Fin weekendafslutning

Weekenden sluttede med den fine solnedgang, der ses ovenfor. Jeg har ellers ikke været udenfor en dør her i weekenden. Og kunne jeg ikke bare gå en tur, og så …..? Jo i teorien kan jeg godt, men så får jeg ikke lavet andet, for så er “skeerne” brugt op, når jeg kommer retur. Så derfor er jeg nødt til at koncentrere mig om en ting ad gangen. Hvis jeg er heldig, når jeg mere end planlagt, som jeg har nævnt før, men det er ikke så ofte, det sker.

Her i weekenden, som med lidt god vilje startede fredag, har jeg nået en del synes jeg. Fredag var jeg i stalden og nød Kickers selskab som altid og omvendt. Hvordan jeg skal undvære den lille skid, når han snart tager retur på landet, ved jeg dårligt, men sådan er det. Heldigvis kan jeg jo besøge ham.

I går fik jeg vasket 3 maskiner tøj og hængt det op, og vasket op og gjort rent i køkken og badeværelse. I dag var meningen, at jeg skulle støvsuge og vaske gulv, men jeg var allerede fra morgenen af “slap i koderne” og havde hovedpine, og voldsomt træt, selvom jeg sov meget længe. Hvorfor har så vist sig senere, for jeg føler som om, jeg er ved at blive syg. Der er mange, der er syge, og at jeg skulle “springe over”, ville næsten være et mirakel, men lad os nu se.

Så af ovenævnte grund, har jeg ikke nået så meget i dag, men har dog hentet vasketøjet som var tørt, og så har jeg malet lidt og ikke mindst sovet på sofaen også! Og så har jeg fået vegansk bøf med løg, mors bøfsauce og kartofler. Dejligt.

Til gengæld er teknikken ved at svigte mig lidt. Dette er skrevet fra den stationære computer, som jeg jo ellers ikke har brugt meget siden, jeg fik den bærbare. Det er nu helt rart at bruge den igen, hvis ikke det var for min ryg, som ikke synes om at sidde her, men sådan er det. Opladeren til den bærbare er død, som i helt død, så jeg skal op og have en ny, og så kan de lave et af bogstaverne, som også hænger nu når jeg skal derop. Derudover har jeg store problemer med min telefon, og skulle bare have holdt på nyt batteri, da jeg købte ny oplader. Godt nok var den også et problem, men batteriet her altså også. Nå, men sådan er det, ting er jo ikke lavet til at holder længe mere.

Så alt i alt en okay weekend, hvis ikke lige det var fordi, jeg måske er ved at blive syg. Som jeg vist nævnte for noget siden, så arbejdes der kraftigt på vægten skal ned og jeg blev rigtig glad, da jeg så tallet på vægten i morges. Det går ikke så hurtigt som jeg gerne ville have, men jeg må prøve at skrue lidt mere på maden, men det går bestemt den rigtige retning, så jeg er glad. Jeg håber, I har haft en god weekend.

En hyldest til mine mødre

Jeg tror, jeg har nævnt det før herinde, men jeg elsker orgelmusik. Især dette stykke, som jeg har elsket, fra første gang, jeg hørte det. At se det spillet og så så fantastisk som her, gør det endnu bedre. Jeg får hjertekvabbelse og gåsehud og bliver aldrig træt af det.

Faktisk spillede jeg for mange år siden klaver, noget jeg begræder, at jeg slap. Men hvis jeg skal være ganske ærlig, så er det nok godt nok for mit helbred, at jeg nøjes med at lytte til andre. Hvis jeg var fortsat, ville jeg helt sikkert have fortsat til orgel. Det havde kun gjort det endnu vanskeligere. Organist, er en selvstændig uddannelse, som tager 3 år (afhængig af kundskaber, kan det gøres på 2).

Jeg tænkte, det var passende, at skyde weekenden igang med dette et yndlingsstykkemusik. Dertil kommer, at det forgårs var min biologiske mors dødsdag og min mors var den 28. januar, så samtidig er det en hyldst til begge, der forhåbentlig følger godt med, deroppe fra.

Dagen er gået i stalden. Det var koldt og vådt, men de nye støvler, var ganske bestemt et stort hit, og jeg holdt mig tør og varm. For nu vil jeg ønske jer en rigtig god weekend. Og så gør mig lige en tjeneste – lyt!

Weekend med indlagt hygge

Lørdag besluttede jeg, at jeg skulle ud og gå en tur. Selvom det var gråt, så er det min erfaring, at det ofte giver gode fotos. Noget, jeg er begyndt at værdsætte mere. Og jeg har jo den her målsætning om, at jeg skal prøve at komme ud, så meget som muligt. Som sagt, så gjort. Jeg havde en ide om Charlottenlund Fort, fordi det var noget siden, jeg havde gået derned, og kilometermæssigt ville en tur derned og retur gøre status rigtig fin. Sådan gik det så ikke. Hvorfor skal jeg fortælle senere. Før jeg nåede så langt, gik jeg igennem Travbanen, og først mødte jeg Mads. Han arbejder også på Galopbanen og vi hilste lige med vink (han kørte traktor). Så kom der to heste på banen, og sjovt nok var det en træner, jeg som ganske, ganske ung lærte at kende, da jeg var i praktisk hos Travtræner Per Hansen – nemlig Axel Jacobsen. Allerede dengang var Axel på vej op, og er siden blevet hvis ikke den bedste Travkusk/træner i Danmark, så ihvertfald helt i toppen af disse. Han var en utroligt sød mand dengang, og det tænker jeg, at han stadig er. Hvem hans kvindelige medkører er, ved jeg så ikke, men det var da lidt sjovt, at det lige var ham, nu jeg skulle møde nogen. Det gør jeg meget sjældent. Og som om det ikke var nok, mødte jeg lidt efter en af vores jockeyer fra banen, der var ude og løbe en tur, og så var jeg ved Charlottenlund Fort.

Så kommer vi til, hvorfor jeg aldrig fik gået hele turen. Jeg har en fætter, der nyeligen er flyttet til Strandlund, som ligger umiddelbart ved siden af Fortet. Så nu jeg var der, ville jeg se, hvor hans bolig var, så jeg vidste det, når jeg skulle besøge ham (det havde vi talt om, at jeg skulle). Så jeg gik hen og kiggede, og jeg gik bagom, så jeg gik en runde, så jeg så begge sider af hans ejendom. Det viste sig, at være heldigt, at jeg gjorde det, for ellers havde jeg ikke mødt ham. I det samme, jeg er drejet om hjørnet kommer min fætter kørende. Han insisterede på, at jeg gik med op og fik en drink, og det gjorde jeg så. Sådan gik det til, at det meste af eftermiddagen gik med hyggelig snak og at drikke dejlig vin. Det var så hyggeligt og han har fået en dejlig bolig, som lige passer til ham. Det glæder mig for ham. Bagefter kørte han mig retur, så jeg fik ikke gået den tur.

Jeg har nævnt det før. Jeg elsker at møde nogen, jeg kender, når jeg er ude og gå tur. De år, hvor jeg boede på Lolland-Falster, mødte jeg jo aldrig nogen jeg kendte. Af den simple årsag, at der ikke var nogen. Jo, jeg havde et par veninder, men slet ikke som herinde. Og det var også min største motivation for at flytte retur og jeg er så glad for alle dem, jeg nu kender og kan hilse på. Som for at understrege dette, mødte jeg i går på vej hjem fra stalden, en af pigerne fra banen og vi fik en lang sludder. Tak for det også.

Søndag var det fødselsdag hos min veninde, som har gjort det til en vane efterhånden, at holde sin fødselsdag på Restaurant Charlottenlund Fort, og det blev søndagen brugt på. Rigtig hyggeligt, for jeg kender flere af hendes venner og veninder rigtig godt, så det blev Charlottenlund Fort x2.

Jeg var som sagt i stalden i går, og jeg havde rigtig travlt. Maner blev rykket og heste blev børstet i en lind strøm, og det var dejligt. Min kickermus fik særlig TLC og jeg hyggede mig meget med ham. Senere kom min veninde med hundene, og de er her endnu og bliver hentet senere i dag. I morgen står den på stald igen. Grunden til mit efterslæb her er, at jeg var uden net over weekenden og først fik nyt modem tirsdag.

Husk, jeg altid gerne modtager en hilsen herinde, og er du ikke på Facebook, kan du synes om opslaget på det lille hjerte under indlægget.

Fotos: fra oven – Træner Axel Jacobsen (nærmest) med følge, En dejlig villa og et smukt træ på Travbanevej, de to næste Charlottenlund Fort, Strandlund, Direkte op til Strandlund ligger disse fantastiske rækkehuse på Sundvænget, som jeg elsker.

En fredelig mørk weekend

Nicolaj Stott på vej rundt svinget på Frøken Smilla (forest) 6. september 2017

jeg er ligeglad med kulde som sådan, og sådan set også nedbør, men når det bare er gråt, for at være gråt og mørkt som graven og så blæser oveni. Så bliver jeg udfordret. Sådan har det været hele weekenden, og koldest var det her i dag, hvor jeg endelig skulle lidt ud. Jeg havde aftalt med min staldveninde, at jeg skulle med op og se til hendes hest, som nu står et andet sted. Hun kom og hentede mig og så kørte vi op til Smilla. Jeg tog et par fotos deroppe, men grundet intet, som i slet intet lys, så de på facebook, og er nogenlunde, men bare taget med mobilen. Istedet får i et af Frøken Smilla i løb fra september måned, hvor det som det ses var meget, meget flot vejr. Og lige nu der trænger jeg for noget sol.

Jeg kan godt mærke, at min tur til Arizona, har gjort det ekstra udfordrende, at være her i det her vejr. Hestemæssigt, er det heller ikke særligt spændende, for flere heste er på landet. Kicker har været inde og ham var jeg nede og se til torsdag/fredag og det var dejligt at se ham, men han suser også op på landet igen. Og han er altså den største motivation lige p.t., det skal ingen hemmelighed være, selvom jeg elsker alle hestene.

I går var jeg sløv og lå bare her og nussede computer og så fjernsyn hele dagen. I går kunne jeg ikke falde i søvn og faldt først i søvn da klokken var henad 03.30, så jeg har været lidt træt i dag. På trods lykkede det mig at rydde en del op på mit skrivebord, så det var jeg glad for. Projekterne fortsætter imorgen og så skal jeg en tur på posthuset og hente en pakke. Ellers byder ugen på min nevø’s fødselsdag og stalden ihvertfald fredag igen.

Knitrende klart

Det knitrende klare startede i går. Og som det plejer at gå ved man aldrig, hvornår det slutter. Så jeg greb dagen og kastede mig udenfor. Jeg skal jo også have genoptaget det med at gå, og i det hele taget stramme op på den konto. Så en tur ud i går, var mere end passende. jeg endte med at gå til Bellevue/Mattssons Rideskole og så snød jeg godt nok og tog toget retur. Det var egentlig ikke meningen, men jeg ved jo aldrig, hvor ondt jeg får, og jeg kunne mærke, at nu var det ligesom nok, så jeg hoppede på toget. Jeg fik også taget et par fotos af det dejlige vejr. Efterfølgende var det bare afslapning og en sludder med min bror i USA. Så dejligt, at få en sludder med ham. Jeg savner dem derovre og ville ønske, jeg var derovre som sidste år i varmen ikke mindst. Men det kommer igen. Det talte vi også om.

Jeg har gennem længere tid haft problemer med min telefon og opladning og nu måtte jeg gøre noget. Det eneste sted, jeg sådan lige kunne se, der havde reparation fra gaden var MyTrendyPhone. Der ligger en i indre by og så ligger der blandt andet også en i Hillerød. Jeg kan rigtig godt lide Hillerød og køreturen med toget er næsten den samme, så det blev den. Jeg skulle dog lige finde den, og det var ikke helt så let, men med hjælp fra søde borgere deroppe, lykedes det.

Konkulsionen er, at det er kablet. Så formedlest 49,- kr. fik jeg et sådan, og håber så, at problemet er løst. Jeg ventede meget længe, og der var megatravlt, så har du brug for deres assistance, og er helt sikker på, hvad problemet er, så book tid online. Det kan man nemlig. Efter den omgang gik jeg retur mod stationen. En tur på 1,5 km, så jeg fik da gået noget i dag også. Klog af skade, har jeg lært at tanke op med smertestillende (det havde jeg så ikke gjort i går), for det med at spille helt og næsten ikke kunne gå, når jeg skal retur, holder ikke.

Jeg fandt en “Dollar-Store” på vejen, og der fandt jeg et par ting, der også passende kunne kommemed hjem. Og så spiste jeg en Panino (Ciabatta) sandwich, uden mozarella fra Piccola Italia. Den smagte dejligt. Jeg tilstræber jo en vegansk kost nu, men det var først bagefter, at det slog mig, at der formentlig jo også er ost i pestoen. Oh well, det er der ikke at gøre ved, så må jeg huske det næste gang. Egentlig ville jeg vente med at spise noget til jeg kom hjem, men klokken var efterhånden mange og jeg var helt dårlig af sult, så der var ingen vej udenom. Jeg havde kun fået en af de gode Alpro To Go Yoghurt i morges, og det kan altså ikke holde en gående hele dagen.

Jeg var her retur ved 14-tiden og nu slapper jeg af igen. I morgen står den igen på oprydning og rengøring. Fotos foroven er fra i dag fra Hillerød og nederst er fra i går på min tur til Klampenborg. Som det ses, var det begge dage knitrende klart og de stakkels fugle i Hillerød frøs om numsen vil jeg tro, men der var frostfrit i et lille område nær kysten. Om det er slået fri, eller bare ikke var frosset ved jeg ikke. Men ellers var Slotssøen frossen.

Jeg kan overraske – også mig selv!

Dagen er forløbet meget fredeligt, og “banke under bordet”, så har helbredet været artigt, og det følese som om, jeg er på vej tilbage. Jeg tør ikke glæde mig for tidligt, men so far so good. I går fik jeg som sagt gået en tur på 5 km, og det gjorde, at jeg var noget mast og sløj, da jeg kom hjem.

Faktisk tænkte jeg på at gå en tur, fordi vejret var så fint. Jeg tænkte så galt på en udflugt. Men jeg endte på den konklusion, at hvis jeg skulle bruge energi på noget, måtte jeg vist hellere gøre rent. Knap så eksotisk, men nødvendigt, så jeg har simpelthen fået støvsuget og vasket gulv. Og skal vi ikke bare sige, at det var energi godt givet ud.

På et tidspunkt blev jeg inspireret af en yndlings TV-Person Kirstie Allsopp, og hende hjemmelavede Jul. Der var meget, jeg kunne kaste mig over, men da jeg ledte efter en opskrift fra programmet, faldt jeg over noget andet, nemolig hjemmelavede hundekiks. Jeg ville så gerne lave dem veganske, og selvfølgelig fandt jeg også sådan nogen (3 ingredienser), og fik lavet en portion af dem, til mine små hundevenner. Det kan nemlig være, vi skal ud og gå en tur i morgen – ja også deres mor.

Nåh, ja udover det, startede jeg dagen med kaffe og en chat med en veninde, jeg lige har fundet, efter at have ledt efter hende i flere årtier. Det er skønt, at været i kontkat igen. Hun ville gerne se, hvordan der ser ud her, hvor jeg bor og rundt om, og fotos er jo ikke lige det, jeg mangler, men nu tog jeg så lidt af udsigten i dag også, hvor vejret var så fint, og blandt andet solnedgangen ovenfor. Nu vil jeg bare slappe af og nyde, at jeg har været mere produktiv end i flere uger. God aften til jer.

Glade Jul – 2. søndag i advent

Jeg er normalt, langt fra at være lyseslukker. Tværtimod prøver jeg altid at være positiv, og indgyde det samme i andre. Julen er en højtid, jeg førhen elskede. Dette ikke mindst p.g.a. min mor, som elskede Julen også. Jeg tror ikke, det i min fars barndom, var noget sådan særligt af mange årsager.

Da min mor døde, så døde Julen faktisk også lidt for mig. I mange år, kunne jeg intet positivt se ved Julen overhovedet, og jeg sprang den helst over. Og gjorde alt for, at komme så hurtigt igennem den som muligt, uden at tillægge den større vægt eller iøvrigt deltage i noget, hvis jeg kunne blive fri. Vel også fordi, jeg aldrig har fået fornøjelsen at holde Jul for nogen. Det giver det jo en anden indgang. Jeg ved ikke, om andre har det ligesådan, at barndommens Jul, var den bedste, men sådan er det helt sikkert for mig.

Noget andet slog mig i går. Julen er i høj grad også facadernes tid. Julen er idyllens tid. Hyggeligt samvær, glade familier, forelskede kærester og lykkelige ægtepar og søde børn. Og jeg håber da, der er masser af dem. Men det er også tiden, hvor der er rigtig mange, der kører på facade, og hvis folk vidste, hvad der var bag facaden, så ville de i mange tilfælde få et chock. Mange ægteskaber er så ødelagte, at de burde have været opløst for mange år siden, der er sygdom, utroskab, dødsfald, manipulation, kontrol og endda i mange tilfælde sikkert også misbrug og mishandling. Det glemmer mange.

Normalt, er jeg heller ikke en dyt ked af at være alene. Slet ikke, men nogle situationer, bringer savnet efter den eneste ene op, for selvfølgelig ville jeg da gerne have en, at være noget for. Julen er også sådan en tid. Den bringer også savnet af de kære, man har mistet, og dem man gerne ville have kendt. Her tænker jeg på mine forældre, både dem her og de biologiske. Dertil kommer, at det også er traditioneres tid. Men når man ingen har, at lave traditioner med længere, så bliver det også årsag til sorg. Andre har bygget deres traditioner med andre venner, famlie etc., og så sidder man her og kan ærligt talt godt føle sig udenfor.

Lige nu fylder alt det lidt for meget, og jeg prøver at arbejde mig ud af det så godt jeg kan, på trods af, at jeg lige nu er langt fra motiveret og helbredet stadig driller. Lys i adventsstagen, godt fjernesyn, Julekortskrivning og snart en kop kaffe, for det har jeg ikke fået endnu. Til gengæld har jeg fået brasede kartofler og hjemmelavet vegansk pølse og grønlangkål (den var så ikke helt så vellykket som ønsket, men ikke værre end det kan rettes). Der er også flere malebøger der venter.

På mange punkter, har jeg det let og rigtig godt, og det er jeg også bevidst om.Jeg har tonsvis af dejlige venner (her er det en sorg ikke at have mere energi til samvær end tilfældet er og ofte må melde fra til ting, på grund af heldbred), en bolig jeg elsker og har mulighed for at dyrke de ting, jeg har lyst til og en rejse af og til. Det er altsammen noget, jeg er bevidst om, at være meget taknemmelig for og også er. Men trods min ellers altid positive tilgang til tingene, synes jeg ikke det gør noget, at I ved, at der også er ting, der gør mig ked af det og trist. I lige nu er det lidt svært.

Jeg tænker, der er positiver og negativer ved alt, men det kan godt gøre mig ked af det, når jeg nogengange ser, hvordan folk spilder deres liv, selvom det er deres beslutning. Hver eneste af os har ansvar, at være lykkelige og gøre det som er rigtigt for os. Man kan ikke gøre alle tilpas og det skal man heller ikke. Man har pligt til at være så lykkelig som muligt, og få det bedste ud af den tid, man har her. Ingen har ret til at fortælle andre, hvordan de skal leve deres liv. At man undervejs selv bliver såret eller træder nogen over tæerne, er uundgåeligt, men tiden er kort, og det er afgørende, at du sætter dig og finder ud af, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du ønsker af livet. Tro mig, det vigtige er ikke penge, position og status….Og så vil jeg iøvrigt prøve at finde mit positive jeg frem, så meget så vel muligt, for det har erfaringen også lært mig, at andet kan ikke betale sig…..Og tak, hvis I læste med så langt.

På falderebet minder jeg lige om, at jer der ikke er på Facebook og også dem der er selvfølgelig, kan synes om indlægget på det lille hjerte under indlægget.

Hundetur i fantastisk lys

Torsdag aften fik jeg besøg af mine to små hundevenner; Figo og Toby min venindes hunde. De skulle blive her til lørdag over middag engang. Jeg har jo passet dem før, men på det sidste ret ofte. Ikke at jeg klager – faktisk klager jeg, hvis der går for længe uden jeg passer dem. Og hundene elsker at være her heldigvis.

De er begge ældre hunde, så de er meget fleksible med gåture og længden af dem, og det passede fint, nu hvor jeg ikke var frisk. Men jeg gik da længere hver gang, end jeg havde troet jeg ville, så det var da positivt. Undtagelsen var godnatture, hvor de bare blev lukket ud og kunne tisse en tår og så ind igen.

I går morges skulle vi jo ud igen og vejret var som det ses helt fantastisk og afsted kom vi, og med lyset også værende helt fantastisk, var det ned mod vandet og det skuffede ikke. Det var så også vores længste tur, og jeg var ret færdig, da vi nåede hjem, men det gav en tilfredsstillelse at have gjort det. Man må jo kigge efter de positiver, der nu er. Det var heldigt vi gik da vi gjorde, for vi var lige nået hjem, så blev det tåget og var resten af dagen.

Senere blev de hentet og efter et par kopper te og en sludder kørte de afsted igen. I dag har jeg faktisk også taget mig sammen. Jeg gik en tur til fakta efter lidt fornødenheder. Kartofler og champignon, som jeg skulle bruge til en opskrift, jeg ville prøve. Det smagte helt vildt godt, og det bliver ikke sidste gang, jeg laver det. Mere om det senere.

Strandvejsvillaen, er en jeg ofte har fotograferet. Mest på grund af træet i baggrunden. Jeg har det faktisk ikke ret godt med den glaskollos, der er bygget på, hvad har været et smukt hus, og som med meget andet, forstår jeg ikke, det er blevet godkendt. Men det er så mig.

Jeg er stadig sløj og har så mest slappet af udover, at skifte sengetøj og vaske op og hente en kasse Julepynt i kælderen. Den manglende vaskemaskine begynder at blive et problem nu, så der skal ske et eller andet, så det må jeg prøve at få styr på. For nu vil jeg sige godnat og håbe, I har haft en god weekend.

På vej i en ny stil

Den nye stil, siger hun. Ja det gør hun. Der er skuet voldsomt op for motionen her de seneste dage. Jeg har gået mellem 6 og 7,5 km om dagen. Bådes fordi jeg gerne vil i bedre form, og så fordi, at jeg gerne skulle skrue voldsomt ned på kilokontoen. Det går ikke. Det slog mig en dag her nyeligen, at i stedet for, at fokusere på det store billede, og blive helt overvældet, så må jeg tage det uge for uge, og så bliver det straks mere – ja, spiseligt! Og så viser det sig, at mit mål faktisk ikke er så langt ude i fremtiden.

Lige nu har jeg ingen vægt, og det er selvfølgelig vigtigt for det store billede, og for at kunne holde fokus. Om galt skal være, kan jeg gå til min læge og blive vejet en gang om ugen. Det har de tilbudt, og det er også en måde at holde fokus på. Uanset, hvad jeg gør, skal jeg nok holde jer opdateret. Hvor meget og hvor lidt og i hvilken form, er jeg ikke helt selv klar på endnu, men det vil vise sig.

Så i den gode ånd af at gå så meget som muligt, har jeg gået ned til stalden i forgårs, også lørdag. I går slog jeg så et smut indenom Dyrehaven og Fuglesangssøen og fik taget nogle fotos. Ideen var i princippet rigtig fin, men der var vådt, og der var en, der var så dum, at hun ikke havde taget gummistøvler på, og måtte vaske sneakers, da jeg kom hjem. Jeg begynder at mangle den berømte vaskemaskine nu.

Inden turen i Dyrehaven, var jeg forbi Jeppe Eisner og se hans årlige novemberudstilling. Han var alene, da jeg kom, så vi havde lige tid til en sludder inden, der kom flere gæster. Det er så også den dag, jeg indtil nu, har gået længst med 10.000 skridt og 7,5 km. Jeg har besluttet, at vejen frem, er at gå i stalden for med, det jeg så går mens jeg er der, så ryger der godt på kontoen også, og så har jeg klaret motionen den dag, for når jeg først kommer hjem er der ikke mere energi. Nu skal jeg så bare have indlagt diverse øvelser i planerne. Men det føles godt, at være målrettet.

Dagen i går gik med en tur i stalden og der hyggede jeg om hele 3 heste, og ikke mindst Kicker. Det er lidt en udfordring for tiden, for vi har ingen strøm, så der er ingen kaffe, varme, vaskemaskine eller noget som helst der virker, og at få det lavet er åbenbart, en udfordring af de større.

Lige nu sidder jeg også drikker kaffe og tager hul på dagen. Jeg er vågnet med en irriterende hovedpine, men har nu spist min yoghurt og taget en hovedpinepille, så jeg håber, det hjælper. Nu er det så bare, hvad dagen bringer, men det får vi se, men jeg tænker, at det er ved at være tid til at få Julepynten hentet i kælderen også. Jeg håber jeres dag bliver god.

Fredag i drømmeland

Jeg har været i drømmeland de seneste dage. Hovedet er stået helt af, og udmattelsen er til at føle på. Jeg kan ikke foretage mig ret meget fornuftigt, og gør jeg det, så kommer regningen promte. Nu fik jeg ordnet lidt i går, og som følge deraf sov jeg til klokken 10 i dag. Noget jeg ellers aldrig gør. I går var det til klokken 12. Kort fortalt, har jeg det ad pommeren til lige nu. Det er heldigvis sjældent, det er så grelt, men selv jeg har de dage (nogengange uger). Det værste er, jeg aldrig ved, hvor længe det varer. Lige nu satser jeg på at være bare nogenlunde menneske søndag, hvor jeg får besøg.

Oveni at hovedet er tosset så vågnede jeg op, og havde drømt noget helt “tosset”. Dele af drømmen var jeg gerne blevet i, men det meste var noget sludder. Så det har på alle måder været en dag i drømmeland. Da jeg var kommet i tøjet, tog jeg min cykel og kravlede over til Kop og Kande, hvor min cykelklokke var kommet. Den gamle var gået i stykker for noget tid siden og jeg havde ingen ny fået. Som med så meget, var det først, da jeg ingen havde, at jeg opdagede, hvor meget man mangler den. Så var jeg i Kop og Kande efter noget andet og de havde nogle sjove cykelklokker, så jeg købte mig en. Jeg skal prøve at fotografere den, når jeg får den sat på. Udover cykelklokken var det lidt fornødenheder så klokken blev alligevel relativt mange inden jeg var retur for lidt frokost. Bare lidt suppe. Nu vil jeg hvile hovedet, for er der noget der ikke gør det bedre, så er det at hænge her. Rigtig god weekend! Fotos er fra forleden, hvor jeg var i Ellemosen. Der gik vi igennem Ordrup Kirkegård, hvor de fleste er fra. Det af bilen er på vej væk fra Mosen. Og døren er lige før, vi når hjem.