Efterår

Det er rigtig blevet efterår. Jeg forbereder mig på rideture i stiv kuling m.m., men indtil nu, har jeg været rigtig heldig med vejret, og det har været superfint. Men jeg tænker ikke, jeg kan blive ved, at være så heldig. Vi får se. Det bringer mig alt den glæde, jeg ikke ellers kan finde for tiden og jeg er som nævnt, mere end taknemmelig for den mulighed.

Igår fik jeg så glæden, som jeg ikke får mandag. Min veninde, skulle ride en sløjfedressur på ham. En dressurkonkurrence, bare for at øve sig og prøve det (her for hesten’s skyld, men selvfølgelig en kombination). Det gik rigtig flot. Bagefter skulle min veninde skynde sig, så jeg greb Dustin og vi skridtede i 3/4 time i Dyrehaven. Så dejligt. Der var en trillion mennesker, især i forhold, til hvad der normalt er, når vi er ude om mandagen. Men det var en god øvelse i forskellige situationer, jeg ikke har prøvet med ham før. Kapervogne i begge retninger, masser af børn, hunde, klapvogne og cykler. Det gik rigtig fint, og han er fantastisk, men han løber ikke fra sine fuldblodsgener. Det er sjovt, for så flot han havde taget alt det andet, lige så fjollet var han, da han så en stor vandpyt midt på stien. Han gør ikke noget andet lige at stivne og kigge, men helt ærligt, en vandpyt. Men det er typisk fuldblod og en af grundene til, at jeg elsker dem.

I dag har jeg været træt som 10 alderdomshjem og sovet længe og så har jeg set løb fra Norge og nusset rundt her. Det er også derfor, fotos kun er min udsigt, og de tiltagende efterårsfarver herude. I går, da jeg kom hjem mødte jeg min underbo, og vi fik lige en sludder. Så hendes lejlighed og hun så min. Vi blev enige om, at vi snart skal have os en flaske vin og en god sludder. Det er vi nemlig gode til, at sludre. Skønt med sådan en dejlig underbo.

I morgen må jeg dog undvære rideturen, for jeg skal på heldagsudflugt til Glostrup Hospital. Nej jeg ved ikke, om det bliver hele dagen, men det bliver da meget af den. Afhængig af, hvor lang tid det tager, skal jeg formentlig forbi Lyngby på vej hjem og hente nogle bukser i Magasin og så en tur i centret også. Nu må vi se, om jeg orker det. Men jeg kan sådan set lige så godt tage den vej hjem, som så meget andet. Jeg håber, I får en god uge og har haft en god weekend.

Weekendvibes

Normalt skriver jeg mere, end jeg har gjort på det seneste. Jeg plejer også at være mere motiveret, end jeg har været senest. Og så kan du spørger – bliver det ved, alt det, du (for nu at blive i jargonen) “hænger med mulen” over. Og til det, kan jeg kun sige, at det gør det. Det er desværre ikke noget, der bare lige sådan går over. Desværre. Noget lettere at leve med end andet.

Der sker for meget, og jeg kan ikke rigtig følge med. Og de ting, der var store lyspunkter, forsvinder i stor hast. Heldigvis kommer der nogen nye. En af dem, er som jeg nævnte, at jeg har en hest, jeg har fået lov at skridte en tur i skoven på en gang om ugen. Det er en stor glæde. Det ville det være i det hele taget, men fordi, det er en hest, jeg holder meget af og altid har gjort, er det jo en endnu større glæde. Det skal jeg igen imorgen.

Lørdag var jeg til løb og fotograferede som vanligt. Det er også en ting, der skal laves om på, og også bliver. Men hvordan har jeg ikke helt besluttet endnu. For glæden og motivationen, er også væk der. Jeg samler bare til huse og ingen når at få glæde af fotos, for jeg kan ikke følge med. Så nu må jeg hive stikket og få styr på de fotos, jeg har liggende og så tror jeg simpelthen, at jeg stopper, og så koncentrere mig om andre ting. Det tager alt for meget tid, som går fra alt andet. I princippet kunne jeg ordne fotos døgnet rundt, og det har jeg ikke kræfter til, og jeg ville være bagud alligevel. Slut nu! Nu må vi se, men lige nu er det sådan, jeg har det. Så må vi se, hvor langt jeg er, når vinteren er slut.

Jeg har 2 andre blogs, jeg også gerne vil gøre ordentligt, og det må være der energien skal hen, udover, at jeg gerne vil male også og prøve at komme i form. Og lad os bare være realistiske. det kommer jeg ikke ved at sidde bag computeren. Ligesom det ingen hemmelighed er, at jeg elsker at lave mad. Og med et begrænset antal skeer til min rådighed, så hælder jeg ikke bare mere oveni. Jeg er nødt til at hælde noget af gryden, for ellers flyder den over.

Jeg er nødt til at skrue på noget, og det bliver nødvendigt, at skrue der, for det er en årsag til stress og dårlig samvittighed, at jeg ikke når mere. Og det gider jeg ikke. Så på mange måder bliver 2019 et omvæltningens år for mig. Det lader til på alle andre områder, end lige der, hvor jeg ønsker det, men sådan er der så meget. Nu vil jeg ønske jer en god uge, og så vender jeg frygteligt tilbage.

Inden forsinket fødselsdagsfejring og lidt om alting

Det har været en travl tid på det seneste. Jeg har to muligheder, jeg kan sætte mig i et hjørne og være depressiv og ked af det eller prøve at abstrahere, og få det bedste ud af hver dag på trods. Det sidste kan klart bedre betale sig. Ingen får noget ud af det første, selvom det ligger lige for indimellem.

Altså har jeg holdt mig beskæftiget. Stalden tager jo heldigvis meget tid stadig. Nu er det officielt, og således kan jeg også her afsløre, at “min” træner holder op med sæssonslut. Det oveni andre ting, er med til, at jeg langt fra er jublende. Det er selvsagt langt mindre alvorligt for mig, end mange andre, og ingen katastrofe som sådan. Men stadig underligt, når man har været der i 11 år. Jeg håber, det bliver okay med tingene i nye former. Dem der kender mig, ved at jeg ikke er glad for forandringer, inden de sker og det altid tager mig noget tid at vænne mig til tanken. Men så plejer det også at gå udemærket. Så det gør det formentlig også nu.

Torsdag fik jeg besøg af mine små venner. Det er også lidt siden, de har været her. De skulle så blive til lørdag, og det passede mig fint. Det kunne lige gå op, at jeg havde dem og gik og forbedredte mig på gæster lørdag aften. Jeg havde en forsinket fødselsdagsmiddag, jeg skulle have afholdt med to veninder. Det blev meget vellykket og vi fik Squash/tomattærte med Misostegte kartofler og kikærter og en grøn salat til. Og til dessert fik vi gulerodskage og kaffe. Gæsterne var meget glade for maden og jeg synes også det smagte rigtig dejligt. Især var jeg meget stolt af min egen gulerodskage, som var et projekt, jeg har villet kaste mig over længe. Det blev SÅ vellykket. Opskriften kommer er her. Al maden var vegansk selvfølgelig.

Fotos er fra min og hundenes morgentur fredag morgen/formiddag. Dejligt at have dem på besøg. Det nyder jeg altid meget. Som nogen har set, så har jeg også genoptaget en anden aktivitet – jeg har været ude og ride. Formentlig bliver det et fast indslag ihvertfald en gang om ugen, og jeg er jublende over muligheden og ikke mindst hesten, jeg får lov at ride på. Jeg kender ham, for han er ex-galophest, og dengang var jeg også meget glad for ham. Så det er en stor glæde, at få lov at nyde ham på denne måde nu.

Nedlagt på mere end en måde

Det er søndag, og jeg ligger i min seng. Alt hvad der på nogen måde kan gå galt for tiden, går galt. Så et eller andet sted, har jeg det sådan, at sålænge jeg ligger her, så sker der forhåbentlig ikke mere dårligt. Der er grænser for, hvor meget man kan tage. Jeg må sige, jeg har nået min grænse. Det sætter sig også i min krop. Ikke noget nyt der heller, så først gav min ryg op, uden jeg helt ved hvorfor. Jeg har mistanke til en ting, men uanset, så har jeg “kravlet” siden med en ryg, der er langt fra til pænt brug. Den er lidt bedre nu, men godt er det ikke. Oveni fik jeg så fredag et forkølelsessår og feber, og presto, her ligger jeg! Det betød, den planlagte tur til Fyn og Starck Fynsløbsdag, ikke blev til noget for mit vedkommende. Vores to heste i løbet gjorde det godt især Monte Carlo, der fik en 2. plads, kun slået med mindst muligt, nærmest på stregen.

Fotos er fra de seneste dage. Øverst Ermelundskkoven, da vi kom hjem fra besøg hos Kicker & Co., Daurehøj Carlras, som er blevet lidt en Instagramstjerne for mig og som er en af de få ting, der kan få smilet frem i øjeblikket. Når han sætter sit tiggefjæs op, kan jeg kun smile og i det hele taget, er han bare skøn og giver mig faktisk lidt den samme fornemmelse som Kicker gjorde – det er et STORT kompliment.

Jeg håber snart, der sker et eller andet positivt eller bare at ulykkerne ville stoppe med at hagle ned over hovedet på mig. Men det ser sort ud, må jeg sige….På positivsiden er stadig masser af søde venner og forleden fik jeg en flaske champagne – bare fordi nogen synes, jeg altid er sød. Som jeg skrev, så må jeg jo gøre noget rigtigt. Jeg håber, I har en dejlig weekend.

Besøg hos endnu en gammel ven

Det har været en fin dag i dag. Sålænge jeg er beskæftiget og ude med gode venner, så tænker jeg ikke på ting, jeg ikke skal. Og så går det. Som dem der følger med ved, og som jeg skrev om her, er det ikke længe siden, jeg var oppe og besøge en gammel ven. Han var en meget speciel og nær ven, men derfor er der jo andre også.

I dag var tid til at besøge netop en sådan. Han har været galophest og jeg har kendt ham siden starten, og altid været vild med ham. Havde jeg magt, som jeg gerne ville, så var han min hest nu, hvor han har indstillet galoppen. Dejligere hest, skal man lede længe efter. Nu er han blevet en god vens hest og heldigvis kan jeg nu faktisk se ham oftere, end jeg overhovedet har haft mulighed for før. Så jeg klager sådan set ikke.

Idag tog jeg så ned for at se ham, det nye sted, som jo er det sted, jeg som regel kommer hvis det handler om heste og det ikke er galopbanen og heste i den sammenhæng. Min veninde, som skulle ride ham i dag kom, og hentede mig og så skulle vi faktisk mødes med en anden fælles veninde også og hendes svigerdatter. De skulle have undervisning for første gang, efter ikke at have redet i rigtig mange år. Imens vaskede vi Dustin, og jeg fik æren af at gå rundt med ham på gårdspladsen, så han kunne tørre. Min veninde gik ind og så de andre ride, og jeg fik Dustin helt for mig selv. Vi gik ind og så fik han en børste og guf og masser af kys og vi øvede lidt selfies, som I kan se på Instagram, skulle I have lyst til det. Det bekræftede mig kun i, hvad jeg godt vidste, at skønnere hest får man ikke. Faktisk skal jeg på tirsdag også besøge en gammel meget, meget speciel ven, men det hører I selvfølgelig om.

På fotos ses lidt indtryk fra dagen, og holder du musen henover fotos, kan du få en beskrivelse.
Tak til alle venlige mennesker, jeg også i dag mødte på min vej, og selvfølgelig de dejlige heste. I morgen står der sjovt nok mere hest på programmet
– Damernes Dag på Klampenborg – ses vi?

Weekend igen, med eftervirkninger fra sidste

Så er det weekend igen. Om jeg fatter, hvor tiden bliver af. Sidste weekend var “bloody murder” som man siger og jeg har været helt bombet siden. Det er alt for meget med to så store dage lige oveni hinanden. Dels for mig personligt, men også for mange andre. Selv folk meget yngre end jeg (og uden mine helbredsmæssige forhindringer), er helt slået ud ovenpå den omgang. Så er der hele aspektet med selve banen, som jeg slet ikke vil ind på, men det er også meget for den. Og så er der heste, der ikke får mulighed for at starte i løb, de ellers kunne have startet i, men nu ikke kan fordi det hele ligger oveni hinanden. Og at tro, at folk går til væddeløb begge dage og gladeligt betaler både indgang og iøvrigt to dage i træk…? Nogen gør, men jeg tror ikke hovedparten gør. Men det er min helt personlige mening. Det devaluerer også selve dagen og de to hovedbegivenheder, som begge fortjener deres opmærksomhed. Men det er desværre ikke op til mig, og således må alt og alle holde for 2 dage i træk. Så nej, jeg synes faktisk, det er en dårlig ide, men sådan er det.

Denne weekend, er jeg stadig håbløst bagud med alle de dejlige fotos, jeg fik taget der. Andre er langt hurtigere end jeg, og ret beset er meget jo det samme og jeg overvejer min fremtid på det punkt, for hvor gerne jeg end vil, kan jeg ikke følge med og er allerede bageud med flere år. Så noget må der ske. Det er ikke, at jeg ikke vil, men jeg kan simplethen ikke. Jeg har hele ugen været så træt, at jeg har kæmpet for at holde mig vågen længe nok til at få et bad og noget at spise, og så bare gå ud som et lys, de dage, jeg har været i stalden. Dagen efter, har jeg så brugt et måske mikroskopisk overskud i stalden og vi er lige vidt. Så hvordan jeg nogensinde skal nå at komme med, ved jeg ikke. Jeg ville rigtig gerne være lige så meget og hurtigt med som andre, men det er jeg altså ikke.

Derudover har jeg flere private ting, jeg slås med og det giver heller ikke ligefrem overskud, og det er der desværre ingen umiddelbar løsning på heller. Som om det ikke var nok, så er min ene hofte, som jeg ellers troede, vi havde fået bedre styr på sammen med den anden, besluttet at gå helt i selvsving igen……Så alt i alt, så er det lidt noget l… for at sige det mildt. Til gengæld nyder jeg jo hestene, når jeg er i stalden og der er god brug for mig. Men sprudlende – nej langt fra…. I morgen står den på projekter her og hygge, og søndag får jeg besøg af en veninde, som jeg har “skyldt” længe. Vi skal bare køre en tur og så drikke te her bagefte. Jeg håber, I får en dejlig weekend med bedre humør end jeg kan præstere. Fotos er netop fra sidste weekend.

Weekendtanker

Så blev det weekend. Jeg hænger nogeti håndbremsen, og ikke mindst siden mit dejlige besøg hos Sandie, hvor fotoet også er fra. Jeg var noget flad i forvejen og så tager sådan en tur noget ud af mig. Det er svært for mange at forstå, men det behøver de sådan set heller ikke. Bare kan jeg konstatere, at nu har jeg ondt i halsen. Det startede i går, og er så fortsat i dag. Nu håber jeg, det ikke bliver meget værre end det er lige nu. Jeg tror, den med te med Strohrom skal prøves her til aften, men det er ikke lige noget skoldhedt, man har lyst til p.t., men det må vist til.

Jeg håber, jeg kan sove mig fra det, men det prøvede jeg jo så også i går. Så det føles og ser lidt sort ud. Om ikke andet, har jeg fundet nogle persienner nu, så dem skal jeg have fundet ud af, om jeg kan få til at passe her på en eller anden måde. Jeg havde en fyr ude og måle op, og det ville koste spidsen af en jetjager og kunne fragte mig 2x til USA, så nej, det kommer ikke til at ske. Så nu håber jeg, at jeg kan få det til at hænge sammen i morgen. Noget skal der ske, for p.t. lever jeg for nedrullede gardiner, og det er lige voldsomt nok. Jeg skal holde jer opdaterede. Noget skal jeg nok få lavet, for som altid er der fotos nok at gå igang med at sortere og redigere.

På altanen gror mine squash helt vild og mine pelargonier har det også godt. Blomster der er af anden beskaffenhed har svært ved at tage varmen. Det nye Oliventræ trives heldigvis.

Planer har jeg som altid nok af, blandt andet vll jeg gerne have sat system i mine yogaøvelser, som jeg skal igang med at lave hver dag og ligeledes fodøvelser. Jeg vil også gerne have malet meget mere i mine malebøger, men der stjæler fotos al tiden, så der skal igen ompriorieteres meget hårdt, eller ihvertfald er jeg nødt til at planlægge tiden til at male, for ellers bliver det ikke.

Der er heldigvis ikke galop, nu hvor jeg ikke er frisk, så planen er først og fremmest at få målt op til de persienner og hvad der så bliver gjort udover det er bonus som jeg har det lige nu. Men vi må se. Jeg håber, I har en god weekend og ikke skal slås med dårligdom.

Søndagsupdate

Jeg har ikke rigtig skrevet på senest. Og det er med god grund. Der sker ikke så meget lige nu. Jeg har faktisk ikke engang været i stalden. Det er usædvanligt, og jeg var heller ikke til løb i går. Faktum er, at jeg ikke er på toppen og så vil jeg hellere nusse rundt her. En slags sommerferie for mig, at gå her og hygge og få ordnet en masse projekter. Og dem er der nok af. Nogen af dem, er fra før min far gik bort. Men det skrider fremad nu, og det giver også en slags overskud. Jeg tænker, vi alle har perioder, hvor vi har brug for at “trække stikket lidt ud”? Under alle omstændigheder har jeg lært at lytte, når systemet fortæller mig, at jeg skal og har behov.

I dag har jeg fået en reol/hylde til mit køkkenn forærende. Nu forestår arbejdet med at få det overskab ned, der hænger der, og få malet køkkenet i samme omgang og…..ja hylden skal også have en tur, men jeg skal først beslutte, hvilken farve. Så endnu et projekt, som også har været tiltrængt længe. Jeg skal nok vise den på et tidspunkt, men lige nu står den i kælderen.

Forleden købte jeg en buket pæoner billigt. Det var så med god grund, for de holdt ikke længe på nær en knop, som jeg så følte mig inspireret til at sætte i den kinesiske vase på foto. Den gav jeg mine forældre da de havde sølvbryllup. Den stod på et meget flot chatol min mor og far havde på en endevæg i stuen. Nu har jeg den så. Hos mor stod den bare til pynt, og det kan også være den skal det, når blomsten ikke kan mere.

Helt symptomatisk, så gik det hverken værre eller bedre, at vores ene hest gik hen og vandt, nu jeg selvfølgelig ikke var der. Dens første sejr i karrieren. Og en rigtig god veninde havde ikke en, men hele to sejre.

Med andre ord, jeg lader op med de små ting. Jeg har behov for at prøve alt hvad jeg kan for det kniber, at finde de positive takter lige i øjeblikket. Men jeg tænker de kommer igen, det plejer de da. Jeg håber, I har haft en god weekend og nydt det gode vejr.

Fotos er så opstillingen i mit vindue med den kinesiske vase og mors portræt, som også har fået et par knækkede petunier som selskab. Nederst er foto fra min tur til byen. De smukke blomster op ad den grafittiplagede mur med kig mod Israels Plads og legeplads. Det er iøvrigt nok den grimmeste og mest mislykkede plads i hele københavn. Jeg ved simpelthen ikke, hvad de har tænkt på. Der ligger nogen af Københavns ældste og flotteste ejendomme ud til den plads som er et betonhelvede af rang, uden træer og med en boldbaner, larmende og gold. Hold nu op, hvor må de være kede af det, dem som har smukke, smukke lejligheder her. Jeg fatter ikke, man kan lave noget, så forfærdeligt i det hele taget, men da slet, slet ikke der!

En anderledes lørdag

Lørdag plejer at være galopdag. I lørdags var der ikke galop. Jeg har en dejlig veninde, der rider om lørdagen og hun er næsten lige begyndt at ride på en ex-galopper, som jeg synes rigig godt om. Så vi aftalte, at jeg skulle komme op og se hende ride og det gjorde jeg. Det var dejligt vejr og jeg kunne sagtens tåle noget motion, så jeg gik derop. Fotos er fra turen til Mattssons Rideklub, hvor jeg også kender et par andre mennesker. Det var rigtig hyggeligt, og det blev vi enige om, at vi ville gøre igen.

“Basse” som Bassiano kaldes i daglig tale, var skøn og dejlig, omend meget frisk, men det gik fint alligevel. Efter endt gerning blev jeg kørt hjem for at gå i den hede, der nu var, ville jeg ikke udsætte mig selv for. Men fint at lave noget andet end galop, selvom det stadig involverede heste. Bassiano, ses på de to nederste fotos. De sidste er sjovt, fordi han elsker vandposten de har i gården på Mattssons, og måden han drikker på. Han drikker ikke som heste gør normalt med læberne i overfladen af vandet. Han stikker hele mulen (gerne hovedet, hvis han kan komme afsted med det) under vand, mens han drikker.

Iøvrigt blev jeg således meget heldig og se min dejlige veninde 2 gange på en weekend, for hun var her om søndagen og få lidt mad og en kop te på altanen, og det var så hyggeligt, og selvfølgelig havde hun hundene med.

Ude af sammenhæng og telefonproblemer

I sidste uge, var jeg en tur omkring Herlev hospital, og mens jeg sad og ventede, var der kun 2 andre, der også sad og ventede. Den ene af de to damer virkede bekendt på mig, men hvorfra havde jeg ingen ide om. Vi springer frem til i går, med lynets hast. Der møder jeg nede på gaden her en dame, jeg har mødt først på Galopbane, og så faldt i snak med og fandt ud af, at hun bor i ejendommen ved siden af min.

Hende mødte jeg i går, og det første, hun siger til mig er “var du ikke på Herlev i sidste uge?” og det måtte jeg sige ja til, og kunne så godt se, at det da var den ene af de damer, jeg havde set på Herlev. Hun var så ikke patienten, men følge for den anden dame. Hun havde tænkt nøjagtigt som jeg, at hun også synes, jeg så bekendt ud, men kunne heller ikke forbinde det. Det viser noget, jeg ofte har tænkt på, at selv mennesker, man kender godt, kan virke helt ukendte i den forkerte sammenhæng. Men nu fik vi opklaret mysteriet, og grinte begge af det.

Dagen i dag har været travl – for travl. Grunden til det, er at dels var jeg i stalden, og så er der som regel ikke mere at give af. Men fordi min telefon og forsøg på reperation har været helt umuligt, måtte jeg afsted igen om den i dag. Jeg skulle have det gamle batteri i for det nye duede da ikke til noget, og fik bare telefonen til at gå helt i sort. Med det gamle batteri, kunne jeg dog lidt, omend den stadig er umulig. Jeg skal “bare” have en anden telefon, for den er tilsyneladende slidt op. Heldigt nok er der en staldven, der havde en ret ny telefon, jeg kunne købe, så det gør jeg så, for jeg synes ikke, der står helt ny telefon på pengepungen lige nu.

Altså var jeg så afsted til byen igen i dag, og til sidst kunne jeg dårligt stå, så træt var jeg, så jeg røg hjem og gik lige i seng og sov til ca. 18. Så var det lidt mad og nu ligger jeg her og ser TV, og så har jeg selvfølgelig også fået et bad, for heller ikke det orkede jeg, da jeg landede.

I går var jeg igen til rend i helbreds medfør, og nu skal jeg så genoverveje alt det medicin jeg tager, for det lader til at noget nu giver mig særdeles uvelkomne bivirkninger. Desværre vil det så giver mig endnu flere smerter, så jeg er ikke glad, for jeg har svært ved at se, hvad jeg skal sætte istedet. Suk, det skal ikke være nemt. Nu vil jeg slappe af og prøve at sove længe i morgen og så ser jeg forhåbentlig ikke helt så sort på det hele, som jeg gør lige nu. Rigtig god weekend til jer derude.