og det gør jeg også på et tidspunkt, det er sikkert.

Det var skønt lige at hilse på “racerponyen” og alle de andre og få et farvelkram af Susie, som heldigvis var på vej ud med “ponyen”, så nåede jeg ikke at overtænke det og blive for ked af det. Og det er jo lidt noget pjat, for jeg ved jo, at det alligevel går relativt hurtigt og der er jo stadig alle de andre søde piger, hvis selskab, jeg bestemt også sætter pris på.

Eftersom jeg har været sløj på flere måder og blandt andet har haft vejrtrækningsproblemer, så var jeg lige forbi lægen i dag og blive lyttet på. Der var ikke noget heldigvis, men det ændrer ikke på, at jeg har problemer. Aftalen blev, at jeg kommer og får en lungefunktionstest, og vi så taler om forebyggende medicin ihvertfald her i vinterhalvåret. Som altid har jeg jo det problem, at jeg er meget vanskelig med den slags, men lad os nu se. Den søde doktor skal ikke skyldes for, ikke at gøre alt, hvad han kan, og jeg er ham taknemmlig.

Tænk engang, at fotos er fra kun en måned siden, fra den dejlige tur her.

Sensommerminder og en minusdag

Ovensiddende foto er fra starten af semptember, hvor jeg var til bryllup og er taget på vejen hjem, hvor jeg stoppede og fangede denne søde hest på modsat side af vejen. Lyset var fantastisk, for vejret havde været mere end smukt hele dagen. Festen fortsatte uden mig, og jeg husker, jeg var rigtig ked af, at skulle forlade festen. Ikke så meget fordi, det var en fest, men fordi jeg gerne ville have fejret de to mere, end tilfældet blev.

Hvorfor jeg kom til at tænke på det? Jamen det gjorde jeg, fordi, jeg talte med bruden her til morgen. Ikke nogen hemmelighed, at hun var meget gravid, allerede til brylluppet og nu skal hun så nedkomme, hvad sekund, det skal være.

Man reflekterer nogengange over, hvordan andre ser venskabet, i forhold til en selv, og det er ikke altid det samme. Det har jeg oplevet ofte. Det bedste, er jo hvis tingene er overens. At man ikke har helt den samme opfattelse af det, er jo ikke det samme som man ikke har det hyggeligt, langt fra, men graderne kan så vise sig på forskellig vis. Det er ikke altid helt forståeligt for mig (og sikkert andre), når den slags sker, men faktum er, at sådan noget sker også uden de store forklaringer. Man får som regel ingen og ve den der formaster sig til at spørge – det skal man (tilsyneladende) heller ikke. Så jeg nøjes med at konstatere og så sidde med følelsen af forvirring og undren helt alene, og håbe at jeg med tiden bliver ligeglad. Ikke altid lige let, men sådan er det.

Dagen i dag, er en af dem, jeg gerne var lidt foruden. Dødtræt og ondt allevegne. Det kan man godt blive lidt ked af. Især når man gerne lige vil være færdig med det sidste. Jeg prøver at få lavet lidt, og alt i dag er bonus. Forhåbentlig er det (og humøret) bedre i morgen. God weekend.

Racerpony 1 & 2


Danny Patil på Sazerac, som var ude for første gang, og sluttede 6. i Annaboda 2-års Maidenløb

Det er to heste som folk ofte forveksler. Sazerac og The Kicker. Kommer folk ridende på Sazerac, tror folk ofte, at det er The Kicker. SÅ meget synes jeg nu ikke de ligner, men jeg kan godt forstå folk som er kun ser dem glimtvis, kan tage fejl. Og indrømmet, så har jeg faktisk også selv gjort det. Smukke er de begge og det var selvsagt lidt sjovt, at det “kun” var de to, der skulle ud i dag. Tillige løber de i samme farver, fordi de har samme ejere (noget jeg før har været inde på). Hvorfor kalder jeg dem racerponyer. Tjah, det gør jeg fordi Kicker har attitude som en pony meget ofte, og Sazerac har størrelsen.

De gjorde det begge godt, og alt forløb som det skulle den vej rundt. Desværre havde vi to løse heste på banen i dag, og således også to jockeys, der var steget af i farten. Den ene er helt okay, for hende så jeg gå rundt bagefter, ligesom jeg så en hest også være okay. Desværre er jeg ikke helt så sikker i forhold til hest nummer 2 og jockeyen, der hørte med. Som jeg også har været inde på, vil vi sandelig helst undgå uheld af den art.


Oliver Wilson og The Kicker på vej til start

Efter løb var jeg lige et smut i stalden og så havde jeg lavet en aftale med en hesteveninde om, at vi skulle finde på noget. Det endte med, at vi gik ud og spiste lidt indisk på Kardemomme i Hellerup. Det var rigtig godt, og noget jeg varmt kan anbefale (også for vegetarer og veganere). Sjovt nok mødte vi to andre fra banen dernede. Jeg tænker “great minds think alike” :-)

Så var vi her og få en kop te og en sludder mere, men vi var trætte begge to, og jeg sidder her og kan dårligt holde mig vågen. Der må kommer flere fotos i morgen og Guderne skal vide der er nok at tage af – hele 840 stk.’s blev det til i dag.

Udover fotos så kommer der løb fra Stockholm i morgen, og jeg må indrømme jeg glæder mig til en dag, jeg kan putte i lige, hvad jeg orker. Jeg siger godnat med tak for en dejlig dag!


Oliver og The Kicker i Opløbet i Benny Jensen Memorial

En dag fyldt med glæder


The Kicker på vores gåtur i tirsdags – i dag var ikke mindre hyggeligt

Morgenen startede i stalden og der var knald på fra første færd. Alt det vanlige, heste ud, heste ind, en tur på banen og ikke mindst som den store forkromede rosin i pølseenden – en gåtur med racerponyen – altså The Kicker. Han er det sjoveste og sødeste, og vi havde det hyggeligt i henved ½ time, hvor han gjorde alt, hvad der stod i hans magt for at tømme Dyrehaven for græs. Med andre ord han tog godt for sig, før vi vendte næsen tilbage igen.

Så var det hjem og endevende hele huset, for her var ikke kønt – indrømmet. Det blev der, og støvsugeren kom også på job. Til middag lavede jeg en min egen version af den her ret, bare med en sjat spidskål, frisk chili og knap så meget af krydderierne. Det smagte dejligt og også min veninde var begejstret. Hundebørnene, som var med fik hundekiks (Irma’s, som vækker glæde hos store og små hunde). Snakken gik som altid lystigt, og i godt selskab flyver tiden som bekendt.

Nu har det været en lang god dag, og jeg vil i seng – er godt nok mast nu. Sov godt!

Tour de Lolland


Sådan så der ud, da jeg landede på Nordfalster, lige før besøg hos min veninde der


Karin ude i solen – dejligt at se hende


Hvad der kunne have været et drømmehus førhen, ihvertfald beliggenheden


Ved vandet i Stubbekøbing


Gågaden i Nykøbing Falster – på vej til min anden veninde, som det også var skønt at se


Min søde ven Karl, som det var så skønt at se

Tirsdag fik jeg en indskydelse. Jeg ville ned og besøge min gamle ven og tidligere nabo, som altid har været så utrolig sød ved mig. Normalt kører jeg ikke så langt, og jeg havde en ide om, at det nok var en god ide, men nu har jeg “truet” med så ofte, at jeg ville komme og besøge ham, og det er ikke blevet til noget. Karl, som han hedder er en ældre herre på 92, så nu synes jeg altså det skulle være.

Det stod hurtigt klart, at det ikke var nogen god ide, at køre så langt, men nu var jeg på vej, så nu skulle missionen fuldføres. Jeg stoppede hos min veninde på Falster også, og hun blev meget overrasket og glad for at se mig. Det var af mange årsager (ikke mindst, at jeg skulle videre også) et kort visit. Så kørte jeg videre til Nykøbing, hvor jeg så min anden venindes butik og lige sagde hej, og så videre sydover til Karl. Jeg stoppede på vejen, og købte ham en blomst.

Det var super og se ham, og han var også rigtig, rigtig glad for besøg, så den vej rundt rigtig dejligt. Men mit hoved var simpelthen helt stået af og hjemturen blev noget af et helvede. Lesson learned, jeg kører bare ikke så langt, så kort er det. Men det var rigtig skønt at se Karl igen.

Jeg kunne sagtens have brugt mere tid på Lolland, men jeg skulle tilbage med bilen. Næsten gang bliver jeg længere så jeg får besøgt flere venner dernede og nydt det dejlige sted, noget mere. Du kan se resten af fotos her.

God weekend

Jeg fik intet ordnet i går. Hovedet var helt åndssvagt, så jeg sov og hvilede. Der var ikke andet at gøre. Jeg håbede på bedring idag, og det fik jeg og var meget flittig, indtil jeg kom i tanke om, at jeg skulle ringe til min veninde i Holland. Ikke ofte vi taler sammen på telefon. Normalt ville vi gøre over Skype, men hendes var i uorden. Tidligere på året var det min. Så vi brugte undtagelsesvis telefonen i dag og ringede på skift.

At sige, vi kan tale “solen sort”, er vist ikke at overdrive – vi talte i 3 timer!! Alt for længe for mit hoved, men det har taget det bedre end ventet. Det føltes slet ikke så længe, men det er vel kun et tegn på, at vi taler godt sammen. Vi er internetvenner, og har aldrig mødt hinanden i det virkelige liv. Det har vi tilgode – noget jeg glæder mig meget til at gøre på et tidspunkt indenfor overskuelig fremtid.

Det er 2. udlandsopkald på en uge, tidligere på ugen, var det min veninde i England, som jeg heller ikke taler med sådan dagligt. Dejligt med skønne veninder, og en tøsesludder!

Lidt nåede jeg dog, og i morgen går det løs igen, indtil jeg mødes med veninder sent på dagen og spiser og drikker lidt og ser løb. Vi har op til flere heste i det store udland (dennegang Täby, Stockholm), hvor du måske husker, jeg også var oppe på et tidspunkt.

Nu vil jeg slappe af og lad op til at være flittig i morgen. Rigtig god weekend til jer.

Fra plan A til plan B


Dyrehaven torsdag morgen

Når man har et så udforudsigeligt helbred som mit, så må man af og til ty til plan B og C, når plan A ikke holder. I dag skulle jeg hygge med en veninde, og meningen var, at jeg ville lave en dejlig middag til hende, vi skulle have gået tur med hundene. Jeg havde det skidt, da jeg vågnede. Småsvimmel og hovedpine og en massiv hylen for ørerne (det er nogengange værre end andre og så følger hovedpinen som regel også).

Altså var jeg ikke i hopla til det helt vilde, og slet ikke de kulinariske udfoldelser, jeg ellers havde påtænkt. Faktisk var jeg i tvivl om jeg overhovedet orkede at vi sås. Efter lidt snak frem og tilbage, blev vi enige om en plan B. der hed en kop te istedet for, ganske stille og roligt. Der kan jeg nemlig sidde i den store stol og det kunne jeg lige klare. Og se hende ville jeg jo rigtig gerne. Så det gjorde vi. Tak for forstående veninder og venner og for chokoladekage i fryseren.

Nu har jeg fået lidt mad, men hovedpine og sløjhed lever endnu, så jeg vil gå i seng lige straks, og så håbe, at jeg vågner i morgen meget friskere. For morgendagens planer lader sig ikke konvertere fra A til B. God Weekend til jer!

Venindevisit med lækkerhedsfaktor


Valmuerne mødte jeg på vejen op, og kastede bilen ind til siden, for de skulle altså foreviges. Elsker dem, og mod den dramatiske himmel skuffede resultatet ikke

En galopper – Validus (Pistachio-Ocean’s Eleven) – meget smuk, og slægtskabet til mange af hestene i vores stald fornægter sig bestemt ikke

Cathrine Dufours Casabian – en meget lækker hest

En gammel bekendt Stuart Little (Esprit Du Nord-Cocco Pio), som nu er ridehest

Som det ses, var det ligemeget hvor man vendte sig, så var udsigten sublim

IMG_0993opt2_SandieSådan så gården ud, da jeg kørte derfra i dag – er der noget at sige til, at jeg havde svært ved at få mig slæbt afsted


Et sidste modstræbende kig nedad vejen, inden den lille dyt fik marchordre til mere bebygget område

Jeg har været på roadtrip i dag – sådan rigtigt med GPS involveret og det hele. Min kære veninde, er lige flyttet privat og med sin forretning, og de nye lokaliteter skulle besigtiges. Ikke at vi ikke gerne vil ses alligevel, men med hendes meget travle hverdag, mit helbred, der har det med at drille udover, at bilen også skal være til rådighed, så bliver det langt fra så ofte, som man kunne ønske. Men når det så sker, så er det altså også noget, jeg nyder i fulde omdrejninger.

Som det måske huskes, kender vi hinanden gennem galopsporten og har nu kendt hinanden i 4 år. Det føles meget længere, men det er måske fordi, det bare svinger så godt. Vi tænker ens omkring hestene, og arbejder bare så godt sammen. Og vi var faktisk veninder fra det sekund vi mødtes.

Sandie er også galoptræner, omend på meget lavt blus lige i øjeblikket. Derudover driver hun Healthy Horse, hvor hun har susende travlt. Så travlt, at vores samvær i dag for stor dels vedkommende var arbejdende samvær. Det generer ikke mig og jeg giver gerne en hånd med. Så jeg fik da både trukket hest på fold, fodret, vandet og forkælet en hest, der skulle skoes. Jeg synes jo bare, det er hyggeligt. Og hele to gange fik jeg set vandmassagen i omdrejninger. Det har jeg så oplevet før, men ikke i de nye omgivelser.

Som det ses et fantastisk smukt sted, som er beliggende i Skibby. Lige sådan et sted, jeg altid har drømt om. Måske knap så stort, for det er faktisk kæmpestort. Men det glæder mig for hende, at hun endelig har fundet et dejligt sted at være, hvor hun og familien kan blive.

Jeg har truet med, at jeg fremover kommer på svagbørnskoloni deroppe hver sommer fra nu af, for hold op, jeg havde ingen lyst til at tage hjem. Der var så fantastisk smukt i dag, og sikke en fred, helt udover Sandies dejlige selskab, som jeg altid nyder. Hendes søde kæreste var der også, men han var travlt optaget med, at lave flere bokse, så det var sådan hurtig hilsen på hist og pist. Man må sige, der arbejdes for sagen. Dejligt at se.

Med tak for en fantastisk dag, vil jeg foreløbig ønske jer god weekend og så vender jeg lige tilbage med en helt særlig lækkerhedsfaktor ved dagen, som kræver sit eget indlæg.