Fredag igen og ud af tågerne

Så sidder jeg her igen, og det er fredag. Bare det faktum at jeg sidder og ikke ligger i en morfindøs i min seng, er store fremskridt. For meget andet har der ikke været sket her i ugen. At sige, den der tand eller mangel på samme har gjort ondt, forslår ikke.

I går ringede jeg så til tandlægen for lige at høre, om det virkelig kunne have sin rigtighed, at jeg skulle have ondt. Han ville gerne se mig, og det gjorde jeg så. Han sagde, at det heler fint, og faktisk hurtigere end man kunne forvente (det har min krop altid været god til) og såret så fint ud (han mistænkte, at det ikke gjorde). Så langt så godt.

Han sagde, han ville stoppe noget ned i såret som skulle tage smerterne, men som også sinker heling, hvorfor man ikke putter i til en start. Men eftersom det var helet så fint, så var det en mulig løsning og det eneste, han lige kunne gøre. Jeg kunne næste med det samme mærke, at det hjalp, og jeg har ikke taget smertestillende for tanden siden og da slet ikke morfin. Der er det ved morfin, at det helt sikkert tager dine smerter, men du er altså også så dopet, at du hverken ved, hvad der er oppe eller nede til sidst. Så bare, at blive nogenlunde klar i hovedet igen, er en stor ting og ingen smerter.

Normalt er jeg jo ret positiv, men selvsagt har jeg også mine dårlige dage, og på trods af mindre smerter og alting, endte dagen ikke ret godt. Der var ting, der plagede mig meget, men heldigvis havde jeg min gode veninde fra Holland på Skype til at støtte mig, og min bror og søster sendte søde beskeder. Så det endte da med, at jeg var nogenlunde. En anden positiv ting i går var ankomst af mit nye pas incl. fingeraftryk og hele baduljen, så nu kan resten af planlægningen af USA-tur begynde! At sige det er spændende, forslår slet, slet ikke.

Til morgen så alt heldigvis også lysere ud. Stadig ingen smerter, masser af søde beskeder hist og pist og jeg har det i dag så godt, at jeg har fået lyst til lidt aktiviteter rundt omkring. At gøre rent i øjeblikket er næsten håbløs gerning. Vi har jo de her håndværkere p.t. (nyt tag og vinduer) og at sige det støver, er en underdrivelse. Men man må jo forsøge, og nu har det jo ligget brak et godt stykke tid, fordi jeg har været sløj, så her trænger. Så jeg vil forsøge at lave lidt og online.

Senere på dagen er der løb fra Stockholm, hvor stalden har to heste med – Stinger og Monte Carlo. Meget spændende. For nu vil jeg ønske god weekend og så må vi se, hvad jeg har formået, når den er ovre.

Fotomarathon og et par favoritter

Chess Racing’s Berling (IRE) med Valmir De Azeredo i sadlen på vej til start i SOC

Som nævnt har det været en god weekend! Men nu forestår der et fotomarathon uden lige. Det er altid godt at hygge med fotos, men der er ovenpå sådan en omgang her, alt alt for mange af dem. Men man bliver glad, når man får nogle gode skud og især af sine favoritter. Indrømmet, jeg elsker alle hestene, men der er altid nogen favoritter. Sådan har vi det allesammen.

De her to, er et par af mine og jeg er ikke alene på den “galaj” overhovedet ikke. I år var sponsor på Scandinavian Open Championship (GR.3) Chess Racing. Jeg tror, jeg har nævnt det før, men Chess Racing er Benny Andersson fra hedengangne ABBA. Og selvfølgelig er hans farver skaktern, hvilket vil sige, at disse to heste er hans. Han har haft mange, mange skønne heste og har stadig og det her er bare to af dem. Ingen af disse vandt, men Inaya (GB) nederst blev 2. i Skandinavian Open, som de begge var med i. Berling (IRE) vandt sidste år, men det var ikke lige med ham i går. Til gengæld var der andre af Chess Racing’s heste, der vandt i weekenden, men det kommer der mere om herovre senere, når jeg når så langt.

Dertil kom at præsentationen af hestene i SOC, blev gjort til musik fra netop Chess. Jeg ved ikke, om jeg har nævnt det før, men jeg var så heldig, at jeg så originalen i London i sin tid. Bare musikken nu giver mig gåsehud. Det var en fantastisk oplevelse.
Her var det “One Night In Bangkok” – meget fint!

Jeg var iøvrigt så smadret, at jeg sov til klokken 10, og jeg føler mig stadig ikke vågen. Egentlig var meningen, at jeg ville have været i stalden i dag, men det stod hurtigt klart, at det blev droppet, som i helt droppet. Jeg vendte mig om, og sov videre. Det er jo sådan, at jeg p.t. har de har stilladsgutter rendende, og det startede med et bor til at fastgøre diverse klokken 7.30, men jeg faldt da i søvn igen. Nu sidder jeg så her (igen) og nørkler fotos og hyggeligt er det, men det tager bare tid og kræfter.

Og nej, jeg er stadig ikke kommet mig over hele DNA-historien!! I den forbindelse skylder jeg at sige en stor, stor tak til alle jer søde, søde venner, der har skrevet og været glade på mine vegne. Det er SÅ stort, at det er svært, at tage ind næsten. Og at I deler min glæde, gør den endnu større, så tusind, tusind tak for jer. Som jeg siger venner, er den familie man selv vælger.

Chess Racing’s Inaya (GB) med Nelson De Souza i sadlen også på vej til start i SOC. Begge heste trænes af Jessica Long

TV-træt og feberhed

Så kom montøren. Akkurat som jeg skulle til at ringe og høre, om han havde glemt mig, ringede han, at han var på vej. Han forsikrede mig om, at jeg ikke ville blive glemt. De var 2 mand høj om at bære op og hjælpes ad med det meste og så kom vi til det spændende! Tror I det virkede? Tjah, med mit held, så nej, det gjorde det ikke. Med alt YouSee synes de skal lave om, så er det så slemt, at montøren dårligt kunne følge med, og måtte have fat i Yousee. De talte sammen og han havde gjort alt, hvad han kunne var konklusionen! Nu er meningen så, at “aben” hænger hos YouSee, som skal kontakte mig. Jeg troede så evt., det blev i dag, og det kan det i teorien også godt nå endnu, men …..

TV’et er lækkert og meget bedre end det, det erstatter ifølge montøren, så den vej godt nok, men jeg fatter ikke, at det ikke kan fungere. Men han sagde, jeg ikke er alene p.t, og intet under, at jeg ikke kunne få det til noget som helst, når han heller ikke kan nu. Guderne må vide, hvornår det her kommer til at virke. Det ender jo nok med, at jeg skal have en montør ud fra YouSee og hvor længe kan det så tage….?

Oveni har jeg fået en snert af feber – mon det “bare” er stress over det her “gedemarked” – tjah det kunne det vel godt være, men jeg tror det nu ikke. Jeg har jo gået og været “under isen” her senest og det bliver ikke meget værre, men altså heller ikke bedre. Nu har det så taget en lille tak til det værre med feber her i dag – suk! Det skal ikke være let.

Montøren var her i en time, uden vi kom nogen vegne udover, at selvfølgelig hænge TV’et op på væggen og nogle kanaler virker (som på det andet TV), mens andre slet ikke gør. Håbløst! Internetdelen virker dog, så den kan jeg så også godt bruge, skulle jeg få lyst. Han bad mig lade det stå på en kanal fra han gik, for han regnede vist også med, at YouSee ville ringe i dag. Som for at understrege min dårlige teknikkarma, så er mit kamera også gået i udu. Blitzen har sat sig fast og vil ikke rokke sig ud af stedet, så det kan jeg også bøvle med nu. Det går godt.

At TV-gutten kom så sent ville egentlig have været irriterende, havde jeg været frisk. Vejret var godt og jeg havde egentlig tænkt, jeg ville ud og have noget gratis vegansk mad på Christianshavn, hvor de skulle have fotoshoot af al deres mad. Deraf det gratis. Det kom jeg så ikke. Det kunne ellers have været rart, men sådan er der så meget…

Fik en sød besked fra en af pigerne i stalden, der spurgte om jeg kom forbi i morgen. Og det havde jeg egentlig også tænkt, jeg måske ville. Men med feber og værende rigtig sløj, så må jeg hellere blive her og nusse rundt. Jeg er jo som bekendt heller ikke færdig her, så jeg kan passende bruge det lidt kræfter jeg har her, selvom jeg savner både pigerne og Kickertutten og co. Rigtig god weekend til jer!

Glædelig Jul og godt Nytår 2015

Der er mange dejlige oplevelser i året der gik, og jeg er taknemmelig for hver og en. Jeg skulle vel nævne et par stykker, og det vil jeg så gøre, men understrege, at det kun er en håndfuld. Som altid er der masser af dejlige dage i stalden og på banen, og mens jeg ligger syg her, er det alle de gode oplevelser, der holder humøret oppe og alle mine dejlige venner. I hestesammenhæng var en af årets højdepunkter endelig at komme til Øvrevoll og se to af mine favoritter (Indigo og The Kicker) løbe, og så på Derbydag. Helt fantastisk dejligt sted. Hvis jeg skulle klage på noget, var det varmen!!!

Derudover var turen til London selvfølgelig et stort stort højdepunkt, og jeg fik bekræftet, at intet slår London af pinden for mig, eller England som sådan. Jeg er min brogede baggrund så rigeligt kulturforvirret skulle man tro, men jeg er engelsk af hjerte. Også på den konto er jeg bagud og mangler desværre stadig at poste meget fra den tur, men jeg kan ikke mere, end jeg kan.

Udover disse to store rejser for mig, har der været en del små udflugter. Ting som jeg ikke har gjort før eller ikke i mange år. Af de to kan jeg nævne de fantastiske biler på Toldboden, som jeg var inde og fotografere den sidste aften, og så var vejret endda helt fantastisk. Heldige mig. Og af sidste 2 udflugter til Frederiksborg Slot. En for at se slottet og en for at se efterårsfarver og parken. Der har været meget mere, og læser du med, kan du sikkert selv huske nogle. Det er faktisk utroligt, hvad man har bedrevet på sådant et år, og som regel bliver jeg selv lidt overrasket, selvom der med vanlig omhu, er meget, jeg ikke har nået. Jeg når det jeg skal nå, tænker jeg, og er taknemmelig for, at jeg i det mindste har oplevet alt det, jeg har.

Taknemmelighed skal også lyde til alle mine dejlige venner, der husker mig i mine dårlige perioder, skriver og spørger, hvordan det går, giver mig updates og i det hele taget, er verdens bedste. I morgen bliver jeg hentet og tager et kort smut i stalden og spiser morgenmad med pigerne og hilser på hestebørn og giver en gulerod. Jeg savner dem jo. I dag har jeg modtaget flere Julehilsener og det er jo også dejligt. Og så har jeg selv sendt lidt også. Men kun elektronisk. Som I måske husker, har jeg ellers været meget stædig med hensyn til de fysiske Julekort, men når ingen andre er med på legen, så dør det lige så stille. Dertil kommer, at det er blevet horriblet dyrt at sende med Postmand Per, så nu er det altså de elektroniske hilsener med ganske meget få undtagelser.

Nu vil jeg slutte og hent og hvile mig. Det har været en lidt stresset dag med lægebesøg (som jeg ikke fik meget ud af) og de sidste indkøb. Af helbredsmæssige årsager bliver Julen således meget stille og rolig for mig, bare lige så stille her med mig, og mig. Det har jeg prøvet før, og når man ikke er frisk, er de langt det bedste.

I ønskes alle en rigtig glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår med tak for året der er gået.

Fra en yderlighed til den anden

IMG_5678opt2_Snestorm

Det har været noget af en weekend. Ikke mindst vejrmæssigt. Men for nu at starte med begyndelsen, så skulle jeg lørdag teste formen med en staldkomsammen. Det er en årlig tilbagevendende ting, som jeg trods et til stadighed svigtende helbred, ikke ville gå glip af.

Jeg nåede lige at skrive her, at der kun var kommet et par snefnug her, hvorefter, det væltede ned, lige som jeg skulle afsted. Jeg pakkede mig godt ind og drog afsted, og selvom jeg synes, jeg var pakket godt ind, lykkedes det mig at glemme både handsker og hue. Det skulle vise sig at være en stor fejl.

Først skulle jeg i stalden, hvor vi var nogen, der lige skulle mødes først til et glas bobler. Ikke nok med bobler, så fik jeg og de andre en smuk, smuk Julegave også, som jeg er vildt glad for. Og så skulle vi så videre til Gentofte, som ret beset ikke er langt væk, men i strid snestorm og på cykel ikke det sjoveste. Dertil kom, at meget af vores tur var op ad bakke. Når man lige har ligget syg i 14 dage, behøver jeg ikke sige, at det ikke lige var sagen, men frem kom vi. Så fulgte det bedste selskab, som ganske som altid bare var hyggeligt.

Hjem skulle vi jo (desværre) på et tidspunkt, og inden det her snehelvede startede, havde jeg egentlig tænkt, at jeg ville tage en vogn hjem incl. cykel. Jeg behøver vel dårligt at fortælle, at bare at komme igennem til taxa, var umuligt? Nogle af de andre piger, havde en vogn, som de gav videre til mig, men han dukkede aldrig op. Mens jeg håbefuldt stod og ventede på den, kom der en anden taxa incl. passagere, som sad uhjælpeligt fast, og en tonstung lavthængende Mercedes eller andet, er altså heller ikke sagen, når man kører op ad bakke og der er så meget sne, som det var tilfældet der.

Læs resten

Facebook guide: Hvem man viser hvad etc.

2000px-Facebook_600opt2

Jeg har opdaget et stort behov for forklaring udi Facebook og indstillinger, og hvordan det bruges. Bevares, enhver må jo i princippet gøre, som de lyster, men det er rigtig ofte, folk ikke aner, hvordan tingene fungere og hvem de i princippet viser hvad, eller ikke viser, hvilket er lige så vigtigt.

Jeg har f.eks. en ven på Facebook, der ville oprette grupper og så lave to forskellige facebookprofiler, så han ikke delte noget, han ikke ønskede, med “de forkerte”. Det kan han selvfølgelig godt, men det er ulig alt andet, at gøre livet MEGET besværligt for sig selv. Og så er det iøvrigt ulovligt at oprette flere profiler! Det er der også mange der gør, ligesom facebook ikke er for børn under 13, hvilket mange også blæser en hatfuld. Jeg ved ikke lige, hvad de synes de er for forbilleder for deres børn, hvis de lærer dem, at regler – dem holder vi da ikke!? Enough said, men jeg synes bestemt ikke, det er smart, hverken på den led eller i forhold til, hvad ungerne kan finde på facebook. Du kan læse lidt på dansk her om
opdatering af reglerne.

Læs og se meget mere nedenfor:

Læs resten

Weekend i gode venners lag

IMG_9376opt2_GrillSandie

IMG_9395opt2_GrillSandie

IMG_9397opt2_GrillSandie

IMG_9398opt2_GrillSandie

IMG_9402opt2_GrillSandie

Jeg har haft den bedste weekend! Midt i alt det her sygdomhalløj og ting fortsætter livet jo sideløbende, og jeg havde inden det her med far gik helt skævt, sagt ja til begge arrangementer. Da det så gjorde, var mit ja selvfølgelig med forbehold.

Heldigvis kunne jeg tage afsted i går, først op til min veninde i Skibby til grillparty. Jeg havde lovning på overnatning. Ikke fordi jeg som sådan, skulle drikke noget vildt, men bare fordi, at køreturen slider noget på mig, og den ville jeg så meget gerne være foruden i mørke og sent. No problem, jeg tog min dyne under armen og fik et gæsteværelse, da den tid kom.

Inden var det dejligt selskab, superfantastisk vejr, natfordring af heste, og masser af dejlig mad (jeg havde selv medbragt noget vegetarisk til grillen) og så var der salater i rigelige mængder ligesom flütes og selvfølgelige kød til dem, der skulle det. Drikkevarer havde vi også selv med. Vi sad ude hele aftenen, og ungerne nød det også og legede bl.a. med vandpistoler etc., hvilket man jo med rette kan sige, det var vejr til. Jeg gik i seng noget før de andre, jeg var brugt op. At blive vækket til lyden og lugten og af hest, og en udsigt, som på foto øverst, er bestemt ikke det værste jeg ved. Jeg har truet med, at jeg skal være feriebarn på et tidspunkt.

Vi fik lidt morgenmad, og i går viste det sig, at min veninde skulle i mit nabolag og hente en hestetransport, og så var det jo oplagt, at hun kørte med mig ind. Det gjorde hun og jeg fik hende smidt af, og vi fik en lille sludder med ejeren, indtil jeg måtte afbryde og sige, at nu var jeg altså nødt til at køre, for jeg skulle videre. Susede hjem og fik et bad, skiftede tøj og pakkede gave ind og så drog jeg til fødselsdags(forsinket)brunch for en kær veninde på Schæffergården. Det var superlækker mad, og jeg kendte faktisk alle, eller ihvertfald havde på nær ganske få undtagelser, set dem alle før. Rigtig rigtig hyggeligt omend, vi manglede et par stykker. Men midt i ferietiden, var det sådan set ret godt gået. Alle var stopmætte og havde hygget sig, og fremfor at forberede i dagevis, blev vi enige om, at den løsning bestemt skulle bruges igen.

Personligt kan jeg kun sige, at det har været en skøn weekend, som jeg trængte for. Jeg takker for det sublime selskab og dejlig, dejlig mad. I morgen rammer virkeligheden mig igen med ting, der skal gøres hist og pist, men det kan ikke være anderledes. Nu vil jeg gå ind og slappe af indtil jeg skal sove.

Hjemme igen fra fantastiske London

Så kom jeg hjem fra London igen. Det var en dejlig, dejlig tur og jeg ved, jeg sagde, at Berlin potentielt har skubbet London af pinden, som den bedste by – glem det lige!! London er og bliver den mest fantastiske by i hele verden. Der er måske byer, der nærmer sig, men jeg kan ikke forestille mig, at nogen by kan være mere fantastisk – ikke for mig ihvertfald. Jeg skal gladeligt indrømme, at jeg havde glemt, hvor fantastisk London er, men det er altså også længe siden sidst.

Uanset, så var det skønt at se London igen og ikke mindst mine dejlige venner, jeg mødte derovre. Også Tina mødte jeg. Selvom vi aldrig har mødtes før, endsige talt sammen, så gik det ganske fortrinligt skal jeg hilse og sige, og vi kunne have sludret hele eftermiddagen, hvis ikke det havde været for det faktum, at hun skulle tilbage på job. Derudover mødtes jeg med 3 andre venner derovre, så det er da fantastisk at have så mange venner sådan et dejligt sted. Og så er Theresa som jeg boede med ikke med i det antal.

Selvsagt, så har jeg masser af fotos fra turen og jeg har lige kigget dem igennem, og jeg er godt tilfreds, men selvsagt, går der lige lidt inden jeg får ordnet og uploadet 500 fotos, men jeg er fast besluttet på at få skrevet om turen, mens det hele er i frisk erindring.

Desværre fik jeg her onsdag en kedelig besked på sms. Min far er indlagt igen, og det betyder, at jeg igen har hund og en far på hopspitalet. Det var bestemt ikke planen, men sådan er det altså, og jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg er træt ovenpå turen, men jeg prøver på ikke at stresse over situationen og tage det stille og roligt en dag ad gangen.

Vaskemaskinen har været på arbejde i dag og kufferten er blevet tømt, Emil blevet hentet og far besøgt, og nu må der vist slappes af.

Farvel til to dejlige mænd

Jeg sidder og er trist! Indenfor få uger, har jeg og mange andre i Galopsporten sagt farvel til to fantastiske mænd, omend meget forskellige.

De var også fædre, ægtefæller og venner for mange, mange flere, og begge store, store personligheder, som vi kommer til at savne rigtig meget.

Desværre fik de en ting mere til fælles og det var, at de begge blev ramt af cancer og det kostede dem livet alt for tidligt. De har begge fred for smerter og lidelse nu, og tilbage sidder vi andre med det savn og tomhed, som mænd af den kaliber nødvendigvis må efterlade.

Selvom man, som jeg, tror på en mening med alting, så kan den dælme være meget meget svær, for ikke at sige helt umulig, at få øje på, når de bedste bliver revet bort alt alt for tidligt.

R.I.P.

Passende på Valentinesdag

Den her sang fik jeg lyst til at poste for noget siden, men tænkte så, at jeg ville gemme den til i dag, for der passer den godt. Ikke at jeg som sådan selv har “en rigtig” Valentine, men jeg har da en god ide om, hvordan han skulle være. Når man når en vis alder, har man jo være “rundt i manegen” et par gange, så man har da lært lidt. Hvis jeg kunne ønske mig helt frit, så var der bestemt “nogen” fra “gemmerne”, der godt måtte materialisere sig, men man kan ikke leve i fortiden. Men lad mig så sige, at jeg desværre kun har mødt en af lige den slags, jeg tænker på. Man har da lov at håbe, at der findes flere. Men dagens sang er så dedikeret til ham, og til ham der måske engang dukker op.

Når nu jeg ikke spiser kærestefrokoster eller iøvrigt på anden måde hygger mig med en sød veninde eller andre, for slet ikke at tale om, at jeg skulle have været ned og få Kickerkys i dag – hvad laver jeg så? Tjah, det skal jeg sige jer – så lidt som vel muligt. Den der udmattelse, jeg har talt om før, har ramt mig i svær grad og jeg er ikke til pænt brug overhovedet helt bortset fra, den sk… ankel, jeg nævnte forleden, stadig laver ballade.

Jeg håber dælme, at den snart holder op og den ikke giver sig til at give mig permanente og vedvarende smerter også i hvile. Ved konsultation af Google, kan jeg se, at mine muligheder for hjælp, er yderst begrænsede og stort set ikke eksisterende (noget jeg tidligere også har talt med den søde læge om). Det eneste, man kan er enten udskiftning af ankelled (så skal det bliver meget værre, udover skidtet ikke er særligt holdbart) eller insprøjtning af binyrebarkhormon. Eller jeg skal sætte mig ned og konstatere, at jeg ikke kan gå!!! Tal lige om Pest eller kolera! Således vil jeg ønske dig en dejlig Valentinesaften, med hvad end du putter i den og fortsat god weekend.